Dansk kulturdebat 1918-39: en tidsskriftsantologi PDF
Preview Dansk kulturdebat 1918-39: en tidsskriftsantologi
Peter Budtz Jørgensen /Alex Quaade/Ole Ravn Peter Budtz Jørgensen /Alex Quaade/Ole Ravn Dansk kulturdebat 1918-39 n I & IU99IVI II & 9ai iftw iw yi Udgivet af Dansklærerforeningen / Gyldendal Dansk w\ kutturdebat 1918-39 Orøan for Danmark* *ocioldcmokrflfS*kc Un<(dom ^ FREM en tidsskriftsantologi K. U.s Kampt^d aandehullet SEX0.SAMFUND Udgivet af Dansklsrerforeningen / Gyldendal ISBN 87'01-80492-8 Dansk kulturdebat 1918-39 en tidsskriftsantologi Udgivet af Dansklærerforeningen ved Peter Budtz Jørgensen Alex Quaade og Ole Ravn Gyldendal Dansk kulturdebat 1918-39 Indhold ©1979 by Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A.S., Copenhagen Fotografisk, mekanisk eller anden form for gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne bog eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret Om de enkelte bidrags første fremkomst, se noterne 157 Omslag: Kjeld Wiedemann 7 Forord 65 Kirke og religion Bogen er sat med Baskerville og Helvetica 9 Indledning 67 Indiedning Og trykt hos Nordisk Bogproduktion A.S., Haslev 70 Oxford (1934) Printed in Denmark 1979 19 Den almene kulturdebat 71 Hans Kirk: Moderne Missionærer (1935) ISBN 87-01-80192-8 21 A. Programartikler 73 Oxfordismens Ofre (1936) 21 Baalet (1921) 75 Poul Olesen: Den „barthske" bevægelses 21 Poul Henningsen: Kritisk Revy (1926) forhold til dansk kirkeliv (1928) Dansklærerforeningens konsulenter: 22 Hans Bendix: Aandehuilet (1933) 77 Hans Kirk: Religion og Hartkorn (1926) Ib Fischer Hansen og 23 Ciarté (1936) 79 Jens M. Nielsen: De helliges Samfund Henrik Schovsbo (Fra et Samfundsmøde) (1929) 25 B. Debatten omkring „Frisindet 81 Jens M. Nielsen: Tidens Farer for de unge Kulturkamp" (1928) 25 Jørgen Jørgensen: Hvad vil „Frisindet 82 Vilhelm Rasmussen: Kristendom og Kuiturkamp“ (1935) Socialisme (1932) 27 Henning: Ny „Kulturfront“ dannes (1935) 83 Lenin- og Marx-citater (1935) 28 P.M.: Ud med dem! (1935) 84 Gunnar Engberg og Hartvig Frisch: Religionsundervisning (1930) 30 C. Kultursammenhængen 30 H. C. Hansen: Arbejderkultur (1932) 89 Skoie og opdrageise 33 J.S.: Kultur (1934) 91 indledning 35 Martin Andersen Nexø; Kultur og social 95 O. de Hemmer Egeberg: Hvad vil den frie Aktion (1936) Skole? (1931) 37 Arne Sørensen: Magtens Realitet (1937) 96 Gertrud Lundholm: De, der vil selv, og 41 Poul Henningsen: Kultursammenhængen Skolen (1936) (1938) 98 Ejner Rasmussen: Barnets „Ret“ (1930) 101 Peder Bukh: Friskolens Grundtanker 47 Debatten om kunst og litteratur (1932) 49 Indledning 102 Henningsen: Nationalsocialismen og 51 Arbejderne og Kunsten (1926) Skolen (1935) 51 Hans Kirk: Literatur og Tendens (1927) 103 Skolen (1932) 55 Julius Bomholt: Ned med Høkerliteraturen! 105 Hans Scherfig: Om at gaa i skole (1935) (1928) 107 Eksamen (1931) 56 Paul la Cour: Litteratur og Tendens (1933) 108 Jørgen Vedel-Petersen: Gymnasiasternes 58 (Red.): Sædeligheden og Ungdommen frihed (1936) (1936) 60 Smudslitteratur (1937) 111 Kønsrolledebatten 61 Harald Engberg: Hvorfor „social 113 indiedning Litteratur"? (1937) 116 Gyrithe Lemche: Hvad ligger der i Dansk 63 Knud Secher: Arbejderkultur - og Kultur Kvindesamfunds Program? (1927) (1939) 119 Inger Gamburg: Hvorfor jeg blev Medstifter 146 Thit Jensen: Barakkernes Kvinder i Nød! Forord af „Arbejderkvinders Oplysningsforening" Vil Thit Jensen gaa i Breschen for dem? (1925) (1929) 121 Det svaghjemede Køn (1930) 147 Lenin: Vandglasteorien (1933) 123 Kvinden og National-Socialismen (1934) 148 Wilh. Reich: Er en konsekvent seksuel 124 Heil! Heil! (1933) opdragelse mulig i et kapitalistisk 125 Anna Westergaard: Kvindernes Kamp - samfund? (1933) en Kulturkamp (1935) 151 ar: Tilfældet Leunbach (1933) 127 Poul Henningsen: Kvindemenneske (1935) 152 Svangerskabsafbrydelse - 128 Arne Sørensen: Frieri til det tyvende et klasseprivilegium (1935) Aarhundredes Kvinde (1937) 155 Mogens Klitgaard: Mørkemændene truer! Der er et dobbelt formål med denne bog. lige holdninger til samspillet mellem samfundet 131 Anna Koch Schiøler: Den tredje Kvinde K.F.U.M. bebuder Kamp mod den moderne For det første er det udgivernes mål - gen og kulturen. (1938) Sexual-Moral (1938) nem en række karakteristiske tekster fra årene Antologien indledes med en kortfattet over 1918-39 - at belyse centrale holdninger og te sigt over den økonomiske, politiske og sociale 135 Seksualdebatten 157 Tekstoplysninger og noter maer I den kulturelle kamp, der er et væsent udvikling mellem 1918-1939, der har til formål 137 Indledning 167 Skematisk oversigt over de væsentiigste ligt kendetegn ved dansk mellemkrigshistorie. at give baggrunden for holdningerne i den kul 139 Anna Koch Schiøler: Det seksuelle kuitureile tidsskritter og deres ideoiogiske Herudover forsøger antologien at præsentere turelle kamp. På samme måde er hvert af an Spørgsmaal (1924) tiihørslorhoid 1918-39 en række af de vigtigste af periodens kulturelle tologiens enkeitafsnit forsynet med en kort 141 J, H. Leunbach: Fortrængt Seksualitet 169 7idsskriftbeskriveiser tidsskrifter og nogle af de mest markante af indledning, hvor nogle af hovedlinjerne i debat (1927) 176 Forfatterbiografier kulturdebattens deltagere. ten inden for afsnittets område trækkes op og 143 Marie Nielsen: Det sexuelle Spørgsmaal 183 Kronoiogisk fortegnelse over antologiens