CBS Evaluering og Akkreditering Michael Møller Nielsen Undersøgelse af studieresultater for bachelorstuderende ved CBS – herunder frafald, studieforsinkelse og karakterer ved 1. årsprøve Baseret på 1. års studerende 2009/2010 Hovedrapport 21. september 2012 INDHOLD Kapitel 1. Undersøgelses formål og datagrundlag 4 1.1. Undersøgelsens formål 4 1.2. Undersøgelsens datagrundlag 6 1.3. Rapportens opbygning 9 Kapitel 2. De studerendes studiemæssige status efter 2 års studie 12 2.1. Samlet studiestatus for alle og for dem, der har svaret på spørgeskemaet. 12 2.2. Samlet studiestatus fordelt på studieretninger 15 Kapitel 3. Tidspunkt for de studerendes frafald 26 Kapitel 4. Køn 33 4.1. Kønsfordelingen på bacheloruddannelserne på CBS. 33 4.2. Kønsbetinget frafald og studieforsinkelse på bacheloruddannelserne på CBS. 35 4.4. Kønsbetinget besvarelse af spørgeskemaundersøgelsen. 37 Kapitel 5. Alder 38 5.1. Aldersfordelingen på bachelorstudierne på CBS. 38 5.2. Alderens betydning for de studerendes gennemførelse af studiet 40 5.3. Alderens betydning for frafald og frafaldsovervejelser 43 Kapitel 6. Karakterkvotient fra adgangsgivende uddannelse 44 6.1. Karakterer fra adgangsgivende uddannelse fordelt på studieretninger 44 6.2. Karakterer fra adgangsgivende uddannelse på de enkelte studier 45 6.3. Karakterer fra adgangsgivende uddannelse og studiestatus 48 6.4. Alder og karakterkvotient som forklaring på frafald og forsinkelse 50 6.5. Sammenhæng mellem karakterer fra adgangsgivende uddannelse og frafald/forsinkelse på studieretninger 55 6.6. Karakterkvotient og frafald/forsinkelse på de enkelte studier 57 6.7. Sammenhæng mellem karakterkvotient og frafald/forsinkelse fordelt på alder ved indskrivning og studietype 64 Kapitel 7. Opnåede karakterer ved 1. årsprøve 68 7.1. Karakterer ved 1. årsprøve fordelt på uddannelsesretninger 68 7.2. Karaktersammenhæng mellem adgangsgivende uddannelse og 1. årsprøve 69 7.3. Korrektion af studiernes eksamenskarakter for forskelle i adgangskvotient 70 7.4. Eksamenskarakter ved 1 årsprøve på de enkelte studier 72 7.5. Eksamenskarakter og køn 79 7.6. Eksamenskarakter og alder 81 7.7. Eksamenskarakter, alder og kvotient fra adgangsgivende uddannelse 84 7.8. Eksamenskarakter i forhold til både køn og alder og karakterkvotient fra adgangsgivende eksamen 88 7.9. Eksamenskarakter i forhold studiestatus 93 2 Kapitel 8. Ekstra baggrundsvariable fra spørgeskemaundersøgelsen 96 8.1. Tidligere studieerfaringer 96 8.2. Kulturel og sproglig baggrund 99 Kapital 9. Den studerendes tilfredshed med sin uddannelse 102 9.1. Tilfredshed med studiemæssige aspekter og frafald 102 9.2. Tilfredshed med studiemæssige aspekter og studieforsinkelse 110 9.3. Tilfredshed med studiemæssige aspekter og resultater ved 1. årsprøve 112 Kapital 10. Hvordan er den studerende kommet i gang med studiet 120 10.1. Hvordan er man kommet i gang med studiet og frafald/studieforsinkelse 120 10.2. Vurdering af, hvordan man er kommet i gang med studiet og 1. års karakter 133 10.3. Sammenfatning: Betydning af de studerendes vurdering af, hvordan de er kommet i gang med studiet 136 Kapital 11. De studerendes engagement i aktiviteter på CBS ud over undervisning 137 11.1. Definition af aktivitetsgrupper 137 11.2. Frafald og studieforsinkelse blandt aktivitetsgrupperne 139 11.3. Eksamensresultater ved 1. årsprøve blandt aktivitetsgrupperne 147 11.4. Sammenfatning: Betydning af de studerendes aktiviteter på CBS ud over deltagelse i skemalagt undervisning 149 Kapitel 12. Fremmøde til undervisningen på 1. semester 150 12.1. Definition af studentergrupper på grundlag af deres fremmøde til undervisningen 150 12.2. Frafald og studieforsinkelse