De angste børns forældre. Et empirisk speciale om hvordan angst hos børn påvirker forældre

66 Pages·2017·0.81 MB·Danish

AARHUS UNIVERSITET
Psykologisk Institut

DE ANGSTE BØRNS FORÆLDRE
ET EMPIRISK SPECIALE OM HVORDAN ANGST HOS BØRN PÅVIRKER FORÆLDRE

THE PARENTS OF ANXIOUS CHILDREN
AN EMPIRICAL THESIS OF HOW ANXIETY DISORDERS IN CHILDREN AFFECT PARENTS

Kandidatafhandling, afleveret den 1. september 2017
Katrine Skak Jørgensen, studienummer 201206885 Review artikel: 71.996 anslag (29,99 normalsider)
Vejleder: Tea Trillingsgaard Empirisk artikel: 57.659 anslag (24,02 normalsider)
Katrine Skak Jørgensen Aarhus Universitet, Psykologisk Institut

ABSTRACT
This thesis consists of two articles both contributing to an insight into how children’s anxiety disor-
ders affect parents in these families.
First the review introduces the family system theory by the Minuchins (1985; 1974; 1975) and
presents the empirical literature about children’s anxiety and the impact on couple satisfaction and
co-parenting. Theory and empirical findings are discussed. It is concluded that parents most likely
are affected by their children’s special needs, but much more research is needed before a specific
relationship can be defined.
Afterwards the empirical article presents a survey study of 659 parents. In relation to Boden-
mann’s (1995, 1997; 2005) dyadic stress theory, parents of children with anxiety are compared to
parents from the general population on different relationship measures. The results show that parents
in the anxiety group experiences children’s anxiety as a stressor in their everyday life. Contrary to
expectations there was no difference in global relationship satisfaction between groups, yet some
differences were seen in specific relationship aspects. The results and implications for practice and
future research are discussed.

Tegningen på forsiden er lavet i samarbejde med Nicholas Emborg Jannsen.
2
Katrine Skak Jørgensen Aarhus Universitet, Psykologisk Institut

Indholdsfortegnelse

REVIEW ARTIKEL
1 INTRODUKTION ..................................................................................................................... 6
1.1 INDLEDNING ................................................................................................................................. 6
1.2 PROBLEMFORMULERING .......................................................................................................... 6
1.3 METODE ......................................................................................................................................... 7
1.4 AFGRÆNSNING ............................................................................................................................. 8
2 ANGST HOS BØRN .................................................................................................................. 8
2.1 SYMPTOMBILLEDE ...................................................................................................................... 8
2.2 PRÆVALENS .................................................................................................................................. 9
2.3 ÆTIOLOGI ...................................................................................................................................... 9
2.4 ANGSTENS PÅVIRKNING PÅ FAMILIEN ................................................................................ 10
3 STRESS I PARFORHOLD ..................................................................................................... 10
3.1 EN TEORETISK BAGGRUND ..................................................................................................... 10
3.2 EMPIRI OM STRESS I PARFORHOLD ....................................................................................... 12
3.3 DELKONKLUSION ...................................................................................................................... 13
4 ET SYSTEMTEORETISK PERSPEKTIV PÅ ANGST HOS BØRN ............................... 14
4.1 FAMILIENS SUBSYSTEMER ..................................................................................................... 14
4.1.1 PARFORHOLDET ..................................................................................................................... 15
4.1.2 FORÆLDRESKABET ................................................................................................................ 15
4.2 GRÆNSER ..................................................................................................................................... 15
4.2.1 TYDELIGE GRÆNSER .............................................................................................................. 16
4.2.2 DIFFUSE OG RIGIDE GRÆNSER ........................................................................................... 16
4.3 FAMILIENS MØNSTRE, TILPASNING OG FORANDRING .................................................... 16
4.3.1 MØNSTRE .................................................................................................................................. 16
4.3.2 TILPASNING OG FORANDRING ............................................................................................. 17
4.4 EMPIRI OM SYMPTOMTILPASNING HOS FORÆLDRE ........................................................ 18
4.5 DELKONKLUSION ...................................................................................................................... 18
5 HVORDAN PÅVIRKES FORÆLDRE TIL BØRN MED ANGST? ................................. 19
5.1 PARFORHOLDSTRIVSEL HOS FORÆLDRE TIL BØRN MED ANGST ................................ 19
5.1.1 FAKTORER RELATERET TIL PARFORHOLDSTRIVSEL ...................................................... 20
5.1.2 FORELØBIG KONKLUSION OM BØRNS PÅVIRKNING PÅ PARFORHOLDET ................. 22
5.2 FORÆLDRESKAB OG ANGST HOS BØRN .............................................................................. 23
5.2.1 FORÆLDRESTRESS ................................................................................................................. 23
5.2.2 FORÆLDRESAMARBEJDE ...................................................................................................... 26
5.2.3 FORELØBIG KONKLUSION OM BØRNS PÅVIRKNING PÅ FORÆLDRESKABET ............ 28
6 KONKLUSION OG FORSLAG TIL FREMTIDIG FORSKNING ................................... 28
6.1 TEORETISKE FORVENTNINGER TIL EMPIRIEN SAMT EMPIRISKE FUND ..................... 28
6.2 BEGRÆNSNINGER OG FREMTIDIG FORSKNING ................................................................. 31
7 REFERENCER ........................................................................................................................ 32
3
Katrine Skak Jørgensen Aarhus Universitet, Psykologisk Institut