For at lette bogens anvendelighed på dette de enkelte tekster sættes ind i en større ideo (1928) tekster - sidste - område er den forsynet med et alfa logisk sammenhæng. Samtidig gives der her 184 Alfabetisk fortegnelse over antologiens betisk ordnet register med oplysninger (udgi nogle få henvisninger til relevant litteratur in tekster velsesperiode, medarbejdere, oplagstal osv.) den for det pågældende område. vedrørende samtlige repræsenterede tidsskrif Det er klart, at vi har bestræbt os på at gøre ter og en tilsvarende - ligeledes alfabetisk ord de enkelte indledninger så informerende og net - fortegnelse over antologiens bidragydere „objektive", at de ikke skulle blokere for selve med oplysninger af bl.a. biografisk og ideolo det pædagogiske arbejde med områdets tek gisk karakter. Beklageligvis har det af forskel ster. lige grunde (bl.a. økonomiske) ikke været mu Vi er klar over, at en optælling af samtlige ligt at skaffe plads til en række af mellem antologiens tekster vil afsløre, at 30’erne er krigsperiodens fremtrædende kulturpersonlig klart overrepræsenteret i forhold til 20’erne. heder. Det gælder f.eks. Otto Gelsted, R. Bro- Dette skyldes det enkle faktum, at den kulturel by-Johansen og Harald Rue fra den politiske le debat i dette tiår var langt mere omfattende venstrefløj og fra højrefløjen bl.a. Hakon Stan- og lidenskabelig end i tiåret lige efter 1. ver gerup, Henning Kehler og Alfred Bindslev. denskrig. Vi har fundet det rimeligt at lade det Antologien er i øvrigt bygget tematisk op, så te forhold afspejle sig også i teksternes histo ledes at teksterne er samlet omkring nogle af de riske spredning. områder, som især stod centralt i mellemkrigs tidens kulturdebat. I bogens første afsnit er der Hovedparten af bogens tekster er afprøvet i vo dog samlet en række tekster med mere alment res egen undervisning og for gode råd takkes ideologisk sigte. For overskuelighedens skyld såvel vore danskklasser på Nyborg Gymnasium er dette afsnit delt i tre, således at der i det som Dansklærerforeningens konsulenter Ib første bringes en række „programartikler", i Fischer Hansen og Henrik Schovsbo. anden del er teksterne samlet omkring den li denskabelige debat, der i 1935 opstod omkring foreningen „Frisindet Kulturkamp" og endelig Nyborg, april 1978. belyser teksterne i afsnittets tredie del forskel Peter Budtz Jørgensen /Alex Quaade /Ole Ravn Indledning 1. Udviklingen i det danske samfund 1918-39 Det er almindelig praksis at betegne perioden a. økonomisk fra 1918 til 1939 som mellemkrigstiden. Og selv om Danmark ikke direkte var impliceret i 1. Bl.a. på grund af mangelen på råstoffer har verdenskrig, så påvirkedes det danske samfund dansk økonomi altid været helt underkastet de alligevel på så mange måder - såvel af selve internationale konjunktursvingninger. Og netop krigshandlingerne som af disses økonomiske i mellemkrigsårene var der tale om meget be og sociale følger - at det forekommer rimeligt tydelige udsving i den internationale økonomi, også at tale om mellemkrigstid i forbindelse således at også den økonomiske udvikling i med kultur- og samfundsforholdene i Danmark Danmark forløb særdeles uregelmæssigt. i denne periode. En international højkonjunktur i de første år Internationalt var mellemkrigstiden en urolig efter verdenskrigens slutning skabte således tid. En række af politiske omvæltninger fandt gode priser på de fleste varegrupper og en høj sted: I Rusland gennemførtes en socialistisk aktivitet i erhvervslivet. I optimistisk tillid til revolution, i Italien fandt der en fascistisk magt fremtiden oparbejdedes der ret betydelige lag overtagelse sted i 1923, og ti år senere fulgte re af råstoffer, hvilket var en af årsagerne til at den nazistiske opmarch i Tyskland med de in dansk erhvervsliv ramtes så hårdt som tilfældet ternationale og nationale spændinger, der var var, da der satte en konjunkturnedgang ind et direkte resultat heraf. omkring 1920. Ikke blot skete der nemlig et fald Hertil kom en række af krigshandlinger f.eks. i landbrugspriserne, men samtidig blev det i Spanien (1936-39), i Abbesinien (1935) og i det vanskeligt for industrien at afsætte de varer, fjerne Østen (1937). som var produceret af råvarer til gammel - og højere - pris. Resultatet blev, at der i en år Sådanne dramatiske begivenheder og omvælt række opstod problemer for erhvervslivet med ninger var der ikke nogen af i det danske sam virksomhedslukninger og arbejdsløshed til fund. Her fortsattes en stabil demokratisk og følge. parlamentarisk udvikling, uden at samfundet De økonomiske vanskeligheder, der kulmine udsattes for de store rystelser, og uden at magt rede omkring 1925, havde imidlertid ikke ude fordelingen mellem de politiske partier ændre lukkende deres baggrund i internationale for des afgørende. hold. Dette kan forekomme mærkeligt, når man tænker på, at en række af de faktorer, der førte Den socialdemokratiske regerings bestræbel til de politiske ændringer i udlandet, også gjor ser på at øge den danske krones internationale de sig gældende i det danske samfund. værdi førte til en overraskende hastig stigning En kort omtale af udviklingen i Danmark på af kroneværdien, hvilket medførte en række henholdsvis det økonomiske, det sociale og det chokvirkninger for dansk økonomi. Landmæn politiske område kan give i hvert fald en del dene, der pludselig fik