Dansk Teologisk Tidsskrift - 1/2003

81 Pages·2003·0.39 MB·Danish

D
A
N
S
K
T
(fortsat fra 2. omslagsside) E
O
L
SCM Press, London O
Daphne Hampson, After Christianity. New Edition 2002. 326 s. Pris ? 16,95. G
IS
Unitas Forlag, København K
Tine Lindhardt (red.), Store ord i nyt format. 2002. 192 s. pris indb. kr. 248. T
Harald Nielsen (red.), Til et folk de alle hører. 2003. 167 s. Pris kr. 198. ID
S
S
Åbo Universitet K
Elinaza S. Sendero, Väckelse och nådegåvor. Den helige Anden i de historiska R
kyrkorna i Tanzania. Oversat fra swahili af Mats H. Lundgren. IF
Religionsvetenskapliga skrifter nr. 59. 2002. 146 s. Pris uoplyst T DANSK TEOLOGISK
6
Århus Universitetsforlag 6
Augustin: Om Guds Stad. Dansk oversættelse med indledning og kommentar ved . Å
Bent Dalsgaard Larsen. Et bindsudgave. 2002. 1051. Pris kr. 498. R
G TIDSSKRIFT 1/2003
A
N
G
N
R
. 1

oRBSOLMgiøeeloteun trndgKe yneDtaertidn reaFkanse stHltvstruetiesia oomdrMnøm nls6g smüN:ee6et l nMniillHenset leolGrvgisg ig OelaaN ketvnfeve inedee oDs elrloso s øMgbeægd æniüte tæ3 tlhrHel2eegalvsrntv,o.ed s NrOret epia mebkrfal se siukktt eydkHtirdesv eneke-nb irkne irsb“igrskl eisden lGssekgtktnrereeeu nrp kgsiorste aulkcdrkreesjeøt”neir?sd tnki ri 1sa,eu k8lM reetke a rrooiorsgltlotil enegon iliS?d re kce1nrhlii swgstienaomernz /ito eLtkiassuktes tre 5n3

2
0 FORLAGET ANIS
0
3
66. ÅRGANG
Dansk Teologisk Tidsskrift 66. årg., 2003 s. 1 - 17
Hvor praktisk er den praktiske teologi?1
t
a
x
LEKTOR, DR. THErOL.
k
e BENT FLEMMINGf NIELSEN
T d
t
“Hvor praktisk er den praktiske teologi?” Jeg fik sp.ørgsmålet under
e
en vinterferie i Norge. Da vi om aftenen på høsjfjeldshotellet sad i
dagligstuen og lunedte os ved kaminilden ogi søgte lindring for de øm-
me muskler eftenr dagens strabadser på skniløjpen, så faldt samtalen na-
turligvis hurtigt på hvilke erhverv, man nu havde derhjemme. Enhver
teolog oge præst kender den situatiaon. Og frygtern idsen. Det er ikke al-
A
tidh, man er oplagt til at hø.re lange beretninegte r fra samtalepartneren
om præsters adfærd, gwøren og laden i forbaingdelse med diverse kirkeli-
ge handlinger – og da slet ikke, når mF oarnl er på ferie. Så mit svar lød
a“Pltsraåk: t“isJke gt euownlodgeir”v.i sOegr spåå kuonmpivy erdiresgniht:et “teSti.g” m“Higv aedn guanndge r–v hisveor r dpur aik?t”i s–k
o
er den praktiske teologi ©e gCentlig?” Den sad. Jeg tror ikke, jeg fik sva-
w
ret ordentligt den dag. Lejligheden var heller ikke til det. Men det vil
jeg så forsøge at gøre i dag.
Religionens uddifferentiering it videnskabelig teologi og religiøs
a
praksis
x
Som bekendt findes der en række beskrivelser arf de samfundsmæssi-
k
e
ge og religiøse forandringer og transformfationer, som den vestlige
kultur har genTnemløbet fra renæssanc e og reformation og indtdil nu.
