CBS Evaluering og Akkreditering Undersøgelse af studieresultater for bachelorstuderende ved CBS

165 Pages·2012·1.19 MB·Danish

CBS Evaluering og Akkreditering

Michael Møller Nielsen 

Undersøgelse af studieresultater for
bachelorstuderende ved CBS

– herunder frafald, studieforsinkelse og karakterer ved 1. årsprøve
Baseret på 1. års studerende
2009/2010
Hovedrapport 

21. september 2012
INDHOLD 
Kapitel 1. Undersøgelses formål og datagrundlag  4 
1.1. Undersøgelsens formål  4 
1.2. Undersøgelsens datagrundlag  6 
1.3. Rapportens opbygning  9 
Kapitel 2. De studerendes studiemæssige status efter 2 års studie  12 
2.1. Samlet studiestatus for alle og for dem, der har svaret på spørgeskemaet.  12 
2.2. Samlet studiestatus fordelt på studieretninger  15 
Kapitel 3. Tidspunkt for de studerendes frafald  26 
Kapitel 4. Køn  33 
4.1. Kønsfordelingen på bacheloruddannelserne på CBS.  33 
4.2. Kønsbetinget frafald og studieforsinkelse på bacheloruddannelserne på CBS.  35 
4.4. Kønsbetinget besvarelse af spørgeskemaundersøgelsen.  37 
Kapitel 5. Alder  38 
5.1. Aldersfordelingen på bachelorstudierne på CBS.  38 
5.2. Alderens betydning for de studerendes gennemførelse af studiet  40 
5.3. Alderens betydning for frafald og frafaldsovervejelser  43 
Kapitel 6. Karakterkvotient fra adgangsgivende uddannelse  44 
6.1. Karakterer fra adgangsgivende uddannelse fordelt på studieretninger  44 
6.2. Karakterer fra adgangsgivende uddannelse på de enkelte studier  45 
6.3. Karakterer fra adgangsgivende uddannelse og studiestatus  48 
6.4. Alder og karakterkvotient som forklaring på frafald og forsinkelse  50 
6.5. Sammenhæng mellem karakterer fra adgangsgivende uddannelse og frafald/forsinkelse på studieretninger  55 
6.6. Karakterkvotient og frafald/forsinkelse på de enkelte studier  57 
6.7. Sammenhæng mellem karakterkvotient og frafald/forsinkelse fordelt på alder ved indskrivning og studietype 64 
Kapitel 7. Opnåede karakterer ved 1. årsprøve  68 
7.1. Karakterer ved 1. årsprøve fordelt på uddannelsesretninger  68 
7.2. Karaktersammenhæng mellem adgangsgivende uddannelse og 1. årsprøve  69 
7.3. Korrektion af studiernes eksamenskarakter for forskelle i adgangskvotient  70 
7.4. Eksamenskarakter ved 1 årsprøve på de enkelte studier  72 
7.5. Eksamenskarakter og køn  79 
7.6. Eksamenskarakter og alder  81 
7.7. Eksamenskarakter, alder og kvotient fra adgangsgivende uddannelse  84 
7.8. Eksamenskarakter i forhold til både køn og alder og karakterkvotient fra adgangsgivende eksamen  88 
7.9. Eksamenskarakter i forhold studiestatus  93 

2
Kapitel 8. Ekstra baggrundsvariable fra spørgeskemaundersøgelsen  96 
8.1. Tidligere studieerfaringer  96 
8.2. Kulturel og sproglig baggrund  99 
Kapital 9. Den studerendes tilfredshed med sin uddannelse  102 
9.1. Tilfredshed med studiemæssige aspekter og frafald  102 
9.2. Tilfredshed med studiemæssige aspekter og studieforsinkelse  110 
9.3. Tilfredshed med studiemæssige aspekter og resultater ved 1. årsprøve  112 
Kapital 10. Hvordan er den studerende kommet i gang med studiet  120 
10.1. Hvordan er man kommet i gang med studiet og frafald/studieforsinkelse  120 
10.2. Vurdering af, hvordan man er kommet i gang med studiet og 1. års karakter  133 
10.3. Sammenfatning: Betydning af de studerendes vurdering af, hvordan de er kommet i gang med studiet  136 
Kapital 11. De studerendes engagement i aktiviteter på CBS ud over undervisning  137 
11.1. Definition af aktivitetsgrupper  137 
11.2. Frafald og studieforsinkelse blandt aktivitetsgrupperne  139 
11.3. Eksamensresultater ved 1. årsprøve blandt aktivitetsgrupperne  147 
11.4. Sammenfatning: Betydning af de studerendes aktiviteter på CBS ud over deltagelse i skemalagt undervisning
  149 
Kapitel 12. Fremmøde til undervisningen på 1. semester  150 
12.1. Definition af studentergrupper på grundlag af deres fremmøde til undervisningen  150 
12.2. Frafald og studieforsinkelse blandt fremmødegrupper  151 
12.3. Fremmødegrupper og karakter ved 1. årsprøve  153 
12.4. Sammenfatning: Betydning af de studerendes fremmøde til skemalagt undervisning  155 
Kapitel 13. Årsager til at overveje frafald og studiestatus  156 
Kapitel 14. Årsager til ikke at være faldet fra trods overvejelser og studiestatus  160 

