Danske Gaarde, II. Samling, andet Bind

1002 Pages·2017·49.19 MB·Danish

Dette værk er downloadet fra
Slægtsforskernes Bibliotek
Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt &
Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles
kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.
Slægtsforskernes Bibliotek:
http://bibliotek.dis-danmark.dk
Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data:
www.slaegtogdata.dk
Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret.
Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan
du frit downloade og anvende PDF-filen.
Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det
vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig,
privat brug.

DANSKE GAARDE
II. SAMLING
ILLUSTRERET STATISTISK OG HISTORISK
HAANDBOG FOR DET DANSKE LANDBRUG
UDARBEJDET AF
J. C. B. la COUR
UNDER MEDVIRKNING AF LAND­
BRUGSKANDIDAT H. M. KNUDSEN
II. BIND
o RANDERS, VIBORG, o
THISTED, AALBORG OG
o HJØRRING AMTER o
----
DANSK LANDØKONOMISK FORLAG
KØBENHAVN
A. Hosenbergs Bogtrykkeri- City -Passagen.
RANDERS AMT

De veilrlee saalale mHaenrgree ri vDæarnee: mark, Mhaanr stliogd. hsianne rGedan gferare Sskparnindgeerb; org,
de ride dennem til Ribe han red sig til Møllerup,
og lade sig Klæder skære. Fru Ingeborg dér at finde.
Nu stander Landet i Vaade.
Marstig han bygged det Hus paa Hjælm,
Alle lode de sig Klæder skære han satte dér Mur og Tinde:
udi Graamunkes Lige; Kongen drog der for med al sin Magt,
saa rede de sig op ad Land, han kunde det ikke vinde.
Konning Erik vilde de svige. Og vi ere drevne af Danmark!
Marstig vog Kongen i Finderup,
han agted det isaa ringe; Bonden gaar i Marken ud,
saa rider han til Skanderborg, og saar han dér sit Korn:
han lader sine Gangere springe. »Hjælp nu, Gud Fader i Himmerig!
Min ædelig Herre, hin unge Hr. Marstig! haver Hjælm nu faaet Horn!
De store Ege, i Skoven staa,
naar de udi Storm ned falde,
da slaar de neder baade Hassel og Birk
og andre smaa Ymper med alle.«
Men de ere drevne af Danmark.
(Af Folkevisen: Marsk Stig).
Randers Amt findes mange af Nørrejyllands frodigste og skønneste Egne.
I
Frugtbart Agerland veksler med herlige Skove, kratgroede Bakker med helt
flade og magre Strøg eller Hede. Friske Vandløb snor sig igennem kornrige
Agre og taber sig i Søer og Fjorde, langs hvis Bredder enten er fede Enge, der
giver god Græsning og Høslet, eller ufrugtbare Sandjorder og Hedestrækninger.
Overgangene veksler brat og giver Landskabet dets Særpræg og ejendommelige
Skønhed. Udad imod Kattegat er Landet lavest, og mange Bugter fra Havet er
derfor i Tidens lange Løb omdannet til Moser og Kær. Jyllands betydeligste
Moser findes i Strækningen mellem Randers og Kolindsund. Landet mellem Ma­
riager Fjord og Randers Fjord, Kronjydens rette Hjemstavn, er de fire Herreder:
Onsild, Gjerlev, Nørhald og Støvring, som af Viborg Bispestol i Middelalderen
blev pantsat til Aarhus Bispen og siden aldrig er løst derfra. Fedme og over-
daadig Grøde er Støvring Herreds Særpræg. Duftende Enge og kornrige Vange,
fyldte Lader og stort Hartkorn giver Naturen her med rund Haand, og over de
store, velholdte Bøndergaarde hviler Velstand, Tryghed og den glade Selvtillid,
som gode Kaar giver. Mellem Randers Fjord og Aarhus Bugt fortsætter sig det
midtjyske Højdeparti, og langs Kattegat træder Sandet hyppig i Stedet for Muld
8 Randers Amt.
og Ler. Den store Halvø Djursland skyder sig her ud i Kattegat; dens Nord-
og Østkyst er nu jævn og rund, men i fordums Tid var den gennemskaaret paa alle
Kanter af sejlbare Sunde. I Oldtiden var Rougsø Herred, som Navnet siger, en Ør
og et stort Sund skar Nørre Herred og en Del af Sønderhald Herred, eller det
meste af det nordlige Djursland, ud som en stor 0. Men hele Halvøen er ikke
Molboernes Land. Mols Herred omfatter ganske vist alle de Sogne, som ligger
paa Landtungerne mellem Kalø og Æbeltoft Vige og øst for sidstnævnte; men
alligevel er Helboerne, lige saa lidt som Folk i Æbeltoft og Draaby (Hasboerne),
Molboere. Af de tre Næs, hvori Djursland ender, hedder de to: Helgenæs
og Hassens. For det tredje Næs haves derimod intet særligt Navn, hvad
der er saa meget mærkeligere, som der endnu er gængse Benævnelsen for alle
de mindre, mod Søen særligt fremtrædende Punkter hele Kysten rundt. Man
fristes derfor til at antage, at det tredje Næs oprindeligt har heddet: M u 1 n æ s,
d. v. s. Mols, hvilket Navn derefter, ligesom Hassens, efterhaanden er bleven over­
ført paa et videre Terræn, først paa Landet mellem Kalø Vig og Æbeltoft Vig
(det gamle Mols Herred), derefter (fra c. 1700) paa Landet mellem Kalø Vig og
Kattegat, og endelig har nyere Forfattere ganske uden Hjemmel udvidet Mols til
at omfatte hele Djursland. Hel- og Hasboerne er altsaa i deres fulde Ret, naar
de paastaar, at de ikke er Molboere. Om Aggerboerne og Harboøreboerne i Vest­
jylland er der mindst lige saa mange Historier som om Molboerne, men Taabe-
navnet er brændt uudsletteligt ind paa det bakkede Mols, fordi alt det, der kan
fortælles om danske Taaber, nu engang er gaaet over i Litteraturen under Navn
af Molbohistorier. Og Molboerne selv fortæller, at det er ovre i Aarhus,
man har digtet og trykt al den Snak. Vist er det, at det netop er et dygtigt Folk,
der bor i de seks Sogne i Mols Herred, og at de dyrker deres Jorder paa det
skønne Mols med baade Forstand og Udbytte. Molboerne kan med god Grund
vise Historien om baade Aalen og Storken fra sig. Navnet Mols afledes iøvrigt
simplest af det jyske og gammelnorske Mold ?: Muld, og — forudsat, at Helge­
næs og Hassens kan afledes af Ord, der betyder Stenklipper og Græsgange —
vil de tre Næs da være betegnede som: det muldede, det stenede og det græsrige.
Ind over Landet fra Kalø og langs Kalø Vig er et af de vidunderligste Partier af
den skønne, jyske Natur. Ser man ud over Vigen, kan Øjet vanskelig se sig
mæt; Ris Skov høje, skovgroede Klinter og Mols Bjærge danner Ramme om den
dejlige Bugt, hvis sydlige Begrænsning er Aarhus By, over hvis røde Tage Sanct
Clemens slanke Spir rager op. Og langt borte dukker Marselisborg og Moes-
gaard tætte Skove, grønne Bakker og Pynter frem i Synskresen.
Terrænet mellem Mariager Fjord, Skals Aa og Randers Fjord er i den vest­
lige Del temmelig højtliggende og stærkt bakket med Hohøj 110,5 M. (352 Fod)
som det højeste Punkt, medens det mod Øst sænker sig til det lave Kystland.
Mellem Randers Fjord og Aarhus Bugt er Landet bakket med dybt indskaarne
Aadale mellem Bakkerne, som er højest mod Vest og Sydvest; her naar det
midtjyske Højdeparti sit højeste Punkt med L y s n e d eller Kathrinehøj
131 M. (417 Fod). Omkring Kalø Vig findes Højder paa over 100 M., som
Kalø Bavnehøj 102 M. (325 Fod), Agri Bjærge paa Mols 137 M. (438
Fod) og Ellemandsbjærg paa Helgenæs 98 M. (312 Fod). Ellers har
Djursland ringe Højder med store Lavninger imellem; størst er den Lavning,
hvori det udtørrede Kolindsund ligger, og hvori Gren Aa flyder; ved Nordkysten
naar Høgebjærg dog 74 M. (236 Fod).
Gudenaa er Danmarks største og mest udviklede Vandløb med en Længde
af 160 Kilometer og et Opland paa c. 2,800 Kvadratkilometer; dens Øvreløb naar
fra Udspringet, c. 20 Kilometer Nordvest for Vejle, til dens Indløb i Mos Sø,
medens dens bugtede Midterløb foregaar gennem de mange Himmelbjærgsøer
omkring Silkeborg, og Nedreløbet begynder ved dens Udløb fra disse Søer; her
optager den Tilløb fra en Mængde mindre Aaer og Bække, blandt hvilke Linaa
og Nørreaa, og har efter Optagelsen af den sidste, der kommer fra Hald Sø, en
Indledning. 9
Vandmængde med 45—60 Meters Bredde og indtil 6 Meters Dybde, inden den
drejer mod Øst og løber forbi Randers ud i Randers Fjord. Randers Fjord er altsaa
en Fortsættelse af Gudenaa, dens Løb gaar et Stykke i Retning fra Vest til Øst
og er omgivet af frodige Enge og skovklædte Bakker, gennem hvilke Sejlløbet
skærer sig som en Kanal med en Bredde af 300—600 Meter. Den østlige Del
af Fjorden gaar i Retning Syd til Nord fra Ugelhuse til Udbyhøj. Sejlløbet ind
til Randers (c. 30 Kilometer) er efterhaanden uddybet til 5 Meter, og Randers
Havn er i forrige Aarhundrede udvidet betydeligt, dens Dybde er nu 4,? Meter.