Disse beskrivelser er fortsat uhyre otmstridte og slet ikke entydige. Ik-
.
ke alene findes der en række foerskellige sekulariseringsteorier,2 men
s
der findes også teorier, som stærkt modificerer den gængse hypotese
t
om en stadig fremadskridende sekulariseringsprioces, og snarere be-
n n
tragter ‘sækularisering’ som moment i kristendommens egen overle-
veringshistoriee.3 Max Webers klassiaske ‘affortryllelssessemantik’,4
som hævder en stigende rationalisering på religionenAsn ibekostning, har
h . e t
w a g
o rl
F
1. Tiltrædelsesforelæsning den 11. oktober 2h 0t 02 ved lektorat i praktisk teologi,
Dheert mTeeodl okguins kfeåw Fæankdurlitnegt,e rK søabment htialpvfyønrjsie dgUen nivoetersr.i teCti. taFtoerre elær sonvienrgseant ig teenkgsitveens,
men bringes på originalsprog i nC ooter.
2. W. Pwannenberg, Problemgesc©h ichte der neueren evangelischen Theologie in
Deutschland, Göttingen 1997, 13-45.
3. G. Pfleiderer, “Säkularisierung. Systematisch-theologische Überlegungen
zur Aktualität eines überholten Begriffs”. In: Praktische Theologie. 37. Jahr-
gang 2002, Heft 2, 130-153.
4. Ifølge W.Härle, Dogmatik, Berlin/New York 1995, 412, så er Max Webers
berømte udtryk ‘Entzauberung der Welt’ lånt fra Friedrich Schiller.
2 Bent Flemming Nielsen
således i dag fået konkurrence fra andre beskrivelser blandt andet
t
Niklas Luhmanns tese om samfundets tiltagende faunktionelle uddiffe-
x
rentiering.5 Der er ifølge denne tese ikke tale om en afvikling af reli-
r
gionen til fordeel for f.eks. videnskaben, men derimod om at sak m-
f
fundsformationen er under forandring med dannelsen af forskellige
T d
funktionelle subsystemer til følge. Disse systemer kan være økonomi,
t
ret, handel eller religion. .
e
s
Foreløbig karakteristtik af det moderne
i
Med dannelsen naf et subsystem via difnferentiering gennemføres en
bestemt selvbegrænsning, en ‘Redundanzverzicht’ – om man vil en
slags ‘arbeejdsdeling’.6 Lad os tagea et eksempel: Uninsder enevælden på-
A
laghde den danske konge bef.olkningen kirkege at ng, skriftemål, fromme
ytringer og forbud mowd banden og sværgaegn. Formålet var imidlertid
ikke – og slet ikke alene – at sikre uFndo relrsåtternes evige salighed, så
vstirgatfi gotg d teuttget w eonvde rv eatr .u Mguedne lfiogprtm yfroiållgkeh tti vfaorr mno akf små imsveægkest ta, tp heisnt dorge kGruigd.s7
o
Religionen var til forske©l fCra nu ikke uddifferentieret, men tværtimod
w
integreret med økonomi, sundhed, fred og ret på en måde, som faldt
bort med det moderne. Det er således denne ‘redundans’, dette over-
skud – religionens direkte sammenvævning med andre samfundsfor-
hold – som svinder bort i og tmed den moderne uddifferentiering af
a
funktionsområder. “Religixonen sikrer i dag hverken mod inflation el-
ler mod et uønsket regeringsskifte; den sikrer hrverken mod ulykkelig
k
e
kærlighed eller mod en videnskabelig gendfrivelse af ens egne teorier.
Den kan ikke Ttræde ind i stedet for an dre funktionssystemer”, d siger
Niklas Luhmann.8 Disse ændringert i det vestlige samfund har været
.
e
s
t
i
5. Kapitel fire‚ “Die An usdifferentierung der Relignion” i N. Luhmann, Gesell-
schaftsstruktur und Semantik, Bd. 3, Frankfurt am Main 1989, 259-357, op-
ridser det luehmannske alternativ til de traaditionelle sækularisseringsteorier.
6. N. Luhmann, Gesellschaftsstruktur und Semantik, Bd. 3, Fnirankfurt am Main
A
1989h , 261 . e t
7. J. Stenbæk kommenterer wden berømte kirketugatsgforordning af 27. marts
1629: “Tankegangen er altså, at de aktuelle poo lriltiske vanskeligheder kan af-
F
hjælpes med religiøse midler. Sædelighedh ti sig selv hjælper ikke, men sæde-
loing.h Rede lfiogri øaste s otewgm pmolei tGisukde tmilitladge rbee tkpraayngri thegsjæ slopme ii nddeenr laikgttu sealmlem peonlivtiæskvee dseit sutaøtri--
relser.” J. Stenbæk, Religion ogC poolitik i den unge danske enevældes selvfor-
ståewlse. In: Religionsvidensk©ab eligt Tidsskrift, Århus, November 1983, nr 3,
51 – 63, 60.