mindre for deres pro af forklaringen på, hvorfor mellemkrigstiden dukter, når disse blev solgt i udlandet, uden at blev så stabil en periode, som det var tilfældet. der fandt en nedsættelse sted af deres udgif ter, kom i økonomiske vanskeligheder, og ar- bejdsløsheden steg, fordi man inden for indu forskellige samfundsklasser. støt voksende. slag ved støtte fra partiet Det radikale Venstre. strien forsøgte at formindske udgifterne til løn De høje arbejdsløshedstal, der i afgrænsede En række af sociale forbedringer var imidler På trods heraf så mange med betydelig æng ninger ved omfattende afskedigelser af ar perioder steg helt op til 44 %, bevirkede i store tid medvirkende til at mildne krisens virknin stelse på, hvad der kunne ske under socialde bejdskraften. perioder en klar forringelse af arbejdernes kår. ger. Der gennemførtes således i løbet af mel mokratisk styre. Partiets tidligere revolutionære Fra 1926 gik det imidlertid fremad. Arbejds De forskellige kriser i tyverne resulterede såle lemkrigstiden kortere arbejdstid, ligesom det slagord bevirkede, at mange så med både frygt løsheden var faldende, produktiviteten hastigt des i flere tilfælde i, at arbejderne måtte ac blev lovfæstet, at arbejderne havde ret til ferie og skepsis på partiets parlamentariske vilje. voksende og betalingsbalancen god, således ceptere alvorlige lønnedgange for at sikre er med løn. Under Staunings ledelse slog det danske so at den samlede økonomiske situation ved ty hvervslivets fortsatte aktivitet og dermed i sid Ad lovgivningens vej forbedredes socialfor cialdemokrati imidlertid ind på en reformistisk vernes slutning var den gunstigste i mange år. ste instans et rimeligt antal arbejdspladser. sorgen på forskellige måder: 11921 gennemfør linje, der betød at partiet forlod sin revolutio Som følge heraf blev virkningerne af den in På trods heraf viser en kurve over gennem tes en lovpligtig invalideforsikring, i 1922 ind nære holdning og I stedet bestræbte sig på at ternationale økonomiske krise, der startede snitsarbejderens realløn at de forbedrede kon førtes en aldersrente, der bl.a. bevirkede, at al vinde politisk indflydelse gennem de normale med det voldsomme kursfald på New Yorks junkturer i slutningen af tyverne også kom til derdomsunderstøtteisen nu ydedes efter faste demokratiske kanaler. Børs i oktober 1929, meget voldsomme. udtryk i den almindelige arbejders hverdag. takster og ikke efter kommunalbestyrelsernes Denne holdning opnåede kraftig opbakning i Såvel landbruget som industrien ramtes af skøn og endelig gennemførtes i 1933 den so befolkningen, således at Stauning i 1929 kunne krisen. For landbrugets vedkommende gik det cialreform, der betød en sammenkædning og danne en ny regering, denne gang i direkte i første omgang ud over kornproduktionen, der en forenkling af den allerede bestående sociale samarbejde med Det radikale Venstre. Denne udsattes for andre landes toldbeskyttelse og lovgivning, og som bl.a. indeholdt love om ar regering bevarede regeringsmagten gennem Importrestriktioner, men kort efter mærkede bejdsanvisning og arbejdsløshedsforsikring. hele trediverne. Fra valg til valg øgedes rege også husdyrsproduktionen de forringede afsæt Både disse sociale understøttelsesordninger ringens parlamentariske flertal i folketinget og ningsmuligheder. Da renter og afdrag på land og den omstændighed, at den samlede arbejds i 1936 vandt den også flertal i landstinget. Al brugsejendomme ikke nedsattes i takt med løshed i Danmark, sammenlignet med den til ligevel fortsattes den samarbejdspolitik, der er indtægtsnedgangen blev resultatet en voldsom svarende arbejdsløshed i andre lande, trods alt en af de væsentligste forklaringer på den sta stigning i antallet af tvangsauktioner. På tilsva var forholdsvis beskeden, er i hvert fald en af bile politiske udvikling. Et af resultaterne af rende måde ramtes industrien af svigtende af forklaringerne på, at den politiske uro, der i an denne udvikling var, at de yderliggående par sætning såvel på eksport- som på hjemmemar dre lande fulgte i krisens kølvand, i Danmark tier, der i andre lande, vandt stor indflydelse I kedet, hvilket førte til øget arbejdsløshed, hvil kun fornemmedes som svage krusninger på disse kriseår, ingen virkelig gennemslagskraft ket atter reducerede hjemmemarkedsproduk den politiske overflade. opnåede i Danmark. tionen osv. osv. Arbejdsløsheden var selvfor Realtimeløn i håndværk og Industri 1918-39 (1914 = Danmarks kommunistiske Parti, der var stif stærkende. 100). tet i 1919 men som i løbet af tyverne kun nåede c. politisk Trods en række af statsindgreb, der bl.a, om meget beskedne stemmetal, opnåede ganske fattede såkaldte svinekortordninger, korntold Til gengæld viser kurven, at den beskedne til Fremgangen I levestandard hos størstedelen af vist repræsentation i Folketinget i 1932, men og oprettelsen af en valutacentral til regulering bagegang i reallønnen i 1932-33, afløstes af befolkningen er hovedårsagen til, at de økono trods de store arbejdsløshedstal nåede partiet af den danske udenrigshandel, lykkedes det jævn stigning i den enkelte arbejders indtægt miske kriser i tyverne og trediverne kun æn på intet tidspunkt mere end tre folketingsman ikke at komme den økonomiske krise til livs for i løbet af trediverne som helhed. drede meget lidt ved magtfordelingen mellem dater. Til gengæld var