børn og unges angst

24 Pages·2008·3.21 MB·Danish

nR. 22 · OKTOBER 2008 · WWW.AnGSTFOREnInGEn.dK
C)
C
nkilt (fl ickr/
e
ov
m
o: Ja
ot
F
Tema:
børn og unges angst
Angst hos børn Hjælp til mit Angstbehandling Flyveangstkursus
4 6 8 17
og unge angste barn i Australien
Redaktion: IndhOLd
Marie Särs Andersen (ansv. red.)
Claus Sersar Thomsen
Konsulent for redaktionen:
Kamma Kaspersen, cand.mag.
2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kolofon
Produktion: Rounborg Grafisk
Oplag: 2.000 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Leder
Layout: 4 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Angst hos børn og unge
61 86 75 37
6 . . . . . . . . . . . . . Hvordan hjælper jeg mit angste barn?
www.heilbunth.dk
Artikler i AngstAvisen udtrykker ikke 8 . . . . . . Behandling af børns angst i Sydney, Australien
nødvendigvis redaktionens eller
Angstforeningens holdning. 10 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Teenager med angst?
Redaktionen er bekendt med navn
og adresse på skribenter. 12 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Angsten ligger i vanerne
Bidrag sendes til:
[email protected]
13 . . . . . . . . . . . . Angstkonference i Ringsted en succes
14 . . . . . . . . . . . . . . . Psykiatrisk Museum Augustenborg
16 . . . . . . . . . . . . . . . Copenhagen Child Anxiety Project
17 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Flyveangstkursus
18 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bogreolen
Peter Bangsvej 1, D, 3.
2000 Frederiksberg
22 . . . . . . . . . . . . . Hvad er der egentlig bag stjernerne?
Tlf.: 70 27 13 20
www.angstforeningen.dk
ISSN 1601-8591 24 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Opslagstavlen
Vi frakender os ansvar for tilsendt
materiale, vi ikke har bestilt.
Redaktionen forbeholder sig ret til at
forkorte og redigere i materiale.
AngstAvisen er Angstforeningens
medlemsblad og udkommer 4
gange årligt.
Kontingent 2008: kr. 200
Biblioteksabonnement: kr. 250
Firmaabonnement, lille: kr. 2000
Firmaabonnement, stort: kr. 4000
Institutionsabonnement: kr. 1000
Gavebeløb på mindst 25 kr. pr. ANGST, FOBI, PANIK?
medlem medvirker til at bevare
vores godkendelse til driftstøtte fra Er du bange for at være i fokus, sige noget i en gruppe?
tips- og lottomidlerne. Bange for at andre skal vurdere dig negativt?
Er du bange for at stå i kø, køre i bus eller tog, elevatorer?
Løssalg: 20 kr. Har du eksamensangst, præstationsangst eller lavt selvværd?
Symptomer: Bl.a. vejrtrækningsbesvær, hjertebanken,
Gaver op til og med 14.100 kr. årligt rødmen, rysten, svimmelhed?
er fradrags berettiget iht. Ligningslo-
Kognitiv adfærdsterapi og Mindfulnesskurser MBCT
vens §8A. Der skal dog betales skat
af de første 500 gavekroner. Kognitiv Center København
Gammel Mønt 12, 1. 1117 København K
33 13 87 00
www.kognitiv-center.dk
2
Angstlidelser starter ofte
i barndommen
Der har været en livlig debat i agur- kun til behandling af voksne, men
ketiden om det voksende antal også til behandling af børn. I dag er
personer med psykiske sygdomme det imidlertid kun en lille brøkdel af Dejligt efterår til alle og rigtig god
som angst, stress og depression, der de behandlingskrævende børn, der læselyst!
får tilkendt livsvarig førtidspension. får tilbudt denne terapiform i offent-
Mange endog uden forudgående at ligt regi, mens en formodentlig end- Marie Särs Andersen
have været visiteret til fleksjob. Mens nu mindre brøkdel har forældre, der
en stor gruppe af dem, der tilkendes kan betale for behandling hos en pri-
pension, er bukket under efter et vatpraktiserende kognitivt uddannet
langt og stressende arbejdsliv, er det psykolog med speciale i børn, hvis
stærkt foruroligende, at en anden en sådan da findes inden for geogra-
stor gruppe består af unge under fisk rækkevidde.