8. “Die Religion sichert heute weder gegen Inflation noch gegen eine unlieb-
samen Regierungswechsel, weder gegen das Fadwerden einer Liebschaft
noch gegen wissenschaftliche Widerlegung der eigenen Theorien. Sie kann
nicht für andere Funktionssysteme einspringen.” N. Luhmann, Gesellschafts-
struktur und Semantik, Bd. 3, Frankfurt am Main 1989, 259.
Hvor praktisk er den praktiske teologi? 3
undervejs i århundreder, men slår tydeligt igennem i 17.-18. århund-
t
rede og er af afgørende betydning for det nutiden.a
x
r
Teologi og reliegion k
f
Teologen Botho Ahlers udgav i 1980 sin dissertation med titlen “Die
T d
Unterscheidung von Theologie und Religion. Ein Beitrag zur Vorge-
t
schichte der Praktischen Theologie im 18. Jahrhund.ert”.9 Bogen er
e
skrevet uden at gøre brug af Luhmanns teori om suddifferentieringen.
Ikke desto mindre rutmmer bogen den hidtiil mest præcise analyse af
differentieringenn – ikke mellem religionn og andre funktionssystemer
– men mellem teologi som videnskab og religion som kirkelig og per-
sonlig froemhedsytring. Bogen er daa også blevet enins standardreference
A
i mhegen nyere praktisk-teol.ogisk litteratur.10e t
Det sociologisk betwragtede funktionssyastgem ‘religion’ kan således
underinddeles i to funktionelle systemF eorr l– teologi og religiøs praksis.
Dbaegtg erru dnedn fnoerw ionpdkroe mudstdeinff aefr efnaptgyieeritr ipgnrhgat katfi srkel tiegoiolongssi yi sdteetms emt,o sdoemrn de asnkniker-
o
kelse. © C
w
Baggrunden for opkomsten af den praktiske teologi
Den praktiske teologis forhistorie forløber i henhold til B. Ahlers un-
dersøgelse på følgende måde. t
a
I den protestantiske ortoxdoksi indtil overgangen mellem 17. og 18.
århundrede foregik den teologiske videnskab prå religionens præmis-
k
e
ser. Sådan var det f.eks. hos Luther og Calvfin. Sådan var det også i de
store ortodoksTe læresystemer, som båd e den lutherske og den rd efor-
merte tradition barslede med, og sotm reflekterede troens sandhed un-
.
der den kristne religions egne ebetingelser. De teologiske læresyste-
s
mer repræsenterede religionens selvfortolkning udlagt som ‘objek-
t
tivt’ teologisk-videnskabeligt system. En begynidende spaltning mel-
n n
lem religion – forstået som den levede tro, troens praksis – og
teologien some (på den tids vilkår) videanskabeligt systems dukker først
op omkring begyndelsen af 18. århundrede. Forud fAonri spaltningen lå
en perioh de, hvor både ortodoksi .og pietisme havdeet haft en praktisk in-
w a g
teresse i teologien.11 Med en forenkling: Uo nrlder ortodoksien forlæn-
F
ges teologien ud i religionen. Mens omhvt endt religionen under pietis-
w y rig
p
o
C
9. B. Awhlers, Die Unterscheidu©n g von Theologie und Religion. Ein Beitrag zur
Vorgeschichte der Praktischen Theologie im 18. Jahrhundert, Gütersloh
1980.
10. F. eks. Ch. Gretlein/M. Meyer-Blanck, Geschichte der Praktischen Theolo-
gie, Leipzig 2000, 6 f.; B. Schröder, “In welcher Absicht nimmt die Prakti-
sche Theologie auf Praxis Bezug?” In: ZThK, Bd. 98 (2001), 101-130, 101.
