Degnen Lyder Høyers Beskrivelse af Grevinge Sogn

309 Pages·2017·32.91 MB·Danish

FRA VORE FORFÆDRFS TID
LANDBOLIV PAA HOLBERGS TID
. um ni iiiiiiiiiiiiiiiiiii li i il um iiiiiii min iiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiu il iiiiiii i iiiiiiiiiiiiiini
DEGNEN LYDER HØYERS BESKRIVELSE
AF
GREVINGE SOGN
(HAANDSKRIFT FRA 1750)
UDGIVET OG FORTSAT
AF
FERD. PETERSEN-BLIDSTRUP
2. BETYDELIGT FORØGEDE UDGAVE
AXEL ANDERSENS BOGHANDEL
KØBENHAVN
1921
FRA VORE FORFÆDRES TID
LANDBOLIV PAA HOLBERGS TID
DEGNEN LYDER HØYERS
BESKRIVELSE
GREVINGE SOGN
HAANDSKRIFT FRA AAR 1750
UDGIVET
MED UNDERSTØTTELSE AF UNDERVISNINGS-MINISTERIET OG
DEN GREVELIGE HJELMSTJERNE ROSENCRONESKE STIFTELSE
OG FORTSAT AF
FERD. PETERSEN-BLIDSTRUP
FH. LÆRER I FRENDERUP. GREVINGE SOGN
2. BETYDELIGT FORØGEDE UDGAVE
KØBENHAVN
AXEL ANDERSENS BOGHANDEL
1921
„Vi søger Slægtens Spor i stort i smaat,
i Flinteøksen efter Harvens Tænder,
i Mosefundets Smykke plumpt og raat,
i Kirkens Kvadre, lagt af brede Hænder.
Hver skimlet Skrift, hver skjoldet Alterbog
har gemt et Gran af Slægtens Ve og Vaade;
nu skal de røbe mig, hvad Vej de drog,
og løfte mig en Flig af Livets Gaade.“
JEPPE JIAKJÆR
FORORD
Lyder Høyer, Degn i Grevinge fret Aar 1739 til 1757, har efterladt
nærværende Sognetopografi i et Haandskrift (Thottske Samling 1412—13,
4to, i Det kgl. Bibliotek). Paa Grundlag af dette Haandskrift, men i Ud­
drag, udgav jeg 1887 en top. Beskrivelse af Grevinge Sogn. Da dette 1ste
Oplag i længere Tid har været udsolgt, og Bogen gentagende har været
efterspurgt, samt det maa antages, at den historiske Sans i det sidste
Slægtled er bleven vakt i videre Udstrækning, udsender jeg den nu i 2det
Qplag og efter Sagkyndiges Raad: Lyder Høyers Skrift i sin Helhed.
Hertil har jeg føjet en 2den Del i Tilslutning til Manuskriptet, idet jeg
har fortsat, hvor Lyder Høyer slap, samt har forsøgt yderligere at skildre
Landbolivet i hin Tid.
Hjælpemidler dertil har været: Mundlige Meddelelser af gamle i
Sognet; de af den flittige Samler, Forfatteren Lars Andersen i Høve, ud­
givne Folkeminder fra Odsherred; Samlinger i Landsarkivet, Rigsarkivet,
Det kgl. Bibliotek, Universitetsbiblioteket, Matrikelkontorets, Nationalmu­
seets og Stednavnekontorets Arkiver.
For al velvillig Imødekommen hos Sagkyndige ved mine Undersøgelser
i Arkiverne bringer jeg min Tak.
I Noter, som følger umiddelbart efter Lyder Høyers Tekst, har jeg
søgt af give nogle Oplysninger til denne, samt faaet oversat Fremmedord
og Inskriptioner. Henvisning til disse Noter er anført med Løbenumre ved
de paagældende Ord i Teksten.
Efter Kort i Matrikelkontoret har jeg kopieret Byplaner med Gaardenes
Beliggenhed inden Udflytningen, samt betegnet Gaardene ved Numre i
Rækkefølge, som Lyder Høyer gør det. Der er herved givet Sognets Be­
boere en Hjælp til at vide, hvor deres Forfædres eller Forgængeres Gaard
laa. Endvidere har jeg efter det minor erede Kort i Matrikelkontoret tegnet
et Kort over Sognet med Gaardenes og tilhørende Jorders nuværende
Beliggenhed.
