Design af mennesket - menneskets design: en udviklingspsykologi og dens anvendelse

231 Pages·2013·2.26 MB·Danish

by  Nymann Petersen, Bent

Design af mennesket.
Menneskets design.

– En udviklingspsykologi og dens anvendelse.
B e n t N y m a n n P e t e r s e n
Om forfatteren:
Bent Nymann Petersen (f. 1948) er uddannet lærer og edb-assistent. Nu folkepensionist.
Relevante interesse-områder for denne bog omfatter (efter hukommelsen):
- anatomi siden midten af 1950-erne. (Menneskets Legeme.)
- psykologi siden sidste halvdel af 1960-erne. (Erich Fromm: Kunsten at elske.)
- samfundsorientering, problemformulerings- og idéteknikker, videnskabsteori, socialpsykologi samt
termodynamik siden første halvdel af 1970-erne.
- anvendt fremtidsforskning siden begyndelsen af 1980-erne.
- kreativitet siden slutningen af 1980-erne (bogens spæde begyndelse).
- kybernetik siden begyndelsen af 1990-erne.
Forfatteren er således ikke eksamineret ekspert, men en metodisk lærende nørkler.
Om bogen og dens tilblivelse:
Bogen er smal, fordi den sammenfatter forskningsresultater om det sunde, ’normale’ menneske fra
fødsel til død i det ’normale’ miljø – samt afvigelser herfra – i et helhedsbillede. Bogen er bred, fordi
den er relevant for alle, der interesserer sig for individuelle og fælles værdier og deres kreative/inno-
vative opfyldelse.
Bogen er et resultat af forfatterens adskillelse-kombination af viden om menneskets psykologiske ud-
vikling i overensstemmelse med – og sideløbende med udvikling af – matematik (kybernetik). De to
projekter har forstærket hinanden på måder, som har vækket forfatterens moderate kreativitet, trinvise
fremgangsmåder, feedback og anvendelse af rigelig tid – og stor tilfredshed hver gang brikker faldt på
plads! Forfatteren er naturligvis stødt på modgang undervejs i form af forsinkelser og andre omkost-
ninger; men de er uden betydning for det resultat, som læseren har foran sig.
Fra forordet:
Mennesket er et følelsesstyret, irrationelt pattedyr (primat), og ingen ved alt, så vi skal mindre kæmpe
mod vor trivsels ydre trusler og mere kæmpe med os selv. Opgaven er ikke at finde ud af, hvad du
gjorde forkert, men at finde ud af, hvordan du gør det rigtigt mhp. at finde og opretholde dynamisk
balance mellem ekstremer. Du skal kravle, før du kan gå, også mentalt og socialt. Og øvelse gør me-
ster. Det er uundgåeligt, at du/vi mister balancen, indtil vi er parate.
Bogen kan både læses fra begyndelse til slutning og anvendes som opslagsværk. Gå på opdagelse
i indholdsfortegnelsen og ordlisten. Eller start forsigtigt med at bladre i bogen. Hvis læseren finder
detaljer uforståelige, så spring dem over i første omgang. Den avancerede matematiker kan muligvis
med fordel begynde med bilag1. Rækkefølgen er underordnet; men indsigt i helhedsbilledet en nød-
vendig forudsætning for, at det anvendes og forbedres/fornys mhp. størst mulig/stigende succes med
færrest mulige/faldende omkostninger.
B e n t N y m a n n P e t e r s e n
Design af mennesket.
Menneskets design.

– En udviklingspsykologi og dens anvendelse.
Design af mennesket. Menneskets design.
Copyright © 2012/2013 Bent Nymann Petersen
All rights reserved
Udgivet 2013 af Skriveforlaget, København
Bogen er sat med Times New Roman
2. reviderede e-bogs-udgave
ISBN 978-87-92888-82-2
Omslag: Bent Nymann Petersen
Gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov
om ophavsret. Dog er det tilladt at bringe korte uddrag i omtale eller anmeldelser.