11. B. Ahlers, Die Unterscheidung von Theologie und Religion. , 156.
4 Bent Flemming Nielsen
men forlænges ud i teologien. Men i begge tilfælde er der en umiddel-
t
bar praktisk relation mellem teologi og religion. Fa ørst i den sene pie-
x
tisme og tidlige rationalisme bryder en spaltning frem mellem
r
teologi, som nue bliver en selvstændig teori uafhængig af den religikøse
f
praksis, og religionen som fromhedens egen praksis. Herved frigør te-
T d
ologien sig fra den tidligere situation, hvor den blev betragtet som en
t
blot teoretisk funktionalisering af den religiøse intere.sse. Det er den-
e
ne udskilning, som ifølge Ahlers er grundstruksturen i den ganske
komplekse differentitering mellem teologi ogi religion, som finder sted
under oplysningnen. En følge heraf er, at noplysningsteologien søger at
genplacere sig i videnskabens kontekst ved at gøre teologi til en al-
men teorie acceptabel på universellae betingelser. Mniesns omvendt religi-
A
oneh n i kraft af dens subjek.tivitet og individeute lle fromhed står i fare
for at fortrænges fra dewt offentlige rum. Hva og r religionen og dens teori,
teologien, i kraft af den direkte koblFino grl indtil da alene havde rede-
tgijsokret tfeoor lsoigni wbsaengdrehbe,d a t‘ irnedliegfiroapn’,y frsioårg ihfnøtd restbeæ graenr gd ekta nny bee otrpalgytsensi ‘nugdsetefroar’e -i
o
lyset af almene teorier. ©T eCologisk betød det, at de konfessionelle læ-
w
resystemer tabte plausibilitet og afløstes af tanker om ‘naturlig teolo-
gi’ og ‘naturlig religion’.12
Uerkendte differentieringer t
a
Når jeg så forholdsvis gruxndigt har redegjort for denne tese om uddif-
ferentieringen mellem teologi og religion, så hrar det to grunde. Den
k
e
første er som antydet, at vi har at gøre medf selve forudsætningen for
al moderne prTaktisk teologi. Den anden er, at denne forudsætnind g, så
vidt jeg ser, ikke synes alment kentdt eller anerkendt i skandinavisk
.
teologisk sammenhæng. Men jeeg kan have overset noget. De mono-
s
kulturelle og folkekirkelige forhold i Skandinavien, som betyder at
t
den danske folkekirke kan beskrives som et statsiligt ‘forvaltningsvæ-
n n
e a s
ni
A
12. Det her et ofte overset træk ved K.arl Barths (hyperkerti tiske) stillingtagen til
‘naturlig teologi’, at hans vwurdering implicerer ena mg odernitetsanalyse in nu-
ce, som netop har blik for disse udviklinger i odreln tidlige modernitet; se især
F
K. Barth, KD I/2, 365-369, hvor religiohnts problemet drøftes i lyset af den
h‘needuszbeeigtlriecbh.e ‘’N awaltmurelnigb etsetoelmogmi’e lesre s‘åprleeyldriigeisgo fnl’e rves .t intrga:d Fitoiornuednesn taeto vloægries keet ssyasntde--
matisk-teologisk modstykke til Cåbo enbaringsteologi er ‘naturlig teologi’ også
udtrwyk for en bestemt (og om©s tridt) forarbejdelse af religionsproblemet i mo-
derniteten. Nyere teorier har således hævdet, at der ikke eksisterer nogen
kontinuerlig udvikling af termen(!)’religio’ fra ‘begyndelsen’ og indtil i dag:
“”Religion” ist vielmehr ein genuin neuzeitlicher Begriff”, skabt af den vest-
lige kristendoms egen overleveringshistorie siden reformationen (G. Pfleide-
rer, “Säkularisierung (Jf. note 3)”, 148). En udredning af disse forhold ville
være til stor nytte for den systematisk-teologiske diskussion.