3
Kapitel 1. Undersøgelses formål og datagrundlag 
1.1. Undersøgelsens formål 
I december 2008 og igen i december 2009 gennemførtes en evaluering af den (dengang) nystartede 
mentorordning for alle 1. års studerende. Således fik samtlige 1. års studerende tilsendt en e‐mail med et 
link til et spørgeskema, som omhandlede de studerendes studiestart og deres kendskab til og brug af 
mentorordning.  
Et væsentligt tema i evalueringen var at undersøge ordningens effekt på de studerende frafald fra 
/fastholdelse på studiet. De studerende besvarede derfor også en række spørgsmål om hvorvidt – og i givet 
fald hvorfor – de har overvejet frafald fra studiet. Desuden har de studerende svaret på en række 
spørgsmål om deres oplevelse af deres 1. halve år på studiet, herunder deres tilfredshed med studiet og 
deres oplevelse af deres egen studiesituation (om de føler sig fagligt og socialt med). Mentorevalueringerne 
rummer således også betydelig information om en stor studentergruppes oplevelse af deres studiestart og 
overvejelser om at stoppe på studiet. Disse data ligger allerede til grund for rapporten ”Evaluering af 
Mentorordningen 2009/2010 – Med særligt henblik på en analyse af studieadfærd og overvejelser om 
studiefrafald”, 18. august 2010.  
CBS Evaluering og Akkreditering har imidlertid også set en oplagt mulighed i at videreføre denne analyse 
ved at samkøre data fra mentorevalueringen i 2009 med matrikeldata fra september 2011 for den 
pågældende population, som altså påbegyndte et bachelorstudium på CBS i 2009 og således for de flestes 
vedkommende havde afsluttet 2. år i 2011. 
Data fra matriklen indeholder oplysninger om, hvem der rent faktisk er faldet fra studiet og hvilke 
studieresultater, den studerende har opnået på 1. år, samt hvor mange ECTS den studerende har optjent. 
Desuden indeholder matriklen en række baggrundsoplysninger om køn, alder og den studerendes 
karakterkvotient fra adgangsgivende uddannelse.   
Analyser 
Det samlede datamateriale vil danner grundlag for analyser af: 
1. En samlet matrikelbaseret analyse af frafald: frafald på de enkelte uddannelser opdelt på køn, 
alder, adgangsgivende eksamen og eksamenskvotient. Desuden ses på studieforsinkelse og 
opnåede studieresultater på uddannelserne i løbet af 1. år. 
2. Analyse af sammenhæng mellem opnåede studieresultater og ”baggrundsvariable” (køn, alder og 
eksamenskvotient fra adgangsgivende uddannelse). 
3. Analyse af hvem der har svaret og hvem der ikke har svaret på mentorevalueringen. (Bl.a.: Er 
frafald underrepræsenteret i den population, der har besvaret evalueringsskemaet?) 
4. Nok så interessant, og vel også det mest fornyende i forhold til, hvad der i øvrigt er lavet af 
frafaldsanalyser, er at sammenholde de studerendes vurdering af deres studie og deres 
studiesituation efter ½ års studier med deres faktiske frafald og opnåede studieresultater på 1. år. 
Ikke mindst har det haft interesse at undersøge, hvordan det er gået de studerende, der efter ½ års 
studier overvejede at falde fra, og om der er særlige årsager til frafaldsovervejelserne, der i særlig 
grad fører til, at de studerende rent faktisk falder fra. Det unikke ved denne analyse, er, at vi ligger 
4
inde med en række spørgeskemadata om de studerendes oplevelse af deres studie, deres 
studiesituation og eventuelle overvejelser om frafald før de har truffet en (endelig) beslutning. 
Normalt gennemføres undersøgelser af frafald efter de studerende har truffet den endelige 
beslutning. Sidstnævnte metode rummer i forhold til denne analyse især 2 svagheder: 1) For det 
første er der erfaringsmæssigt svært at få frafaldne studerende til at besvare spørgeskemaer om 
deres frafald (og årsager til dette); og 2) der er en betydelig risiko for en ikke ringe grad af efter‐
rationalisering i de svar, som frafaldne studerende afgiver, når de er ophørt.  