blandt fremmødegrupper 151 12.3. Fremmødegrupper og karakter ved 1. årsprøve 153 12.4. Sammenfatning: Betydning af de studerendes fremmøde til skemalagt undervisning 155 Kapitel 13. Årsager til at overveje frafald og studiestatus 156 Kapitel 14. Årsager til ikke at være faldet fra trods overvejelser og studiestatus 160 3 Kapitel 1. Undersøgelses formål og datagrundlag 1.1. Undersøgelsens formål I december 2008 og igen i december 2009 gennemførtes en evaluering af den (dengang) nystartede mentorordning for alle 1. års studerende. Således fik samtlige 1. års studerende tilsendt en e‐mail med et link til et spørgeskema, som omhandlede de studerendes studiestart og deres kendskab til og brug af mentorordning. Et væsentligt tema i evalueringen var at undersøge ordningens effekt på de studerende frafald fra /fastholdelse på studiet. De studerende besvarede derfor også en række spørgsmål om hvorvidt – og i givet fald hvorfor – de har overvejet frafald fra studiet. Desuden har de studerende svaret på en række spørgsmål om deres oplevelse af deres 1. halve år på studiet, herunder deres tilfredshed med studiet og deres oplevelse af deres egen studiesituation (om de føler sig fagligt og socialt med). Mentorevalueringerne rummer således også betydelig information om en stor studentergruppes oplevelse af deres studiestart og overvejelser om at stoppe på studiet. Disse data ligger allerede til grund for rapporten ”Evaluering af Mentorordningen 2009/2010 – Med særligt henblik på en analyse af studieadfærd og overvejelser om studiefrafald”, 18. august 2010. CBS Evaluering og Akkreditering har imidlertid også set en oplagt mulighed i at videreføre denne analyse ved at samkøre data fra mentorevalueringen i 2009 med matrikeldata fra september 2011 for den pågældende population, som altså påbegyndte et bachelorstudium på CBS i 2009 og således for de flestes vedkommende havde afsluttet 2. år i 2011. Data fra matriklen indeholder oplysninger om, hvem der rent faktisk er faldet fra studiet og hvilke studieresultater, den studerende har opnået på 1. år, samt hvor mange ECTS den studerende har optjent. Desuden indeholder matriklen en række baggrundsoplysninger om køn, alder og den studerendes karakterkvotient fra adgangsgivende uddannelse. Analyser Det samlede datamateriale vil danner grundlag for analyser af: 1. En samlet matrikelbaseret analyse af frafald: frafald på de enkelte uddannelser opdelt på køn, alder, adgangsgivende eksamen og eksamenskvotient. Desuden ses på studieforsinkelse og opnåede studieresultater på uddannelserne i løbet af 1. år. 2. Analyse af sammenhæng mellem opnåede studieresultater og ”baggrundsvariable” (køn, alder og eksamenskvotient fra adgangsgivende uddannelse). 3. Analyse af hvem der har svaret og hvem der ikke har svaret på mentorevalueringen. (Bl.a.: Er frafald underrepræsenteret i den population, der har besvaret evalueringsskemaet?) 4. Nok så interessant, og vel også det mest fornyende i forhold til, hvad der i øvrigt er lavet af frafaldsanalyser, er at sammenholde de studerendes vurdering af deres studie og deres studiesituation efter ½ års studier med deres faktiske frafald og opnåede studieresultater på 1. år. Ikke mindst har det haft interesse at undersøge, hvordan det er gået de studerende, der efter ½ års studier overvejede at falde fra, og om der er særlige årsager til frafaldsovervejelserne, der i særlig grad fører til, at de studerende rent faktisk falder fra. Det unikke ved denne analyse, er, at vi ligger 4 inde med en række spørgeskemadata om de studerendes oplevelse af deres studie, deres studiesituation og eventuelle overvejelser om frafald før de har truffet en (endelig) beslutning. Normalt gennemføres undersøgelser af frafald efter de studerende har truffet den endelige beslutning. Sidstnævnte metode rummer i forhold til denne analyse især 2 svagheder: 1) For det første er der erfaringsmæssigt svært at få frafaldne studerende til at besvare spørgeskemaer om deres frafald (og årsager til dette); og 2) der er en betydelig risiko for en ikke ringe grad af efter‐ rationalisering i de svar, som frafaldne studerende afgiver, når de er ophørt. 