- 7 -

Forord
I denne bog ordnes forskningsresultater om menneskets mentale udvikling i et systemisk helhedsbille-
de vha. matematik (kybernetik). W.R. Ashby foreslog noget lignende for flere årtier siden; men jeg er
vist den første, som har taget ham på ordet. Hans kybernetik omfattede kun lukkede systemers tilpas-
ning, så jeg har udvidet klassisk styringsteori med levende systemers veksling mellem tilpasning og
omstilling. Viden er altid foreløbig, så denne bog er én lang efterlysning af mere grundforskning og
værdiopfyldende anvendelse af stadigt bedre forskningsresultater. En lærebog.
Helhedsbilledet omfatter individets interaktion med miljøet fra fødsel til død; men to individer er al-
drig ens, og de oplever aldrig samme interaktion med verden, selv ikke enæggede tvillinger i samme
familie. Det er nødvendigt at generalisere for at udtrykke noget meningsfuldt om virkelighed. Intet
menneske kan vide alt; men individet kan i sit løbende NU sortere-vælge fortid samt vælge-skabe
fremtid i forholdsvis let genkendelige (fraktale) mønstre – inden for grænser.
Bogens helhedsbillede omfatter relationer mellem og definitioner af både det sunde, normale menne-
ske og det sunde, normale miljø. Afvigelser er sekundære, men ikke til at komme uden om, for udsag-
net: "Mennesket er sin egen værste fjende” dækker over en vifte af alt for hyppige afvigelser fra den
sunde normalitet, der har ret snævre grænser. Både individets og artens valgmuligheder er begrænset;
men grænserne udvides og indsnævres over tid som følge af tilfældig forstyrrelse-forstærkning og de
valg, som individet/arten hidtil har truffet og lært af.
Dagligsproget er ofte upræcist, og jo mere vi fokuserer på det frygtede og ukendte, des mere går vore
mareridt i opfyldelse. Nogle former for frygt er medfødt og nogle former internaliseres eller læres og
udvikles til angst. Stærk angst/desperation kan føre til mord og/eller selvmord, mens andre mennesker
udvikler øget parathed for nye, åbne opgaver. Det er sundt at fokusere på de positive sider af livet,
optræne evnen til at stille relevante spørgsmål og opsøge kvalificeret hjælp, når det er nødvendigt. Og
hjælpe andre i form af indirekte hjælp til selvhjælp eller direkte nødhjælp, når det er påkrævet. Livet
og dets udvikling er ikke retfærdigt; men det kan løbende designes – inden for mulighedernes grænser.
Udvikling af selvregulering mhp. selvreguleret udvikling er forbundet med moderat tilfredshed eller
trivsel, evt. glæde, men sjældent lykkefølelse. Vi fødes og dør alene, og undervejs skilles vi fra dem,
som vi kommer til at værdsætte og/eller have tillid til. Der er forskel på det, et menneske er, og det, et
menneske gør/undlader (vælger): Ingen er perfekt, og ingen vælger hensigtsmæssigt hele tiden. Det
kræver selvironi i passende doser! Generelt er mennesket et følelsesstyret, irrationelt pattedyr (primat),
og vi skal mindre kæmpe mod vor trivsels ydre fjender og mere kæmpe med os selv: Opgaven er ikke
at finde ud af, hvad du gjorde forkert, men at finde ud af, hvordan du gør det rigtigt mhp. at finde og
opretholde dynamisk balance mellem ekstremer! Du skal kravle, før du kan gå, også mentalt og soci-
alt; og øvelse gør mester. Det er uundgåeligt, at du/vi mister balancen, indtil vi er parate.
Bogen kan både læses fra begyndelse til slutning og anvendes som opslagsværk. Gå på opdagelse i
indholdsfortegnelsen og ordlisten. Eller start forsigtigt med at bladre i bogen. Hvis læseren finder de-
taljer uforståelige, så spring dem over i første omgang. Den avancerede læser kan måske med fordel
begynde med bilag1. Rækkefølgen er underordnet; men indsigt i helhedsbilledet er en nødvendig for-
udsætning for, at det anvendes og forbedres/fornys med størst mulig/stigende succes og færrest muli-
ge/faldende omkostninger (ultrastabilitet).
Jeg har anvendt anekdoter til at udfylde ’huller’ og til humoristisk afspænding. Jeg har anvendt medie-
citater og medieresuméer uden at henvise til det specifikke medie (tekst-tv, lokalavis o.l.). I stedet har
jeg (for det meste) anført årstallet for nyhedens offentliggørelse. Illustrationer har jeg hovedsageligt
udtænkt selv, mens nogle stammer fra litteraturlisten. Anekdoter, citater, resuméer og illustrationer er
alle markeret med grå baggrund for at vise ukendt gyldighed og pålidelighed. Men de skulle gerne
vække lyst til at gå på opdagelse i bogen og se sig selv i miljøet i nyt lys.
Kantede parenteser [.] er mine indskud i mediecitater, resuméer og illustrationer.
Runde parenteser (.) er mine indskud i den øvrige tekst.

Bent Nymann Petersen, Farum 2013
Tak til de, hvis skuldre jeg står på, og til de, som bidrog med inspiration. Ansvaret er kun mit.
Forhåbentlig er mine skuldre brede og stærke nok til, at andre tør stå på dem eller lader sig inspirere.
- 8 -

INDHOLDSOVERSIGT

Forord ... 7
Indholdsoversigt ... 8
Indholdsfortegnelse ... 9

I. Design af mennesket ... 14

Introduktion: Mennesket som levende system ... 14

Kapitel 1. Udvikling af selvregulering ... 15

Kapitel 2. Selvreguleret udvikling ... 125

Afslutning ... 146

II. Menneskets design ... 149

Introduktion: Menneskesyn ... 149

Design 1. Køn ... 163

Design 2. Alder ... 169

Design 3. Demokrati ... 182

Afslutning ... 201

Bilag1: Matematik for mig i verden ... 205

Ordliste for definitioner ... 222

Litteratur ... 231
- 9 -

INDHOLDSFORTEGNELSE

Forord ... 7
Indholdsoversigt ... 8
Indholdsfortegnelse ... 9

I. Design af mennesket ... 14
Introduktion: Mennesket som levende system ... 14

Kapitel 1. Udvikling af selvregulering ... 15
Moduler og koblinger ... 15

Antagelse 1. Hele systemet forstyrres og forstærkes ... 15
Humor og humør ... 15

Antagelse 2. Eksterne og interne vilkår interagerer ... 16
Eksterne påvirker interne vilkår ... 16
Interne påvirker eksterne vilkår ... 16
Eksterne og interne vilkår interagerer ... 17
- Følelser og kropssprog ... 18
- Konkurrence og samarbejde ... 19
- Social adfærd og social status ... 19

*1.a. Direkte forstyrrelse-forstærkning af interaktion mellem vilkår ... 19
Individet i de sociale vilkår ... 20
Normforventninger, normadfærd og sanktioner ... 21
Frustration eller frygt, angreb eller flugt ... 22
Negation og reaktion ... 23
Konflikt og løgn ... 24
Afhøring og dialog ... 25
Social status og helbred ... 26
Stress og sygdom ... 27
Håndtering af stress og psykisk sygdom ... 28
Suggestion og hypnose ... 30

Antagelse 3. Eksterne og interne værdisystem interagerer ... 31
Kernekultur påvirker superego/id ... 32
- Følelser og kognitive behov ... 32
Superego/id påvirker kernekultur? ... 33
Kernekultur og superego/id interagerer? ... 33

*1.b. Direkte forstyrrelse-forstærkning af værdisystem ... 34
Generelt om forstyrrelse-forstærkning af værdisystem ... 35
Forstyrrelse-forstærkning af følelser og kognitive behov ... 36
Mishandling ... 37
Sexmisbrug ... 40

Antagelse 4. Individets forskellige målestokke interagerer ikke ... 42
Generelt om individets resultatmåler ... 42
Målestokke for individets interaktion med miljøet ... 43
- Overlevelse og livskvalitet (andres-egen) ... 43
- Præstation og perfektion (andres-egen) ... 43
- 10 -

- Venskab og professionalisme (andres-egen) ... 44
- Dømmekraft og integritet (andres-egen) ... 44
- Succes og omkostning (andres-egen) ... 44

*1.c. Indirekte forstyrrelse-forstærkning af individets resultatmåler ... 45

Antagelse 5. Individets verdensbillede og selvbillede interagerer ... 46
Generelt om individets regulator (ego) ... 47

I. Verdensbillede ... 47
Perception ... 47
- Selektion ... 48
- Organisering ... 49
- Fortolkning ... 49
Erindring og glemsel ... 52
Søvn og drømme ... 52

II. Selvbillede ... 52
Affektregulering og mentalisering ... 52
Tænkning ... 54
- Fysiologiske faktorer for tænkning ... 54
- Tænkningens elementer og midler ... 54
- Vanetænkning ... 55
- Kreativ tænkning ... 55

III. Interaktion mellem verdensbillede og selvbillede ... 56
Motiver og motivation ... 56
- Motivation for adskillelse-kombination ... 57
- Motivation for åbenhed-handling ... 58
- Motivation og dømmekraft ... 58

*1.d. Indirekte forstyrrelse-forstærkning af individets regulator (ego) ... 58
Introduktion ... 58

I. Forstyrrelse-forstærkning af verdensbillede ... 61
Sammenligning, vurdering og selektion ... 61
Erindring og glemsel som forstyrrelse-forstærkning ... 61
Forstyrrelse-forstærkning og drømme ... 62

II. Forstyrrelse-forstærkning af selvbillede ... 62
Selvets fejludvikling og terapi ... 62
Blokering-forstærkning af kreativ tænkning ... 65
- Ekstern blokering-forstærkning ... 65
- Intern blokering-forstærkning ... 65
- Ekstern og intern blokering-forstærkning ... 66

III. Forstyrrelse-forstærkning af interaktion mellem verdensbillede og selvbillede ... 66
Eksterne-interne konflikter ... 66
- Tilnærmelse-undvigelse konflikt ... 66
- Tilnærmelse-tilnærmelse konflikt ... 67
- Undvigelse-undvigelse konflikt ... 68
Motivation som forstyrrelse-forstærkning ... 68