Dannelsen af en psykologisk og videnskabelig habitus hos psykologistuderende

605 Pages·2014·3.47 MB·Danish

by  Casper Feilberg

C
a
s
p
e
r
F
e
ilb
e
r
g
Casper Feilberg
Afhandlingen er en empirisk undersøgelse af psykologistuderendes D
a
tilegnelse af en psykologisk og videnskabelig habitus ved psykologi- n
studierne på Roskilde Universitet og Aalborg Universitet. Teoretisk n
e
bygger afhandlingen på den eksistentielle fænomenologi (Merleau- l
s
Ponty), samt perspektiver fra psykoanalysen (Bion) og kritisk teori en - e
(Habermas, Negt). a n
f p
Der peges på, at studerende i psykologi står over for en dobbelt e h
udfordring. De skal både have en sans for de praktiske fænomener n p .d.-
’bag’ teorien og metoden ved at trække på egen livsverden, OG de s a
y f
skal lære at undersøge sagen via relevant teori, empiri og metode på k h
o a
en analytisk og selvrefleksiv måde for at forstå dem bedre og for at l n
o d
kunne intervenere i feltet. gi lin
Afhandlingen er et bidrag til debatten omkring, hvad målet med sk g
en universitetsuddannelse mere generelt skal forstås som. Der argu- o fr
g a
menteres for, at en universitetsuddannelses kvalitet må forstås ud v P
fra, i hvilken grad den er i stand til at understøtte de studerendes ide h.d
tilegnelse af en faglig habitus. Habitusbegrebet fremhæves her som n .-
en måde at forstå den færdige kandidats opbyggede beredskab til at sk pro
percipere, tænke og handle på bestemte vanemæssige måder. Med ab g
dannelsesbegrebet bliver det muligt at tematisere de processer og e ra
udviklingsforløb, som er forbundet med at inkorporere en profes- lig m
m
sions habitus i sin egen habitus på en selvstændig måde. Disse dan- h e
nelsesprocesser er imidlertid både vanskelige og sårbare, og både ab t H
studerende, undervisere og studieledelsen kan derfor drage nytte af it v
u e
den præsenterede viden, således at processerne kan understøttes og s r
d
udvikling fremmes. h a
o g
s s
Ph.d.-afhandlinger fra Ph.d.-programmet Hverdagslivets Socialpsyko- p liv
logi er let redigerede afhandlinger fra ph.d.-uddannelser, der er gen- sy et
k s
nemført ved programmet. Seriens udgivelser præsenterer de enkelte o S
ph.d.’ers konkrete forskningsprojekter. lo Dannelsen af en psykologisk o
c
gi og videnskabelig habitus hos ia
Forskeruddannelsesprogrammet Hverdagslivets Socialpsykologi ind- st lp
drager de nyeste teoretiske og metodologiske diskussioner i en tvær- ud psykologistuderende syk
faglig udforskning af hverdagslivet. Hver afhandling er et teoretisk, e o
metodisk og/eller empirisk pionerarbejde i udfoldelsen af dette forsk- re lo
n g
ningsfelt. d i
e
ISBN 978-87-91387-75-3
Dannelsen af en psykologisk
og videnskabelig habitus hos
psykologistuderende

Casper Feilberg

Feilberg, C. (2014). Dannelsen af en psykologisk og videnskabelig
habitus hos psykologistuderende. Ph.d. afhandling ved Ph.d.-
programmet Hverdagslivets Socialpsykologi, Institut for
Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde
Universitet. Publiceret på www.livsverden.dk/feilberg
Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for:

Forum for eksistentiel fænomenologi

Forummet er et tværdisciplinært netværk af praktikere og forskere,
som anvender eksistentiel-fænomenologisk grundlagsteori i deres
arbejde, og som publicerer om dette. Forummet er grundlagt i 2010.

