Dansk Biografisk Leksikon XIII

630 Pages·1899·14.827 MB·630\630

by  C. F. Bricka (ed.)

D A N S K
B I O G R A F I S K L E X I K O N ,
TILLIGE OMFA'ITENDE
NORGE FOR TIDSRUMMET 1587— 1814.
UDGIVET
AP
C. F. B R IC K A .
XIII. B IN D .
PELLI—RERAVIUS.
KJØBENHAVN.
aTLDENOÅLSKB BOaHABDELS EOBLAO (F. HEaEL & BØN).
GR^BBS BOGTRYKKERI.
1899.

Pelli, Domenico (ogsaa nævnt som Damian), — 1700— ,
venetiansk Bygmester og Bygningsentreprenør, opførte 1690 og
følgende Aar de nu næsten fuldstændig sløjfede Fortifikationer om
Rensborgs ♦ Ny værk» (d: den syd for Ejderen liggende Del af
denne By), 169$ og følgende Aar Garnisonskirken paa St. Annæ
Plads i Kjøbenhavn, var 1702 sysselsat paa Gottorp, 1705 i Ekem*
førde, byggede den monumentale (nu nedbrudte) Nyport (o: den
mod Syd vendende Fæstningsport) i Rensborg, 1707— 8 2 kongelige
Magasinbygningcr i Rensborg og Gliickstadt o. m. a., men for­
svinder fra o. 1710. — M€trcant<^mo Brodér (?) til Domenico,
opførte 1704 sammen med Hans Wiedewelt Operahuset i Kjøben-
havo (nu Rigsdagsbygntogeo), var 17x2 en foi^ældet Mand og fik
kongeligt Moratorium til Værn mod sine Kreditorer, byggede 1720
og følgende Aor Fredensborg Slot i dets ældste Skikkelse, de 7
Fløje om dette og det for længst nedbrudte Porttaam, var virksom
ved Udvidelsen af det ældste Frederiksberg Slot, opførte 1721 Rytter-
kaserner ved Antvorskov og efter Kontrakt af 1724 4 Fløje af det
under grundig Ombygning værende Kjøbenhavns Slot. Paa dette
arbejdede han endnu ved Byens Brand 1728, men var allerede den
Gang halvvejs fortrængt af J. C. Krieger (DC, 495). Strax efter
Branden nævnte Aar forsvinder han, er formodentlig vendt tilbage
til Italien.
Meier, Wiedewelt. R. Haupt, Bau- u. Kunstdenkmaler d. Prov. Schlesw.«
Holst. WetDwich, Kunstner>Lex. Meitr.
Pelt, Abraham, 1695— 1783, Legatstifter, var Søn af Hans
Peter P., der, efter at have været Sukkermester i Amsterdam,
havde &aet Privilegium paa et Sukkerrafiiinaderi paa Christians-
Dansk biogr« Lex* XIII. Jan* 1899* I
2 Pdtt Al^raham.
havn, og Dorothea Kellinghusen. P. fødtes ii. Febr. 1695 og
traadte tidlig ind i samme Virksomhed som Faderen, der døde
1715. Efter Kjøbenhavns Ildebrand 1728 ombyggede han Moderens
store Gaard paa Gammeltorv og oprettede her et Sukkerrafllinaderi.
Han ægtede iS. Nov. 1743 Maria Elisabeth Mushardt (f. i Christiania
13. Marts 1725, t Febr. 1760), en Datter af Generalmajor C. E. M.
I.
(XI, 550) og Maria Elisabeth f. Maul. P. var en meget velstaaende
Mand og fra 1759— 74 som Bankkomroissær en af Kurantbankens
Ledere. Efter hans eneste Søns tidlige Død (1770) oprettede han
den Peltske Plejestiftelse i Larslejstræde. Han døde 14. April 1783.
