Den tredje Mulighed

112 Pages·2011·0.44 MB·Danish

Den tredje
Mulighed

Identitet, liv og fortælling

i

Jan Kjærstads

Wergeland-trilogi

Picasso: (dame), 19xx

Anja Hansen
Århus Universitet
Nordisk Institut
Årskortnummer 19911369
Vejleder: Kristin Ørjasæter
INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning .............................................................................................................1
1.1. Præsentation og problemformulering...........................................................1
1.2. Teori og metode................................................................................................3
2. Teori........................................................................................................................5
2.1. Jan Kjærstads poetik........................................................................................5
2.1.1. Kombinationen som formkode................................................................5
2.1.2. Matricen som formkode...........................................................................8
2.1.3. Et felt af fortællinger................................................................................10
2.1.4. Mennesket er en fortælling....................................................................11
2.2. Wolfgang Isers receptionsæstetik.................................................................12
2.2.1. Mellemrum, hvide pletter og tomme pladser.....................................13
2.2.2. Trilogiens tomme pladser........................................................................15
2.3. Walter Benjamins fortæller.............................................................................17
2.3.1. Fortællerens forfædre.............................................................................17
2.3.2. Fortællingens liv – døden........................................................................18
2.3.3. Fortællingen og erfaringen....................................................................19
2.4. Peter Brooks’ fortællingsteori.........................................................................21
2.4.1. Plot og plotting.........................................................................................22
2.4.2. Fabula og sjuzet.......................................................................................22
2.4.3. De litterære koder ...................................................................................23
2.4.4. Det narrative begær...............................................................................23
2.4.5. Trilogien, plottet og begæret ................................................................25
2.5. Svend Bjerg: Fortælling og identitet.............................................................27
2.5.1. Fortællinger og livshistorier......................................................................28
2.5.2. Grundfortællinger og enkeltfortællinger..............................................29
2.5.3. Fortælling som livsvilkår og erfaring......................................................31
2.6. Liv og fortælling...............................................................................................32
2.6.1. Centrum eller spil......................................................................................33
2.6.2. Trilogiens positioneringer.........................................................................35
3. Analyse................................................................................................................36
3.1. Trilogiens encyklopædi...................................................................................36
3.1.1. Kvantefysikken..........................................................................................36
3.1.1.1. Kvantefysikken som litterær inspiration.........................................37
3.1.1.2. ”Om-bohr” i trilogien........................................................................38
3.1.1.3. Kvanter og tankespring...................................................................39
3.1.1.4. I Niels Bohrs fodspor..........................................................................40
3.1.1.5. Komplementaritet og subjektivitet.................................................40
3.1.1.6. En kvanteteoretisk trilogi..................................................................42
3.1.2. Genteknologien.......................................................................................43
3.1.2.1. DNA og den genetiske kode..........................................................44
3.1.2.2 Encyklopædisk identitetsopfattelse ...............................................45
3.2. Forløbsanalyse.................................................................................................45
3.2.1. Rammerne................................................................................................46
3.2.2. Cirkler.........................................................................................................49
3.2.3. Spiraler.......................................................................................................54
3.2.4. Forgreninger..............................................................................................57
3.2.5. Så hvordan hænger en trilogi sammen …..........................................60
3.2.5.1. … som et persisk tæppe?...............................................................61
3.2.5.2. … som et felt af fortællinger?.........................................................63
3.2.6. … og hvordan hænger et liv sammen?...............................................64
3.3. Polyfone fortællerforhold...............................................................................65
3.3.1. Forlagets forord........................................................................................67
3.3.2. Både Gud og kvinde?.............................................................................68
3.3.3. Både Djævel og søster? .........................................................................73
3.3.4. Både selvbiografi og sandhed?............................................................78
3.3.5. Sheherazade – fantasiens dronning .....................................................82
3.3.6. Fantasiens kraft og Den tredje Mulighed.............................................86
3.3.7. Flere fortællere.........................................................................................87
3.3.8. Fortællerens død og fortællingens liv...................................................88
3.3.9. Så kan man redde et liv ved at fortælle det?....................................91
4. Sammenfatning og konklusion..........................................................................96
4.1. Menneske, liv, fortælling ................................................................................97
4.2. Perspektivering: Den alternative livsskildring...............................................98
5. Bilag....................................................................................................................100
5.1. Bilag 1..............................................................................................................100
5.2. Bilag 2..............................................................................................................102
5.3. Bilag 3..............................................................................................................103
6. Abstract..............................................................................................................104
7. Litteraturliste.......................................................................................................106
Antal enheder i specialet: 239.283