EMPIRISK ARTIKEL
8 INTRODUKTION ................................................................................................................... 39
8.1 ANGST HOS BØRN ...................................................................................................................... 39
8.2 DYADISK STRESS ....................................................................................................................... 40
8.3 BØRNS ANGST SOM HVERDAGSSTRESSOR OG KONSEKVENSER HERAF .................... 41
8.3.1 HYPOTESE 1 ............................................................................................................................. 43
8.4 FORSKEL PÅ ANGSTLIDELSERS PÅVIRKNING PÅ PARFORHOLDET ............................. 44
8.4.1 HYPOTESE 2 ............................................................................................................................. 44
9 METODE .................................................................................................................................. 45
9.1 DESIGN ......................................................................................................................................... 45
9.2 REKRUTTERING AF DELTAGERE ........................................................................................... 45
9.3 PROCEDURE ................................................................................................................................ 45
9.3.1 ANGSTGRUPPEN ..................................................................................................................... 45
9.3.2 KONTROLGRUPPEN ............................................................................................................... 46
9.4 MÅL ............................................................................................................................................... 46
9.4.1 BAGGRUNDSDATA OM FORÆLDRE, PARFORHOLD OG BØRN MED ANGST ............... 46
9.4.2 PARFORHOLDSASPEKTER ..................................................................................................... 46
9.5 DATAANALYSE .......................................................................................................................... 47
10 RESULTATER ........................................................................................................................ 48
10.1 BAGGRUNDSDATA .................................................................................................................... 48
10.2 KORRELATIONER FOR DE MÅLTE VARIABLE .................................................................... 48
10.3 MÅL FOR PARFORHOLDSTRIVSEL HOS ANGST- OG KONTROLGRUPPEN ................... 51
10.4 MÅL FOR PARFORHOLDSTRIVSEL HOS DE TO ANGSTGRUPPER ................................... 53
11 DISKUSSION ........................................................................................................................... 55
11.1 OPSUMMERING AF UNDERSØGELSENS PRIMÆRE FUND ................................................ 55
11.2 UNDERSØGELSENS BEGRÆNSNINGER ................................................................................ 55
11.3 MULIGE FORTOLKNINGER AF DE UVENTEDE FUND ........................................................ 57
11.3.1 POSITIV DYADISK COPING ............................................................................................... 57
11.3.2 GENSIDIG SOCIAL STØTTE ............................................................................................... 58
11.3.3 FÆLLES MOTIV ................................................................................................................... 59
11.3.4 EN PERIODE MED ET ANDET FOKUS ............................................................................. 60
11.3.5 PARFORHOLDSTILFREDSHED, STRESS OG SEXLIV ..................................................... 60
11.3.6 UNDERRAPPORTERING ..................................................................................................... 61
12 KONKLUSION OG IMPLIKATIONER .............................................................................. 61
13 REFERENCER ........................................................................................................................ 63

4
Katrine Skak Jørgensen Aarhus Universitet, Psykologisk Institut
REVIEW ARTIKEL

Betydningen af angst hos børn for parforhold
og forældreskab
- Et review om sammenhængen mellem angstlidelser hos børn og trivsel i
forældresystemet ud fra et systemteoretisk familieperspektiv

Abstract
Introduction – It is unknown how anxiety disorders in children affect couple and parental function-
ing. Considering the high prevalence of the disorder and the special needs of the child the impact on
couple satisfaction and co-parenting of the parents may be expected to be substantial.