Personalhisi. Tidsskr. i. R. IV, 24. Q. L. Grove,
Penninck, Cort (Conrad), — 1555, Høvedsmand, var vistnok
af nedersachsisk Herkomst, men der vides ellers ikke noget om
ham, førend vi træffe ham som Høvedsmand for en Afdeling Lands­
knægte paa Christian U’s Tog til Sverige 1520. Han fik i Dec.
s. A. en Befaling paa Stockholms Slot under Diderik Slagheck og
blev vistnok her lige til Slottets Overgivelse 1523, hvorefter han
synes at have begivet sig til Christian 11; i all Fald nævnes han
i den følgende Tid stadig blandt de Høvedsmænd, denne brugte
ved sine forskjellige Troppehvervinger i Udlandet. Han nød stort
Ry som en erfaren Krigsmand, og da Christian II i 1531 begav
sig paa Toget til Norge, fik han Overkommandoen over Kongens
Tropper. Hans Krigserfaring fonnaaede dog ikke at afvende Neder­
laget, og efter Afslutningen af den Overenskomst, der førte Kongen
i Fangenskabet, drog han tilbage til Tyskland. Han opgav nu
Christian U’s Sag og traadte, da Grevens Fejde udbrød, i Chri­
stian lll’s Tjeneste som Oberst. Han deltog i Slaget paa Øxne-
bjærg IX. Juni 1535 og gik kort efter med Hæren til Kjøbenhavn,
hvor han blev indtil Byens Overgivelse. Efter Krigen vedblev han
at staa i dansk Tjeneste, og det er vistnok som Høvedsmand ved
det danske Hjælpekorps, der under Reinwald v. Heidersdorfs Over­
kommando tjente paa fransk Side mod Kejser Carl V, at vi træffe
ham 1542 i den geldernske Marskal Martin v. Rosseras Hær. Kort
efter traadte han dog ud af dansk Tjeneste og bosatte sig i Ham­
borg efter et kort Ophold 1544 i Celle, hvorfra Kejseren havde
tvunget Hertugen til at udvise ham. 1545 traadte han i engelsk
Tjeneste og blev slaaet til Ridder af den engelske Konge, men
vendte allerede s. A. tilbage til Hamborg og blev Oberst for Byens
Tropper. 1546 tjente han i det schmalkaldiske Forbunds Hær som
Penninck, Cort» ^
Oberst, og 1548— 50 var han Anfører for et tysk Korps i engelsk
Tjeneste. Han synes dog stadig at have staaet i Hamborgs Tje*
ncste, og i denne By døde han 5. Pebr. 1555.
Zeitschr. f, hamburg. Gesch. V. Danske Mag. 4. R. III, 58 ff. Allg.
Deutsche Bic^raphie XXV. X. Laursen,
Pentz, Adam Henrik, 1597— 1657, fødtes i. Maj 1597 paa
Warlitz i Meklenborg. Hans Forældre vare Joachim Reimer P. og
Dorothea Husahn. Efter endte Studier og Udenlandsrejser traadte
han i svensk Krigstjeneste og indtog ret betydelige Stillinger i
Pommern. 1651— 34 var han Hofmester hos den svenske Dronning
Marie Eleonora, men med den Bevægelighed, der var betegnende
for mange af Trediveaarskrigens Mænd, skal han derefter have
tjent en af de meklenborgske Hertuger, Kurfyrsten af Sachsen, ja
Kejseren. Endelig vendte han sig til Danmark, hvor han 1639
kom ind i det tyske Kancelli og blev Hohraad. Det følgende Aar
fulgte han som Hovmester med den unge Kongesøn Grev Valdemar
Christian paa hans Rejse til Kejseren, og denne Stilling beholdt
han et Par Aar. 1642 deltog han i Hvervingeme i Hamborgs
Nærhed. 1643— 45 var han med Valdemar Christian i Rusland
paa dennes uheldige Frierrejse. Fra 1646 til sin Død, 6. Dec. 1657,
var han Hofmarskal. Frederik 111 naturaliserede ham 1649 som
dansk Adelsmand, men ligesom man i sin l'id havde set med
skjæve Øjne til ham i Sverige, saaledes var den danske Adel ham
næppe heller gunstig sindet; det var sagtens den, der forhindrede
ham i at opnaa Len her i I^andet. Paa Dronning Sophie Amalies
Vegne havde han Overtilsynet med Hørsholm. Ogsaa ved sit
Giftermaal tilhørte han Udlandet, i det han 1619 havde ægtet sin
jævnaldrende Landsmandinde Eva v. Biilow, der sad som ung Enke
efter et Par Maaneders Ægteskab med Volrath v. Bassewitz. Hun
døde 31. Maj 1667 i Kjøbenhavn. F. synes at have arvet Warlitz
efter Faderen.