Fra Højdepartiet udspringer ogsaa S k a 1 s a a, der kommer fra nogle Bække
ved Hobro og falder i den sydøstlige Arm af Limfjorden, og Estrup Aa,
hvis Udspring er tæt ved Skalsaa; den falder i Mariager Fjord. Ved Mariager
Fjord, som danner Nordgrænse for Randers Amt og Aarhus Stift, ligger de to
Byer Hobro og Mariager. Fjorden kaldes derfor ogsaa i førstnævnte Købstad
Hobro Fjord. Sejlløbet over Barren ved Fjordens Indløb og gennem Fjorden er
1899 uddybet til 4,« Meter, Havnen ved Hobro er uddybet til 3,s Meters Dybde,
og Mariager Fjord er fra 1,« til 4,4 Meter dyb. Af de smaa Vandløb, som bugter
sig gennem Egnen til alle Sider, er Kastbjærg Aa, som søger til Mariager
Fjord, og Alling A a, som søger til Randers Fjord, de største.
Randers Amt maa ubetinget regnes blandt de bedste af de jyske Amter, og
den vestlige Del er ikke den mindst frugtbare, thi langs Mariager Fjord og
Kattegat findes hist og her en Del magre Sandjorder og Hedestrækninger. Amtet
har i Særdeleshed mange Enge og Kær, og med Skove er det godt forsynet.
Paa nogle Steder er Jorderne kalkholdige. Ved Mariager Fjord ligger den syd­
ligste Spids af det brede Lag af Skrivekridt, der fra Vesterhavet strækker sig mod
Syd ned over Løgstør og Aalborg. I Skrænterne paa begge Sider af Fjorden træder
Danmarks dybeste, geologiske Lag frem for Dagen, og da der tillige i Fjord­
skrænterne findes plastisk Ler, er der her ligesom ved Aalborg Muligheder for
Fabrikation af Portlandcement. Denne Industri har ført til Anlæget af de tre
aalborgske Cementfabriker og af »Dania« og »Cimbria« ved Mariager. Raakridt
eksporteres herfra til russiske, tyske og svenske Havne samt til Amerika til Brug
for Cementfabrikation og Slemning.
Randers nævnes første Gang i anden Halvdel af det 11. Aarhundrede som
Samlingsplads for Oprørerne mod Knud den Hellige. Men mest historisk be­
kendt i Middelalderen er Randers ved den Daad, Niels Ebbesen øvede Natten
til den 1. April 1340 ved Drabet paa Grev Gert. Den var allerede da en an­
selig Handelsby og befæstet. Det kongelige Slot Dronningborg opførtes
dog først c. 1550 og blev Bolig for Lensmændene over Dronningborg Len. Efter
Souverænitetens Indførelse blev Slottet med Gods og Kirker bortsolgt, men til­
faldt 1710 atter Kronen, som lagde det ind under Ryttergodset, indtil det 1721
med alt Tilliggende igen solgtes, og Slottet blev nedbrudt.
Efter en Nedgangsperiode i Begyndelsen af det 16. Aarhundrede kom Randers
Stortid for Handel og Søfart; den fulgtes af en alvorlig Tilbagegang i det 17.
Aarhundredes sidste Halvdel, som varede til langt op i det 18. Aarhundrede, men
Aarene 1760—1800 betegner atter Perioden for en stor, udenrigs Handel fra
Randers, væsentlig skabt ved en enkelt Købmands Energi. Efter Krigen 1801 var
Handel og Søfart dog saa godt som ophørt, og Byens Udvikling faldt derefter
i det Spor, som siden har ført den til at blive, hvad den nu er: en By, hvis
Opland er stort og rigt nok til dens stadige støtte Fremgang.
Vidt bekendt er Randers Handsker, Laksen og Øllet, men disse Berømtheder
hører nu saa nogenlunde Fortiden til. I vore Dage kan man med større Ret tale
om Randers Heste; thi Randers Opland er Heste- og Hingsteegnen, og i Randers
holdes hvert Aar, navnlig gennem Vinter- og Foraarsmaanederne, de store Heste-
markeder, der samler Købere fra, snart sagt, alle Egne af Europa.
Hobro har ingen historisk Fortid. Som de andre Smaabyer, Mariager og
Hadsund (Aalborg Amt), er den gemt bort mellem Bakker og magre Jorder.
J. C. B. la Cour: Danske Gaarde. II. 2. Bd. 2