30 år, som aldrig er kommet rigtigt i Det er aldrig optimalt, at forældre
gang med uddannelse eller arbejde. skal agere behandlere for deres børn,
Mange af de unge førtidspensioni- men der kan være situationer, hvor
ster har haft en psykisk lidelse siden hjælpen simpelthen ikke er til at få,
de var børn. Men de er aldrig ble- og hvor den eneste løsning er selv at
vet ordentligt udredt eller behandlet, sætte sig ind i, hvordan man hjælper
bl.a. fordi der ikke har været klare barnet videre. Under alle omstæn-
procedurer i behandlingen af børn digheder – også der hvor man har
og unge, fordi de tungere psykiske li- en dygtig behandler i ryggen – er det
delser prioriteres højere i psykiatrien en enorm fordel, at forældre og an-
og ikke mindst fordi viden om bl.a. dre voksne, som har med det angste
angstlidelser og deres invaliderende barn at gøre, sætter sig ind i den pro-
karakter ved manglende tidlig indsats ces barnet skal igennem, så de har
har været for dårlig. forståelse for problematikken og kan
I dag ved man, at mange angstli- støtte og hjælpe på bedste vis.
delser starter i barndommen. Samti- I dette nummer af AngstAvisen
dig er der ved at komme langt mere har vi samlet en række artikler om
fokus på og forståelse for betydnin- børns angst og behandling. Per Hove
gen af tidlig og forebyggende indsats. Thomsen, Professor i børne- og ung-
Som en start er den nye 2-måneders domspsykiatri, har skrevet artiklen
undersøgelsesgaranti for børn trådt i Angst hos børn og unge. Vi har også
kraft den 1. august, mens behand- skelet lidt til Australien, som er fore-
lingsgarantien skal træde i kraft den gangsland med hensyn til angstbe-
1. januar næste år. handling af børn, og bringer en artikel
Der er dog stadig lang vej til målet. om angstklinikken for børn og unge
For det første står de kun 125 børne- på Macquarie University i Sydney.
og ungdomspsykiatere over for en Boganmeldelserne i dette nummer
stærkt øget efterspørgsel. Antallet af er tænkt som inspiration til forældre,
behandlere skal op på det dobbelte der trænger til en hjælpende hånd.
for at kunne imødekomme de mindst Vi skal benytte lejligheden til at
7.000 børn og unge med udiagnosti- henlede opmærksomheden på
cerede psykiske lidelser. For det an- Angstforeningens forum (www.
det er det ikke kun et spørgsmål om angstforeningensforum.dk), hvor der
behandling. Det er i høj grad også et findes en rubrik med overskriften
spørgsmål om, hvilken behandling Forældre til angste børn. Her kan
børnene og de unge tilbydes. man dele sine tanker og erfaringer
Man ved, at den kognitive ad- med andre forældre.
færdsterapi er yderst effektiv, ikke
3
Angst hos børn og unge
Af professor Per Hove Thomsen, Århus Universitetshospital
Langt de fleste børn, unge og voks- abnorm separationsangst overstiger der), også kaldet tvangstankesyg-
ne oplever angstfænomener. Hos denne angst dog, hvad vi ser hos de dom. Ved denne angsttilstand har
mange børn ser vi i perioder, at de fleste andre børn. barnet hovedet fyldt af tvangstan-
kan være bange for mørke, hunde, Angsten varer ved, således at det ker, som det ikke kan slippe af med.
tordenvejr, at sove alene eller mange op i skolealderen er svært for bar- Barnet selv har en erkendelse af, at
andre ting. Hos større børn og unge net at være adskilt fra en eller begge tankerne er overdrevne, urimelige
(samt hos mange voksne) kender forældre. Det betyder, at barnet har og måske endda bizarre. Selv om
man til at være bange for at skulle svært ved at komme i skole, og lyk- barnet således med sin fornuft kan
møde andre, at blive vurderet og kes det at komme i skole, skal barnet lægge afstand til tankerne, er det fø-
målt af andre (præstationsangst). måske uafladeligt ringe hjem for at lelsesmæssigt helt i tankernes vold.
Disse angstfænomener er generen- tjekke, at forældrene har det godt. Tankerne kan indeholde skrækfyldte
t
s
de, men oftest ikke invaliderende og Børn med abnorm separations- fantasier om sygdom og død (enten
g
n dermed hæmmende for en normal angst kan beskrive, at der bag deres hos barnet selv eller hos nærtstå-
a livsudfoldelse. symptomer ligger en stor angst for, at ende) eller tanker om, at barnet kan

s Hos nogle børn bliver angsten dog forældrene skal komme til skade, når komme til at gøre andre skade eller
e
for stor og tager magten over barnet barnet ikke er til stede. Barnet selv er via forsømmelig adfærd forårsage, at
g
n og dets familie. Når man skal vurde- ulykkeligt over ikke at kunne komme huset brænder eller lignende.
u re, om kriterierne for en angsttilstand i skole og kan de fleste aftener have I kølvandet på tvangstanker op-
g er til stede hos et barn eller en ung, de bedste intentioner om næste dag står såkaldte tvangshandlinger, som
o er det således vigtigt, at se på såvel at skulle derhen. Når dagen oprin- betegner handlinger, barnet føler sig

n sværhedsgraden af symptomerne der, bliver det umuligt for barnet at tvunget til at udføre. Det kan være
r (hvor intense er angstsymptomer- komme af sted, fordi angsten bliver handlinger i form af uafladelig tjek-
ø
b ne) som varigheden af disse samt for stor. ken af døre, elinstallationer, vand-
se på, om de er normale i forhold haner, lys mv. Det kan også være
–
til alderen. Hos andre børn kan ses såkaldte ritualer, som barnet skal udføre for
A
Nedenfor vil forskellige former for specifikke fobier. Fokus for disse fo- på magisk vis at undgå, at noget
m
angsttilstande, som de kan ses hos bier kan være angst for insekter, stør- katastrofalt skal tilstøde barnet el-
e
børn og unge, kort blive beskrevet; re dyr, vilde dyr, mørke osv. Fobien ler familien. Disse tvangstanker kan
T
hos barnet bliver så stor og udtalt, at ganske fylde barnets bevidsthed og
Separationsangst ses hos mindre den kommer til at styre barnets ad- være særdeles pinagtige og tvangs-
og større børn. Som navnet antyder, færd. Således vil barnet ofte have så- handlingerne kan fylde hele daglig-
ligger bag denne angst en angst for kaldt undgåelsesadfærd, hvor han/ dagen, så der ikke levnes meget tid
adskillelse, typisk fra forældrene. hun søger at undgå situationer, hvor til andre aktiviteter.
Tidligere blev tilstanden kaldt ”skole- han/hun kan blive konfronteret med
fobi”, idet separationsangsten oftest det frygtede objekt. Enkelte børn har en angsttilstand,
betyder, at barnet ikke kan gå i skole. som kaldes selektiv mutisme. Den-
Betegnelsen er dog misvisende, idet Hos børn kan man se såkaldt ge- ne relativt sjældne tilstand ses hos
der oftest ikke ligger faktorer i skolen, neraliseret angsttilstand. Dette børn, som på trods af normal spro-
som udløser barnets angst eller som betegner en tilstand, hvor barnet er gopfattelse og talefunktion ikke taler
barnet søger at undgå, men at det generelt utrygt og anspændt, evt. har i specifikke situationer, oftest slet
er adskillelsen fra forældrene, der er psykosomatiske, kropslige smerter, ikke taler uden for hjemmet. Disse
det centrale. og hvor det hele tiden gør sig bekym- børn vil fremstå som tavse, ofte re-
Som normalt fænomen optræder ringer om både sig selv og nærtstå- serverede og afvisende samt socialt
separationsangst hos det lille barn, ende. Det medfører en næsten kon- isolerede uden for hjemmet, men
som skal afleveres i vuggestuen el- stant angstfyldt spændingstilstand og have normal sprogfunktion og lyst til
ler børnehaven og først efter en ind- påvirker søvnen, koncentrationen og at tale derhjemme.
køringsperiode affinder sig med si- livsglæden.
tuationen. En reaktion på adskillelse Hos unge kan ses symptomer på so-
i form af utryghed og evt. angst er Andre børn med angst kan have cialangst. Denne tilstand betegner
således forventelig. Hos barnet med OCD (obsessive compulsive disor- en overdreven angst for at komme
4
ud blandt andre mennesker, fordi
den unge føler sig vurderet af andre.