5 1.2. Undersøgelsens datagrundlag Datagrundlaget for undersøgelsen tager udgangspunkt i udsendelsen af invitationer til deltagelse i en spørgeskemaundersøgelse vedr. den etablerede mentorordning for alle 1. års bachelorstuderende på CBS i december 2009. Invitationerne blev udsendt til alle, der pr. 1. december 2009 var tilmeldt 1. studieår på et af bachelorstudierne på CBS. I alt udsendtes e‐mail invitationer til deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen til 2378 studerende. Af disse besvarede 842 skemaet, svarende til en svarprocent på 35,4 %. Til hver udsendt invitation er den studerendes email‐adresse tilknyttet, hvilket muliggør identifikation af den enkelte besvarelse. Desværre blev udsendelsen af skemaerne til studerende på BSc.IBP i første omgang udsendt ”anonymiseret”, sådan at det ikke har været muligt at finde tilbage til dem, der har svaret. I alt 14 nåede at besvare spørgeskemaet anonymt, inden problemet blev opdaget, og der blev foretaget en ny udsendelse til alle studerende på BSc.IBP. Filen fra spørgeskemaudsendelsen indeholder således poster med 2378 emailadresser, svarende til det antal studerende, der er inviteret til at besvare spørgeskemaet, samt 14 anonyme svar. I alt indeholder filen således 2392 poster. Heraf er 828 besvarelser, hvor respondenten er identificeret, samt 14 besvarelser, hvor respondenten ikke kan identificeres. For de studerende, der har svaret, indeholder filen deres svar på spørgeskemaet (Bilag 1.). Foruden spørgsmål om den etablerede mentorordning blev der bl.a. spurgt om (1) den studerendes studieindsats (fremmøde til undervisningen), (2) hvordan den studerende følte sig tilrette på studiet (i forhold til det faglige, i forhold til at have en god arbejdsrytme og i forhold til medstuderende) (3) den studerendes deltagelse i aktiviteter på CBS ud over det snævert studiemæssige (4) den studerendes eventuelle overvejelser om at holde op, og i givet fald, hvad årsagen hertil har været, og hvad årsagen er til, at den studerende ikke er holdt op. I september 2011 indhentedes oplysninger om studiestatus og andre matrikeloplysninger for disse studerende. Disse oplysninger er: ‐ Studie ‐ Køn ‐ Alder ved indskrivning ‐ Optagelsesår ‐ Antal opnåede ECTS (frem til 1. september 2011) ‐ Hvis den studerende er ophørt, oplyses dato for ophør og årsag (evt. oplyst af den studerende) ‐ Karakterkvotienten fra adgangsgivende uddannelse (hvis oplyst) ‐ Karakterkvotienten ved 1. årsprøve på CBS. I alt er der modtaget 2379 poster fra matriklen. Heraf optræder 11 studerende 2 gange, fordi de har skiftet studie. 2 af disse er senere ophørt, og er derfor kategoriseres som frafaldet, mens 9 fortsat er studieaktive (på et nyt CBS studie). Disse 9 er kategoriseret som studieaktive og tilskrevet de ETCS‐point, de er godskrevet for på deres nye studium. Antallet af ”matrikelposter” er herefter reduceret med antallet af de 11 dobbeltregistreringer, hvorefter filen med matrikeloplysninger er reduceres til 2368. Disse er herefter flettet ind i filen fra spørgeskemaundersøgelsen med basis i den studerendes email‐adresse som fælles flettenøgle. På denne måde tilføjes matrikeldata til de data, som forelå fra spørgeskemaundersøgelsen. 