Dansk På Mode - En undersøgelse af design, identitet og historie i

263 Pages·2009·4.83 MB·Danish

by  Marie Riegels Melchior

DANSK PÅ MODE!
En undersøgelse af design, identitet og historie i dansk modeindustri

MARIE RIEGELS MELCHIOR
Ph.d.-afhandling 2008
Danmarks Designskole // Kunstindustrimuseet // Kunstakademiets Arkitektskole
DANSK PÅ MODE!
En undersøgelse af design, identitet og historie i dansk modeindustri
Ph.d.-afhandling ved Danmarks Designskole // Kunstindustrimuseet
// Kunstakademiets Arkitektskole

Indleveret af: Marie Riegels Melchior, Cand. Mag. i Etnologi

Forsideillustration og grafisk opsætning: Johanne Riegels Østergård

Tryk: Danmarks Designskoles Printcenter
Papir: Sponsoreret af Arctic Paper Danmark A/S

Danmark 2008

Forsidefotos: (fra venstre mod højre) Helena Christensen som model for Munthe + Simonsens
modeshow forår/sommer 2002; Københavns Rådhusplads indtaget af Copenhagen Fashion Week,
august 2006 (foto: Marie Riegels Melchior); den franske haute couture modedesigner Christian Dior
på besøg i stormagasinet Magasin du Nord’s modelsalon, marts 1957 (foto: Bjarne Kildegaard (1993):
Dressed in Time, København: Nationalmuseet / Tiderne Skifter, side 38); inden for hos Mads
Nørgaard-Copenhagen: En formiddag i designstudiet (foto: Marie Riegels Melchior).

INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD 1

INDLEDNING 3

KAPITEL 1 Mode som forskningsobjekt 13

KAPITEL 2 Mode og national identitet 31

KAPITEL 3 Fremgangsmåde og kildemateriale 47

KAPITEL 4 I historiens lys 61
- dansk mode siden 1950

KAPITEL 5 Inden for i modeindustrien 107
- dansk mode hos Mads Nørgaard-Copenhagen

KAPITEL 6 Med eller uden pailletter 153
- udfordringer og muligheder ved et dansk modedesignudtryk

KAPITEL 7 Dansk mode i verdensklasse 173
- om det politiske projekt, Danish Fashion Institute
og ”dansk modes DNA”

KAPITEL 8 Dansk på mode 203
- en diskussion

AFRUNDING 219

DANSK RESUMÉ 223
ENGLISH SUMMARY 225

LITTERATURLISTE 227

BILAG 1 – Kildemateriale 239
BILAG 2 – Spørgeguides 245
BILAG 3 - Den danske modeindustri i tal 247
BILAG 4 - Den danske modeindustris organisationer 251
BILAG 5 - Oversigt for de danske modemesser 1947-2008 253
BILAG 6 - Danske modedesignpriser 1985-2008 255

FORORD

Var det ikke for et netværk af handlekraftige institutioner og fantastiske mennesker, var det
ikke blevet til nogen afhandling. Over for hver og en føler jeg megen taknemmelighed.
Særlig tak til museumsdirektør Bodil Busk Laursen fra Kunstindustrimuseet, for lige fra
første færd og med stor entusiasme at have støttet op om min forskning, og til både min
tidligere forskningsleder, Thomas Schødt Rasmussen, og min nuværende, Anne-Louise
Sommer, ved Danmarks Designskole. Tak til Manufakturhandlerforeningen for Kjøbenhavns
Almene Fond og til Kulturministeriets Forskningsudvalg, der helt konkret og med hver deres
økonomiske støtte har muliggjort denne ph.d.-afhandlingen. Dernæst en tak til hver og en af
de mange mennesker jeg, som led i mit forskningsprojekt, har mødt, interviewet og fulgt i
deres daglige arbejde i og omkring den danske modeindustri. Tak også til mine kollegaer på
Danmarks Designskole, Kunstindustrimuseet og til ”materialitetslæsekredsen” på Afdeling
for Etnologi ved SAXO-Institutet, Københavns Universitet, for altid gode diskussioner og
faglig stimulans. Dertil tak til Ida Nicolaisen for i sin tid i New York at skubbe på, så jeg
valgte at gå forskningsvejen, til Lise Skov for undervejs at vise mig, at det er det hele værd,
og til mine to uvurderlige og motiverende vejledere: Karen Lisa G. Salamon, antropolog og
ph.d., og Tine Damsholt, lektor i Etnologi ved SAXO-Institutet, Københavns Universitet.
Men også en varm tak skal lyde til min familie og nære venner for jeres altid
tilstedeværende opbakning til mit arbejde og faglige engagement, ikke mindst undervejs i
dette forskningsforløb. Tak Fuffi for din trofasthed og til Martin, fordi du kom til midt i det
hele og med dit smittende humør har sat præg på min hverdag.