Resenius, Inscript. HaffDienses S. 161 ff. Danske SamL 2. R. II, 63.
C F. Brieka.
Pentz, Christian Rigsgreve, — 1651, Søn af den ndfr.
nævnte Marqvard P., hørte til en meklenborgsk Adelsslægt, der
dog fra Begyndelsen af det 16. Aarhundrede tillige havde haft
Godser i Holsten. Hans Faders nøje Forbindelse med Christian IV
bevirkede ogsaa, at han paa sio Udenlandsrejse i sin Ungdom,
i alt Fald under sit Studieophold ved Universitetet i Padua
Pmtz, Ckr.
1624, betegnede sig som dansk. Efter sin Hjemkomst blev han
HoQunker hos Kongen 1627— 29, og hurtig maa han, der var
ubemidlet, skjønt han havde arvet Godset Neuendorf i Holsten
efter sin Fader, men som havde erhvervet sig betydelige Kund­
skaber og talte Fransk, Spansk og Italiensk, have vundet Chri­
stian IV’s Gunst. Omtrent 1629 blev han forlovet med Kongens
loaarige Datter med Kirstine Munk, Sophie Elisabeth, og blev
1630 Gouvemør i GlUckstadt, i hvilken Stilling han tillige fun­
gerede som Statholder i Holsten, da selve Statholderskabet var
ubesat. Uvist naar blev han desuden Amtmand over Rensborg
Amt, hvilket han dog 1639 ombyttede med Steinburg Amt. Imid­
lertid havde Kongen 10. Okt. 1634 fejret hans Bryllup med Sophie
Elisabeth midt under Festlighederne i Anledning af den udvalgte
Prins Christians Formæling. 1639 forøgede han sine Besiddelser
ved at erhverve den i Nærheden af Neuendorf liggende Stad
Ltitjenburg; begge Dele afstod han dog 1640 til Kongen mod at
faa Godset Wandsbeck og 40000 Rdl.
Størst Betydning ftk C. P. imidlertid ved den store Indftydelse,
han i en Række af Aar udøvede paa Christian IV’s udenrigske
Politik. Han var den af Kongens Raadgivere, der stærkest drev
ham frem til en Tilnærmelse til Kejseren som Middel til at standse
Udvidelsen af Sveriges Magtomraade syd for Østersøen, og hans
Selvraadighed og Tilbøjelighed til udfordrende Skridt kom tilmed i
denne Henseende til at spille en betydelig Rolle. Første Gang, han
for Alvor traadte frem paa den politiske Skueplads, var, da han fra
Slutningen af 1631 til næste Foraar ledede Underhandlinger med
2 af den katholske Ligas Oberster som Repræsentanter for Kurfyrst
Maximilian af Bajern om Afstaaelse af visse Stykker af Bremen
Stift til Kongen, mod at denne lod dem besætte med Tropper for
at hindre et svensk Indfald; i Febr. 1632 gav han ogsaa Marqvard
Rantzau Ordre til at besætte Freiburg i Stiftet. Helt paa egen
Haand har han ikke ført disse Underhandlinger, men om Kongen
i alle Enkeltheder har været bekjendt med dem, kan være tvivl­
somt; i alt Fald vare de skjulte for den danske Kansler og Rigs-
raademe; det vovelige Forehavende førte dog ikke til noget paa
Grund af Sveriges Trusler. Et større Vidnesbyrd om P.s Indflydelse
bleve de Forhandlinger, han 1636 og 1637 forte med Kejseren, og
som berettige til for disse Aars Vedkommende at betegne ham
som Christian IV’s virkelige Udenrigsminister. I Jan. 1636 sendtes
han til Kurfyrsten af Sachsen og Kejseren for at virke for An­
Pentz, Chr.
5
tagelsen af Kongens Fredsmægling og for Samtykke til Elbtolden,
og han medbragte et Tilbud om, at Kongen, naar dette Samtykke
tilstedes, vilde paatage sig Elbens Forsvar mod fremmede Magter.