6 Ved sammenfletningen af de to filer er matrikeldata blevet tilføjet 2361 poster fra spørgeskemaunder‐ søgelsen. Der er således (2368 – 2361=) 7 studerende, som indgår i filen fra matriklen, som ikke har fået tilsendt en invitation til spørgeskemaundersøgelsen. Tilsvarende er der (2378‐2361=) 17 studerende, der har fået tilsendt en invitation til deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen, som ikke er med i matriklen. Betragtes tabel 1.2.1 nedenfor, ses ved at sammenligne ”populationen pr. 1 december” med ”antal ’mach’ mellem matrikel og udsendelsesliste” for det første, at der er flere ”mach” på HA‐kom og BSc.IB end der er udsendelser. Det skyldes, at 1 studerende på HA‐kom har fået en invitation til at evaluere Mentorordnin‐ gen på HA‐jur, og 2 studerende på BSc.IB har fået en invitation til at evaluere mentorordningen på hhv. HA‐ jur og BSc.IBP. Det er ikke umiddelbart klart, hvorfor dette har været tilfældet. Der har muligvis været tale om en registreringsfejl i email listerne ved spørgeskemaets udsendelse. Disse studerende er i rapportens analyser rubriceret under den uddannelse, de ifølge matriklen er tilmeldt. Ellers fremgår det ved sammen‐ ligningen, når der tages højde for ovenstående, at de 17, der mangler i matriklen i forhold til udsendelses‐ listen, fordeler sig med 3 på HA‐almen, 3 på HA‐jur, 1 på HA‐mat, 1 på BSc.IBP, 1 på BSc.soc, 1 på BSc.sem, 1 på BSc.BLC, 1 på BA IM, 2 på BA IVK og 3 på BA IMK. Tabel 1.2.1 Antal studerendes i spørgeskemafilen og filen fra matriklen Population pr. 1. Antal besvarelser Antal i matriklen Antal ”mach” Heraf i matriklen, Svarprocent december mellem matrikel som har svaret (antal udsendte og spørgeskema‐ udsendelsesliste invitationer: Udsendelsesliste) HA almen 557 186 555 554 186 33,3 HA IT 95 16 95 95 16 16,8 HA Jur 210 64 205 205 64 30,5 HA Mat 81 30 80 80 30 37,0 HA Kom 148 49 148 149 49 33,1 HA Psyk 132 45 132 132 45 34,1 HA fil 83 36 83 83 36 43,4 HA Kombi i alt 749 240 744 744 240 32,0 BSc IBP 109 46 107 107 32 42,2 BSc IB 120 55 122 122 55 45,8 BSC Soc 59 23 58 58 23 39,0 BSc SEM 100 31 99 99 31 31,0 BSc BLC 135 41 135 134 41 30,4 BA IM 59 17 59 58 17 28,8 ASP 37 7 38 37 7 18,9 IBA i alt 619 220 618 615 206 35,5 IVK 191 76 190 189 76 39,8 IMK 186 72 185 183 71 38,7 EOK 76 48 76 76 48 63,2 BA i alt 453 196 451 448 195 43,3 Total 2378 842 2368 2361 827 35,4 Endvidere fremgår det ved at sammenligne ”antal i matriklen” med ”antal ’mach’ mellem matrikel og udsendelsesliste”, at de 7, der er med i matriklen, men som ikke har fået en invitation til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen, fordeler sig med 1 på hvert af studierne: HA‐almen, BSc.BLC, BA IM, ASP og BA IVK samt 2 på BA IMK. Samlet set er det manglende ”mach” helt marginalt og ikke betydningsfuldt, idet det i kun ét tilfælde berører en faktisk besvarelse (når der ses bort fra de 14 anonyme besvarelser), som ikke har kunnet identificeres i matriklen. Der er tale om en besvarelse fra en studerende på BA IMK. I alt er der således ”aktive” data i form af 2368 studerende, som var indskrevet på 1. studieår med matrikeloplysninger om deres baggrund og opnåede studieresultater. Af disse har 25 dog pr. 1. september 7 2011 bestået eksamen. Af disse 25 er 11 studerende på BSc.sem, som har fulgt det 1‐årige merit‐forløb. De øvrige er sandsynligvis studerende, der er optaget fra studier udenfor CBS med merit for dele af studiet. I forhold til analyserne af frafald og studieforsinkelse ses bort fra de studerende, der har bestået eksamen. De resterende 2343 studerende er opdelt efter deres studiestatuts. Der er oprettet 4 grupper efter deres studiestatus: (1) Dem, der er ”helt