Table Of Content

Peter Heller Lutzen Danskfagets danskhed - en bog o.m danskfaget mellem metode og nationalitet Dansklærerforen ingen DANSKFAGETS DANSKHED PETER HELLER LUTZEN Danskfagets danskhed - en bog om danskfaget m~llem metode og nationalitet DANSKLÆRERFORENINGEN Peter Heller Liitzen DANSKFAGETS DANSKHED -en bog om danskfaget mellem metode og nationalitet © Forfatteren og Dansklærerforeningen 2002 Mekanisk, fotografisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse er kun tilladt efter gældende COPY-DAN-aftaler Omslag og typografisk tilrettelæggelse: Anne v. Holck Tryk: Clemenstrykkeriet A/S, Århus Forlagets konsulent: Per Thorsen ISBN 87 7704 888 1 Printed in Denmark 2002 DANSKFAGETS DANSKHED indgår i rækken af bøger med arbejdstitlen Efteruddannelsesserien. Serien redigeres af Per Thorsen, Søren Peter Hansen og Thd~kild Holm. Tidligere er udkommet: Mia Graae: NÅR ØRKNEN BLOMSTRER Edith Sodergran i lyset aft re ,~etaforteorier Karin Esmann: DET HISTORISKE I DANSK Marianne Ølholm: POSTMODERNE LYRIK Konstituerende træk og læsestrategier Mads Julius Elf: APROPOS SMAGEN Repræsentation, mad, danskpædagogik og andre problemer omkring Ludvig Holbergs Peder Pårs Indhold Forord 7 1 METODEHISTORIE 1960-2002 Opgøret med nationalitet og historie 11 Nykritik 14 Ideologikritik 17 Organismetænkning 21 Subjektive læsestrategier 23 Poststrukturalisme og dekonstruktion 26 Feminisme og kønsstudier 29 Kropsmodernisme og fænomenologi 31 Og hvad så? 33 2 KONSEKVENSER FOR NATIONALISMEN 39 Forholdet mellem sprog og litteratur 40 Forholdet mellem litteratur og andre kunstarter 48 Forholdet mellem fag og politik 61 Forholdet mellem metode og nationalitet 67 Forholdet mellem historie og nationalitet 72 Forholdet mellem historie og tekst 91 Forholdet mellem kronologi og samtidighed 105 Forholdet mellem forskning og undervisning 117 Afrunding 122 3 MOD EN PLURAL METODIK 125 At læse det der står 125 En europolitisk læsning afJan Sonnergaards "Polterabend" 127 Dansk er mange ting 137 4 EN LINGUISTIC TURN FOR DANSKFAGET? Appendiks om Fremtidens danskfag 141 Sprog 141 Litteratur 144 Nation 147 litteratur 149 Forord Danskfagets danskhed har siden modernismen i litteraturen og nykritikken i litteraturpædagogikken haft det svært. Det skyldes at man med den nykritiske modernisering af faget forlod den eneste litteraturpædagogiske metode der kan forene fagets sprog lige, litterære, historiske og nationale elementer, nemlig filolo gien. Siden filologiens undergang som primær litterær metode er man holdt op med at tro på at det nationale udgør en essens og positiv værdi som læsningen kan henvise til. Siden opgøret med filologien er der derfor stort· set ikke blevet læst nationalt. Der er derimod blevet læst ud fra formelle, strukturelle, psyko logiske, filosofiske, politiske, æstetiske, kognitive og mange an dre synsvinkler. Ingen af disse forholder sig til det nationale. Der for er vores fag i dag bundet i et metodisk og pædagogisk para doks: Det er defineret ud fra en metode som ingen udøver. Danskfaget er i den forstand ved at nedlægge sig selv som dansk fag. Det er ved at blive et internationalt kulturfag. Og det er godt. Kun ved at underminere forestillingen om at der findes en fælles kultur for indbyggere i Danmark, kan man åbne og efterhånden afskaffe begrebet danskhed som pædagogisk og dannelsesmæssigt ideal. Det mest hensigtsmæssige og hensynsfulde over for skolens og danskfagets brugere er at svække forestillingen om at der fin des en dansk læsemåde. Det gør der heldigvis ikke længere. Dansk fagets formål er derfor at undergrave danskheden. Selv om det er en anelse forvirrende at der stadig står "dansk" på skoleskemaet, og selv om det formål aldrig er blevet formuleret, så er det det 8 formål danskfaget med tiltagende begejstring har virket efter i de seneste 40 år. Denne bog præsenterer i Del 1 en kort introduktion til fagets dominerende metode og teori i perioden fra nykritikkens im port i begyndelsen af 1960'e rne til idag. Med baggrund i denne metodiske og teoretiske oversigt diskuteres i Del 2 hvilke konse kvenser denne udvikling har for nationalisme og historie i dansk faget. Del 3 er en diskussion af mulighederne for udvikling af en plural tekstlæsningsmetodik der i højere grad tager højde for den mangfoldighed af forudsætninger som faget i dag mødes med. Del 4 er en kort kommentar til dele af de to delrapporter om Fremtidens danskfag som et udvalg under Uddannelsesstyrelsen offentliggjorde i februar og august 2002. Bogen er ikke blevet til som kommentar eller alternativ til Frem tidens danskfag. Deri er resultat af et selvstændigt ønske om at sætte metodisk,og teoretisk fokus på nationalitetsspørgsmålet i danskfaget - med særligt blik for de gymnasiale uddannelser. Dens manuskript var færdigskrevet i foråret 2002, samtidig med at den første delrapport fra Fremtidens danskfag udkom. Kom mentaren til de to rapporter er derfor tilføjet som et appendiks. Det er håbet at bogen kan indgå i de diskussioner som udvalget bag Fremtidens danskfag lægger op til. Del 1 bygger delvist på pointer der findes i min bog Et billede at læse med, 2002. Her laves en udførlig gennemgang og diskussion af litteraturvidenskabens metodiske og teoretiske positioner i perioden 1958-2001. En del mellemregninger og grundigere dis kussioner af de teoretiske forhold kan derfor læses der. En tak skal lyde til Camilla Gellert Nielsen, Per Thorsen og Sø ren Peter Hansen som har fungeret som diskussionspartnere og forlagets redaktionspanel, en tak skal lyde til Kirsten Hvenegaard Lassen for frugtbar kritik af bogens pointer, og en tak skal ikke 9 mindst lyde til de studerende på Københavns Universitet som med en befriende fordomsfrihed - som man ikke finder i de ældre generationer - har diskuteret med mig i fagene litterær analyse og litteraturteori på Institut for Nordisk Filologi i årene 2000 og 2001. Hvor intet andet er anført, er oversættelser af citater mine. Peter Heller Liitzen København, oktober 2002