Hvor praktisk er den praktiske teologi? 5
sen’13 betyder imidlertid, at man på overfladen kan forbigå denne væ-
t
sentlige uddifferentiering, eftersom også videnskaab, herunder teolo-
x
gisk videnskab, selvsagt kan betragtes som en statslig funktion eller
r
‘væsen’. I prakesis har det betydet, at forestillingerne om en direkkte
f
kobling mellem teologisk videnskab og religiøs, kirkelig praksis har
T d
kunnet leve videre under skiftende former indtil denne dag. Selve den
t
problemstilling, som uddifferentieringen indebærer, .forekommer så-
e
ledes i nogen grad uerkendt. Det er grunden, vil sjeg mene, til at for-
midlingsteori af dent ene eller anden art helleir ikke har kunnet tiltræk-
ke nogen videren interesse. Det betyder nnaturligvis ikke, at vi i dansk
teologisk sammenhæng skulle have undgået spaltningen mellem vi-
denskabeelig teologi og religiøs praaksis. For den enirs at betragte som et
A
hishtorisk givet vilkår. Men .det betyder, at deent ne spaltning skjuler sig
under det tilsyneladenwde harmoniske forhoa lgd mellem teologi og kirke,
som begge forvaltes af den samme daFnosrkle stat. Men som man vil vi-
dmei,n dsåst gi ldaemnwm enerk ehltuen tdeeonloe gis klpiævy r liodgge hrfetæ nr,d oeng. dMeet rge ihveerro smig s eundesrlea.g ikke
o
C
©
w
Praktisk teologi som krisevidenskab
Flere forfattere ynder at kalde den moderne praktiske teologi for en
‘krisevidenskab’.14 Det skal forstås præcist med baggrund i den krise
i forholdet religion-teologi, jetg har skildret. Den moderne praktiske
a
teologi tager sin begyndexlse med Friedrich Schleiermachers Kurze
Darstellung des Theologischen Studiums i 1811r, 2. oplag 1830.15
k
e
Schleiermachers Darstellung er et storstiflet teologisk rekonstrukti-
onsforsøg i foTrhold til og på betingelse af den moderne situationd. Den
er et udkast, som netop skal byggte bro og forhindre videnskabens
.
åndløshed til den ene side og reeligionens barbari til den anden, hvilket
s
ville være resultatet af en fuldbyrdet spaltning.16 I sin rekonstruktion
t
af teologien på moderne betingelser skelner Schileiermacher som be-
n n
kendt mellem den filosofiske, den historiske og den praktiske teologi
– alle forståete som dele af den videnskaabelige teologi. sDe teologiske
ni
A
h . e t
w a g
13. “Folkekirken er (-) i stats- og forvaltningsretligo rhlenseende et såkaldt forvalt-
F
ningsvæsen. Dvs. en gren af den offentlighet forvaltning, der er udsondret gen-
nEesmpe rssienn ,g Kenirskteawrnedt ip går usanmdtmræek ,m Kåødpbeye rnsiohgmav nf x2 0s0k0o,l e2v4æ.sen og postvæsen.” P.
14. M. Meyer-Blanck, “Zwischen RCeoligiöser Rede und der Rede über Religion.”
In: Ewvang. Theol. 61 Jg, 200©1, Heft 5, 414-424; Gretlein/Meyer-Blanck, Ge-
schichte (Note 10), V.
15. Her citeres efter H. Scholz’ kritiske udgave, Leipzig 1910.
16. I Schleiermachers anden ‘Sendschreiben’ til Lücke falder den berømte be-
mærkning: “Soll das Knoten der Geschichte so auseinandergehen: das Chri-
stentum mit der Barbarei und die Wissenschaft mit dem Unglauben?” Her ci-
teret efter E. Jüngel, Die Freiheit der Theologie. ThSt 88, Zürich 1967, 3.
6 Bent Flemming Nielsen
fags opdeling i eksegese, dogmatik m.v. er da et led i den moderne re-
t
konstruktion. I den førmoderne teologi skelnede aman ikke på samme
x
måde som i dag mellem disciplinerne, hvilket enhver kan konstatere
r
ved f.eks. at læese et skrift af Martin Luther. Men praktisk teologi khø-
f
rer fra begyndelsen af med som fag i den moderne teologiske ency-
T d
klopædi.
t
Den teologiske videnskab som helhed lader sig ifø.lge Schleierma-
e
cher ikke begrunde hverken ‘spekulativt’ eller emspirisk, dvs i kraft af
en bestemt ide eller tet empirisk faktum.17 Mien den teologiske viden-
skab begrundes nved hjælp af et enkelt orgn aniserende princip, ledemo-
tivet, som er den besindige kirkeledelse. Derfor er Schleiermachers
begreb ome teologien som videnskaab en forestillinnigs om en ‘videnskab
A
af handen orden’.18 Teologi e.r ikke en spekuleatt iv, men en ‘positiv’ vi-
denskab, idet den forwholder sig videnskaabgeligt til samfundets givne
religion og religiøse institution, kirkenF .o rHlerfra må de enkelte teologi-
srekse ednishceidp lkinowenrs tfiitnudeere dse uredsa dintidpl byaryifr gfdoherts h soalmdemt teinl hreælniggi oonge dni. fDfeerte npsr i–n cdiep-,
o
som binder de enkelte te©o lCogiske discipliner sammen til en helhed, er
w
da den videnskabelige beskæftigelse med kristendommen – hvilket
tilsammen sker med henblik på en besindig ledelse af kirken. Det er
for Schleiermacher netop den praktiske teologi, som ‘mit klarem
Bewusstsein’19 ‘ordner’ og ‘mtålretter’ denne virksomhed. Med dette
a
greb søger Schleiermachexr at fastholde både teologiens videnskabe-
lighed og kristendommens autonomi i en to-polret, balanceret betragt-
k
e
ning. Både religionen og videnskaben får, hfvad de kan tilkomme. Og
den praktiske Tteologi får en slags formi dlingsopgave – ‘die besond nene
Tätigkeit’ – i forholdet mellem dent teologiske videnskab og kirkens
.
religiøse praksis. e
s
Inden vi går videre er der grund til at bemærke, at den praktiske te-
t
ologi her er beskrevet eksklusivt med udgangspiunkt i modernitetens
n n
uddifferentieringer. Det betyder, at jeg ikke vil påberåbe mig førmo-
derne begrundeelser for faget, sådan soma det ellers ofte ssker i praktisk-
teologisk oversigtslitteratur.20 Ofte henvises der i dAennine litteratur til
Luthersh berømte ord om at ‘vera. theologia est preatc tica’21 – underfor-
w a g
o rl
F
h t
1187.. SHå. lSedcehso luzd it rEyiknkwleeist udnegt a(Nlleorteed 1e5 a)f, XHpXeyirnirigch Scholz, Einleitung, XXI. Den vi-
denskab, som teologien adskilleC ro sig fra, er Schellings ‘absolutte’ og ideale
videwnskab. ©
19. F. Schleiermacher, Kurze Darstellung, 99.
20. F.eks. L. Brøndum, “Den praktiske teologi”, In: B. Noack (red.) Teologien og
dens fag, København 1960, 251 og A. F. Nørager Pedersen, “Praktisk teolo-
gi”, In: S. Pedersen/H. Gottlieb, Om at studere teologi (red.), København
1970, 80 f.
21. Vera theologia est practica, et fundamentum ejus est Christus. Cl. VIII, 25.
Hvor praktisk er den praktiske teologi? 7
stået, at så er den praktiske teologi den sande teologi. Dette argument
t
afstår jeg fra at bruge. Så rigtigt dette eventuelt måa tte være, så betyder
x
‘theologia practica’ noget andet end det, der er ment her i sammen-
r
hængen. Hos Leuther markerer det en afstandstagen fra skolastikkken
f
som spekulation og en antagelse af, at den teologiske teori står i et di-
T d
rekte funktionsforhold til troens interesse. Men det er præcist den for-
t
udsætning, som er dybt problematiseret i den mellem.liggende perio-
e
de. I nærværende sammenhæng betyder praktisk steologi følgelig den
teologiske disciplin,t som udspringer af moidernitetens uddifferentie-
ring mellem relingion og videnskab og somn – idet den selv indgår i den
videnskabelige, teologiske encyklopædi – har det som sin primære ar-
bejdsopgeave at reflektere og formaidle denne spalntinsing. I dette stykke
A
tilshlutter jeg mig hovedtend.enserne i langt dee tn meste nyere tyskspro-
gede praktiske teologiw.22 a g
En bemærkning mere på dette stedF: oMrled denne forståelse af prak-
tdiesrkt itle soælorgliig, tws åa nesra pttrea k‘ptirsakk ttiesokp leyor’gi tige iohktl koeg eert. fDage,n s pomra kktuisnk ek ateno ulodgø veers i kaf-
o
ke sådan en slags pedel,© s oCm sørger for, at der ledning til lysbilledap-
w
paratet og den slags. Eksegeter, historikere og systematikere kan også
– og gør det i realiteten ofte! – drive praktisk teologi. Det sker når de
metodisk relaterer deres faglige erkendelser til nutidens kirkelige og
religiøse situation. t
a
x
Fra den praktiske teologis historie r
k
e
En egentlig oversigt over den praktiske tefologis historie er der ikke
plads til at givT e her. Men det er indlys ende, at en disciplin, somd har
udgangspunkt i nævnte ‘krise’, vil thave muligheder for at pendulere
.