med” – dvs. dem der efter 2 år har opnået 120 ECTS. Dog er studerende på BSc.BLC kategoriseret som ”helt med”, hvis de har opnået 109 ECTS (idet stort set ingen på dette studie er registreret med mere end 109 ECTS). (2) Dem der er forsinket mindre end 1 semester, dvs. alle, der ikke er ”helt med”, og som har optjent mere end 90 ECTS. (3) Dem der er forsinket 1 semester eller mere, dvs. dem der har optjent 90 ECTS eller mindre. (4) Dem der er faldet fra. To studerende er ikke blevet kategoriseret efter deres studiestatus, da der ikke har været data herom, således at der foreligger oplysninger om de studerendes studiestatus for i alt 2366 studerende, inklusive de 25 studerende, der har bestået eksamen. Tabel 1.2.2 Antal studerende fordelt efter studiestatus i filen fra matriklen Status Forsinket Forsinket 1 mindre end semester Bestået Helt med 1 sem eller mere Frafaldet Total Total N 25 1368 260 174 539 2366 % 1,1 57,8 11,0 7,4 22,8 100,0 Som det ses af tabel 1.2.2 er 58% af alle fra matriklen ”helt med” efter 2 år, 11% var forsinket mindre end 1 semester og 7,4 var forsinket 1 semester eller mere. Endelig er næsten 23 % faldet fra (hvis man ser bort fra de 25, der har bestået, er frafaldsprocenten præcis 23 %). I forhold til besvarelserne af spørgeskemaet, er der flettet matrikeldata ind for alle respondenter bortset fra én – en studerende fra BA IMK, samt selvfølgelig de 14, der har besvaret skemaet anonymt. I alt er 827, som har besvaret spørgeskemaet, tilføjet data fra matriklen. Heraf er 4 studerende, der har bestået eksamen, og som derfor lades uden for analysen. Tilbage er 823 reelle 1. års studerende, som har besvaret spørgeskemaet, og som har fået tilføjet oplysningerne fra matriklen. Som det fremgår af tabel 1.2.3 nedenfor, er i alt 100 af dem, der har besvaret spørgeskemaet, faldet fra. 45 af disse har tilkendegivet, at de på undersøgelsestidspunktet overvejede at stoppe på studiet. Yderligere 20 tilkendegav, at de tidligere havde overvejet at stoppe, således at i alt 65 studerende, som rent faktisk er faldet fra, har tilkendegivet, at de på et tidspunkt i løbet af 1. semester har overvejet at stoppe på studiet. Tabel 1.2.3Antal studerende fordelt efter studiestatus i filen fra matriklen Status Forsinket Forsinket 1 mindre end semester Bestået Helt med 1 sem eller mere Frafaldet Total Har du på noget Ja, og jeg overvejer stadig N 72 4 10 45 131 tidspunkt / er stoppet % 55,0% 3,1% 7,6% 34,4% 100,0% overvejet at holde op på Ja, men jeg overvejer ikke N 1 96 18 6 20 141 studiet mere % ,7% 68,1% 12,8% 4,3% 14,2% 100,0% Nej N 3 413 69 35 35 555 % ,5% 74,4% 12,4% 6,3% 6,3% 100,0% Total N 4 581 91 51 100 827 % ,5% 70,3% 11,0% 6,2% 12,1% 100,0% 8 Kun 35 ud af 555 (=6,3%), som i undersøgelsen tilkendegav, at de ikke havde overvejet at stoppe, er senere faldet fra. 1.3. Rapportens opbygning Rapportens 1. del (Kapitel 2 – 7) koncentrerer sig om en analyse, der alt overvejende alene er baseret på de indhentede matrikeloplysninger. Alene ud fra matrikeloplysningerne kan de studerendes studieresultater, herunder frafald og studieforsinkelse, analyseres i lyset af de til rådighed værende baggrundsoplysninger. Fordelen ved den matrikelbaserede analyse er, at antallet af individer er stort, således at der kan analyseres rimelig dybt, uden at den statistiske sikkerhed kompromitteres. I Kapitel 2 ses således indledningsvist på det samlede frafald og studieforsinkelse, herunder hvordan frafald og studieforsinkelse er i forhold til, om de studerende har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen eller ej, og hvordan frafald og studieforsinkelse er på enkelte bachelorstudier. I kapitel 3 undersøges tidspunktet for