Dansk litteraturs kanon

82 Pages·2004·0.65 MB·Danish

Publikationen indeholder Kanonudvalgets rapport til undervisningsministeren.
Udvalget præsenterer sit forslag til en obligatorisk liste over danske forfatterskaber – en fælles kanon –
til brug i såvel folkeskole som i de gymnasiale uddannelser.
Udvalget præsenterer herudover sit forslag til vejledende lister med forslag til læsning i henholdsvis
folkeskole og de gymnasiale uddannelser.
Der er i rapporten peget på forfatterskaber, som skal sikre, at eleverne får kendskab til den danske Dansk
D
litterære arv. Udvalget peger ikke på bestemte værker eller klassetrin, som den enkelte forfatter skal a
n
læses på. s
k litteraturs

l
i
t
t
e
r
a
t
u
r
s
KANON
k
a
n
o
n
Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 11 - 2004
20040728; Kanon 22/10/04 13:14 Side 1
Dansk litteraturs kanon
Rapport fra Kanonudvalget
20040728; Kanon 22/10/04 18:19 Side 2
20040728; Kanon 22/10/04 13:14 Side 3
Dansk litteraturs kanon
Rapport fra Kanonudvalget
Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 11 - 2004
Undervisningsministeriet 2004
20040728; Kanon 22/10/04 13:14 Side 4
Dansk litteraturs kanon Bestilles (UVM 6-295) hos:
Undervisningsministeriets forlag
Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie som Strandgade 100 D
nr. 11 - 2004 og under generelle tværgående temaer, herunder værdier 1401 København K
og indhold E-mail: [email protected]
Fax nr. 3392 5219
Oplysninger om ophavsret fremgår af de respektive billedtekster Tlf. nr. 3392 5220
Forfattere: Kanonudvalget. Udvalgets sekretærer har været eller hos boghandlere
Steen Harbild, Stefan Hermann og Steen Lassen, Uddannelsesstyrelsen
Grafisk tilrettelæggelse og repro: Malchow A/S, Ringsted
Serieredaktion og produktion: Werner Hedegaard
Illustrationer: Kunstnernes navne fremgår af de respektive billedtekster
(cid:0)(cid:1)(cid:2)(cid:3) (cid:1)(cid:4)(cid:5)
Fotos: Fotografernes navne fremgår af de respektive billedtekster (cid:6)(cid:7)(cid:8)(cid:9)(cid:10)(cid:11)(cid:12)
Trykt med vegetabilske farver.
Omslag: Grafisk Himmel Trykt af Malchow A/S, Ringsted, som har licens til brug af svanemærket
Forsidefoto: Jakob Carlsen/Polfoto: Udsnit af Per Kirkebys maleri Uden
titeli gangbroloftet, der forbinder Diamanten med det gamle bibliotek Printed in Denmark 2004
hen over Christians Brygge
1. udgave, 1. oplag, oktober 2004: 11.000 stk.
ISBN 87-603-2401-5
ISBN (WWW) 87-603-2403-1
ISSN 1399-2279
Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie (Online) ISSN 1399-7386
Internetadresse: pub.uvm.dk/2004/kanon
Udgivet af Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen
20040728; Kanon 22/10/04 13:14 Side 5
Indhold
7 1. Indledning
12 2. Fra 1994 til 2004
15 3. Tidsafgrænsning
17 4. Læselyst og læsefærdigheder i folkeskolen
23 5. Kanonpædagogik
33 6. Den fælles kanon
52 7. Tillæg til folkeskolen
60 8. Tillæg til de gymnasiale uddannelser
68 9. Afsluttende bemærkninger
69 10. Resumé
72 Bilag: Hvad læser de i dag?
5
20040728; Kanon 22/10/04 13:14 Side 6
20040728; Kanon 22/10/04 13:14 Side 7
1 Indledning
Kanonudvalget fremlægger med denne rapport tre samlet forfatterskab eller særlige værker, men til
lister over forfatterskaber til anvendelse i folkesko- minimum én tekst af de anførte forfattere.
lens og de gymnasiale uddannelsers danskundervis-
ning. Endvidere karakteriserer udvalget, således som Vi skelner altså mellem forfatterskaber, som efter
kommissoriet beder om, i kort form de udvalgte udvalgets opfattelse skal læses, og forfatterskaber,
forfatterskaber, ligesom rapporten bringer afsnit om som vi mener er så vigtige at læse, at vi varmt kan
litteraturlæsningen og dens vilkår. anbefale dem. Hensigten med denne skelnen er på
den ene side at sikre fælles litterære referencer for
Vi har arbejdet os frem til en obligatorisk liste til eleverne, på den anden side at undgå en gennemført
brug i såvel folkeskole som i de gymnasiale uddan- stram binding af tekstvalget.
nelser. Denne liste kalder vi “Den fælles kanon”.
Herudover fremlægger vi sektorspecifikke vejledende Kommissoriet taler om danske forfatterskaber. Udval-
lister med forslag til læsning i henholdsvis folkeskole get har udvidet feltet ved at medtage sagaerne og
og de gymnasiale uddannelser, idet vi gør opmærk- Henrik Ibsen på listerne. Det er der stærke grunde
som på, at flere af de forfatterskaber, der læses i fol- til. Sagalitteraturen betragtes som en fælles nordisk
keskolen, med lige så stor ret kan læses i de gymnasi- kulturarv, der i dansk litteratur har sat sig mærkbart
ale uddannelser, ligesom man kan gå den anden vej præg også på langt senere litterære strømninger.