Ofte vil den unge have meget stor
bekymring for, om andre vil synes, at
han eller hun siger de rigtige ting, gør
tingene korrekt osv. Det kan i sidste
instans betyde, at den unge gradvist
holder op med at komme ud blandt
andre, kan have svært ved at kom-
me i skole og ikke deltager i sociale
aktiviteter.
Hvad kan man gøre for at
hjælpe børn og unge med
angst?
Det væsentligste princip i behandlin-
gen af angst er at ”lære at gå imod
angsten”. Dette lyder absolut meget
lettere end det i virkeligheden er.
Den bedst dokumenterede form for
terapi til angst hos såvel børn, unge Professor Per Hove Thomsen
som voksne er såkaldt kognitiv ad-
færdsterapi. stigende alder kan inddrage mere fektive i behandlingen af OCD, men
Den kognitive terapi går ud på at af den kognitive terapi. Mange unge det har også vist sig, at de har effekt
søge at ændre de tanker om katastro- kan have hjælp af gruppebehand- ved meget svære former for social-
fe, som barnet er fyldt af. Adfærdste- ling og herunder selvhjælpsgrup- angst og selektiv mutisme.
rapien går ud på gradvist at øve sig per, hvor man kan støtte hinanden
i at gøre de ting, som man er bange i at gøre ting, som er vanskelige og Per Hove Thomsen er professor i
for (fx at træne i at gå ud blandt an- angstfremkaldende. De fl este børn børne- og ungdomspsykiatri ved
dre, at øve sig i at være i situationer, kan hjælpes ganske betragteligt ved Aarhus Universitet og leder af Afsnit-
som ellers ville udløse tvangstanker, kognitiv adfærdsterapi. tet for børn og unge med ADHD,
at gradvist træne barnet i at adskilles Endvidere har bestemte former Tourettes syndrom og OCD, Århus
fra sine forældre osv.). for medicin vist at kunne hjælpe på Universitetshospital. Han har skrevet
Hos mindre børn vil man lægge nogle af angsttilstandene, også hos fl ere bøger om bl.a. OCD. Han er i
vægten primært på de adfærdstera- børn og unge, således er de såkaldte færd med aktuelt at skrive ny bog
peutiske teknikker, mens man med SSRI-præparater (antidepressiva) ef- om angst hos børn og unge.
Få psykologen i nettet
Dansk Psykolog Forening vil med en ny hjemmeside www.psykologeridanmark.dk gøre det
nemmere at forstå sindets lidelser og samtidig gøre det lettere at fi nde en psykolog.
På hjemmesiden er alle psykologer autoriserede, og man kan søge efter bl.a. geografi sk
placering og specialisering. Siden indeholder også et opslagsværk, hvor man kan læse om de
forskellige lidelser og fagudtryk.
Jyllands-Posten, 02.07.08
5
Hvordan hjælper jeg
mit angste barn?
Hvis dit barns angst fylder så me- dukker op igen, når du har væ- opstil overkommelige delmål.
get, at det er et problem i hverda- ret borte. Start med det letteste. Er barnet
gen i forhold til skolegang, kam- • Fortæl dit barn om episoder, fx bange for at sove alene i mør-
merater osv., er det nødvendigt at hvor du selv har oplevet angst, ke, så start med at lade det sove
søge professionel hjælp. Men der så barnet lærer, at det er ok at alene med lyset tændt i værel-
er også meget, du selv kan gøre for tale om angsten, og at andre set og døren åben ud til gangen.
at hjælpe dit barn med at mestre kender følelsen. Senere slukker I lyset i værelset
og overvinde overdreven angst. Her • Fremstå som en god rollemodel og lader det være tændt ude
kommer nogle tips og idéer at tage og vis, at der er ting, du selv har på gangen. Herefter kan I nø-
udgangspunkt i: svært ved, men arbejder kon- jes med lyset fra et værelse på
struktivt med at overvinde. den anden side af gangen. Efter
t
s
• Lån gerne bøger om angst og • Tal med barnet om, at der er yderligere et stykke tid slukker I
g
n behandling, så du får en større sammenhæng mellem tan- lyset helt, og til sidst kan I også
a forståelse for problematikken. ker og følelser. Nogle tanker er lukke døren til barnets værelse.