D.K.P.s stærke antifascis alvor. Først i slutningen af trediverne kunne Hårdere ramtes en række af småhandlende, de politiske partier. I tyverne var det de libera tiske holdning med til at skabe sympatier i der spores en beskeden fremgang i produktio der under indtryk af krisen måtte „dreje nøglen listiske, såkaldt borgerlige partier, der spille mange intellektuelle kredse. Dette er en af nen og et tilsvarende fald i arbejdsløsheden, om“ og starte forfra, I reglen uden større mu de den dominerende politiske rolle, hvilket bl.a. grundene til, at kommunisterne i kulturdebatten men det ændrer ikke det samlede billede af ti lighed for at finde ny beskæftigelse. Heller ikke resulterede i to mindretalsregeringer under par spiller en betydeligt mere fremtrædende rolle, året som den mest alvorlige kriseperiode over de ansatte i landbruget havde større mulighe tiet Venstres ledelse i henholdsvis årene 1920- end det f.eks. fremgår af deres tilslutning i be hovedet i nyere tids historie med den afmagts der for at klare sig helskindet gennem krisen. 24 (Niels Neergaard) og 1926-29 (Madsen-Myg- folkningen. følelse og den fattigdom for befolkningen, som Som nævnt tog antallet af tvangsauktioner et dal) begge støttet af Det konservative Folke D.K.P. skaffede sig ikke mindst tilhængere parti. blandt de mange arbejdsløse, som man mødte dette førte med sig. drastisk opsving straks fra tredivernes begyn Et karakteristisk træk i mellemkrigstidens po med en meget effektiv agitation. Modsat sam delse, og selv om der efterhånden fandt en litiske liv var den styrkelse, der fandt sted af ledes mange af de landmænd, der ramtes sær bedring sted, var der fortsat et betydeligt antal b. socialt Socialdemokratiet under Thorvald Staunings lig hårdt af krisen og derfor blev drevet ud i brug, der ikke var rentable. Det er oplagt, at de meget svingende økono Alt i alt gjorde krisen sig især gældende for ledelse. Ved valget i 1924 blev socialdemokra yderliggående standpunkter, sig omkring den tiet for første gang landets største parti, og højreorienterede organisation. Landbrugernes miske konjunkturer i tyverne og - især - den den del af befolkningen, der risikerede at blive Stauning dannede en mindretalsregering, der Sammenslutning, der dannedes i 1930, og som konstante krisetilstand gennem hele trediverne kastet ud i arbejdsløhed, medens f.eks. kapita imidlertid kun kunne opnå flertal for sine for krævede drastiske indgreb til fordel for land i høj grad måtte påvirke levevilkårene for de lens og de større jordbesidderes Indtægter var 11 10 bruget. 11934 dannedes Det frie Folkeparti som 2. Tendenser og holdninger tionelle dansemusik. På dette som på andre a. kulturlivet den politiske parallel til LS. Ved valget i 1935 områder skiftede smagen og moden imidlertid i kulturdebatten 1918-39 fik dette parti tre folketingsmandater, og denne For mange mennesker oplevedes 1. verdens hastigt. repræsentation bevaredes, da partiet i 1939 tog Det er klart, at den debat, der løbende finder krig som et afgørende historisk vendepunkt. Også sportsudøvelse blev en stadig mere po navneforandring til Bondepartiet. Som i de fle sted i en bestemt periode - f.eks. i dags- og Dette skyldes bl.a., at en række af de værdier pulær fritidsbeskæftigelse, ligesom sports- og ste andre europæiske lande forsøgte man også tidsskriftspressen - meget klart vil afspejle den og normer, som førkrigsmennesket havde byg modestof erobrede en fremtrædende piads så i Danmark at kopiere det tyske nazistparti. pågældende periodes politiske, økonomiske og get sin tilværelse på, var blevet nedbrudt ved vel i avisernes spalter som i det nye masse Danmarks National Socialistiske Arbejder-Parti, sociale liv. krigsudbruddet: det gælder bl.a. troen på det medie, radioen, der var en anden af tyvernes der var det største af de danske nationalsocia Det kan derfor ikke overraske, at der er bety heldige i fortsatte teknologiske fremskridt, tan kulturelle nyskabelser. listiske partier, stiftedes allerede i 1930, men delig forskel på såvel karakteren af den kultur ken om en solidarisk international socialisme Alt i alt stod det danske samfund i tyverne i oplevede i løbet af trediverne en række af skuf elle debat, der førtes I henholdsvis tyverne og og sidst men ikke mindst holdningen til en optimismens og fremskridtets tegn. Man følte, at felser ved folketingsvalgene. Først I 1939 fik trediverne, som på de emner, der stod centralt række af de traditionelle normer. man havde lagt en epoke bag sig og nu havde DNSAP valgt tre mand ind i folketinget. På i denne debat. Dette hænger naturligvis ikke Opgøret med de traditionelle værdier og muligheden for at afprøve en række af nye mu trods af denne udprægede fiasko gælder det mindst sammen med, at medens det danske holdninger var for en stor del sat ind allerede ligheder. Med den økonomiske krise i begyn for DNSAP som for DKP, at partiets indflydelse samfund i tyverne prægedes af optimisme og før verdenskrigens udbrud, men krigen blev delsen af trediverne blev der sat en brat stop var større end mandat- og vælgertallene umid af en tro på fremtiden, så bevirkede såvel de trods alt det afgørende vendepunkt, der over per for denne optimisme. delbart giver indtryk af. skærpede internationale politiske forhold som lod ikke blot de unge men også mange af de Arkitekten Poul Henningsen var måske den, De