5
1.2. Undersøgelsens datagrundlag 
Datagrundlaget for undersøgelsen tager udgangspunkt i udsendelsen af invitationer til deltagelse i en 
spørgeskemaundersøgelse vedr. den etablerede mentorordning for alle 1. års bachelorstuderende på CBS i 
december 2009. Invitationerne blev udsendt til alle, der pr. 1. december 2009 var tilmeldt 1. studieår på et 
af bachelorstudierne på CBS. 
I alt udsendtes e‐mail invitationer til deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen til 2378 studerende.  Af disse 
besvarede 842 skemaet, svarende til en svarprocent på 35,4 %. 
Til hver udsendt invitation er den studerendes email‐adresse tilknyttet, hvilket muliggør identifikation af 
den enkelte besvarelse. Desværre blev udsendelsen af skemaerne til studerende på BSc.IBP i første omgang 
udsendt ”anonymiseret”, sådan at det ikke har været muligt at finde tilbage til dem, der har svaret. I alt 14 
nåede at besvare spørgeskemaet anonymt, inden problemet blev opdaget, og der blev foretaget en ny 
udsendelse til alle studerende på BSc.IBP. Filen fra spørgeskemaudsendelsen indeholder således poster 
med 2378 emailadresser, svarende til det antal studerende, der er inviteret til at besvare spørgeskemaet, 
samt 14 anonyme svar. I alt indeholder filen således 2392 poster. Heraf er 828 besvarelser, hvor 
respondenten er identificeret, samt 14 besvarelser, hvor respondenten ikke kan identificeres. For de 
studerende, der har svaret, indeholder filen deres svar på spørgeskemaet (Bilag 1.). Foruden spørgsmål om 
den etablerede mentorordning blev der bl.a. spurgt om (1) den studerendes studieindsats (fremmøde til 
undervisningen), (2) hvordan den studerende følte sig tilrette på studiet (i forhold til det faglige, i forhold til 
at have en god arbejdsrytme og i forhold til medstuderende) (3) den studerendes deltagelse i aktiviteter på 
CBS ud over det snævert studiemæssige (4) den studerendes eventuelle overvejelser om at holde op, og i 
givet fald, hvad årsagen hertil har været, og hvad årsagen er til, at den studerende ikke er holdt op.           
I september 2011 indhentedes oplysninger om studiestatus og andre matrikeloplysninger for disse 
studerende. Disse oplysninger er: 
‐ Studie 
‐ Køn 
‐ Alder ved indskrivning 
‐ Optagelsesår 
‐ Antal opnåede ECTS (frem til 1. september 2011) 
‐ Hvis den studerende er ophørt, oplyses dato for ophør og årsag (evt. oplyst af den studerende) 
‐ Karakterkvotienten fra adgangsgivende uddannelse (hvis oplyst) 
‐ Karakterkvotienten ved 1. årsprøve på CBS.  
I alt er der modtaget 2379 poster fra matriklen. Heraf optræder 11 studerende 2 gange, fordi de har skiftet 
studie. 2 af disse er senere ophørt, og er derfor kategoriseres som frafaldet, mens 9 fortsat er studieaktive 
(på et nyt CBS studie). Disse 9 er kategoriseret som studieaktive og tilskrevet de ETCS‐point, de er 
godskrevet for på deres nye studium. Antallet af ”matrikelposter” er herefter reduceret med antallet af de 
11 dobbeltregistreringer, hvorefter filen med matrikeloplysninger er reduceres til 2368. Disse er herefter 
flettet ind i filen fra spørgeskemaundersøgelsen med basis i den studerendes email‐adresse som fælles 
flettenøgle. På denne måde tilføjes matrikeldata til de data, som forelå fra spørgeskemaundersøgelsen. 
6
Ved sammenfletningen af de to filer er matrikeldata blevet tilføjet 2361 poster fra spørgeskemaunder‐
søgelsen. Der er således (2368 – 2361=) 7 studerende, som indgår i filen fra matriklen, som ikke har fået 
tilsendt en invitation til spørgeskemaundersøgelsen. Tilsvarende er der (2378‐2361=) 17 studerende, der 
har fået tilsendt en invitation til deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen, som ikke er med i matriklen.    
Betragtes tabel 1.2.1 nedenfor, ses ved at sammenligne ”populationen pr. 1 december” med ”antal ’mach’ 
mellem matrikel og udsendelsesliste” for det første, at der er flere ”mach” på HA‐kom og BSc.IB end der er 
udsendelser.  Det skyldes, at 1 studerende på HA‐kom har fået en invitation til at evaluere Mentorordnin‐
gen på HA‐jur, og 2 studerende på BSc.IB har fået en invitation til at evaluere mentorordningen på hhv. HA‐
jur og BSc.IBP. Det er ikke umiddelbart klart, hvorfor dette har været tilfældet. Der har muligvis været tale 
om en registreringsfejl i email listerne ved spørgeskemaets udsendelse. Disse studerende er i rapportens 
analyser rubriceret  under den uddannelse, de ifølge matriklen er tilmeldt. Ellers fremgår det ved sammen‐
ligningen, når der tages højde for ovenstående, at de 17, der mangler i matriklen i forhold til udsendelses‐
listen, fordeler sig med 3 på HA‐almen, 3 på HA‐jur, 1 på HA‐mat, 1 på BSc.IBP, 1 på BSc.soc, 1 på BSc.sem, 
1 på BSc.BLC, 1 på BA IM, 2 på BA IVK og 3 på BA IMK.            
Tabel  1.2.1  Antal studerendes i spørgeskemafilen og filen fra matriklen 
  Population pr. 1.  Antal besvarelser  Antal i matriklen  Antal ”mach”  Heraf i matriklen,  Svarprocent 
december  mellem matrikel  som har svaret 
(antal udsendte  og 
spørgeskema‐ udsendelsesliste 
invitationer: 
Udsendelsesliste) 
HA almen  557  186  555  554  186  33,3 
HA IT  95  16  95  95  16  16,8 
HA Jur  210  64  205  205  64  30,5 
HA Mat  81  30  80  80  30  37,0 
HA  Kom  148  49  148  149  49  33,1 
HA Psyk  132  45  132  132  45  34,1 
HA fil  83  36  83  83  36  43,4 
HA Kombi i alt  749  240  744  744  240  32,0 
BSc IBP  109  46  107  107  32  42,2 
BSc IB  120  55  122  122  55  45,8 
BSC Soc  59  23  58  58  23  39,0 
BSc SEM  100  31  99  99  31  31,0 
BSc BLC  135  41  135  134  41  30,4 
BA IM  59  17  59  58  17  28,8 
ASP  37  7  38  37  7  18,9 
IBA i alt  619  220  618  615  206  35,5 
IVK  191  76  190  189  76  39,8 
IMK  186  72  185  183  71  38,7 
EOK  76  48  76  76  48  63,2 
BA i alt   453  196  451  448  195  43,3 
Total  2378  842  2368  2361  827  35,4 

Endvidere fremgår det ved at sammenligne ”antal i matriklen” med ”antal ’mach’ mellem matrikel og 
udsendelsesliste”, at de 7, der er med i matriklen, men som ikke har fået en invitation til at deltage i 
spørgeskemaundersøgelsen, fordeler sig med 1 på hvert af studierne: HA‐almen, BSc.BLC, BA IM, ASP og BA 
IVK samt 2 på BA IMK. 
Samlet set er det manglende ”mach” helt marginalt og ikke betydningsfuldt, idet det i kun ét tilfælde 
berører en faktisk besvarelse (når der ses bort fra de 14 anonyme besvarelser), som ikke har kunnet 
identificeres i matriklen. Der er tale om en besvarelse fra en studerende på BA IMK.  
I alt er der således ”aktive” data i form af 2368 studerende, som var indskrevet på 1. studieår med 
matrikeloplysninger om deres baggrund og opnåede studieresultater. Af disse har 25 dog pr. 1. september 
7
2011 bestået eksamen. Af disse 25 er 11 studerende på BSc.sem, som har fulgt det 1‐årige merit‐forløb. De 
øvrige er sandsynligvis studerende, der er optaget fra studier udenfor CBS med merit for dele af studiet. I 
forhold til analyserne af frafald og studieforsinkelse ses bort fra de studerende, der har bestået eksamen.  
De resterende 2343 studerende er opdelt efter deres studiestatuts. Der er oprettet 4 grupper efter deres 
studiestatus: (1) Dem, der er ”helt med” – dvs. dem der efter 2 år har opnået 120 ECTS. Dog er studerende 
på BSc.BLC kategoriseret som ”helt med”, hvis de har opnået 109 ECTS (idet stort set ingen på dette studie 
er registreret med mere end 109 ECTS). (2) Dem der er forsinket mindre end 1 semester, dvs. alle, der ikke 
er ”helt med”, og som har optjent mere end 90 ECTS. (3) Dem der er forsinket 1 semester eller mere, dvs. 
dem der har optjent 90 ECTS eller mindre. (4) Dem der er faldet fra. 
To studerende er ikke blevet kategoriseret efter deres studiestatus, da der ikke har været data herom, 
således at der foreligger oplysninger om de studerendes studiestatus for i alt 2366 studerende, inklusive de 
25 studerende, der har bestået eksamen.  
Tabel  1.2.2 Antal studerende fordelt efter studiestatus i filen fra matriklen 
Status
Forsinket Forsinket 1
mindre end semester
Bestået Helt med 1 sem eller mere Frafaldet Total
Total N 25 1368 260 174 539 2366
% 1,1 57,8 11,0 7,4 22,8 100,0

Som det ses af tabel 1.2.2 er 58% af alle fra matriklen ”helt med” efter 2 år, 11% var forsinket mindre end 1 
semester og 7,4 var forsinket 1 semester eller mere. Endelig er næsten 23 % faldet fra (hvis man ser bort fra 
de 25, der har bestået, er frafaldsprocenten præcis 23 %). 
I forhold til besvarelserne af spørgeskemaet, er der flettet matrikeldata ind for alle respondenter bortset 
fra én – en studerende fra BA IMK, samt selvfølgelig de 14, der har besvaret skemaet anonymt. I alt er 827, 
som har besvaret spørgeskemaet, tilføjet data fra matriklen. Heraf er 4 studerende, der har bestået 
eksamen, og som derfor lades uden for analysen. Tilbage er 823 reelle 1. års studerende, som har besvaret 
spørgeskemaet, og som har fået tilføjet oplysningerne fra matriklen. 
Som det fremgår af tabel 1.2.3 nedenfor, er i alt 100 af dem, der har besvaret spørgeskemaet, faldet fra. 45 
af disse har tilkendegivet, at de på undersøgelsestidspunktet overvejede at stoppe på studiet. Yderligere 20 
tilkendegav, at de tidligere havde overvejet at stoppe, således at i alt 65 studerende, som rent faktisk er 
faldet fra, har tilkendegivet, at de på et tidspunkt i løbet af 1. semester har overvejet at stoppe på studiet. 
Tabel  1.2.3Antal studerende fordelt efter studiestatus i filen fra matriklen 
Status
Forsinket Forsinket 1
mindre end semester
Bestået Helt med 1 sem eller mere Frafaldet Total
Har du på noget Ja, og jeg overvejer stadig N 72 4 10 45 131
tidspunkt / er stoppet % 55,0% 3,1% 7,6% 34,4% 100,0%
overvejet at
holde op på Ja, men jeg overvejer ikke N 1 96 18 6 20 141
studiet mere % ,7% 68,1% 12,8% 4,3% 14,2% 100,0%
Nej N 3 413 69 35 35 555
% ,5% 74,4% 12,4% 6,3% 6,3% 100,0%
Total N 4 581 91 51 100 827
% ,5% 70,3% 11,0% 6,2% 12,1% 100,0%
8
Kun 35 ud af 555 (=6,3%), som i undersøgelsen tilkendegav, at  de ikke havde overvejet at stoppe, er senere 
faldet fra.   
1.3. Rapportens opbygning 
Rapportens 1. del (Kapitel 2 – 7) koncentrerer sig om en analyse, der alt overvejende alene er baseret på 
de indhentede matrikeloplysninger. Alene ud fra matrikeloplysningerne kan de studerendes 
studieresultater, herunder frafald og studieforsinkelse, analyseres i lyset af de til rådighed værende 
baggrundsoplysninger. Fordelen ved den matrikelbaserede analyse er, at antallet af individer er stort, 
således at der kan analyseres rimelig dybt, uden at den statistiske sikkerhed kompromitteres. 
I Kapitel 2 ses således indledningsvist på det samlede frafald og studieforsinkelse, herunder hvordan frafald 
og studieforsinkelse er i forhold til, om de studerende har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen eller ej, og 
hvordan frafald og studieforsinkelse er på enkelte bachelorstudier. I kapitel 3 undersøges tidspunktet for 
frafald, i det der ses på, på hvilket semester de studerende, der er faldet fra, er registreret som ophørt samt 
hvor mange ECTS de frafaldne har optjent. I kapitel 4 ses på, i hvilken grad frafald og studieforsinkelse har 
forbindelsen med de studerendes køn.  Kapitel 5 fokuserer på, hvordan den studerendes alder (ved 
indskrivning på studiet) influerer på frafald og studieforsinkelse. I kapitel 6 inddrages – som den sidste 
baggrundsvariabel – de studerendes karakterkvotienter fra adgangsgivende uddannelse, og der foretages 
en mere samlet analyse af hvordan baggrundsvariablene køn, alder og karakter fra adgangsgivende 
uddannelse kan bidrage til en nærmere beskrivelse af frafaldsmønstre og mønstre for studieforsinkelse. 
Endelig inddrages i kapitel 7 de studerendes karakterer ved 1. årsprøve, således at der i kapitlet opnås et 
samlet billede af, hvordan de studerendes ”studiesucces” (dvs. deres studiestatus i form af frafald eller 
studieforsinkelse samt deres karakterresultater ved 1. årsprøve) hænger sammen med de ovenfor 
skitserede baggrundsvariable. Endvidere fås et billede af karaktergivningen på de enkelte studier.  
I rapportens 2. del (kapitel 8 – 14) undersøgelses sammenhængen mellem de studerendes svar på 
spørgeskemaundersøgelsen og de studerendes senere studieresultater, herunder eventuelt frafald og 
studieforsinkelse.  
I kapitel 8 undersøges betydningen af baggrundsvariable, som ikke umiddelbart fremgår af matrikeldata. 
Det drejer sig for det første om, hvorvidt den studerende tidligere er faldet fra en anden videregående 
uddannelse og for det andet om, hvorvidt den studerende har anden kulturel baggrund end dansk. I kapitel 
9 undersøges sammenhængen mellem de studerendes overordnede vurdering af en række forskellige 
aspekter ved den valgte uddannelse, og deres frafald og opnåede studieresultater. I kapitel 10 ses på de 
studerendes egen vurdering af, hvordan de er kommet i gang på studiet, og hvordan denne vurdering 
hænger sammen med deres frafaldssandsynlighed og senere studieresultater. Mens kapitel 10 fokuserer på 
de studerendes egne vurderinger af, hvordan de er ”faldet til” på studiet, ses i kapital 11 på de studerendes 
aktiviteter på CBS ud over deltagelse i den skemalagte undervisning. Med baggrund i en kvalitativt 
begrundet opdeling af de studerende på grundlag af deres oplyste aktiviteter, undersøges disse studenter‐
grupper for så vidt angår frafaldssandsynlighed og øvrige studiemeritter. I kapitel 12 undersøges studie‐
resultaterne afhængigt af de studerendes (egen angivelse af) deres fremmøde til undervisningen. I de 2 
sidste kapitler ses på de studerendes egen begrundelser i forbindelse med deres eventuelle frafalds‐
overvejelser. I kapitel 13 ses således på, hvilket eksplicitte begrundelser de studerende selv giver for deres 
frafaldsovervejelser, og det undersøges, om der er særlige begrundelser, der  fører til særligt stort faktisk 
9
frafald. Endelig ses i kapitel 14 på, hvilke eksplicitte begrundelser de studerende selv angiver for, at de 
(endnu) ikke har gjort alvor af deres frafaldsovervejelser. Herunder undersøges det, om der er særlige 
begrundelser for ikke (allerede) at være stoppet, der er mere ”holdbare” end andre i den forstand, at det 
faktiske frafald blandt studerende, der har angivet disse begrundelser, er mindre end blandt andre 
studerende, der har overvejet at stoppe.  
Selve rapporten vil primært indeholde grafiske illustrationer til teksten og i nogle tilfælde også tabeller, 
hvoraf de konkrete tal vil fremgå. Hvor tabellerne ikke er bragt i selve rapporten, vil de være medtaget i 
Bilag B. Her vil de forskellige statiske tests og beregninger også være medtaget. 

10