1. Indledning

1.1. Præsentation og problemformulering
I 1993 udkom Forføreren1 af den norske forfatter Jan Kjærstad. Romanen var første del af
en trilogi, der frem for alt kredser om følgende spørgsmål: Hvad er et menneske – hvordan
hænger et liv sammen? Trilogien, der blev fuldbragt med Erobreren2 og Oppdageren3,
tager sin begyndelse, da hovedpersonen Jonas Wergeland vender hjem fra
verdensudstillingen i Sevilla og finder sin hustru dræbt. Med den døde kvinde i centrum
sættes fortællecyklussen om Jonas Wergeland i gang og overtages derpå af tre andre
kvinder, der alle har en særlig tilknytning til hovedpersonen. De tre fortællere giver hver
deres fremstilling af Jonas Wergeland og hans liv. Han beskrives som en forfører, en
erobrer og en opdager. Disse fremstillinger er opløst i et utal af associativt sammenkædede
fortællinger, der ikke følger et kronologisk forløb, men derimod udgør en omorganisering
af fortællingerne i et liv med brud på kontinuitet og kausalitet og med konstante spring i tid
og rum. Fortællingerne konstituerer Jonas’ identitet, og der skabes en tæt forbindelse
mellem identitet, liv og fortælling. Jeg finder denne forbindelse interessant, fordi trilogien
derved udtrykker en alternativ identitetsopfattelse og samtidig giver et anderledes bud på,
hvad et menneske er, og hvordan et liv hænger sammen.4
Tekstinternt omtales romanerne som biografier.5 Biografien er en livsskildring eller
levnedsbeskrivelse, idet det græske ord bios betyder liv, mens grafein betyder at skrive
eller skildre. Ved at imitere den biografiske genre, tematiserer romanerne derfor forholdet
mellem liv og fortælling. Samtidig skriver romanerne sig ind i en litterær tradition og
foregiver at bygge på faktiske hændelser, idet biografien som genre ikke hører under
fiktionen, da den er forpligtet på virkeligheden.6 Derved tematiseres også forholdet mellem

1 Kjærstad 1993 – herefter F. i noterne.
2 Kjærstad 1996 – herefter E. i noterne.
3 Kjærstad 1999 – herefter O. i noterne.
4 Begrebet ”identitet” stammer fra det latinske ”idem”, der betyder ”det samme”. Identitet opfattes derfor
traditionelt som en enhed. Trilogiens identitetsopfattelse er dog karakteristisk ved i stedet at betone
flertydighed, hvorfor begrebet ”identitet” burde anvendes i pluralis, hvilket jeg dog har fundet for
distraherende grammatisk og syntaktisk.
5 Begrebet ”tekstinternt” henviser til de referencer, der findes indenfor trilogien, hvori de enkelte romaner
omtaler hinanden. Dette uddybes i afsnit 3. Analyse.
6 Rasmussen p. 42
1
fakta og fiktion. Jeg vil i mit speciale inddrage disse betragtninger og deres indbyrdes
relation, hvilket jeg kort vil uddybe.
Imitationen af den biografiske genre indgår i romanernes meget markante
bestræbelser på at skabe virkelighedsreference. Det er dette spil med en realistisk æstetik,
hvor historiske personer og begivenheder indskrives i fiktionen, der interesserer og
udfordrer mig som læser, fordi romanerne herved problematiserer et traditionelt
sandhedsbegreb.7 Spillet med den realistiske æstetik har desuden afgørende betydning for
trilogiens identitetsopfattelse, idet romanerne er udtryk for en skepsis angående
forestillingen om et fast subjekt og en sikker identifikation. Som alternativ opstiller
trilogien en komplementær og subjektiv identitetsopfattelse, som fremskrives gennem de
mange fortællinger om romanfiguren Jonas Wergelands liv.8
Det er forbindelsen mellem identitet, liv og fortælling, der er omdrejningspunkt i mit
speciale. Jeg vil undersøge, hvordan trilogiens hovedperson skildres, og herigennem
afdække, hvordan identitetsopfattelsen kommer til udtryk i Wergeland-trilogien. Jeg vil
desuden diskutere fortællingens betydning som forudsætning for dannelsen af identiteten.
Dette vil jeg demonstrere gennem en analyse, der fokuserer på romanernes
kompositionsmønstre og fortællerinstanser, idet trilogiens strukturer og polyfone
fortællerforhold understreger den subjektive og komplementære identitetsopfattelse. Jeg
finder det desuden relevant at undersøge læserens rolle, idet den subjektive
identitetsopfattelse i romanerne yderligere betones derved, at trilogien konstant lægger op
til et spil med læseren og i sin struktur forsøger at trække læseren ind i teksten som aktiv
betydnings- og meningsmedskaber.
I et interview fra 2000 redegør Jan Kjærstad for sin opfattelse af den menneskelige
identitet som en komplementær og subjektiv størrelse.9 I forlængelse heraf betoner han
intentionen bag Forføreren, Erobreren og Oppdageren: For at skabe overensstemmelse
mellem form og indhold har han forsøgt at fremstille tre sidestillede romaner. De tre
romaner skal således ikke forstås som en trilogi i traditionel forstand, men derimod læses
som komplementære parallelværker.10

7 Med begrebet ”realistisk æstetik” henviser jeg til indskrivningen af historiske/realistiske personer og
begivenheder, som i romanerne anvendes for at etablere virkelighedsforankring.
8 ”Komplementaritet” er udtryk for det forhold, at to sider af en sag gensidigt supplerer og udelukker
hinanden.
9 Østergaard 2000
10 Østergaard p. 3
2
Jeg mener imidlertid, det er muligt at påvise en udvikling på flere niveauer gennem
romanerne, som vanskeliggør en parallellæsning. Gennem min analyse vil jeg demonstrere,
at der snarere er tale om, at Forføreren og Erobreren bør læses som hhv. tese og antitese
og endelig Oppdageren som en syntese af de to foregående romaner.

1.2. Teori og metode
Forholdet mellem liv, identitet og fortælling afspejles i mit valg af teori. Fortællingens
konstituerende betydning for identitetsdannelsen, som det kommer til udtryk i Jonas
Wergeland-trilogien, har Jan Kjærstad også diskuteret i artikler og essays. Flere af dem er
samlet i hans poetikker Menneskets matrise. Litteratur i 80-årene og Menneskets felt.11 Jeg
har derfor valgt at indlede specialets teoretiske afsnit med en gennemgang af de essays, der
i særlig grad er relevante for min analyse af trilogien.
Også den tyske filosof og kritiker Walter Benjamin diskuterer fortællerens og
fortællingens rolle. I essayet ”Fortælleren” argumenterer han for, at fortællekulturen er i
forfald, fordi erfaringen, som er fortællingens grundelement, har mistet betydning i det
moderne informationssamfund. Som opposition til denne holdning inddrager jeg den
danske teolog Svend Bjerg, der i sin disputats Den kristne grundfortælling diskuterer
påstanden om fortællekulturens forfald, som den er formuleret af bl.a. Benjamin. Bjerg når
frem til en mere positiv vurdering af fortællingen og repræsenterer således et opgør med
teorien om fortællingens død. Tesen om fortællekulturens forfald overser iflg. Bjerg, at alle
mennesker i elementær forstand henter deres identitet fra historier. Hos Bjerg betones
således fortællingens betydning for menneskets identitetsdannelse, men hans opfattelse af
identitet er kendetegnet ved en entydighed, der afviger fra Kjærstads identitetsopfattelse.
Denne uenighed gør det interessant for mig at applicere hhv. Bjergs og Kjærstads teorier
på samme materiale.
Endelig vil jeg diskutere den komplementære og subjektive identitetsopfattelse ud fra
en læserorienteret synsvinkel. Som repræsentant for de læserorienterede teorier har jeg
valgt at inddrage den tyske filosof Wolfgang Iser, hvis karakteristik af romanen som en
tekst med ”tomme pladser”, gør ham interessant i forhold til min analyse. Også den
amerikanske litteraturprofessor Peter Brooks er relevant i denne sammenhæng. Han

11 Kjærstad 1989 og 1997
3
hævder ud fra begreberne plot og plotting, at der gennem læsningen opstår et narrativt
begær efter mening hos læseren – en mening, som læseren derefter anvender til at plotte sit
eget liv.
Ud fra min hypotese om fortællingens betydning for liv og identitet vil jeg applicere
disse teoretikere på analysen af romanernes kompositionsprincipper og fortællerforhold.
Afsnittet vil være præget af en vis metodepluralisme, idet jeg finder det uhensigtsmæssigt
at begrænse mig til én metode i forbindelse med et så komplekst værk som Wergeland-
trilogien. Udgangspunktet vil være en strukturalistisk metode. Heri ligger der følgende
overvejelser: En strukturalistisk analyse fokuserer på, hvorledes det litterære værk udnytter
sproglige strukturer på en bestemt måde. Jeg finder derfor denne metode velegnet til
indledningsvist at afdække de overordnede kompositionsmønstre i romanernes opbygning.
Men samtidig ønsker jeg at demonstrere, hvordan romanerne tydeliggør metodens
begrænsning. Metoden sprænges af romanværket. Strukturalismens svaghed ligger i dens
manglende evne til at afdække dynamiske processer knyttet til den mere subjektive
dimension af sproget og betydningsdannelsen, hvilket gør den uegnet til analysen af
fortællepositionerne, fordi jeg med denne analyse netop ønsker at afdække og fortolke
meninger og betydninger og anskueliggøre den subjektivitet, som trilogiens
identitetsopfattelse er udtryk for. Denne del af min analyse vil derfor være mere præget af
en hermeneutisk tilgang. Min analyse vil munde ud i en overordnet vurdering af trilogiens
identitetsopfattelse og vil derfor samtidig være et svar på trilogiens to grundspørgsmål:
Hvad er et menneske, og hvordan hænger et liv sammen?

4
2. Teori

De tre romaner om Jonas Wergeland er biografiske for så vidt, som de fortæller
livshistorie, og samtidig diskuterer de betingelserne herfor i de mange metalitterære
kommentarer. De mange fortællinger danner et felt af fortællinger, et tekstvæv, som
repræsenterer personen Jonas Wergeland. Således fremskrives en identitetsopfattelse, hvor
fortællingen tillægges en fundamental betydning for menneskets selvforståelse. Det er
trilogiens hypotese, at menneskets identitet konstitueres af fortællinger. Den følgende
udredning består derfor også af en diskussion af teoretikere, der på forskellig vis forholder
sig til relationen mellem identitet, liv og fortælling.

2.1. Jan Kjærstads poetik
Udover sine skønlitterære værker har Jan Kjærstad udgivet to essaysamlinger: Menneskets
matrise. Litteratur i 80-årene i 1989 og Menneskets felt i 1997. Heri diskuterer Kjærstad
bl.a. kunstens og litteraturens udtryksformer og rolle i og for menneskets liv. De to
essaysamlinger kan derfor læses som poetikker også for Kjærstads eget forfatterskab, og
mange af de tanker og teorier, der præsenteres i Menneskets matrise og Menneskets felt,
kan da også genfindes i romanerne om Jonas Wergeland. I det følgende vil jeg præsentere
nogle af de essays, der er relevante for min analyse af trilogien.