Marie Riegels Melchior, september 2008

1
2
INDLEDNING

Dansk mode – hvad er det? I en tid, hvor globalisering er på dagsordenen, og hvor
modeindustrien har vist sig at være en global aktør, der verden over udbreder ensartede
varer fra eksklusive logotasker til H&M T-shirts, kan det synes paradoksalt at interessere sig
for modebeklædning og modedesign i en national sammenhæng. Ikke desto mindre er det,
hvad jeg har valgt at gøre med denne afhandling, der handler om at belyse og diskutere
dansk mode, som dette fænomen udfolder sig i al sin kompleksitet, omhandlende design,
identitet og historie i dansk modeindustri. For samtidig med modeindustriens globalisering
og et overflydt marked af tøj, viser fokuseringen på mode og dets distinkte, nationale
identitet sig både relevant for landes modeindustrier, som en måde hvorpå der skabes
selvforståelse, forskel og markedsposition, og fra national politisk side som et af flere midler
til, så at sige, at ”klæde nationen på” til at begå sig i en global sammenhæng.
I dansk sammenhæng forekommer denne nye opmærksomhed på modeindustri og
modedesign med nationalt fortegn at være øget i takt med industriens outsourcing af selve
tøjproduktionen1 i løbet af 1990’erne, hvormed design, logistik, marketing og salg er
forblevet industriens hovedaktiviteter i Danmark. Umiddelbart blev det spået, at med
ændringerne ville en dansk modeindustri forgå. Men det skulle vise sig anderledes.
Industriens samlede omsætning og eksport fortsatte med at vokse, og nye
modevirksomheder kom til, hvis modetøj fik stor mediemæssig bevågenhed og
anerkendelse for dets designmæssige kreativitet og individualitet. For modevirksomhederne
Bruuns Bazaar og Munthe plus Simonsen lykkedes det sågar, på tærsklen til det nye
årtusinde, med deres bohemiske hverdagsmodetøj til storbymennesket at gøre sig synlige i
modeverdenens historiske centrum i Paris med egne modeshow registreret på den officielle
showliste under byens prestigefyldte prêt-à-porter-modeuge.2 Og siden har flere nye danske
modedesignere for deres kreative potentiale påkaldt sig opmærksomhed i danske avis- og
magasinartikler samt bøger. Modejournalisten Lotte Freddie skriver eksempelvis gennem en
række modedesignerportrætter i bogen Modens mestre om ”dansk modedesign af
internationalt format”.3 I bogen UNIK: Danish Fashion lyder en hyldest til 2000-tallets danske
modedesignere som følger:

”Dansk modedesign rykker helt suverænt i øjeblikket! Vi står med en generation af nye
designere, der med inspiration fra en moderne, globaliseret og individualiseret verden

1 Det vil sige, at tøjets tilskæring, opsyning, eventuelle indfarvning, presning og pakning foregår i
udlandet hos enten underleverandører eller på de danske modevirksomheders egne fabrikker.
2 Bruuns Bazaar afholdte modeshow som del af den officielle prêt-à-porter-modeuge i 1999, mens
Munthe plus Simonsen gjorde det året efter, i 2000.
3 Freddie 2002:7.
3
sprudler af selvtillid og viser resultater, der får fagfolk kloden rundt til at spærre øjnene
op. De danske modedesignere blander sig i verdenseliten, der bliver lyttet til dem, og der
bliver flere og flere af dem, mens andre brancher kigger imponeret til.”4

Og det bliver ved i dansk sammenhæng. Dansk modes anerkendelse er nået så vidt, at
modeindustrien ses som en af landets fremtidige vækstmotorer i den nuværende danske
regerings globaliseringspolitik.5 Den danske økonomi- og erhvervsminister6 er af samme
grund inden for de seneste år blevet et tilbagevendende ansigt på første række ved
Copenhagen Fashion Weeks modeshows, i lighed med Københavns overborgmester7 og
byens teknik- og miljøborgmester8. Men også landets kulturminister9 har senest gjort sig
bemærket i denne sammenhæng som uddeler af prisen ”Årets danske modebrand” i
forbindelse med prisoverrækkelsen: ”DANSK Fashion Award 2008”. For ikke alene tjener
modeindustrien som eksportindustri kroner hjem til statskassen, industrien viser også, at
den er en kreativ industri, der kan skabe arbejdspladser, være en positiv imageskabende
industri, der i en global tidsalder kan være med til at opretholde omverdenens opfattelse af
Danmark og ikke mindst København som en attraktiv destination for alt fra turister,
veluddannet arbejdskraft til investeringsvillig kapital. Den politiske opmærksomhed har
således også påskønnet etableringen af netværksorganisationen Danish Fashion Institute i
2005, hvis formål det er at udbrede og opbygge kendskabet til dansk mode, herunder
visionen om at Danmark/København bliver det femte globale modecentrum, næst efter de
allerede etablerede modecentre: Paris, New York, London og Milano.
Opmærksomheden på dansk mode og den danske modeindustri er således igennem
de sidste 10-15 år blevet større og mere udtalt. Hvad kultur- og medieforskeren Bodil Marie
Thomsen i 1991 skrev om dansk mode i en mindre artikel, synes ikke længere på samme
måde at gøre sig gældende:

”Denmark is small. Every Dane has felt that – not only as regards our language, but
also as regards our possibility to ”export” Danish culture. We are a people constantly
influenced by the bigger nations, surrounding us. It is almost impossible to speak of

4 Ramlau 2004:6. Bogen fulgte med udstillingen af samme navn, kurateret af
modemagasinforlæggeren Malene Malling og designhistorikeren Henrik Most og vist på Dansk
Design Center i København i perioden 10. juni til 24. oktober 2004.
5 Siden 2001 har det liberale parti Venstre og med statsminister Anders Fogh Rasmussen (Venstre)
dannet regering i samarbejde med Det Konservative Folkeparti.
6 Der er tale den konservative politiker Bendt Bendtsen, der i perioden 2001-2008 (september) har
besat posten som økonomi- og erhvervsminister.
7 Ritt Bjerregaard (Socialdemokratiet).
8 Klaus Bondam (Det Radikale Venstre).
9 Det drejer sig om den konservative politiker Brian Mikkelsen, der i perioden 2001-2008 (september)
har besat posten som kulturminister, for herefter at blive udnævnt til landets justitsminister.
4