og undertiden introducere tekster fra gymnasielisten Henrik Ibsen betjente sig, navnlig i den tidlige del
tidligere i forløbet. I begge tilfælde gælder, at der af forfatterskabet, af et skriftsprog, det daværende
med forfatterskaber ikke henvises til læsningen af et dansk-norske fællessprog, som i dag er lettere at læse
7
20040728; Kanon 22/10/04 13:14 Side 8
Indledning
for danskere end for nordmænd, og han indgik i et
Udvalgets kommissorium
nordisk kredsløb, som ikke er videreført i nyere tid.
Hans tilhørsforhold til den danske scene og den
Det er udvalgets opgave at komme med forslag til, hvilke centrale
danske kulturdebat var lige så stærk som til norsk
danske forfatterskaber gennem tiden eleverne i henholdsvis folke-
kultur og teater.
skolen og de gymnasiale uddannelser bør stifte bekendtskab med
gennem danskundervisningen.
Litterære værker fødes ikke som klassikere; et fåtal af
dem viser sig at blive det. Udvalget har besluttet, at
De anbefalede forfatterskaber skal kort karakteriseres, og der skal
forfatterskaber, der først udfolder sig efter 1965, ikke
sikres en sammenhæng for de elever, der vælger at tage en gymnasial
medtages på listerne. Det indebærer naturligvis ikke
uddannelse efter folkeskolen.
nogen despekt for nyere litteratur, som selvfølgelig
skal indgå i undervisningen under alle omstændighe-
Udvalgets anbefalinger kan, i det omfang det skønnes formålstjenligt,
der. Der er forskel på en læreplan og en kanon.
også være ledsaget af anbefalinger om, hvornår i forløbene det
Senere afsnit vil behandle tidsafgrænsningen og klas-
vurderes mest oplagt at inddrage de foreslåede forfatterskaber.
sikerbegrebet – i forlængelse af det tidligere kanon-
udvalgs betænkning.
Udvalgets arbejde skal ses i forlængelse af “Dansk litteraturs kanon”
(Undervisningsministeriet, 1994), og anbefalingerne forudsættes at
Den obligatoriske liste rummer som nævnt forfatter-
være i overensstemmelse med Fælles Mål for faget dansk.
skaber, som mange elever vil møde to eller flere gange
i deres skoletid. De anførte forfattere læses altså både
Udvalgets rapport forventes at have et omfang på 15-25 sider og
af de mindre og de større elever, og mange vil erfare,
forventes afleveret til undervisningsministeren 1. oktober 2004.
at læsningen antager nye former i takt med elevernes
8
20040728; Kanon 22/10/04 13:14 Side 9
Indledning
personlige udvikling. I senere afsnit vil vi beskæftige fælles for de europæiske kulturer, om end der kan
os med litteratur- og kanonlæsningens muligheder, være betragtelige forskelle mht. fremtrædelsesform,
ligesom der til inspiration bringes en række konkrete gennemslagskraft og kronologi.
ideer, typografisk markeret i rammer.
Meget i de moderne livsformer modarbejder den for-
Faget dansk er ligesom de øvrige skolefag kultur- dybelse og indlevelse, litteraturlæsningen stiller krav
bærende. I dansk er det en væsentlig opgave at gøre om, og læsefærdigheden er ikke tilfredsstillende. Op
både den samtidige og den ældre litteratur til en del mod 20 procent udvikler ikke en tilfredsstillende sik-
af elevernes bagage. Møder de ikke de litterære klas- kerhed i læsning i løbet af skoletiden, og helt op i
sikere i skolen, er mulighederne senere hen begræn- ungdomsuddannelserne kan det være problematisk
sede. Vi har biblioteker og netbaserede tekstbaser af at bede elever læse længere tekster, specielt hvis tek-
høj kvalitet, men smagen for litteratur skal udvikles i sterne er af ældre dato. Mange elever har fravalgt
skolen; de elektroniske medier har i den henseende læsningen som hovedkilde til information, og det
ikke meget at byde på. kan naturligvis sætte begrænsninger for lysten til
også at bruge læsning til oplevelse og perspektivud-
Læsning af litterære klassikere kan ved siden af sit videlse, hvad der er afgørende i danskundervisnin-
hovedformål medvirke til at udvikle elevernes gen. Der er opstået en ond cirkel: Ikke så få lærere
omverdensforståelse og især deres kendskab til men- begrænser tekstlæsningen for overhovedet at komme
neskers vilkår op gennem historien, både her og i i dialog med eleverne, hvilket indebærer, at eleverne
andre kulturer. Kommissoriet taler alene om dansk læser mindre end før og dermed bliver endnu ringere
litteratur, og deri ligger naturligvis ikke en forestil- til at læse litteratur. Og det ser heller ikke ud til, at
ling om, at den kan stå alene. Den nye gymnasie- avislæsning er videre udbredt blandt skoleelever.
reform lægger da også op til et styrket samarbejde
mellem fagene, og litteraturlæsning egner sig glim- Mange lærere udfører et stort og fortjenstfuldt arbej-
rende dertil. De fleste store kulturelle bevægelser er de for at fremme læsefærdighed og læselyst, og som
9