mellem de to poler, videnskabeelig selvstændig teoridannelse og prak-
s
tiske, kirkelige og religiøse gøremål. Det er da også, hvad vi finder i
t
historien. For Schleiermacher var opgaven den ibesindige kirkeledel-
n n
se. Først i tiden efter Schleiermacher opstår former for praktisk teolo-
gi, som med uedgangspunkt i kirkens liav forsøger at forms ulere sig om
kirkelige behov og indbringe dette i den teologiske dAisnkiurs. I den sene
liberaleh teologi ved begyndelsen. af det 20. århuentd rede var fremtræ-
w a g
dende praktiske teologer således beskæftigoertl med kulturanalyser, re-
F
torik m.v. Dette standsede med den diahlte ktiske teologi. Denne teolo-
gi, som med stowr kraft slog igennyermig i begyndelsen af 20’erne, har
p
imidlertid her som på andre omoråder en tvetydighed over sig. I den
C
tidlige dwialektiske teologi an©g reb man ganske vist den hidtidige teolo-
22. Det gælder bl.a. de anførte arbejder af B. Ahlers, C. Gretlein, M. Meyer-
Blanck, B. Schröder (Note 10), G. Pfleiderer (Note 3) samt H.-M. Gutmann,
“Praktische Theologie und/oder Subjektivitätstheorie”. In: Verkündigung und
Forschung, 47. Jg. Heft 1, 2002, 2-26.
8 Bent Flemming Nielsen
gi for netop at have svigtet kirkens egentlige opgave, prædikenen.
t
Landsbypræsten Karl Barth insisterede om nogean på, at det var den
x
kirkelige forkyndelsesopgave, som stillede de teologiske problemer –
r
“Alles Andre iset daneben Kinderspiel”.23 Polariseringen i forholdk til
f
den liberale teologi var imidlertid med til at drive den dialektiske teo-
T d
logi over i en unødvendig ensidighed, hvilket gav sig udslag i beto-
t
ningen af den dogmatiske renhed på bekostning af. beskæftigelsen
e
med andre virkelighedsbeskrivelser og formidlinsgsopgaver. Resulta-
tet var, at epoken frat 1920 til 1970 – trods diens ansats i praktisk-teo-
logiske problemnstillinger – på ingen mådne var nogen glansperiode for
praktisk teologi. Tværtimod. Den dogmatiske teologi tog over i en
grad (må ejeg med beklagelse sige)a som gjorde, atn idsen praktiske teolo-
A
gi oh fte blev absorberet af de.n dogmatiske oge mt istede sit selvstændige
genstandsområde. Oftwe forestillede man asigg en nærmest uformidlet
overgang mellem eksegese, systematiFko orlg praktisk kirkelighed i skik-
kriedlasne naefl sper æmwdiiskteedne o fgo srbjæinledseolsrp egyn.r i Dtgielh ttd beent økdir kikeklieg, ea tp treaoklsoisg.i eMn esno msn taeroe--
o
re, at forestillinger om e©n uC formidlet ‘praksisbestemmende dogmatik’
w
i vidt omfang slørede de dybtliggende problemstillinger bag den om-
talte historisk betingede uddifferentiering.24
Opgørsattituden i forhold til den liberale teologi betød endvidere, at
forholdet til retorik, psykologti, pædagogik og anden adfærdsviden-
a
skab kunne udvikle sig til xrenlivede polemiske karikaturer. Dog er der
undtagelser. Eduard Thurneysens velkendte Dire Lehre von der Seel-
k
e
sorge25 forsøger at indoptage psykoanalyftiske indsigter, og den er
trods senere veT lbegrundet kritik (måske sammen med Karl Barthds ho-
miletiske øvelser fra 1932-33)26 ett af de bedste praktisk-teologiske
.
arbejder fra denne epoke. Hvilkeet ikke imponerer.
s
Reaktionerne på forholdet til den moderne problemstilling tog hos
t
epigonerne efter Barth og Bultmann i stigende girad skikkelse af kir-
n n
kelig og teologisk positionalisme. Men de dybtliggende spændinger i
forholdet melelem religiøs, kirkelig praaksis og teologisks videnskab la-
der sig ikke løse alene i kraft af indreteologiske refleA knisioner. Den an-
den polh i forholdet, den modern.e virkelighed, såelte des som den lader
w a g
sig beskrive og tolke sociologisk, empirisk oorlg psykologisk, forlanger
F
fortolkninger, der praktisk-teologisk brhint ges i spil med de blotte dog-
matiske bestemmwelser. y rig
p
o
C
©
w
23. K. Barth, Das Wort Gottes und die Theologie. München 1925, 158.
24. R. Schmidt-Rost, “Zwischen den Zeiten. Praktische Theologie im Umfeld
der dialektischen Theologie”, In: Gretlein/Meyer-Blanck, Geschichte (Note
10), 517.