Clichéen til Stenen med Helleristninger er mig i sin Tid overladt af
Det kgl. nord. OIdskrif tselskab; til Grevinge Kirke af nu afd. Angelo Haase,
der har tegnet den; til Grevinge Præstegaard og til Billedet af Gmd.
Jens Jensen af Hist. Samf. f. Holbæk Amt. De fleste af de andre Illu­
strationer er reproducerede efter Fotografier af Fotograf Bay i Asner s.
Det har været mig kært at sysle med dette Arbejde, efter at i eg tog
min Afsked som Lærer. Ved den ret store Tilslutning til Subskriptionen,
samt ved den Understøttelse, jeg er taknemlig for at have modtaget, mener
jeg at kunne udgive Bogen uden direkte Pengetab. For at undgaa dette,
har jeg maattet lade Værket trykke med lidt mindre Typer og i større
Format end oprindelig tænkt, hvorved Arkantallet er formindsket en Del.
København, i Juli 1921.
FERD. PETERSEN-BLIDSTRUP.
LYDER HØYER1’
Forfatteren til det i sin Helhed her gengivne Haandskrift, Degnen Lyder
Høyer, har i de 18 Aar (1739—57), han tilbragte i Grevinge, faaet et ind-
gaaende Kendskab til Sognet, har været besjælet af historisk Sans og set
Betydningen af, at Baandet, der knytter Fortidens Liv til Efterslægtens, ikke
brister. Han, den »studerte Degn«, udtrykker dette saaledes, at han har ud­
ført sit Arbejde, »Posteritæten til Nytte og Oplysning«. Han var endv. i
sit Embede en Mand, som bestræbte sig for at sprede den Vankundighed,
som herskede, og han gik uforfærdet i Ilden for sine Anskuelser, dømmende
strengt, saavel Sogne-Myndighedernes Overgreb og ofte ikke ustraffelige
Levned som Sædernes Forfald i det hele. Selv har han levet sit Liv eksem­
plarisk og kan udbryde: »Have nogen fundet noget Uret eller uskikkeligt i
mig, enten i Lærdom eller Levned, han give mig Sag!« Men i hans Kamp
for, hvad han ansaa for Ret og overfor den Uvilje, der rejste sig imod ham,
gik han saa voldsomt til Værks, at Provst Arctander maa minde ham om,
at han »i Betragtning saa vel af Guds Vilje som hans egne Omstændigheder
maa først forsøge alle kærlige Midler til en god Enighed med dem, han lever
iblandt, førend han skrider til Rettergang«, hvilket Lyder Høyer ikke veg
til Side for, naar han krævede sin Ret stadfæstet. »Sandhed kan vel tryk­
kes, men skal dog aldrig kunne undertrykkes«, siger han frimodigt; »jeg
bliver uforfærdet ved i Embedsforretning at følge Guds, min Konges og min
Øvrigheds Befaling, ihukommende stedse det gamle Axioma: Spartam,
qvam nactus es, oma. Srr!«2
Tilstanden i Sognet, da {ian kom dertil, har været saaledes, at der var
noget at tage fat paa for en Mand, der som han vilde optræde som Refor­
mator. »Ingen ret Skik og Sømmelighed til Skrifte og Alters«, skriver han,
»men et stimlende og skimrende Væsen ligesom til Markeds-Færd. Ingen
ret Ærbødighed og Stadighed under Prædiken og ved Katekisationerne.
Ingen Lyst eller Søgning til Læsning i Sognet, naar jeg kom; thi i Begyn­
delsen var jeg saa vel som Præsten (Cruse), der efter sin Maade og sin Tid
har faaet en Rem af Huden med, dem (Befolkningen) underlige og tenden-
siøse Mænd med vor Læsning og Katekisation, fordi de var ikke vante der­
til tilforn, men havde alene lært at recitere Luthers lille Katekismus uden­
ad.« Alt det fik L. H. ændret, »saa det, Gud være Ære, har nu i Tiden faaet
en anden Facon, siden de fleste blev convincerede (overbeviste) om deres
Børns Bedste, og Børnene selv har faaet Smag og Greb derpaa til at kunne
1) Sj. Stifts Bispearkiv 1750—59: »Indk. Sager.» Odsh. (Landsarkivet) har været Hovedkilde
til denne Karakteristik af Forf.