Noget Løfte opnaaede han vel ikke, men Kejseren udnævnte ham
til Rigsgreve og gav ham ved hans Hjemrejse i dybeste Hemmelig­
hed en Instrux til at forhandle med Christian IV om en nærmere
Forbindelse med de svenskes Fordrivelse fra Tyskland som Opgave.
P. gik ind paa det ejendommelige Hver\' at være Kejserens Af-
sending til sin egen Herre, og Følgen blev, at han paa ny sendtes
til Tyskland i Foraaret 1637. Efter Besøg hos Kurfyrsterne af Køln
og Sachsen i Bonn og Dresden kom han i Avg. til Wien. Videre
og videre vovede han sig her frem og afgav endelig i Nov., da
Kejseren havde antaget Kongens Fredsmægling, i dennes Navn og
rimeligvis ogsaa med hans Samtykke en Erklæring, der hk en ikke
ringe Betydning for de følgende Aars Politik, i det den gik ud
paa, at Christian IV var villig til en nærmere Konjunktion med
Kejseren, hvis Sverige ikke ved Fredsunderhandlingerne vilde gaa
ind paa billige Vilkaar. Dog skal han, da ved Afskeden Biskoppen
af Wien rakte ham Haanden med de Ord: «Bliver det saa ved
Diversionen have trukket sin Haand tilbage, og da han efter et
Besøg hos Kurfyrst Maximilian i Munchen i Febr. 1638 kom til­
bage til Kejseren, fik ban kuo en køligere Modtagelse. Men i de
Underhandlinger, som derpaa 163S og 1639 fandt Sted i og ved
Hamborg mellem ham som Christian IV's Repræsentant og Ge­
sandter for de fleste evropæiske Magter om Fredens Tilvejebringelse,
stod han paa en saa fortrolig Fod med den østerrigske Afsending
Grev Kurtz, at den engelske Gesandt Sir l'homas Roe betegnede
ham som «helt solgt til det kejserlige Parti».
Men netop fra 1639 eller 1640 synes C. P.s Stjærne at have
været i stærk Dalen hos Christian IV, uden at Aarsageme bestemt
kunne angives. Han træder tilbage fra Ledelsen af den udenrigske
Politik og optræder mest kun som Gouvemør i Gluckstadt Fæst­
ning. Maaske har dette staaet i Forbindelse med en uheldig For­
andring i hans Karakter og Personlighed, som af en samtidig til-
skreves hans Hustrus fordærvelige Indflydelse. Han blev udsvæ­
vende og drikfældig, og hans tidligere Heftighed tiltog. I Juli
1644 førte han Forhandlinger med den kejserlige General Gallas
om dennes Indmarche i Halvøen til Hjælp mod de svenske Fjender,
men der opnaaedes kun ringe Enighed, og han kom 1645 til at
staa paa en meget spændt Fod baade med General Bauer (I, 608)
6 PenHp Ckr,
Og med Kongens Generalissimus, Hertug Frederik. Uenigheden
med den sidste forbandt sig med Følgerne af hans Stilling som en
af Kirstine Munks Svigersønner, og begge Dele frembragte hans
Fald ved Tronskiftet 1648. Efter Christian IV’s Død vovede han
at tage Ed af Garnisonen i Gluckstadt i Rigsraadets og ikke i
Hertugen af Holstens Navn, og Frederik III tilgav ham ikke dette.
Han valgte ham som sit første Offer inden for sin Faders Sviger^
sønner. Da en af P. krævet Retfærdiggjørelse for hans egenmægtige
Skridt ikke tilfredsstillede Kongen, erholdt han sin Afsked som
Gouvernør i Gluckstadt og Amtmand i Steinburg; dog hk han til
Erstatning Flensborg Amt, men rigtignok paa Betingelse af ikke at
maatte indfinde sig ved Hoffet og ikke opføre sig som tidligere.
De følgende Aar bleve ulykkelige for ham; hans Formuesforhold
vare slette — 1645 havde han maatte sælge Wandsbeck til den
hamborgske Kjøbmand Albert Baltser Bems {II, 137) — , nu blev
han sindssyg og levede indespærret i et Værelse. Han kom dog
til sin Forstand igjen et halvt Aor før sin Død, der indtraf i Flens*
borg i Sept. 1651.