Method – Theoretically based assumptions outlined and profound searches for relevant literature
were conducted in both national and international databases up to the end of May 2017 to identify
empirical studies considering the association between child anxiety and parental factors related to
the couple and parental subsystem.

Results – Most studies had a correlational design. Associations were found between high levels of
parenting stress and anxiety symptoms in children and between positive co-parenting and low levels
of internalizing symptoms in children. A case study showed an association between a decrease of
anxiety symptoms in the child and an increase of the parent’s marital satisfaction.

Conclusion – A lack of longitudinal studies and studies examining specific measures of couple and
co-parenting factors in association with children’s anxiety disorders make a conclusion with a causal
link between children and parents in these families impossible. Some evidence does indicate that
there is a difference between severity of the anxiety disorder and the impact on parents and between
different anxiety disorders and the impact on parents.
5
Katrine Skak Jørgensen Aarhus Universitet, Psykologisk Institut

1 INTRODUKTION
1.1 INDLEDNING
Angst er den mest udbredte psykiatriske lidelse blandt børn og unge (Polanczyk, Salum, Sugaya,
Caye, & Rohde, 2015), og det estimeres, at over 10 % af børn og unge lider af angst på et niveau, der
svarer til en angstlidelse (Costello, Egger, Copeland, Erkanli, & Angold, 2011). Sammenlignet med
andre psykiatriske lidelser hos børn, som autisme og adfærdsforstyrrelser, er antallet af børn med
angst over dobbelt så højt (Polanczyk et al., 2015).
Bag denne relativt store gruppe af børn med angst står forældrene, der skal få en hverdag med
arbejdsliv, familieliv og parforhold til at fungere, på trods af de udfordringer angsten skaber. Forældre
er ofte involveret i børns angstsymptomer og må i stor udstrækning tilpasse deres eget og familiens
liv efter barnets særlige behov (Lebowitz, Panza, & Bloch, 2016). Denne tilpasning skaber udfordrin-
ger i dagligdagen, som tidsmæssige og sociale begrænsninger, der kan øge belastningen og stressni-
veauet hos forældre (Hiebert-Murphy et al., 2012; Vaughan, Feinn, Bernard, Brereton, & Kaufman,
2013). Et sådant pres risikerer at virke negativt ind på forældres samarbejdsevner og opfattelse af
parforholdet (Bodenmann, 1995; Bradbury & Karney, 2014; Randall & Bodenmann, 2017). Det er
derfor sandsynligt, at børns angst påvirker forældre i deres intime relation og i forældresamarbejdet.
Ud fra en betragtning om, at forældre er de primære voksne, der skaber barnets omgivende
miljø (Bowlby, 1969-1980), er det essentielt, at forældre trives individuelt og som par, så forældrene
har de nødvendige ressourcer, der skal til for at skabe gode forudsætninger for barnets udvikling og
psykiske trivsel. Et stærkt parforhold kan desuden være en beskyttende faktor, der kan reducere stress
og øge det psykiske velvære hos parret (Falconier, Nussbeck, Bodenmann, Schneider, & Bradbury,
2015). Forskning har også vist, at relationen mellem forældre påvirker børns generelle trivsel
(Lindsey, Colwell, Frabutt, & MacKinnon-Lewis, 2006). Med denne viden om parforholdets betyd-
ning, for både voksne og børns trivsel i familien, er der god ræson i at undersøge, hvordan angst hos
børn påvirker forældres samarbejde og relation til hinanden.
Dette review søger derfor at belyse, hvordan parforholdet og forældresamarbejdet påvirkes i de
familier, hvor børn er ramt af angst.