nationalsocialistiske ideer - bl.a. på det den økonomiske krise en afgørende forandring, ældre I en tilstand af rådløshed: uden faste der klarest så, hvor det bar hen, da han i 1933 kulturelle område - fik betydning for mange således at angsten for fremtiden og den gene værdier i et samfund, der var i hastig foran - netop da krisen kulminerede og samtidig med mennesker. relle pessimisme blev stadig tydeligere efter dring. En række nye videnskabelige teorier Hitlers magtovertagelse i Tyskland - skrev: Ikke mindst det nationalistiske og kirkelige hånden som tiåret skred frem. vandt ganske vist indpas. Det gælder således „Nu da Krisen har rystet den økonomiske grund, indhold i nationalsocialismen tiltalte mange. Så Stærkt forenklet kan man vel sige, at medens Einsteins relativitetsteori, Niels Bohrs atom kan vi ikke vente mere opløsning. Nu kommer ledes gjorde der sig en overgang tilbøjelighe eftertiden - som allerede nævnt - har anvendt teorier og ikke mindst den østrigske psykolog den borgerlige kulturs renæssance: Klassesnæver der gældende Inden for Konservativ Ungdom til betegnelsen mellemkrigstid om hele perioden Sigmund Freuds psykoanalytiske teorier, som hed, racehad, nationalisme, religiøsitet, roman at kopiere det tyske nazistpartis ydre fremtræ 1918-39, så følte tyvernes danskere, at de le netop omkring 1920 blev tilgængelige på dansk. tik, sædelighed - alt det, vi troede afskaffet, den og adfærd. Også det nystartede parti vede i en efterkrigstid - ikke i den forstand at Men for alle disse nye teoriers vedkommende vender stærkere tilbage.“ Dansk Samling, der forfægtede det synspunkt, de naivt troede på, at den netop overståede gælder det, at de ikke uden videre kunne fun at de politiske partier var forældede og kun re krig havde gjort en ende på alle krige, men på gere som alternativer til de traditionelle vær Og Poul Henningsen fik ret. Opgøret med den præsenterede snævre erhvervsinteresser, før den anden side var de internationale modsæt dier. victorianske moral, med de religiøse normer og tes i slutningen af trediverne stadig nærmere i ninger i tyverne ikke alvorligere, end de fleste Når tyverne alligevel blev en optimistisk tid, med den småborgerlige nationalisme gik ikke retning af nazismen, og noget tilsvarende gjor uden videre regnede med, at freden ville vare hænger det sammen med, at de nye teorier gav blot helt i stå i løbet af trediverne, men erstat de sig gældende i forbindelse med det allerede ved i mange år endnu. mulighed for en ny livsform. Opløsningen af de tedes af stadig mere massive krav om en til omtalte Bondepartiet. Til gengæld blev det I løbet af trediverne sta traditionelle normer f.eks. på det moralske om bagevenden til de traditionelle normer og dy Selv om selve den parlamentariske udvikling dig klarere, at en krig kunne blive resultatet af råde bevirkede således, at en helt ny livsstil der: kravene om kvindernes frigørelse og lige gennem hele mellemkrigstidsperioden forløb den nazistiske fremmarch i Tyskland. Ganske vandt indpas, præget af opgøret med tidligere berettigelse afløstes af modsat rettede krav, særdeles fredeligt og uden større forskydninger vist havde de fleste danskere nok i deres egne tiders traditioner og fordomme. der forlangte at kvinden „vendte tilbage" til mellem partiernes indbyrdes styrke, var der så problemer, men de mest klartseende så allere Opgøret med førkrigstidens moral resultere køkkenet og børneopdragelsen, angrebene på ledes en række af politisk yderliggående ten de ved tredivernes begyndelse den ændring, de f.eks. i en ændret omgangsform mellem den moderne, såkaldt pornografiske litteratur denser, der I perioden gjorde sig gældende der havde fundet sted fra efterkrig til mulig kønnene med forkastelse af de traditionelle og billedkunst tog til, en række nyreligiøse be med stadig større styrke, og som ikke mindst førkrigstid. Ikke mindst i kulturdebatten mær kyskhedskrav og et friere syn på ægteskabet vægelser så dagens lys, kravene om en mere spiller en helt afgørende rolle, når man vil be ker man denne stadig voksende angst for og som institution. I det daglige mærkedes op effektiv skoleundervisning fik ny næring osv. skæftige sig med periodens kulturforhold. kamp imod de tendenser, som man anså for en gøret med førkrigstidens opførsel bl.a. i en osv. Trods den rolige overflade var fronterne truk trussel mod freden og menneskeheden. mere afslappet påklædning og en friere og Tyvernes fremskridtstro og optimisme aflø ket kraftigt op. Også i den „almindelige" danskers hverdag mindre konventionel omgangsform, end man stes i trediverne af en frygt og usikkerhed ikke fandt der imidlertid langsomt en ændring sted havde været vant til før krigen. blot for fremtiden men i lige så høj grad for fra tyverne til trediverne. Dette gjorde sig ikke Forlystelseslivet tog et kraftigt opsving i lø hverdagens krav og vanskeligheder. Og frygten mindst gældende inden for kulturlivet. bet af tyverne. Antallet af danserestauranter skabte grobund for en kulturel reaktion af hid var stærkt stigende, og de moderne - revolutio til ukendt styrke på næsten alle kulturlivets nære - jazzrytmer afløste tidligere tiders tradi områder. 