25. E. Thurneysen, Die Lehre von der Seelsorge, Zürich 1946.
26. K. Barth, Homiletik. Wesen und Vorbereitung der Predigt. Zürich 1966.
Hvor praktisk er den praktiske teologi? 9
En vending indtrådte i tysksproget teologi i slutningen af tresserne,
t
den såkaldte ‘empiriske vending’. Den praktiskea teologi, som havde
x
spillet en overraskende ringe rolle under den dialektisk-teologiske
r
glansperiode, treådte på ny ind på scenen, idet den metodisk og i hken-
f
seende til problembevidsthed søgte at udvide repertoiret langt ud over
T d
den hidtidige tradition. Homiletisk betød det, at man i stedet for at be-
t
tragte prædikenen alene under et dogmatisk-ekseget.isk perspektiv –
e
dvs. hvorvidt den skrevne prædiken gengav teskstens formentlige
‘indhold’ korrekt – tbegyndte at interesserei sig for prædikenen som
kommunikativ ankt, prædikantens personlnighed, kropssprog og psyko-
logi, samt – ikke mindst – tilhørerens sociale og kognitive forudsæt-
ninger.27e a nis
A
Mh ens vi i Danmark stadig. farer i blækhuseett, blot nogen kommer på
den tanke at tælle kirkwegængerne, så har amg an i årevis i det store ud-
land lavet empiriske undersøgelser afF soår lintime spørgsmål som, hvad
efonldke .f iMk eund uawnf daet rhsøørgee lesne rpnreæ hdpaiykrr eiikngk.h2e8t dReesstou lmtatienrdnree evræ kreotr tm seadgvt inrkedensldåe-
o
til, at man på tysksprog©e t Cgrund de sidste ca. tredive år har udforsket
w
prædikenen som kommunikation på kryds og tværs. Alle de sædvan-
lige komponenter fra tekstteorierne genfindes i prædikensituationen:
Eksplicit og implicit forfatter – eksplicit og implicit tilhører, hvortil
kommer en hel del flere probtlemstillinger, bl.a. mundtligheden og
a
den rituelle situation.29 Vxejen fra den bibelske tekst til den nutidige
prædiken kan beskrives som en dobbelt, komplreks relation: fra tekst
k
e
til prædikant – fra prædikant til tilhører. f
Lignende, pTarallelle bevægelser fand t også sted i nordamerikd ansk
praktisk teologi, især for homiletikktens og sjælesorgens vedkommen-
.
de.30 Banebrydende var her Fered Craddock’s homiletik, ‘As One
s
Without Authority’ fra 1971;31 en af udseende beskeden bog, som ud-
t
løste en lavine indenfor homiletikken. Som titleni siger, er det et opgør
n n
med tidligere tiders autoritære prædikenformer, af Craddock kaldet
deduktiv præediken. Den (bedre)videnade prædikant desducerer læren
for den ikke-vidende menighed. Men denne form Aern i– såvidt Crad-
dock – hi enhver henseende ude a.f trit både med deetn aktuelle virkelig-
w a g
hed, hvori prædikenen skal formidles, og i oørvlrigt også med de bibel-
F
ske tekster selv. Craddock foreslår i stehdt et det, han kalder den induk-
w y rig
p
27. K.W. Dahm, “Hören und VersteC hoen.” 1970. In: A. Beutel (Hrsg.) Homileti-
schews Lesebuch, Tübingen 19©8 6, 242-252
28. K.-F. Daiber, Predigen & Hören, Bd. I + II, München 1980 og 1983.
29. W. Engemann, Einführung in die Homiletik. A. Francke Verlag Tübingen
und Basel 2002.
30. B. F. Nielsen, “Kløen og kradsen – eller: Hvad er New Homiletic?” In: Præ-
steforeningens Blad, 2001, nr. 34, 746-755
31. F. Craddock, As One Without Authority. Nashville 1971, 20012.