English:
This publication is downloaded from www.livsverden.dk – the
home page of The Danish Society for Existential Phenomenology. The So-
ciety consists of an interdisciplinary group of practitioners and re-
searchers who make use of existential phenomenological theory in
their work and who publish articles and books about it. The Society
was founded in 2010.
Casper Feilberg
Dannelsen af en psykologisk og videnskabelig habitus hos psykologistuderende

En udgivelse i serien Afhandlinger fra Ph.d.-programmet Hverdagslivets Socialpsykologi,
Roskilde Universitet

1. udgave 2014

© Ph.d.-programmet Hverdagslivets Socialpsykologi og forfatteren

Omslag: Vibeke Lihn
Sats: Forfatteren
Tryk: Kopicentralen, RUC

Forhandles hos RUC-Bogladen/Samfundslitteratur
E-mail: [email protected]

ISBN: 978-87-91387-75-3

Udgivet af:
Ph.d.-programmet Hverdagslivets Socialpsykologi
Roskilde Universitet
Bygning 30E.1, Postboks 260
4000 Roskilde
E-mail: [email protected]
www.ruc.dk/forskning/phd-uddannelse/phd-skoler-og-
forskeruddannelsesprogrammer/phd-skolen-for-livslang-laering-og-hverdagslivets-
socialpsykologi/phd-programmet-hverdagslivets-socialpsykologi/