frafald, i det der ses på, på hvilket semester de studerende, der er faldet fra, er registreret som ophørt samt hvor mange ECTS de frafaldne har optjent. I kapitel 4 ses på, i hvilken grad frafald og studieforsinkelse har forbindelsen med de studerendes køn. Kapitel 5 fokuserer på, hvordan den studerendes alder (ved indskrivning på studiet) influerer på frafald og studieforsinkelse. I kapitel 6 inddrages – som den sidste baggrundsvariabel – de studerendes karakterkvotienter fra adgangsgivende uddannelse, og der foretages en mere samlet analyse af hvordan baggrundsvariablene køn, alder og karakter fra adgangsgivende uddannelse kan bidrage til en nærmere beskrivelse af frafaldsmønstre og mønstre for studieforsinkelse. Endelig inddrages i kapitel 7 de studerendes karakterer ved 1. årsprøve, således at der i kapitlet opnås et samlet billede af, hvordan de studerendes ”studiesucces” (dvs. deres studiestatus i form af frafald eller studieforsinkelse samt deres karakterresultater ved 1. årsprøve) hænger sammen med de ovenfor skitserede baggrundsvariable. Endvidere fås et billede af karaktergivningen på de enkelte studier. I rapportens 2. del (kapitel 8 – 14) undersøgelses sammenhængen mellem de studerendes svar på spørgeskemaundersøgelsen og de studerendes senere studieresultater, herunder eventuelt frafald og studieforsinkelse. I kapitel 8 undersøges betydningen af baggrundsvariable, som ikke umiddelbart fremgår af matrikeldata. Det drejer sig for det første om, hvorvidt den studerende tidligere er faldet fra en anden videregående uddannelse og for det andet om, hvorvidt den studerende har anden kulturel baggrund end dansk. I kapitel 9 undersøges sammenhængen mellem de studerendes overordnede vurdering af en række forskellige aspekter ved den valgte uddannelse, og deres frafald og opnåede studieresultater. I kapitel 10 ses på de studerendes egen vurdering af, hvordan de er kommet i gang på studiet, og hvordan denne vurdering hænger sammen med deres frafaldssandsynlighed og senere studieresultater. Mens kapitel 10 fokuserer på de studerendes egne vurderinger af, hvordan de er ”faldet til” på studiet, ses i kapital 11 på de studerendes aktiviteter på CBS ud over deltagelse i den skemalagte undervisning. Med baggrund i en kvalitativt begrundet opdeling af de studerende på grundlag af deres oplyste aktiviteter, undersøges disse studenter‐ grupper for så vidt angår frafaldssandsynlighed og øvrige studiemeritter. I kapitel 12 undersøges studie‐ resultaterne afhængigt af de studerendes (egen angivelse af) deres fremmøde til undervisningen. I de 2 sidste kapitler ses på de studerendes egen begrundelser i forbindelse med deres eventuelle frafalds‐ overvejelser. I kapitel 13 ses således på, hvilket eksplicitte begrundelser de studerende selv giver for deres frafaldsovervejelser, og det undersøges, om der er særlige begrundelser, der fører til særligt stort faktisk 9 frafald. Endelig ses i kapitel 14 på, hvilke eksplicitte begrundelser de studerende selv angiver for, at de (endnu) ikke har gjort alvor af deres frafaldsovervejelser. Herunder undersøges det, om der er særlige begrundelser for ikke (allerede) at være stoppet, der er mere ”holdbare” end andre i den forstand, at det faktiske frafald blandt studerende, der har angivet disse begrundelser, er mindre end blandt andre studerende, der har overvejet at stoppe. Selve rapporten vil primært indeholde grafiske illustrationer til teksten og i nogle tilfælde også tabeller, hvoraf de konkrete tal vil fremgå. Hvor tabellerne ikke er bragt i selve rapporten, vil de være medtaget i Bilag B. Her vil de forskellige statiske tests og beregninger også være medtaget. 10
Description: