Den etiske fordring

306 Pages·9.33 MB·Danish

by  Knud E. Løgstrup

in
:N
1o
ij W
r *

DEN ETISKE FORDRING
Af samme forfatter
Kierkegaards und Heideggers Existcnzanalyse
und ihr Verhåltnis zur Verkiindigung (Berlin 1950)
Kunst og Etik (1961)
Kants Æstetik (1965)
Opgør med Kierkegaard (1968)
Kants kritik af erkendelsen og reflcktionen (1970)
Norm og spontaneitct (1972)
Solidaritet og kærlighed (1972)
De store ords teologi (1973, sammen med Ole Jensen
og Peter Widmann)
Vidde og prægnans. Sprogfilosofiske betragtninger
(1976, Metafysik)
Skabelse og tilintetgørelse. Religionsfilosofiske betragtninger
(1978, Metafysik IV)
System og symbol, Essays (1982, udgivet af Viggo Mortensen,
Svend Andersen, Karstein M. Hansen, Ole Jensen
og Rosemarie Løgstrup)
Kunst og erkendelse. Kunstfilosofiske betragtninger
(1983, Metafysik II, udgivet af Karstein M. Hansen,
Svend Andersen, Ole Jensen, Rosemarie Løgstrup
og Viggo Mortensen)
Ophav og omgivelse (1984, Metafysik III, udgivet af
Svend Andersen, Karstein M. Hansen, Ole Jensen,
Rosemarie Løgstrup og Viggo Mortensen)
Desuden
Niels Thomassen: Filosofisk impressionisme.
Temaer i K.E. Løgstrups filosofi
K. E. LØGSTRUP
DEN ETISKE
FORDRING
Med forord af
Pia Tafdrup
GYLDENDAL
Den etiske fordring
© 1956, 1991 by Gyldendalske Boghandel,
Nordisk Forlag A.S., Copenhagen
2. udgave 1991, 5, oplag
Kopiering Ira denne bog er kun tilladt i
overensstemmelse med overenskomst mellem
Undervisningsministeriet og Copy-Dan
Bogen er sat med Times og trykt hos
Nordisk Bogproduktion a.s. Haslev
Printed in Denmark 1995
ISBN 87-01-66050-0
Forord
Løgstrup er en stor tænker på dansk grund, og de spørgsmål, han
rejser, tilhører ikke en afgrænset epoke. Tværtimod tilkendes hans
filosofiske overvejelser stadig større betydning. Det gælder den
fornyede tale om etik, som finder sted f.eks. på universiteter og
højskoler, i tidsskrifter og på symposier - ligesom der i kunsten er
tegn på en ny bevidsthed om, at den etiske realitet ikke lader sig
skille fra det æstetiske.
De seneste år har tydeligt været præget af individualisme og
selvhævdelse. Det moderne individ vil gerne forme sit eget liv.
Friheden til at være sin egen skabende kraft anses som en ubetinget
værdi. Men hvordan forholde sig til etik ud fra en subjektcentreret
eksistensform? Hvordan tage vare på andres liv? Skal man lade sit
eget liv „gå under"? Skal man „ofre sig"? Det er disse spørgsmål,
Løgstrup stiller, og de er værd at konfrontere med en forestilling
om at kunne overtage sin egen eksistens. - Hvor står vi i dag over
for Løgstrups originale måde at tale om etik på? Hvordan tilstræbe
en etik uden at udelukke sanselighed, skønhed og mysterier?
K.E. Løgstrup (1905-81) var teolog og filosof. Fra 1930-35 havde
han et studieophold i udlandet og fulgte herunder forelæsninger
hos Heidegger. 11936 blev han sognepræst og fra 1943-75 professor i
etik og religionsfilosofi ved Det teologiske fakultet på Aarhus
Universitet. Løgstrups forfatterskab, der bl.a. rummer værker om
Kant, Kierkegaard og Heidegger, har været til stor inspiration for
hans samtidige - og ikke mindst hans artikler og foredrag, som for
manges vedkommende har fundet plads i det delvist posthumt
samlede firebindsværk med den fælles undertitel „Metafysik" og
essaysamlingerne. Naturligt nok for teologer og filosoffer. Men
også forfattere som Thorkild Bjørnvig, Jørgen Gustava Brandt,
Per Højholt, Tage Skou-Hansen og Ole Wivel har gennem årene
- på meget forskellig vis - forholdt sig til ham som åndeligt ret­
ningspunkt.
Ii
Etik er universel. Etik handler om det enkelte menneskes værd,
om hvordan jeg handler i forhold til andre. Der findes ganske vist
variationer i opfattelsen af basale rettigheder, og af den grund
oplever vi sammenstød mellem forskellige kulturer, men der gives
ikke en dansk etik, lige så lidt som det har nogen mening at tale om
danske menneskerettigheder. Der er noget, mennesker har brug
for overalt. Det er derfor disse universelle kategorier, man må
forholde sig til. I sit gennembrudsværk, „Den etiske fordring"
afdækker Løgstrup fænomener i tilværelsen som tillid, kærlighed
og talens åbenhed. Disse fænomener er elementære forstået på den
måde, at de er forudsætningen for, at mennesker kan forholde sig
til hinanden. Disse - og andre - fænomener kaldes senere i for­
fatterskabet de suveræne og spontane livsytringer. Dem er det, der
ligger til grund for det, der bredt opfattes som etiske normer.
Løgstrup overskrider tidligere tiders forestillinger om, at etik er
forbundet med pligt og nytte. Hans tilværelsesforståelse er en helt
anden. Løgstrup lægger vægt på den forunderlige, men elementære
tillid, hvor man giver noget af sig selv. Vi går ud fra, at vi kan stole
på det, den fremmede siger, hævder Løgstrup. Misbruger den
fremmede denne tillid, oplever vi, at der sker os en uret. Den
uudtalte fordring går ud på, at der tages imod den, der vover sig
frem. - Ikke at tage imod er ikke blot at sige nej til det, der siges,
men overhovedet sige nej til den anden som menneske.
Men kan den tillid, som Løgstrup taler om, stadig tages for givet?
Fordringens universalitet er i det mindste vanskelig at forene med
livsvilkårene i dag. Har der ikke sneget sig så megen frygt og
mistillid ind i f.eks. en moderne storbytilværelse, at Løgstrups
overvejelser bliver meningsløse - eller får de omvendt ny aktuali­
tet? Det er, som Løgstrup påpeger det, afvisninger, der tilintetgør
livsmulighederne, hvad der kan få skæbnesvangre konsekvenser.
På den anden side kan det også få katastrofale følger at fornægte en
skepsis og ikke at tage højde for den situation, man befinder sig i.
Problematikken i forrige århundrede ligner på sin vis nutidens.
Vi vil respekteres for det, vi er, lige så vel som vi forsøger at
respektere andre i deres uafhængighed. Men hvordan få dette til at
hænge sammen med en etisk fordring? At ville sig selv, er det ikke
ensbetydende med at fjerne sig fra den anden?
I „Den etiske fordring" søger Løgstrup at indkredse etikken
ontologisk, idet han analyserer de vilkår i den menneskelige til­
værelse, der er bestemmende for etikken. Løgstrup forholder sig til
etik fra et kristent standpunkt. Der indføres en magt, der ligger
uden for mennesket. Livet er givet os, hvilket er noget ganske
andet end den illusion, at vi skylder os selv vor tilværelse. Løgstrup
påstår dog aldrig, at der gives en kristelig etik. Det etiske har netop
gyldighed for enhver. Vigtigt er også at betone Løgstrups person­
lige ståsted, når det gælder den etiske fordring. Det giver ingen
mening at tale om institutioner og etik, men fører til forflygtigelse
af et ansvar. Den enkelte person må stå til ansvar. Den etiske
fordring gælder altid hin enkelte.
„Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at
han holder noget af dets liv i sin hånd**, formulerer Løgstrup det.
Han tolker og udlægger dette udsagn uden at ende i hverken
sentimentalitet eller kvalm humanisme. Men med en bevidsthed
om på hvilken måde, vi er hinandens skæbne, balancerer han i sin
tale om den etiske livsforståelse.
Kristendommen siger: Gud elsker grænseløst mennesket, og
ligeledes skal mennesket grænseløst elske sit medmenneske. Dette
umulige krav, denne fordring er det liv drejer sig om. Og jo mere
individualistisk og løsrevet fællesskabet et moderne individ lever,
desto vanskeligere forekommer dette krav. Det moderne menne­
ske er ofte kompromisløst. Det opfatter sig selv som enestående og
undertiden som selvtilstrækkeligt. Det er jeg’et, der er centrum, og
derfor befinder den anden sig nødvendigvis uden for dette cen­
trum. Følgelig står det enkelte menneske isoleret. I dette perspek­
tiv bliver særlig ét sted i den kristne forkyndelse afgørende, nemlig
det der berører det enkelte menneskes forhold til det andet, men
dette forhold kunne også forstås uafhængigt af Jesu forkyndelse.
Det væsentlige er, at vi umuligt kan undgå at være hinandens
skæbne. Og heraf udspringer fordringen.
Den etiske fordring er tavs, ligesom der hos Jesus altid forkyndes
en fordring, der er tavs. Alt hvad der siges om den er, at den er
Guds. Når Løgstrup taler fra et kristent synspunkt, er det aldrig ud
fra en etisk bedrevidende eller dogmatisk holdning. Den etiske
fordring findes skjult. Den er absolut, eller med Løgstrups termi­
nologi radikal, fordi den enkelte må bestræbe sig på at tænke og
handle uselvisk, dvs. alene ud fra hvad der tjener den anden bedst.
Den er radikal uden at have noget overordnet mål. Derfor er det
også væsentligt for Løgstrup at pointere, at varetagelsen af en
andens liv aldrig betyder at ændre det andet menneske eller at
overtage dets ansvar. Varetagelsen af den andens liv bør ske på den
måde, som den anden er bedst tjent med.
Behovet for en etik ytrer sig også mere tidsbestemt. I takt med at
livsvilkårene ændres, tvinges vi til at beskæftige os med en række
moralske fænomener i forbindelse med nye dødskriterier, ændret
fosterstatus, den teknologiske udvikling, miljøkatastrofer, ressour­
ceproblemer etc. Ligegyldigt hvilket emne det drejer sig om, gør
den basale etik sig gældende: Hvordan handler vi i forhold til det
enkelte individ, kan der handles i relation til de større kategorier.
En særlig problematik rummer forholdet kunst - etik. Løgstrup
søger at se forbindelsen, men i et etisk perspektiv kan kunst let
blive gjort identisk med et medium for handling, vel at mærke
forstået som et indgreb i den andens liv. For den skabende er det
ikke bare uhyre kompliceret at forene en værenstænkning med
kunst - for ikke at sige håbløst, da inspirationens fanden-i-voldske
kraft går i en helt anden retning end den etiske. Men i sammen­
stødet mellem metafysikken og modernitetens anfægtelse af en
værens mening opstår et inspirerende spændingsfelt.
Overraskende aktuel er Løgstrup disse år i sit syn på, at der
findes noget, der ikke tåler formløshed. Efter en udbredt laissez
f
faire-holdning, har en formvilje vundet indpas i kunsten, men også
som en uundværlig del af tilværelsen.
I „Den etiske fordring" er Løgstrup undertiden i samtale med så
mange synspunkter, at bogen - især mod slutningen har svært ved
at samle sig, men den er et spændende afsæt for en videretænkning.
Jeg respekterer Løgstrups kristne standpunkt, men for mig er det
de egentlige etiske refleksioner, der er inspirerende. En noget
mere umulig ideel tanke end en etisk fordring kan jeg næppe
forestille mig.
I 1957 skrev Bogens Verden om „Den etiske fordring": „Man
}
skal ikke forvente, at læserne vil stå i kø for at sikre sig bogen".
„Den etiske fordring", der hermed foreligger i 13. oplag, er dog
stadig en udfordring.
Januar 1991 Pia Tafdrup
i
1