s (Se litteraturlisten) angstprovokerende, andre er Men sørg for, at barnet er trygt
e
• Undgå at blive irriteret på barnet beroligende. Tal sammen om ved hvert trin, før I går videre til
g
n i situationer, hvor barnet føler de situationer barnet frygter og det næste, så du ikke skubber
u angst. Også selv om du kan se, inddrag erfaringer fra lignende barnet ”ud over kanten” og for-
g at der ikke er noget at være ban- begivenheder, sund fornuft, al- stærker angsten i stedet for at
o ge for! Hvis du har svært ved at ternative forklaringer osv., der reducere den.

n forstå, hvad barnet gennemgår, kan underbygge mere positive • Vær meget bevidst om at rose
r så forestil dig, at du skal optræ- tanker og overbevise barnet om, barnet verbalt og med kærtegn,
ø
b de på landsdækkende tv, eller at at dets negative forventninger når barnet udviser mod og ud-
du skal kravle ind i et bur med ikke er særlig sandsynlige. holdenhed i svære situationer.
–
giftige slanger. Det er sådan dit • Hjælp barnet med at træne (Ikke fordi det får succes, men
A
barn har det! angstprovokerende situationer fordi det prøver!)
m
• Leg ”tit-tit-borte” med det helt (adfærdstræning). Lav en liste • Selv om det i visse situationer
e
lille barn, så det lærer, at du med ting, der skal trænes, og er uundgåeligt, skal du så vidt
T
6
muligt undgå at støtte barnet i Cynthia G. Last – Forord af Per Hove Til den voksne/unge,
undvigeadfærd (blive hjemme Thomsen, professor, overlæge dr. der vil vide mere:
fra skolen, sociale sammenkom- med. Dansk Psykologisk forlag, 2006. At overvinde socialangst og ge-
ster osv.) Barnet skal i stedet for 295 sider. ISBN: 8777064674 nerthed. En selvhjælpsguide på
have hjælp til at tænke mere grundlag af kognitiv adfærdsterapi.
konstruktive tanker omkring de Når du bekymrer dig for meget Gillian Butler, Nye psykologisk per-
situationer, det frygter. hvad så? Dawn Huebner, Dansk Psy- spektiver. Klim, 2001. 232 sider.
• Undgå at overbeskytte barnet og kologisk Forlag, 2008. 86 sider. ISBN ISBN: 9788779550117
gøre ting for det. Overbeskyttel- 9788777065040
se lærer barnet, at verden er far- Kognitiv behandling af panikangst
lig, og at det ikke selv kan noget. Når jeg bliver mobbet – en serie og socialfobi. Esben Hougaard,
Det skal i stedet lære at mestre om følelser hos børn. Lis og Tor- Dansk psykologisk Forlag, 2006. 179
angstprovokerende situationer i ben Pøhler, Maaholms Forlag, 1999. sider. ISBN: 9788777064319
små bidder, så selvtilliden vok- 31 sider. (For de 5-8-årige). ISBN:
ser. 8779591345 Selvværd og nye færdigheder
• Nogle børn har gavn af at lære – En manual til dig i udvikling.
afslapningsøvelser. (Se CD i lit- Vejledning til gode tanker – gode fø- Irene Oestrich. Dansk Psykolo-
teraturlisten). lelser. Dansk Psykologisk Forlag, 2007. gisk Forlag. 2003. 238 sider. ISBN:
• For mindre børn kan du kan 208 sider. ISBN: 9788777064517 9788777063602
læse historier, der handler om CD: Bobby Zachariae: Visualisering
at være genert og om at udvikle for børn. Rosinante, 2007
selvværd. (Se litteraturlisten).
• Arbejd gerne med selvhjælps-
materiale sammen med barnet
(Se litteraturlisten).
Hver tredje dansker syge-
Relevante bøger:
Bange, mere bange, angst. Når børn melder sig med stress
og unge får psykiske problemer. K
Hellström, Å Hanell og L Liberman.