1.2 PROBLEMFORMULERING
Ud fra ovenstående har jeg udarbejdet følgende problemformulering:
Formålet med dette review er at undersøge, hvordan angst hos børn påvirker forældres trivsel i
parforholdet og forældresamarbejdet.
6
Katrine Skak Jørgensen Aarhus Universitet, Psykologisk Institut

1.3 METODE
Reviewet er struktureret således, at første del har en teoretisk vægtning. Herunder bidrager Boden-
manns (1995) teori om dyadisk stress til en forståelse af, hvordan angst hos børn kan medvirke til
stress og overbelastningsreaktioner hos forældre, hvis psykiske tilstand og kognitive funktioner kan
påvirkes negativt og få indflydelse på den måde, hvorpå parforholdet og partneren anskues. Endvidere
bidrager Minuchins familiesystemiske teori (FST) (1974) til en yderligere forståelse af familien som
helhed og hvilke dynamikker, der kan være på spil mellem mor og far og mellem forældre og barn, i
familier med angste børn. Disse teoretiske perspektiver er hypotesegenerende og grundlag for de
forventninger, der opstilles til empirien.
Anden del centrerer sig hovedsageligt om de empiriske fund af sammenhænge mellem angst
hos børn og hhv. parforhold og forældresamarbejde, samt hvorvidt de teoretisk funderede forventnin-
ger underbygges heraf. Størstedelen af forskningen på børneangstområdet omhandler ætiologi, her-
under hvordan forældresystemet påvirker udvikling og vedligeholdelse af angst hos børn, samt hvor-
dan interventioner bedst muligt behandler angsten. Litteraturen præges til i dag af en iøjnefaldende
mangel på forskning om forældres indbyrdes relation, herunder hvordan børns angst kan påvirke for-
ældresystemet, navnligt parforhold og forældresamarbejde. I en grundig litteratursøgning efter stu-
dier, der enten undersøgte angst hos børn og forældres trivsel i parforhold, angst hos børn og foræl-
dresamarbejde eller de tre dele, angst hos børn, parforholdstrivsel og forældresamarbejde, samtidig,
scannede jeg samlet over 2000 overskrifter og gennemlæste abstracts. I min søgning brugte jeg en
udtømmende liste af søgeord for parforholdstrivsel, forældresamarbejde samt angst og internalise-
rende symptomer hos børn, og kombinerede disse på samtlige måder. Resultaterne gav kun et enkelt
studie om sammenhængen mellem angst hos børn og parforhold (Heard, Dadds, & Conrad, 1992) til
trods for, at flere forskere i en årrække har efterspurgt viden herom (se fx Bögels & Brechman-
Toussaint, 2006; Heard et al., 1992; Hiebert-Murphy et al., 2012; Khajehei, 2016; Storch et al., 2009).
Mens kun dette ene studie direkte undersøgte angst hos børn og forældres trivsel i parforhold, var der
en del studier, der undersøgte angst hos børn og forældres emotionelle tilstand, som indirekte kan
påvirke parforholdet (fx Storch et al., 2009; Telman, van Steensel, Maric, & Bögels, 2017). Disse
blev inkluderet, hvis ikke der var tale om decideret psykopatologi hos forældrene (se afgrænsning
afsnit 1.4). Et sparsomt, men stadig større, antal studier undersøgte sammenhængen mellem angst-
symptomer hos børn og forældresamarbejde (fx Teubert & Pinquart, 2010). Disse studier blev lige-
ledes inkluderet, og forældresamarbejde ses derfor som den del af forældresystemet, der hidtil kan
7
Katrine Skak Jørgensen Aarhus Universitet, Psykologisk Institut

fortælle mest om, hvordan angst hos børn påvirker forældre som enhed. Grundet det relativt spar-
somme antal studier af angst hos børn og hhv. parforhold og forældresamarbejde, er studier der be-
nytter en mere heterogen gruppe af internaliserende lidelser hos børn studeret og inkluderet, hvis mål
for angstsymptomer indgår. Studier af mindre veldefinerede populationer, som børn med ”en grad
af” internaliserende symptomer, er inddraget med et forbehold om, at denne empiri ikke nødvendigvis
kan overføres til familier med børn diagnosticeret med angst.
I sidste del gives et konkluderende svar på problemformuleringen samt forslag til videre forsk-
ning.