12 13 og i det hele taget for en mere frisindet og de Med stiftelsen af Danmarks National Socia så er udgangspunktet for hans partistiftelse: b. faser og fronter i kulturdebatten mokratisk kultur. listiske Arbejder-Parti i 1930 var der skabt ud Dansk Samling (s. 12). Hovedtanken var, at den Den holdning - og stemningsmæssige forskei, På grund af deres til tider indædte modstand gangspunkt for en egentlig nazistisk tidsskrifts europæiske kultur siden renæssancen ensidigt der i det foregående er påpeget meiiem tyver mod enhver form for puritanisme og konserva presse. Især DNSAPs ugeblad National-Socia- har lagt vægt på forstandssiden af mennesket nes og tredivernes Danmark, bevirkede, at der tisme opfattedes disse kulturradikale ikke sjæl listen udfoldede - sideløbende med den deci på bekostning af følelses- og instinktsiden, som er betydelig forskel også på de emner, der især dent som socialister og kommunister. Selv om deret politiske virksomhed - en voldsom aktivi derfor må skaffe sig afløb i „maskerede" reli stod centralt i de to tiårs kulturdebat og på den flere af de mest fremtrædende kulturradikale tet på det kulturelle område. Tydeligt inspireret gioner (darwinisme, marxisme, psykoanalyse, grad af hæftighed, hvormed denne debat førtes. (som f.eks. Hans Scherfig og Hans Kirk) også af den tyske nazismes kulturfjendske holdning nazisme osv.). Arne Sørensen mener derfor, at Dette illustreres allerede af omfanget af de var kommunister, så koncentrerede bevægel og antirationalistiske kulturpolitik gik man til man må genindsætte følelses- og instinktlivet i batten i de to tiår. Skemaet s. 167 giver således sen sig især om en progressiv reformering af angreb på alle de områder inden for kulturlivet, sin „oprindelige" værdighed og på den måde en fornemmelse af. hvilken enorm vækst, der det borgerlige samfund, som også socialister, som man opfattede som domineret af „bolsje skabe „det hele menneske". var i tidsskriftspressen i trediverne, men hertil der ikke var tilknyttet noget parti, mange so vikker" og „jødelakajer". Sideløbende med disse mere radikale stand kommer yderligere, at debatten i tyverne gene cialdemokrater og medlemmer af Det radikale Mellem disse to kulturpolitiske yderpoler be punkter fandt man Imidlertid gennem hele mel relt var af en helt anderledes afdæmpet karak Venstre kunne tilslutte sig. Og de kulturradi finder sig alle andre, der direkte var impliceret lemkrigsperioden en række skribenter, der ter end tredivernes. kale tidsskrifter hentede da også bidragydere i den kulturelle debat. var særdeles aktive i den løbende kulturdebat, I tyverne var problemet primært at finde et i alle kredse. To forsøg på at formulere alternativer til den men hvis standpunkter var af en mere afdæm ståsted I tilværelsen, som kunne erstatte det, Sideløbende med den kulturradikale bevæ herskende kultur fortjener at blive omtalt I den pet karakter. man havde mistet med krigen. Som følge heraf gelse gjorde også „organiserede" kommunister ne sammenhæng. Det lader sig ikke gøre kortfattet at præsen var debatten i tyverne især kendetegnet af for og socialister sig stærkt gældende i debatten. En kortvarig - omend betydningsfuld - rolle tere alle disse kulturpersonligheder, men her søgene på at finde livsholdninger, medens tre Medens de kulturradikale „tidsskrifter" oftest kom socialdemokratiets førende kulturpolitiker, skal omtales tre skribenter, der - af forskellige Julius Bomhoit til at spille. Allerede fra midten grunde - ikke er repræsenteret i den forelig divernes debat i langt højere grad direkte hav koncentrerede sig om konkrete eller alment de politiske og ideologiske perspektiver. kulturelle problemer, var den kulturelle debat af tyverne forsøgte socialdemokratiet at kom gende antologi, men som alle spillede en frem me til at spille en lige så toneangivende rolle trædende rolle i kulturdebatten mellem 1918 og Typisk for holdningen i tyverne er således den for socialisterne og kommunisterne blot et un „livsanskuelsesdebat", der kulminerede om derordnet aspekt af en langt mere generel i kulturpolitisk henseende, som man gjorde 1939. partipolitisk. Gennem oprettelsen af en række I modsætning til f.eks. de kulturradikale ud kring 1925, og hvis væsentligste deltagere var klassekamp, som havde sin væsentlige bag en række af ældre forfattere og videnskabs- grund i det kapitalistiske samfunds uligheder. institutioner som Arbejdernes Oplysningsfor foldede de konservative kulturskribenter sig mænd, som allerede havde deltaget aktivt i Som følge heraf spiller artikler om økonomi og bund (AOF), Arbejdernes Teater og Arbejdernes især i dagspressen og gennem regelmæssige kulturdebatten i slutningen af forrige århun politik da også en nok så væsentlig rolle i de Radioforbund forsøgte man dels at varetage bogudgivelser. drede. kommunistiske tidsskrifter som artikler om kul arbejderklassens kulturelle interesse, dels at Størst betydning for udformningen af en skabe en særlig arbejderkultur, der skulle ud egentlig konservativ kuiturpoiitik havde uden I „livsanskuelsesdebatten" stod en religiøs turelle spørgsmål. Dette gør sig ikke mindst gøre en kontrast til den traditionelle, borgerlige, tvivl Hakon Stangerup og Henning Kehler. anskuelse meget stejlt over for en naturviden gældende i tyverne, hvor kommunisterne - individualistiske kultur. Hakon Stangerup (1908-76) havde - takket skabelig opfattelse af tilværelsen, idet de reli under indtryk af den almindelige optimisme - giøst orienterede så det som deres opgave at så det som deres væsentligste opgave at af