Frydenlund Grafi sk, 2004. 210 sider. Ofte giver stressede danskere arbejdet skylden, men
ISBN 8778871840 privatlivet kan sagtens være den virkelige årsag til, at
de til sidst ikke kan arbejde. 37 procent af danskerne
Helping Your Anxious Child (fore- har på et eller andet tidspunkt i deres arbejdsliv været
ligger p.t. ikke på dansk). Ronald så stressede, at de har været nødt til at lade arbejde
M Rapee, Ann Wignall, Susan være arbejde og sygemelde sig. Det fremgår af en
H. Spence, Vanessa Cobham, Hei- meningsmåling, hvor Capacent Epinion for PFA Pen-
di Lyneham. New Harbinger Publi- sion har spurgt 1.168 danskere om deres oplevelser
cations. December 2008. 232 sider. med stress.
ISBN: 9781572245754 Socialrådgiver Stina Amdi Letvad fra PFA Pensions
sundhedsrådgivning beskriver 37 procent som et højt
Jeg er genert – en serie om følel- tal. Hun forklarer det bl.a. med, at danskere er blevet
ser hos børn. Dorthe H. Bundtz, mere opmærksomme på stress.
Maaholms Forlag, Maaholms Forlag, Ifølge meningsmålingen rammer stress alle fag-
1999. 32 sider. (For de 5-8-årige). grupper, lige som både unge og ældre medarbejdere
ISBN: 8790577418 sygemelder sig med stress. Og selvom 93 procent af
de stressramte i meningsmålingen angiver, at deres
Mit barn er bange... 55 tips til for- stress har været helt eller delvist betinget af arbejde,
ældre med ængstelige børn. Martin så har deres privatliv også stor betydning, under-
Stiefenhofer. Lamberth. 2002. 47 si- streger Stina Amdi Letvad. Flere læger påpeger, at det
der. ISBN: 9788778025487 mest virksomme er at lave om på de faktorer, der gør
at man bliver nødt til at sygemelde sig, både hjemme
C) Når børn er bange – Hjælp dit barn og på arbejdspladsen.
C
n (fl ickr/ med at overvinde angst og frygt www.berlingske.dk, 15.07.08
o
milt
Ha
Eric 7
o:
ot
F
Behandling af børns angst
i Sydney, Australien
Af Mikael Thastum, lektor, Psykologisk Institut, Århus Universitet
Jeg har i foråret 2008 været knyttet med at blive begrænset i sin livsud- fester, sportsbegivenheder, at købe
til angstklinikken for børn og unge foldelse gennem hele livet. Således ting i forretninger eller at svare en te-
på Macquarie University i Sydney, vil tilstedeværelse af en angstlidelse i lefon. De har ofte svært ved at etab-
Australien, som er ledet af professor barnealderen disponere for udvikling lere venskaber.
Ron Rapee. I det følgende vil jeg kort af psykiske lidelser som fx angst og Børn med generaliseret angst er
beskrive klinikkens behandlingsme- depression i voksenalderen. overdrevent bekymrede. De bekym-
tode for børn med angst, som bl.a. Angste børn præsterer desuden rer sig om mange forskellige områder
er karakteriseret ved, at forældrene under deres niveau i skolen og til af deres liv såsom skolen, konkurren-
bliver aktivt inddraget i behandlin- sport, og de har ofte færre venner og cer, sport, familien og nyt, der skal
gen. Først imidlertid lidt generelt om en ringere livskvalitet end andre børn. ske. De har ofte fysiske symptomer
børn med angst; Angste børn er ofte velopdragne, og som hovedpine, kvalme og diarre.
t
s
Angst er en normal følelse, som generer sjældent andre. Deres pro- Unge med panikangst har regu-
g
n er med til at sikre individets overle- blem kan derfor nemt blive overset lære panikanfald tilsyneladende uden
a velse, og hos de fleste børn vil den både af forældrene og i skolen. grund, og bekymrer sig også om an-

s udviklingsrelaterede angst forsvinde faldene kommer igen. De begynder
e
af sig selv. For omkring ét ud af ti Der er forskellige måder, hvorpå derfor at undgå steder og aktiviteter
g
n børn og unge bliver angsten imidler- angst kan komme til udtryk hos børn. af frygt for at få et panikanfald.