1.4 AFGRÆNSNING
Studier med fokus på forældrepsykopatologi er udeladt, da forældrepsykopatologi sandsynligvis har
en særlig betydning for både trivsel i parforhold og forældresamarbejde, og derfor kan have betydelig
indvirkning på sammenhængen mellem børns angst og forældres trivsel i parforhold og forældresam-
arbejde (Crowe, 2004; Feinberg, 2003). Jeg har vurderet, at en grundig inddragelse af studier herom
derfor vil række udover det pladsmæssige omfang for reviewet, da dette empiriske felt er relativt
bredt.

2 ANGST HOS BØRN
2.1 SYMPTOMBILLEDE
Angst er en naturlig følelse, der hjælper individet til at sikre sin overlevelse, når fare er på færde. Når
angsten optræder i ufarlige situationer på uhensigtsmæssige tidspunkter, bliver den forstyrrende og
forhindrer individet i at leve et almindeligt liv (Fonseca & Perrin, 2011). Det er derfor vigtigt at kunne
adskille en naturlig angstrespons fra angst som en diagnosticeret lidelse.
Angst defineres ud fra det katagoriske diagnosesystem Diagnostic and Statistical Manual of
Mental Disorders (DSM), da størstedelen af forskningen bruger dette værktøj. Den nyeste udgave er
DSM-5, som i sektionen for angstlidelser skelner mellem separationsangst (SAD), specifik fobi, so-
cialfobi, panikangst, agorafobi, generaliseret angst (GAD), anden specificeret angstlidelse og uspe-
cificeret angstlidelse (American Psychiatric Association, APA, 2016). I de tidligere udgaver af DSM
tilhørte OCD også angstlidelserne, og flere af de inkluderede studier i dette review opererer med
tidligere udgaver, hvorfor OCD her indgår som en angstlidelse (American Psychiatric Association,
APA, 2000). Kriterierne for forskellige angstlidelser varierer, men fælles er barnets overdrevne angst
8
Katrine Skak Jørgensen Aarhus Universitet, Psykologisk Institut

eller bekymring for specifikke ting eller situationer, undgåelse heraf og/eller overdrevne fysiologiske
responser, som hjertebanken eller hyperventilation, forbundet med det frygtede. Det er primært ob-
jektet for angsten, der adskiller lidelserne fra hinanden, fx edderkopper, sociale situationer eller ad-
skillelse fra forældre. Før man kan diagnosticere en angstlidelse, skal den være så indgribende i bar-
nets liv, at et normalt funktionsniveau ikke er muligt (APA, 2016).
Der er høj komorbiditet mellem forskellige angstlidelser, og mellem angstlidelser og andre psy-
kiske lidelser, som depression og adfærdsforstyrrelser, hvilket betyder, at børn oftest lider af flere
angstlidelser og/eller andre psykiske lidelser på samme tid (APA, 2016; Costello et al., 2011; Curry,
March, & Hervey, 2004; Olofsdotter, Vadlin, Sonnby, Furmark, & Nilsson, 2016).

2.2 PRÆVALENS
I en nyere metaanalyse anslås det, at i gennemsnit hvert tiende (10,2 %) barn og ung mellem to og 21
år opfylder kriterier svarende til en angstlidelse (Costello et al., 2011). Forekomsten af forskellige
angstlidelser varierer afhængig af barnets alder, og SAD optræder fx hyppigt i den tidlige skolealder,
mens socialfobi ofte debuterer senere omkring teenageårene (Beesdo, Knappe, & Pine, 2009; Costello
et al., 2011; Esbjørn, Sømhovd, Caspersen, & Reinholdt-Dunne, 2012). Der ses en markant kønsfor-
skel, som med alderen ser ud til at stige, og ca. dobbelt så mange piger som drenge får en angstlidelse
(Beesdo et al., 2009). Man ved, at kun ca. 20-30 % af børn får hjælp til at tackle deres angst, hvilket
er problematisk, da risikoen for kort- og langsigtede problemer, fx socialt og akademisk, øges med
tidligt onset (Beesdo et al., 2009; Chavira, Stein, Bailey, & Stein, 2004; Olofsdotter et al., 2016;
Richardson, Russo, Lozano, McCauley, & Katon, 2010).