Selv om Bomholts bog „Arbejderkultur" være sin virksomhed som litteraturanmelder og (1932) fik stor udbredelse, så forlod socialde kronikør ved „Dagens Nyheder" - en meget be gøre et sidste forsøg på at bevare det kristne dække karakteristiske holdninger og strukturer mokratiet i løbet af trediverne denne såkaldte tydningsfuld position. I sine boganmeldelser og grundlag i den herskende Ideologi, medens til i samfundet. Med de fascistiske bevægelsers erstatningsfilosofi (fordi arbejderkulturen efter sine bøger bekæmpede han med lidenskab, gengæld modstanderne videreførte det opgør fremmarch i trediverne blev såvel socialisterne hånden skulle fortrænge og erstatte borger hvad han betegnede som „tågebombeme fra med kirken, som Georg Brandes så tidligt som som de kulturradikale i højere grad tvunget i klassens kultur) og arbejdede ud fra teorien socialdemokratiske kulturprofeter og salon- i 1870’erne havde indledt, og som siden da me defensiven, hvilket i tidsskriftspressen især kom om, at det gjaldt om at bibringe arbejderklas kommunistiske kronikører." re eller mindre var gennemført i den intellek til udtryk i en stærkt antifascistisk tendens. sen den nationale (borgerlige) kulturarv. Det Mere overfladisk og også mere aggressiv i tuelle del af borgerskabet. Og netop fascismen og nazismen ansås for blev Bomhoit selv, der i en række bøger og forsvaret for de traditionelle konservative vær Fra slutningen af tyverne og gennem hele at være hovedfjenden i trediverne. Allerede i artikler fra trediverne måtte forklare socialde dier var Henning Kehler (f. 1891). Selv om han trediverne fortsattes dette opgør med den re midten af tyverne var de første tilløb til fasci mokratiets interesse i en sådan folkekultur, der langt fra var nogen ynder af nazismen, påvir ligiøst prægede idealisme og den viktorianske stiske bevægelser dukket op i Danmark, hvil prioriterede en individualistisk kulturpolitik for kedes han i sine kritiske bøger af den nazisti moral af en gruppe af såkaldt kulturradikale, ket bl.a. resulterede i starten af en række af en kollektiv. En anden kulturpolitisk nyskabel ske kulturpolitik, hvilket bl.a. kom til udtryk i der i en række af tidsskrifter med et meget fascistiske blade, der som væsentligste opgave se, der blev meget omtalt i trediverne, var Arne hans stillingtagen i kønsrolledebatten og hans stærkt engagement gjorde sig til talsmænd for havde at bekæmpe den internationale og dan Sørensens. I bogen „Det moderne Menneske" holdning til nazisternes „udrensning" af så individets ret på en række meget forskellig ske kommunisme. I tyverne var der imidlertid og tidsskriftet Det tredje Standpunkt præsente kaldt pornografisk kunst. På dette som på an artede områder: for kvindens ligestilling, for så tale om forholdsvis spredte og meget kortva rede Arne Sørensen den kulturfilosofi, som og dre områder gjorde Kehlers hævdelse af tra kaldt „fri" kærlighed, for barnets rettigheder rige tilløb. 15 14 ditionelle, kristelige værdier sig stærkt gæl enkelte afsnit. lem Dannebrog og Marxismens røde Tegn!" Og mere generelle synspunkter på forholdet mel dende. Men hertil kommer yderligere en række em „Social Demokraten" svarede igen med at kal lem kulturlivet og statsmagten, således som En særstilling i mellemkrigstidens kulturde ner, som påkalder sig interesse, fordi de I så de „Dagens Nyheder" for et nazi-blad! dette tegnede sig i midten af trediverne fra bat indtog Otto Gelsted (1888-1968), der som høj grad er med til at tegne et billede af den Selv om der således er skarpheden og ag henholdsvis socialdemokratisk, kulturradikalt, flittig bidragyder til adskillige af de kulturradi kulturelle situation og dermed af det danske gressiviteten til forskel, når man under ét be kommunistisk, nationalsocialistisk og „det tred kale tidsskrifter (bl.a. Kritisk Revy, Aandehuliet samfund I mellemkrigstiden. Det drejer sig bl.a. tragter kulturdebatten i de to mellemkrigstiår, er je standpunkt"s synsvinkel. og Kulturkampen) markerede sig som en af de om den til tider meget hæftige debat om rets- det imidlertid væsentligt at gøre sig klart, at de mest betydelige og mest energiske af venstre og straffesystemet og diskussionen om hen kulturelle fronter i virkeligheden var de samme Litteratur: fløjens skribenter. holdsvis radioen og dagspressen. i begge tiår: På den ene side en rationalistisk Allerede under livsanskuelsesdebatten i mid Ikke mindst debatten om radioens samfunds og frisindet fløj og på den anden en følelses Harald Westergaard Andersen, Dansk politik i ten af tyverne gjorde Gelsted sig til talsmand mæssige og politiske stilling er interessant, præget, religiøs og nationalistisk fløj, der men går og i dag. 1920-67. 2. ajourførte udg. 1967. for en mere rationalistisk præget kulturel ind fordi den demonstrerer, hvorledes bestemte te at forsvare de traditionelle nationale og mo Jens Kr. Andersen, Indledning i: Tekster fra stilling, der byggede på „den menneskelige synspunkter i kulturdebatten har en tendens til ralske værdier mod fortsat opløsning. 