Friderida, Danm, ydre polit. Hist. 1629— 60 1, 8S f. 219 ff.; II, t$IT.
37 ff. o. fl. St. Friderida, Adelsvældens sidste Dage S. 105. 150. Bobé, Af
Ditlev Ahlefelilts Memoirer S. 58 ff. 204. J, Pridericia.
Pentz, Ditlev, 1744— 1821, Stiftamtmand, var en Søn af Kon-
ferensraad Frederik Ludvig Christian P. (f. 1716 f 28. Nov. 1770)
og Ane Margrethe f. v. Holstein (f. 1719 f 30. Okt. 1770). Han
fødtes 16. Dec. 1744 paa Faderens Ejendom Fjellebro i Fyn, blev
allerede 1753 udnævnt til Kornet ved 3. jyske Kyrasserregiment,
1756 til Lieutenant og 1761, efter overstaaet Examen ved Akademiet
i Kjøbenhavn, til Sekondritmester ved samme Regiment, men tog
1767 Afsked fra Krigstjenesten og levede nu i nogle Aar som
Landmand, indtil han 1780 udnævntes til Amtmand over Nordre
Bergenhus Amt, hvorfra han 1781 forflyttedes til Hedemarkens .Amt.
Under hans Virksomhed her lykkedes det ham at faa Sameje­
forholdet til en stor Skovstrækning hævet og derved at faa sat cn
Stopper for den hidtidige hensynsløse Skovhugst. 1789 blev han
Amtmand over Dronningborg, Silkeborg og Mariager Amter, og
fra Begyndelsen af 1794 overtog han Stillingen som Stiftamtmand i
Aalborg og Amtmand over .Aalborg .Amt. I dette Embede forblev
han indtil Udgangen af Aaret 1815, da han tog sin Afsked og
flyttede til Aarhus, hvor han døde 10. Maj 1821. Som Stiltamt-
Pentt, Ditl,
mand indlagde han sig ikke ringe Fortjenester af Aalborg By. Han
fik saaledes her gjennemført Opførelsen og Udbedringen af for-
skjellige offentlige Bygninger, Havnevæsenets Omorganisation og
Salget af Aalborg Hospitals Bøndergods. 1766 var han bleven
Kammerjunker, 1773 Kammerherre, 1793 hvid Ridder og i$ia Ge-
bejmekonferensraad. 25. Sept. 1767 blev han gift med Øllegaard
Rodsteen Sehested (f. 25. Avg. 1737, f i Aarhus 12. Sept. 1S17),
en Datter af Oberst Malte S. og Sophie Amalie f. Rantzau.
Thoarup, Fsedrenetandsk Nekrolc^ 1821— 26. Brsiew, Porf. Lex. Tauber
og Nielsen, Embedsmænd i Aalborg. Q, Kringtlbach.
Pentz, Gotfred, 1716— 1801, Officer, var Son af Valentin P.
til Bresewitz og Margrethe Cathrine f. v. Engel, begge af meklen-
borgsk Adel; Faderen havde staæt i dansk Tjeneste ved Schacks
Infanteriregiment, hvorfra han 1699 tog Afsked med Kapitajns
Karakter. G. P. blev 1732 Fændrik ved fynske hvervede Infanteri*
regiment, 1736 Sekondlieiitenant, 1740 ved Kjøb Kapitajn ved sjæl­
landske hvervede Regiment, 1750 Major, 1760 OberstUeutenant, 1763
Kommandør for oldenborgske nationale Bataillon, s. A. virkelig
Major ved Livgarden til Fods, 1765 ved Gardens Reduktion «Kom-
mandant» for samme, men moatte 1766 træde tilbage som Major,
i det han samtidig fk Obersts Karakter; 1767 Kommandør for
holstenske Regiment, 1768 for Kongens eget Regiment. 1772 var
P. Medlem af den Domstol, efter hvis Kjendelse Ægteskabet mellem
Christian VII og Caroline Mathilde ophævedes (jvfr. III, 395), og
han var derefter udset til Overhofmester hos Dronningen, da
det paatænktes at lade hende tago Ophold paa Aalborghus. 1773
blev han Deputeret i Generaliiets- og Kommissariatskollegiet og
var s. A. og 1784 Medlem af de store Kommissioner, der ned­
sattes for at gjøre Forslag til Reformer i Hærens Ordning. P.