2) Du skai gøre Sparta, som du er kommen til, Hæder; d. v. s.: Du skal være en Pryd for
den By, du er kommen til.
gøre bedre Fremgang i Lærdommen, saa det er kun slige ukærlige og uret­
sindige Forældres og Husfædres Fortrædelighed og Genstridighed, der end­
nu hindrer. De vilde ikke have, jeg skulde sprekkes med deres Børn, det
var umuligt, at deres Børn kunde lære saadant; de skulde blive ved den
gamle Lærdom og forrige Tro, dø i samme Tro som de selv.«
Nidkær har han været i sin Gerning; han kørte ofte en halv Mil og mere
»i haardt Guds Vejr til Byerne ad ufremkommelige Veje, gennem dyb Sne«,
hvor han »ofte med Heste og Vogn blev siddende i Fare« og maatte enten
vende tilbage eller hente Hjælp fra Byen; og for at spærre ham Adgangen
var der de Byer, som havde ladet deres By- og Marklede ukastet, saa han
ikke kunde komme til Byen. Og overvandt han alle disse Hindringer, saa
kaldte han stundom forgæves paa Ungdommen, men fik hun »det slette
Svar, at de gad ikke gaa over Gaden; det var ikke Vejr at jage en Hund
ud i; jeg kunde blevet hjemme.«
Især var Sognefogden, Søren Olsen, som det ofte fremgaar af hans
Haandskrift, ham en Torn i Øjet. Denne Sognefoged var en Mand, der ind­
tog en fremragende Stilling i Sognet. L. H. siger herom: »Han har saa
mange Bestillinger, at han derfor synes at ville raade for hele Sognet, idet
han er Sognefoged, Kirkeværge, Præstens Medhjælper, Fattiges Forstander,
er Fader til 25 Børn«, han, »der gaar med den ene Fod* paa Gravens Bred,
kan dog med den anden løbe som en Hare paa Ondskabs Vej«, og »hans
Samvittighed er efter den hellige Skrifts Talemaade ikke endnu afbrændt
i Lovens Forbandelse, følgelig er han ikke bange for Guds Ords Trusel.«
»Denne Mand, der som Sognefoged burde først vise Øvrigheds Befaling Ly­
dighed og foregaa andre med et godt Eksempel, han giver Forargelse.
Denne Mand, der som Kirkeværge burde se til at kunne værge Guds Kir­
kes Ære og Lærdommens Fremvækst, han hindrer. Denne Mand, der som
Præstens Medhjælper burde gaa Kirkens Lærere til Haande med Raad og
Daad til Orden og Skikkelighed i Menigheden, har hjulpet til at nedbryde,
hvad Præst og Degn arbejde paa at opbygge. Denne Mand, som1 efter den
i Guds Ord og Kongens Lov anviste Orden og Befaling er antagen til For­
stander, viser sig at være en Modstander. Denne Mand, som efter Naturen
er mange Børns Fader, men ikke efter Naaden i Tro, Tugt og Herrens For­
maning en retsindig kristelig Fader: han, der har næsten en Svoger eller
Slægt i hver By, undser sig ikke ved at drage om i Byerne og, saa at
sige, hverve dem til Krig mod mig.« — Det er muligt, at L. H. i sin strenge
Dom har Ret; men den Mulighed er ikke udelukket, at Sognefogden har væ­
ret en selvstændig Bonde, som, ikke kunde finde sig i Degnens Formynder­
skab, idét denne vist ret hensynsløst hævdede sin Avtoritet og næppe havde
Grebet paa at tage Karret i den rette Hank.
Denne Strid med en Del af Sognets Beboere varede til det sidste. Hans
sidste Klage er dateret 10. Aug. 1756; men samme Éfteraar sendte Be­
boerne en motiveret Klage til Biskoppen, som L. H. imødegik Punkt for
Punkt i en meget vidtløftig Redegørelse, som opbevares i Bispearkivet.
Lykkeligt for ham var det, at han kort efter ved Døden blev udløst. Han
døde d. 21. Jan. 1757.