30’erne, 1975. bevidstheds ordnende grundfunktion". I tredi automatisk at komme til at spille en central Det er den internationale udvikling og de Richard Andersen, Danmark i 30’erne. En hi verne fortsatte Gelsted kampen for, hvad han rolle, når der finder en økonomisk og kulturel økonomiske konjunkturer, der får disse mod storisk mosaik, 1968. kaldte „revolutionær humanisme", ofte i nært stramning sted. Medens man fra nationalsocia sætninger til at fremstå med en helt anden Carl Erik Bay, Socialdemokratiets stilling i den samarbejde med de kulturradikale og de for listisk og konservativ side rejste angreb på ra klarhed i trediverne end i tyverne - men ideologisk debat i mellemkrigstiden, 1973. skellige socialistiske meningsfæller men under dioen for ensidighed og „rød agitation" så pe grundholdningerne var de samme i begge tiår. Erling Bjøl, Vor tids kulturhistorie, bd. 2. 1978. tiden også i direkte opposition til disse. Hans gede de kulturradikale på, at selv radioavisens Den skematiske oversigt s. 167 over de væ Marianne Brix m.fl.. Projektarbejde om 30’erne. kritiske mellemstandpunkter og intellektuelle tilsyneladende neutrale nyhedsformidling (f.eks sentligste kulturelle tidsskrifter i perioden og En antologi om krisen, kulturen og medierne, tvivl gjorde ham uegnet som egentlig „parti i forbindelse med Den spanske Borgerkrig) i disses ideologiske tilhørsforhold giver et fin 1974. gænger". virkeligheden langt fra var neutral, men udtryk gerpeg om aktiviteten på de forskellige fløje Elin Hansen, 30’erne, krise - dagligdag, 1975. te sympati med de fascistiske oprørere. gennem hele mellemkrigsperioden. Svend Aage Hansen, Økonomisk vækst i Dan Og på tilsvarende måde rejstes der fra kon I antologiens første afsnit forsøger vi netop - mark, bd. II: 1914-70, 1974. c. temaer i den kulturelle debat servativ side i løbet af trediverne krav om en under titlen Den almene kulturdebat - at de Olaf Harsløf, Kulturdebat i 20’erne, 1975. I og med at det i det foregående er præciseret, stramning af retspraksis over for visse forbry monstrere nogle af parallellerne og modsæt Ernst Bjarke Jensen, Kulturradikal litteraturkri at de to yderpoler i mellemkrigstidens kulturel delser (bl.a. fosterfordrivelse), mere politi på ningerne i den kulturelle debat i mellemkrigs tik, 1976. le debat udgjordes af henholdsvis en konserva gaderne, korporlig afstraffelse af voldsforbry tiden. I første del af afsnittet vises det - gen Johan Fjord Jensen, Kultur-radikalismen i: Ho tiv - til tider halv- eller helfascistisk - og en dere, indførelse af dødsstraf for visse forbry nem programartikler fra fire „venstreorientere me Manipulatus. Essays omkring radikalis kulturradikal - til tider kommunistisk - fløj, er delser osv. osv. de" tidsskrifter - hvorledes den generelle hold men, 2. udg. 1966 der også allerede indirekte antydet noget om Man savnede således ikke debatemner, og ningsændring fra optimisme og fremskridtstro Sven Møller Kristensen, Kunst og politik før og de emner, der især stod centralt i periodens de skarpe modsætninger bevirkede ikke sjæl til pessimisme og indædt kamp mod fascismen efter krigen I: Litteratursociologiske essays, kulturdebat. dent, at debatten blev stærkt polemisk og agi afspejler sig også i de nystartede tidsskrifters 1970. Det drejer sig om en række temaer, som al tatorisk. En af forskellene mellem tyvernes og „programerklæringer". Ellen Krogh m.fl., Indledning i: Antologi af nor lerede havde været aktuelle før verdenskrigen, tredivernes kulturdebat er netop graden af for I anden del bringes tre centrale tekster fra disk litteratur bd. 9 Perioden 1918-1940,1973. men som denne havde været med til at aktua enkling. Medens tyvernes debat for en stor del den debat, der i 1935 opstod 1 forbindelse med Erik Nørgaard, Jazz, guldfeber og farlige da lisere, fordi så mange hævdvundne normer og var saglig og teoretisk, er tredivernes lidenska stiftelsen af foreningen „Frisindet Kulturkamp" mer, 1966. ideer, der tidligere oplevedes som indiskutable, belig og provokerende. Man lagde ikke fingre og udsendelsen af foreningens blad Kultur Erik Nørgaard, Junglepiger og krisetider, 1967. nu var blevet relative. Dette bevirkede, at ne imellem, når modstanderne skulle karakte kampen. Reaktionen fra henholdsvis konserva Ole Hyltoft Petersen, 30’ernes kulturdebat i: langt flere end tidligere oplevede disse temaer riseres. Socialdemokrater og kommunister tiv og nationalsocialistisk side afspejler ganske Tilbageblik på 30’erne. Litteratur, teater, kul som noget, der direkte berørte deres daglig kaldte uden videre ethvert standpunkt, der lå klart nogle af modsætningerne i det kriseramte turdebat 1930-39, bd. 1. red. af Hans Hertel, dag. til højre for deres eget, for „nazistisk", og på trediversamfund og giver samtidig et indtryk af, 1967. Blandt de væsentligste af sådanne emner tilsvarende måde betegnede de konservative med hvilken skarphed og uforsonlighed debat Erik Rasmussen, Velfærdsstaten på vej, Dan kan nævnes; Kirke og religion. Skole og op alt socialistisk og socialdemokratisk for „bol- ten i mange tilfælde førtes. marks historie, red. John Danstrup og Hal dragelse, Kunst og litteratur. Kvindens stilling sjevitisk". Endelig bringes der I tredie del en række Koch, bd. 14, 2. udg. 1972. og debatten om seksualmoralen. Et vidnesbyrd om mangelen på mellemtoner Det er netop disse temaer, der har struktu i debatten og karakteren af denne giver det reret denne antologi, og i forbindelse med dis konservative dagblad „Dagens Nyheder“s for se emner henvises der til indledningerne til de sideslogan ved valget i 1935: „Vælg I Dag mel 13 2 Kulturdebat 17 Den almene kulturdebat
The list of books you might like