Alle rettigheder forbeholdes.
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale
med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.
Ph.d.-programmets forord
En ph.d.-afhandling er et ‘svendestykke’, som viser at forfatteren har ”gen-
nemført et selvstændigt forskningsarbejde under vejledning” - som det siges i
Bekendtgørelsen om forskeruddannelse. Det er dette svendestykke der her-
med publiceres. Ph.d.-afhandlingerne er også at betragte som videnskabelige
udviklingsarbejder, som yder deres bidrag til at aftegne det nye forsk-
ningsområde: Forskning i hverdagslivets socialpsykologi. Forskeruddannel-
sesprogrammet Hverdagslivets Socialpsykologi gennemfører forskeruddan-
nelse i teoretiske og metodologiske tilgange til udforskning og forståelse af
menneskers hverdagsliv. Programmet bygger på en tværvidenskabelig udvik-
ling af teori, viden og metode med særlig udspring i socialpsykologiske pro-
blemstillinger, der knytter sig til relationen mellem individ og samfund og
menneskers sociale hverdagsliv. Programmet udmærker sig på den måde ved
en problemorienteret og tværvidenskabelig tilgang til socialpsykologiske
spørgsmål i bred forstand.
Den her foreliggende afhandling er en empirisk undersøgelse af psykolo-
gistuderendes tilegnelse af en psykologiske og videnskabelig habitus ved psy-
kologistudierne på RUC og AAU. Afhandlingen er inddelt i teoretiske kapit-
ler (1-5) og empiriske kapitler (6-7) samt diskussion og konklusion (8 & 9).
I indledningen problematiseres aktuelle forventninger om universitetsud-
dannelsernes arbejdsmarkedsrelevans, og i stedet rejses og diskuteres spørgs-
målet, hvad er målet med en universitetsuddannelse, og hvad kan man forstå
som kvalitet i en uddannelse. Habitus-begrebet fremhæves her som en måde
at forstå den færdige kandidats opbyggede beredskab til at percipere, tænke
og handle på bestemte vanemæssige måder, som er karakteristiske for hele
professionen (her som psykolog, men også som læge osv.), og dannelsesbe-
grebet anvendes til at beskrive de dannelsesprocesser, som er forbundet med
at inkorporere en professions habitus i sin egen på en selvstændig måde. Af-
handlingens problemformulering lyder derfor: hvordan dannes en psykologisk og
videnskabelig habitus hos psykologistuderende?
I kapitel 2 præsenteres den eksistentielle fænomenologi i forlængelse af
Merleau-Ponty, hvilket udgør afhandlingens grundlagsteori. Der gøres rede
for eksistentiel fænomenologi, dels som en forståelse af mennesket i dets
umiddelbare – såvel som reflekterede og selvforstående – relation til livsver-
den, og dels som en metodologisk og erkendelsesteoretisk position, der kon-
struktivt fortolker denne levede erfaring og kritisk dekonstruerer konventio-
nelle forestillinger om den. Eksistentiel fænomenologi fremskrives dermed
som en position, der indoptager det bedste fra Husserl, Heidegger, Merleau-
Ponty, Gadamer og Ricoeurs arbejder, hvormed der pointeres en sammen-
hæng mellem fænomenologi og hermeneutik.
Kapitel 3 & 5 applicerer grundlagsteorikapitlets ontologiske og epistemo-
logiske principper i forhold til kvalitativ metode og det empiriske forsknings-
design, og præsenterer hermed en sammenhængende eksistentiel-fænomeno-
logisk tilgang til udførelsen af kvalitative empiriske undersøgelser med obser-
vation, interview og gruppeinterview samt dokumentanalyse.
Den eksistentiel-fænomenologiske grundlagsteori afspejles også i be-
grebssætningen af, hvad der kan forstås ved dannelsen af en psykologisk og
videnskabelig habitus (kapitel 4). Denne begrebssætning trækker på eksistenti-
el fænomenologi (Gadamer, Merleau-Ponty), kritisk teori (Habermas, Negt)
samt psykoanalyse (Bion). Det er en central pointe, at problemstillingens
kompleksitet gør det påkrævet at undersøge studerendes dannelse af en faglig
habitus med bidrag fra flere teoritraditioner, som dog alle sættes i forhold til
afhandlingens eksistentiel-fænomenologiske grundlagsteori. Modsat en eklek-
tisk tilgang, argumenterer Feilberg altså for at forstå den eksistentiel-fæno-
menologiske grundlagsteori som en samtidig rummelig og klart defineret
menneskeforståelse, som de indragede teoretiske begreber må forstås inden
for. Nærmere bestemt drejer det sig om Bourdieus begreb om habitus, Ga-
damers dannelsesbegreb, Merleau-Pontys begreb om eksistentielt drama,
Negts eksemplariske princip, Habermas begreb om erkendelsesinteresser
samt Bions begreber omkring udviklingen af tænkning, samt måder denne
kan hæmmes på.
I kapitel 4s sammenfatning forstås den psykologiske habitus som en særlig
kropslig sans, mens en videnskabelig habitus er kendetegnet ved en særlig
måde at gå til et forskningsspørgsmål eller en problemstilling på, som er knyt-
tet til at bruge psykologisk teori og metode ud fra en reflekteret selvforståelse.
En dannet psykologisk og videnskabelig habitus er således kendetegnet ved
en veksling mellem sans for fænomenet eller problemstillingen og en viden-
skabelig udforskning af den på en selvstændig og relevant måde i lyset af en
tilstræbt helhedstænkende tilgang. Den både psykologiske og videnskabelige
habitus operationaliseres som karakteriseret ved et beredskab til ’at kunne bruge
sig selv via psykologisk teori og metode til at forstå andre og verden på en kvalificeret, selv-
refleksiv (selvkritisk), selvstændig og sikker måde’ (afsnit 4.6.4). Denne habitus viser
sig som en baggrundsforståelse, ved hvilken det er muligt at identificere stu-
derendes dannelsesprocesser. Afhandlingen kan samtidig læses som et argu-
menteret bidrag til debatten omkring målet med en universitetsuddannelse, da
Feilberg fremhæver, hvordan en universitetsuddannelses kvalitet må forstås
ud fra, i hvilken grad den er i stand til at understøtte de studerendes tilegnelse
af faglig og videnskabelig habitus.
De empiriske undersøgelser (kapitel 6-7) koncentrer sig netop om at be-
skrive disse dannelsesprocesser hos studerende og de udfordringer og forhin-
dringer, som tilegnelsen af en faglig habitus stiller de studerende over for. Et
særligt omdrejningspunkt i afhandlingens empiriske undersøgelser er de stu-
derendes projektforløb, da Feilberg antager og finder, at netop projekt- og
gruppeorganiseringen kan skabe optimale rammer for de psykologistuderen-
des dannelse af aspekter af en psykologisk og videnskabelig habitus. De empi-
riske afsnit rummer fx eksempler på, at studerende inspireres af rollemodeller,
at de engagerer sig i uddannelsen på en måde, hvor deres fordom-
me/forforståelser bliver sat i spil og udfordret som led i uddannelsen. Et gen-
nemgående tema i analyserne af de studerendes dannelsesprocesser er det ek-
sistentielle drama, der udspiller sig i mødet med faglige interesser og udfor-
dringer, individuelt og i relationerne til andre i fx projektgruppen. For at
projekt- og gruppeorganiseringen kan give optimale rammer for de studeren-
des dannelsesprocesser, er det samtidigt nødvendigt med en særlig forståelse
hos vejledere og studerende; det er en sårbar proces som må understøttes af
vejlederens indsigt og ud fra en forståelse for de kræfter der sættes i spil. En
central pointe er, at dannelsen af den psykologiske habitus er et implicit om-
råde ved den formelle uddannelse, på trods af at det følelsesmæssige arbejde,
der ligger i udviklingen af den psykologiske habitus, har en tæt indvirkning på
udviklingen af den videnskabelige habitus.
Afhandlingens repræsenterer et meget grundigt, ambitiøst og værdifuldt
arbejde. Afhandlingens omfang er usædvanligt for en ph.d.-afhandling, og det
er næppe forkert at sige, at den store teoridel ikke blot skal opfattes som
grundlaget for den empiriske undersøgelse, men også kan læses som et selv-
stændigt teoribidrag, der kan stå alene uafhængigt af den empiriske undersø-
gelse.

Birgitte Elle og Kurt Dauer Keller
Forord

Tak til Birgitte Elle, Kurt Dauer Keller og Mette Thuesen (ph.d. kollega) for
mange udbytterige diskussioner; oplevelsen af jeres faglige habitus har været
vigtig for mit forsøg på at inkorporere aspekter af hhv. den kritisk teorietiske,
eksistentiel-fænomenologiske og den psykoanalytiske ’stil’ (Merleau-Ponty) i
min egen habitus samt i denne afhandling.
Som ph.d. studerende har jeg været helt afhængig af at blive udfordret og
hjulpet videre af andre forskeres konstruktive diskussion af mit arbejde: Peter
Kemp og Birger Steen Nielsen (WIP, 2011), Bent Rosenbaum og Bjarne Sode
Funch (WIP, 2013), Niels Warring, Søren Dupont, vejledere ved ph.d. pro-
grammet Hverdagslivets Socialpsykologi (Charlotte, Bjarne, Erik), deltagere i
ph.d. fænomenologigruppen på RUC (Suna, Thomas, Vibeke, Johannes, Car-
sten, Anne-Merete) samt deltagere ved Forum for eksistentiel fænomenologis
tekstfeedbackseminarer (John, Torben, Peter, Mogens, Kenneth, Bjarne, Lars,
Michael, Sune, Anders).
Endelig kræver alle vanskelige arbejdsprocesser et rum, hvor de udfordrin-
ger og tilhørende følelser kan blive luftet og vendt; tak for de betydningsfulde
snakke i ph.d. psykologigruppen på RUC (Peter, Niklas, Pernille, Sine), ph.d.
kollegaerne på PAES (Suna og Thomas) samt ph.d. kollegaerne på AAU
(Mette og Lena).

Tak til alle deltagende studerende, som har stillet sig til rådighed ud fra en
fælles nysgerrighed på de erfaringer og processer, som er forbundet med livet
som psykologistuderende. Tak også til de vejledere, som har givet mig adgang
til vejledningsmøder og eksamenssituationer. Takket være jeres hjælp kan vi
forhåbentlig blive klogere på de betydningsfulde processer, som er forbundet
med studerendes tilegnelse af en psykologisk og videnskabelig habitus.

Tak til familie og venner for jeres støtte; tak for at holde mig ud i de stressede
perioder og for at sige stop, når det blev for meget. En særlig tak til min mor
for at læse korrektur på hele afhandlingen. Men først og sidst vil jeg takke
min kone Signe, som har været vidne til og bagstopper for mit mentale fravær
i alt for lang en periode. Tak for at stå mig bi under denne afsindige proces!

Klarup, 7. maj 2014.
Indholdsfortegnelse – Oversigtsform

1 Indledning ....................................................................................... 1
2 Eksistentiel fænomenologi som grundlagsteori ........................... 13
2.1 Behovet for en ekspliciteret grundlagsteori ....................................... 13
2.2 Introduktion til fænomenologien og den
eksistentielle fænomenologi ................................................................. 17
2.3 Den eksistentielle fænomenologi: projektets grundlagsteori .......... 19
3 Metodologiske overvejelser omkring de kvalitative metoder ....... 62
3.1 Kriterier for solid kvalitativ forskning (videnskabelighed) ............. 63
3.2 Opsummering af de metodologiske overvejelser ............................. 70
4 Begrebssætning af feltet og forudantagelser ................................ 72
4.1 Introduktion til de to felter, psykologistudierne på
Roskilde Universitet og Aalborg Universitet .................................... 73
4.2 Eksistentiel-fænomenologiske begreber ............................................ 81
4.3 Habermas: kritisk teoretisk analyse af videnskabelighed...............130
4.4 Bion: psykoanalytisk perspektiv på erkendelsernes baggrund ......161
4.5 Forudantagelser og videreudviklinger i forhold til
undersøgelsens problemstilling .........................................................232
4.6 Sammenfatning af afhandlingens opfattelse af en
dannet psykologisk og videnskabelig habitus..................................246
5 Valg af forskningsdesign ............................................................. 279
5.1 Om forskningsdesign ..........................................................................279
5.2 Forskningsprojektets emne og problemstilling,
forskningsformål og forskningsspørgsmål ......................................285
5.3 De empiriske undersøgelser ...............................................................300
5.4 Refleksioner over de anvendte metoder ved de empiriske
undersøgelser .......................................................................................306
5.5 Delkonklusion på forskningsdesignet ..............................................325
6 Empiriske resultater fra Roskilde Universitet ............................. 327
6.1 Rose, Bachelormodul studerende, RUC ..........................................328
6.2 Rikke, Kandidatstuderende, RUC .....................................................377
7 Empiriske resultater fra Aalborg Universitet .............................. 471
7.1 Undersøgelse 1: casestudie af studerendes
uddannelsesforløb over tid ................................................................471
7.2 Undersøgelse 2: Gruppeinterview efter eget
projektvejledningsforløb ....................................................................486
7.3 Undersøgelse 3: Udvalgte studerende ..............................................496
8 Diskussion af de empiriske resultater ........................................ 536
8.1 a) Hvad der antænder, understøtter og hæmmer
dannelsesprocesser ..............................................................................537
8.2 b) Tilegnelsen af træk ved en psykologisk habitus .........................544
8.3 c) Tilegnelsen af træk ved en videnskabelig habitus ......................550
8.4 d) Tilegnelsen af træk ved en dannet psykologisk og
videnskabelig habitus ..........................................................................561
8.5 E) Fremadrettede spørgsmål og diskussioner ................................568
9 Konklusion .................................................................................. 569
10 Referenceliste .............................................................................. 575

Resumé af afhandlingen
Summary in English
Indholdsfortegnelse – Komplet liste
Resumé af afhandlingen
Summary in English

1 Indledning .......................................................................................... 1
2 Eksistentiel fænomenologi som grundlagsteori .............................. 13
2.1 Behovet for en ekspliciteret grundlagsteori ................................................. 13
2.2 Introduktion til fænomenologien og den eksistentielle fænomenologi... 17
2.3 Den eksistentielle fænomenologi: projektets grundlagsteori .................... 19
2.3.1 Den eksistentielle fænomenologis hermeneutiske dimensioner ......... 31
2.3.1.1 Dastur: den altid allerede hermeneutiske fænomenologi hos
Heidegger og Merleau-Ponty ................................................................ 32
2.3.1.2 Heideggers fænomenologiske klarificeringer ...................................... 35
2.3.1.3 Grundlagsteoretiske bidrag fra Gadamers filosofiske hermeneutik ... 38
2.3.1.3.1 Erkendelsesteoretiske implikationer: Hvordan udvikles vores
forforståelse via forskning? ............................................................. 49
2.3.1.4 Grundlagsteoretiske bidrag fra Ricoeurs hermeneutiske
fænomenologi .......................................................................................... 52
3 Metodologiske overvejelser omkring de anvendte kvalitative metoder ... 62
3.1 Kriterier for solid kvalitativ forskning (videnskabelighed) ....................... 63
3.2 Opsummering af de metodologiske overvejelser ....................................... 70
4 Begrebssætning af feltet og forudantagelser .................................... 72
4.1 Introduktion til de to felter, psykologistudierne på Roskilde
Universitet og Aalborg Universitet ............................................................... 73
4.2 Eksistentiel-fænomenologiske begreber ...................................................... 81
4.2.1 Habitus-begrebet hos Bourdieu og i fænomenologien ........................ 81
4.2.1.1 Bourdieus habitusbegreb ....................................................................... 82
4.2.1.2 Præcisering af projektets anvendelse af habitusbegrebet ................. 86
4.2.2 Dannelsesbegrebet hos Gadamer............................................................ 92
4.2.2.1 Dannelse og universitetsuddannelse .................................................... 92
4.2.2.2 Gadamer og dannelsesbegrebet ............................................................ 93
4.2.2.3 Opsummering af dannelsesbegrebets udlægning i afhandlingen ..102
4.2.3 Centrale begreber for dannelsen af en psykologisk og
videnskabelig habitus ...............................................................................104
4.2.3.1 Mimesis i forhold til udviklingen af en habitus ................................105
4.2.3.2 Aha-oplevelse og ny erkendelse..........................................................108