Det her fremdragne tegner et Billede af en Personlighed, der med cn
ærlig Vilje vilde virke i sit Kald, men ikke evnede at naa det Maal, han til-
sigtede. Imidlertid staar hans topografiske Arbejde som et Vidnesbyrd
om hans Interesse for at bevare for Efterslægten, hvad ellers vilde være
glemt, hvorved han har ydet et værdifuldt Bidrag til et kulturhistorisk Bil­
lede af sin Tid. Han har desuden forfattet en Beskrivelse af »Dragsholms
Amt eller Odsherted«, til hvilket Skrift han hyppigt henviser i sit Værk
om Grevinge Sogn. Dertte er ikke blevet trykt, og Haandskriftet er vel
forsvundet. Endv. har han udgivet flg. Skrifter: 1738: »Den lybske Død­
ninge-Dans« i danske Vers. 1740: »Marpargers Kommunion-Bog«, over­
sat fra Tysk. 1741: J. Bernhard von Rohrs »Indledning til Klogskaben at
leve«, ligeledes oversat fra Tysk; det er en Slags Vejledning til »god Tone
og Levemaade«. 1761 udgav hans Enke et efterladt Haandskrift: »Aande­
lig sjælesørgende Betænkninger«. Dette sidste, selvstændig udarbejdede
Skrift, betegner hans Stilling i Datidens Aandsliv. Det er en Opbyggelses­
bog med megen gudelig Snaksomhed i den Tids Stil, og Hovedmotivet til
det gode er mere Frygt for Gud og Djævelen end Hjertegrebethed af Gud
og hans Kærlighed. Man kunde maaske kalde Bogen en tidlig Frugt af
den den Gang frembrydende Rationalisme; rettere vil det maaske være at
betragte den som et Vidnesbyrd om en haardhændet Ortodoksismes aan-
delige Fattigdom, hvor alt møder én som det tillærte, medens der ikke
mærkes noget til det levende Menneskehjertes Erfaringer. —
Dette hans Livssyn, som han i Embeds Medfør som Degn forsøgte at
praktisere, hvilket mislykkedes, viser djets Uholdbarhed. Men det skal
ikke forringe hans Betydning som historisk-topografisk Forfatter, i hvilken
Retning hans Virksomhed har haft Betydning og maa paaskønnes.
INDHOLDSFORTEGNELSE
1ste Del:
1. Aid. Om Grevinge Sogn i Almindelighed: Side
1—2. Sognets Navn og Beliggenhed................................................. 1
3. Sognets Byer, Gaarde, Huse, Familier osv............................... 3
4. Sognets Herlighed af Sædejord, Skove, Enghaver, Moser,
Kilder og Fiskeri ................................................................... 4
5. Sognets Hartkorn; 6. Antikviteter i Sognets Marker; 7. Sog­
nets Ejere ...................................1......................................... 6
8. Sognets Frihed i adskillige Ting ............................................... 7
9. Sognefolkets Natur, Sæder og Skikke, Sognets Familiefædre 8
2. Afd. Om Grevinge Sogn i Særdeleshed:
Grevinge'By med Gaarde fordum og nu (ved 1750) ........... 11
Vange og Aaser med Antikviteter ................................................. 17
Grevinge Kirke, dens Bygning, Inventarium, Begravelser,
Monumenter, Klokker, Sejerværk, Stolestader. Altertavle,
Prædike- og Degnestol, Pulpitur m. m.................................. 17
Kirkeladen, en Gaard i Kirkebyen, Blusvettérne, Kirkens Jord
paa Herrestrup Mark, et Byhus, en Livko ........................ 48
Begravelser og Inskriptioner udenfor Kirken ............................. 58
Kirkens Prærogativ ......................................................... 59
Kirkens Patroner ............................................................................... 61
Kirkeværger .............................................................*........................ 64
Sognepræster ...................................................................................... 66
Præstekaldets Herlighed, Præsteboligen ................................... 68
Degne ........................................................... 70
Degnekaldet, Degnebolig m. v........................................................... 72
De andre Byer med Gaarde og Beboere (indtil 1750), Antikviteten
Vange og Aaser:
2. Engelstrup ............................ 105
Engelstrup Mølle og Møllehus ............................................. 108
3. Herrestrup ........ 110
Kongens Skole, Skoleholdere ............ 114
4. Gundestrup .............................................................................. 118
5. Plejerup ............................... 122
6. Atterup ........................................................................a............... 124
7. Odstrup ................................................... 128
8. Frenderup ...................................................................................... 132
9. Holt ................................................................................................ 134
10. Prejlerup ................................... 136
11. Sneglerup ...................................................................................... 139
12. Torrendrup .......... 142
Notér og Oversættelser af Fremmedord, Inskriptioner m. m.........145