2.1.1. Kombinationen som formkode
I essayet ”En poetikk for 80-årene” fra Menneskets matrise diskuterer Jan Kjærstad de
problemer, som han mener, at romanforfatterne i dag står overfor med hensyn til indhold,
form og sprog. Han mener ikke, at den traditionelle roman kan indfange de komplekse
strukturer på makroniveau, som i dag kendetegner vores virkelighed, fordi den er bundet af
mikrokosmiske konventioner om menneskeskildring og identifikationskrav.12 Samtidig
står romanen overfor et ”encyklopedisk fenomen”.13 Det moderne menneske rummer iflg.
Kjærstad enorme mængder af usammenhængende faktabrokker, som stammer fra den
konstante informationsstrøm, der kendetegner det moderne samfund. Dette medfører, at

12 Kjærstad 1989 p. 33
13 Ibid
5
sprogets referencerammer forandres, og virkeligheden bliver uigennemskuelig. Gennem en
ny poetik ønsker Kjærstad at føre romanen op på et niveau, hvor den er i stand til at
indfange samfundet mht. kompleksitet, tæthed og mangfoldighed. Den traditionelle roman
tilhører iflg. Kjærstad Newtons fysiske verden – ”vår må tilhøre kvantemekanikkens.”14
Med denne sammenligning henviser Kjærstad til den udvikling indenfor fysikken, som
fandt sted fra begyndelsen af det 20. århundrede. I erkendelse af den klassiske fysiks
begrænsninger i forhold til udforskningen af atomet fremsatte man teorier, der frem for
begreber som objektivitet, kausalitet og modsigelsesfrihed var kendetegnet ved
subjektivitet, kvantespring og komplementaritet – der skete kort sagt en
erkendelsesteoretisk forskydning.15 Det er en lignende forskydning, Kjærstad ønsker
litteraturen skal demonstrere.
En litteratur, hvis menneskesyn og verdensanskuelse skal afspejle det moderne
informationsmættede samfund, må gøre sig overvejelser angående sit indhold og sin form.
Opgaven ligger iflg. Kjærstad i at minde om kompleksitet, men også sammenhænge,
helheder og forbindelser, hvilket romanen ikke har turdet hævde længe.16 Kjærstads
ambition bliver at finde et indhold og en form, der kan rumme disse modsætninger, og han
introducerer derfor en ”kombinasjonspoetikk” – dvs. en poetik, der gør det muligt at
kombinere fakta og sammenkæde uensartede og modstridende elementer, så der
fremkommer forbindelsestråde og helheder.
Et eksempel på et modelprincip til en kombinationsteori og –poetik henter Kjærstad
indenfor genteknologien. Selve livet i biologisk forstand repræsenterer en
kombinationskode, idet den genetiske kode netop er udtryk for kombination af uhyre
komplekse størrelser – aminosyrer – til den helhed, som mennesket i denne forbindelse kan
betragtes som. Selve livet er således et resultat af kombinationsprocesser. Kjærstad nævner
forskellige kunstnere, der har arbejdet ud fra en kombinationsæstetik – f.eks. Picasso, der i
sine malerier kombinerede forskellige synsvinkler indenfor den kunstretning, der siden
betegnedes kubismen, hvorved objektet kunne ses fra flere sider samtidig. Også indenfor
musikkens verden findes der eksempler på kunstnere, der har bidraget til en udvikling ved
at finde nye strukturer, nye kombinationer. Arnold Schönberg introducerede

14 Ibid p. 34
15 Skirbekk p. 273
16 Jeg formoder, at Kjærstad tænker på modernismens og postmodernismens litteratur, hvoraf førstnævnte
resignerede over tabet af sammenhæng, mens sidstnævnte blot accepterede det faktum, at den moderne
verden er fragmentarisk.
6