2.3 ÆTIOLOGI
Man har endnu ikke fundet et entydigt svar på, hvorfor nogle børn får angst. En lang række mekanis-
mer i og omkring barnet ser ud til at indgå i et komplekst samspil og har indflydelse på udviklingen
af angst hos børn (Creswell, Murray, Stacey, & Cooper, 2011; Esbjørn, Breinholst, Nielsen, &
Reinholdt-Dunne, 2012; Perini & Rapee, 2014). Undgående coping stil, emotionel labilitet og kogni-
tive forvrængninger ses som risikofaktorer i barnet (Perini & Rapee, 2014). Førstnævnte beror på
barnets temperament og de måder, barnet håndterer forskellige situationer på. Børn med hæmmet
temperament har typisk svært ved at falde til ro og tendens til at reagere mere ængsteligt i nye situa-
tioner end andre børn (Esbjørn, Breinholst, et al., 2012; Perini & Rapee, 2014). Barnet undgår fx at
være alene eller søger overdreven beroligelse hos sine forældre, da det har svært ved at regulere sine
9
Katrine Skak Jørgensen Aarhus Universitet, Psykologisk Institut

følelser. Typisk overvurderer barnet sandsynligheden for og konsekvenserne af de ængstelige tanker,
og negativ informationsprocessering medvirker, at barnet tolker følelser negativt og situationer mere
farlige end andre børn. Samspillet mellem disse risikofaktorer øger risikoen for, at barnet overvældes
følelsesmæssigt af sin angst (Esbjørn, Breinholst, et al., 2012; Perini & Rapee, 2014). Risikofaktorer
i omgivelserne kan være en forældre-barn relation domineret af overbeskyttende forældreadfærd. Via
modelindlæring og verbale informationer påvirkes barnet til at opfatte verden som et farligt sted
(Creswell et al., 2011; Perini & Rapee, 2014).

2.4 ANGSTENS PÅVIRKNING PÅ FAMILIEN
Undgåelse er et af de mere indgribende symptomer, som får barnet og familien til at indrette hverda-
gen på måder, hvor barnet ikke oplever de situationer, det er bange for (Esbjørn, Sømhovd, et al.,
2012). For barnet kan det betyde, at det ikke tager i skole, på lejrskole eller sover på sit eget værelse,
hvis det er bange for at være alene eller væk fra sine forældre. Barnet begrænses derfor i at gøre ting,
som andre jævnaldrende kan. På sigt medfører tilpasningen til angsten, at familiens hverdag bliver
indskrænket, og ikke kun barnet men også forældrene må give afkald på ting, som almindelige fami-
lier kan, fx familieaktiviteter, individuelle interesser og sociale arrangementer (Caspersen, Leth, &
Esbjørn, 2012).
Det angste barn plages som regel af bekymringer, som det ikke selv kan stoppe (Silverman &
Field, 2011). Det kan derfor være krævende, belastende og forstyrrende for forældre og barn, da
bekymringerne kræver forældres beroligelse eller forsikringer om, at der ikke sker noget (Nielsen,
Breinholst, & Wendelboe, 2012). Når barnet ikke oplever at angstniveauet automatisk falder, eller at
det er i stand til selvstændigt at klare situationer på trods af angsten, vil dets antagelser, om at noget
er farligt, fastholde angsten og barnets kognitive forvrængninger (Thastum, Jørgensen, & Lundkvist-
Houndoumadi, 2012).

3 STRESS I PARFORHOLD
3.1 EN TEORETISK BAGGRUND
Formålet med dette kapitel er, at se på hvordan stress kan påvirke et parforhold. Når betegnelsen
”stress” anvendes, hentyder jeg til stressende hændelser og belastninger i omgivelserne, som et par
oplever, samt de reaktioner disse afføder hos parret. Denne opfattelse er i tråd med Lazarus og Folk-
mans (1984, p. s. 19) definition af psykologisk stress som et særligt forhold mellem person og miljø,
10