De riges samfund: nyliberalismen i globaliseringens epoke

193 Pages·2001·1.003 MB·Danish

by  Lundkvist, Anders

DE RIGES SAMFUND
h
Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere
eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere
eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Anders Lundkvist
D
E RIGES
SAMFUND
Nyliberalismen i globaliseringens epoke
HOVEDLAND
Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere
eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
De riges samfund
© Anders Lundkvist 2001
Forlaget Hovedland
Omslag: Søren Melchior
Tilrettelæggelse: Karina Damkjær
Bogen er sat med Stempel Garamond
Trykt hos EJ Offset, Beder, 2001
ISBN 87 7739 564 6
Forlaget Hovedland
Stenvej 21
DK-8270 Højbjerg
[email protected]
www.hovedland.dk
Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere
eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
INDHOLD
Indledning·9
Kapitel 1. Fra Bretton Woods til nyliberalisme ·13
Idéen i Bretton Woods systemet ·13
Bretton Woods systemet i praksis ·15
70erne: Styrkelse af den Tredje Verden og USA’s
modoffensiv·18
80erne: Nyliberalismen som højreideologi · 21
90erne: Nyliberalismen konsolideres, radikaliseres
og sagliggøres · 25
Nyliberalismens resultater · 30
Kapitel 2. Den nye type krise · 37
Mexico 1994/95 · 38
Korea 1997/98 · 40
Korea’s kapitulationserklæring · 44
Kapitel 3. Fonde og spekulation · 48
Finanskapitalens organisering · 48
Spekulation· 50
Hedge fonde · 53
Kapitel 4. Kapital og moral · 57
Kapitalismens 1. bud · 57
Kapitalismens 2. bud · 59
Risikoundgåelse og monopolisering · 60
Private profitter, offentlige tab · 61
Kapitel 5. Finanser og fornuft · 68
Teori · 68
– og virkelighed · 69
Globale kapitalstrømme · 73
Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere
eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Kapitel 6. Det uansvarlige selskab · 78
Den første privatiseringsbølge · 78
Accepten af monopolkapitalisme · 82
Kapitel 7. Farvel til markedsøkonomien · 87
Lidt selskabshistorie · 88
De multinationale selskabers magt · 90
Kapitalistisk planøkonomi · 91
Markedsmagt· 92
Selskabsaftaler· 94
Fra markedsøkonomi til monopolkapitalisme · 96
Kapitel 8. Privat eller offentlig handel? · 100
Frihandel for hvem? · 100
Komparative fordele · 102
Den historiske erfaring · 109
Handelspolitik· 113
Kapitel 9. Privatisering af viden · 117
Cyklen og disketten · 117
Medicinalindustrien· 119
Kapitalisering af viden · 120
Telekommunikation · 122
Monopolisering af viden · 123
Polarisering af viden · 126
Kapitel 10. Kapitalens stat · 129
Fra natvægterstat til velfærdsstat · 129
Fra velfærdsstat til kapital-servicerende stat ·131
Kapitel 11. Nyliberalisme og demokrati · 137
Ordenes magt · 137
Demokrati og marked · 138
Nyliberale opfattelser af demokratiet · 141
Demokrati og monopolkapitalisme · 144
Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere
eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Kapitel 12. Global økonomisk politik i den
nyliberale æra · 147
IMF og Verdensbanken · 147
WTO· 151
USA’s magtmonopol · 155
Kapitel 13. Oprøret mod nyliberalismen · 162
Appendix. De centrale udenrigsøkonomiske
sammenhænge· 168
Betalingsbalancen· 168
Valutakursen · 172
Valutakurssystemer · 176
Statslige eller private aktører? · 178
Ordforklaring· 181
Litteratur· 189
1 trillion = 1.000 milliarder
1 millard = 1.000 millioner
1 million = 1.000.000
Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere
eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere
eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
INDLEDNING
Vi får gerne at vide, at vi lever i en helt ny verden. Alt er for-
andret, og alt forandres hver dag.
Sådan er det ubetvivleligt, hvis vi tænker på informations-
samfundet og på de kulturelle og sociale opbrud, der følger af
den globale integration.
Men ser vi på, hvordan verden styres, lever vi i verden af i
går. Vi er vendt tilbage til den verden, der eksisterede før de-
mokratiet og arbejderbevægelsen gav almindelige mennesker
indflydelse på den politiske og økonomiske udvikling. Det er
igen pengene, der bestemmer. En demokratisk valgt regering
har stadig mindre indflydelse i forhold til marked og kapital,
og vor frihed er forvandlet fra en frihed til – sammen – at be-
stemme hvordan samfundet skal være, til en frihed til – hver
for sig – at få det bedste ud af det givne samfund. Vi bestem-
mer ikke den politisk-økonomiske dagsorden, men individet
kan i dag vælge mere frit indenfor denne. Vi kan ikke gøre me-
get ved den internationale tendens til privatisering af pensio-
nen, men vi kan skræddersy den individuelle pensionsordning
til vore behov. Hvis vi har penge, forstås.
Denne verden er ikke resultat af en naturlovsagtig globali-
sering. Den er effektueringen af et ganske bestemt politisk-
økonomisk program, kaldet nyliberalisme. ‘Regeringen skal
ud af økonomien’, sagde Margareth Thatcher, mens Ronald
Reagan formulerede det på den måde, at ‘regeringen er ikke
løsningen: regeringen er problemet’. Der skulle flyttes magt
fra politikken til økonomien, og da politikken er demokratisk
(i den vestlige verden) og økonomien kapitalistisk betyder
det, at kapitalens magt skal vokse på bekostning af demokra-
tiet. Demokratiets magtesløshed er en planlagt magtesløshed.
9
Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere
eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
Denne liberalisme er ‘ny’, fordi den er adskilt fra 1800-tal-
lets liberalisme af det nogle har kaldt den ‘Keynesianske epi-
sode’, dvs. perioden fra 30erne til 70erne, da staten greb ind
og regulerede økonomien.
Nyliberalismens særtræk er frisættelsen og styrkelsen af
kapitalen. Det første opnås gennem liberalisering (deregu-
lering), det andet gennem privatisering.
Kapitalen er blevet frigjort fra offentlig regulering. Kapi-
talbesidderne kan nu stort set frit investere i hvad som helst
hvor som helst. Fx kan bankerne i dag drive forsikrings-
virksomhed, de kan fastsætte renten som de vil, og de kan
spekulere i udenlandske valutaer og værdipapirer. Profit-
maximeringen modereres ikke længere af offentlige hensyn,
og kapitalens mulighed for selv at vælge tilholdssted har
tvunget regeringerne til at tilpasse den økonomiske politik til
dens behov; hvis selskabsskatten, lønningerne eller miljøud-
gifterne er for høje, vælger kapitalen et andet land.
Gennem privatiseringer (evt. udliciteringer) er magt på di-
rekte vis blevet overført fra demokratiet til kapitalen. For 10
år siden havde Folketinget den ultimative kontrol med tele-
kommunikation i Danmark; i dag ligger denne magt hos en
bestyrelse et eller andet sted i USA.
Det nyliberale projekt indledtes for mere end 20 år siden i
England (Thatcher) og USA (Reagan). Denne fase var præget
af ideologisk begejstring over de nye principper for samfun-
dets indretning, mens politikkens faktiske økonomiske effekt
ikke var helt så afgørende; Thatcher privatiserede først og
fremmest, fordi hun ville have økonomisk frihed, omend hun
naturligvis også mente af privat drift var det mest effektive.
I 80erne bredte nyliberalismen sig til de to øvrige Angel-
saksiske lande (New Zealand og Australien), dernæst – fra
1985 – til EU. Efter ca. 1990 er de tidligere kommunistiske
lande samt de fleste fattige lande i Latinamerika og Afrika
blevet indrulleret, og efter krisen i 1997/98 tvang IMF og
USA østasiaterne til at begynde afviklingen af deres
statskapitalisme.
10
Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret.
Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere
eller indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.