havde i sin Tid været anerkjendt for en særdeles dygtig Officer,
hvorimod Dommen om hans senere Virksomhed ikke lyder slet
saa gunstig. Han blev 1774 Generalmajor, 1781 Ridder af Dåne-
brog, 1787 Generallieutenant og fik 1795 Afeked med Karakter af
General. P., der efter Indfødsrettens Udstedelse 1776 var bleven
naturaliseret som dansk Adelsmand, døde 3. Dec. 1801. Gift med
sin Slægtning Beate Margrethe f. v. Engel, Datter af dansk Kapi*
tajn Hans David v. E. til Bressen i Meklenborg. IK Harbøu^
Pentz, Marqvard, — 1626. Denne Adelsmand, der ejede
Godserne Neuendorf i Holsten og Warlitz i Meklenborg, var fra
8 Penit, Marqvard,
1596— 1603 Hofjunker hos Christian IV og fulgte ham i denne
Egenskab til Gulland 1597 og paa den bekjendte Nordhavsrejse
1599. 1603 blev han Amtmand i Segeberg og holstensk Landraad.
I Kalmarkrigen deltog han med Hæder og blev til Belønning 1616
Ridder af den væbnede Arm. 1623 var han Afsending til et neder-
sachsisk Kredsmøde i Brunsvig og blev i Maj 1625 ved Kejserkrigens
Udbrud Generalkrigskommissær ved Kongens tyske Hær og tillige
Oberst for et Regiment. Han faldt i Slaget ved Lutter am Baren*
berg 17. Avg. 1626. Han var gift med Anna v. Thienen og havde
i dette Ægteskab den ovfr. omtalte Søn Christian P.
Jfthrbb. f. mcklenburg. Gesch. X, 370. J, JPridericia,
Perlestikker, Anders Pedersen, 1586— 1629, Præst, var født
24. Nov. 1586 i Svendborg; Faderen, Peder Andersen, ernærede
sig som Perlestikker, hvoraf Sønnen fik sit l'ilnavn, hvilket han
dog kun yderst sjælden selv brugte, medens han sædvanlig lod
sig kalde Maworm efter sin Moder. 7 Aar gammel kom han i
sin Fødebys Latinskole, og 1602 blev han <Løbedegn» for et Lands­
bysogn. 1608 flyttedes han til Odense Skole, hvorfra han blev Stu­
dent 1613, altsaa i en Alder af 27 Aar; men allerede tidligere paa
Aaret havde han faaet Ansættelse som Hører ved Odense Skole,
hvor han altsaa samtidig var Lærer og Discipel, hvilket dog ikke
var noget enestaaende Tilfælde i hin Tid. Hans Studeringer ved
Universitetet indskrænkede sig til nogle faa Maaneder, men han
vedblev at være Hører i Odense til 1617, da han blev Rektor i
Nakskov, hvor han Aaret efter blev Sognepræst og gift med Johanne
Andersdatter, der overlevede ham og senere blev gift med Hans
Bosen, Borgmester i Nakskov. A. P. P. døde 15. Okt. 1629 som
en af de 441, der hint Aar i Nakskov bortreves af Pesten. Han
efterlod et med Flid og Nøjagtighed forfattet Haandskrift, hvoraf
der cr udgivet cn Del Uddrag (c Nyt hist. Tidsskr.» V), som ved
at give Oplysninger baade om kirkelige og borgerlige Forhold i
Nakskov o. fl. St. have en ikke ringe kulturhistorisk Betydning.
Det synes, at der har været andre, nu forsvundne, litterære Efter­
ladenskaber efter ham.
Wiberg, Alro. Præstehist. II, 420. Nyt hist. Tidskr. V, 125 ff. Hundrup,
Lærerstanden ved de lærde Skoler i Nakskov, Nysted og Rønne S. 3.
ViiA, Bang.
Peschier, Pierre, 1746— 1812, Handelsmand. P., hvis Fader
var Apotheker, fødtes i Genf. Han oplærtes til Handelen og be-