u tid et så stort problem, at den kan Nogle af disse nævnes her:
g skabe alvorlige vanskeligheder og Børn med separationsangst be- På klinikken i Sydney tilbydes be-
o gribe forstyrrende ind i barnets liv og kymrer sig om, at noget slemt skal handling i grupper til børn med angst

n udvikling. Om angsten kan betragtes ske med mor eller far eller med dem med basis i en kognitiv adfærdstera-
r som et problem bestemmes af, hvor selv, når de ikke er sammen. Derfor peutisk metode og med deltagelse
ø
b alvorlig angsten er, om den er alders- vil disse børn ofte ikke være væk af børnenes forældre. For at deltage
svarende, og i hvilken grad den på- fra deres forældre, fx ikke gå i skole, i et behandlingsforløb, skal barnets
–
virker barnets liv. sove hos en kammerat, eller deltage hovedproblem være en angstlidelse.
A
En del børn med alvorlig angst vok- i skolelejr. Hvis barnets hovedproblem er fx ad-
m
ser fra angsten med alderen, eller får Børn med socialangst er ekstremt færdsforstyrrelse eller depression,
e
positive oplevelser, der kan hjælpe sky og tilbagetrukne, og bekymrer sig skal denne problematik adresseres
T
dem med at overkomme angsten. meget om, hvad andre synes om før en evt. angstbehandling bliver
Det er imidlertid også sandsynligt, at dem. De undgår derfor mange so- relevant. For at afklare barnets pro-
det alvorligt angste barn vil fortsætte ciale situationer som fødselsdage, blematik, bliver barnet og forældrene
8
Flaskehalse på børne-un-
geområdet
Der mangler speciallæger til at dække det stigende behov
for behandling af børn og unge med psykiske lidelser.
derfor, før barnet tilbydes behand- Allerede i 1998 skulle der således 250 speciallæger til for
ling, interviewet ved brug af et struk- at dække behovet. Til sammenligning er der i dag kun 152
tureret klinisk interview. læger med speciale inden for børne - og ungdomspsykia-
Behandlingen strækker sig over tri.
10 ugentlige sessioner. Gruppen Problemet er ikke så let at løse. Det tager 12 til 14 år
består af mellem 4 og 8 familier, og fra en studerende begynder sit studium, til vedkommende
børnene bør være inden for nogen- er uddannet speciallæge. Desuden skal speciallægerne
lunde samme aldersgruppe (fx 8-10 også bruge tid på deres patienter, og de har derfor ikke
år, 11-12 år, 13-14 år). I hver session tid nok til at uddanne nye læger. Og selv om de havde tid
mødes terapeuten først med foræl- nok, viser det sig, at der er manglende interesse for om-
dre og børn sammen, herefter sam- rådet blandt de uddannelsessøgende. I 2006 blev således
men med børnene alene (mens for- kun 17 pladser ud af 20 besat.
ældrene arbejder med en opgave), Som en midlertidig løsning, ansættes specialud-
herefter sammen med forældrene dannede psykologer. Det er en del af regeringens aftale
alene (mens børnene arbejder med på sundhedsområdet for 2007-2010.
en opgave eller har fritid), og ende-
lig, i slutningen af sessionen, mødes Information, 07.07.08
børn og forældre igen for at dele,
hvad de har lært samt planlægge de
hjemmeopgaver, der skal forsøges
inden næste session.
Meget kort beskrevet er forløbet af • I session 5 lærer familierne, at i at udarbejde hierarkier for gradue-
sessionerne følgende; lave deres egne angsthierarkier ret eksponering til angstfyldte situa-
og eksponeringer. Familierne læ- tioner, samt gradvist at gennemføre
• I session 1 bliver børnene in- rer enkle mindfulness-teknikker. eksponeringerne. Forældrene lærer
troduceret til sammenhængen • I session 6 diskuteres forhindrin- strategier til bedst muligt at støtte
mellem følelser og tanker, og ger for gennemførelse af ekspo- børnene i denne proces.
hvad angst er, og forældrene nering og angsthierarkier, og der Effekten af programmet er vel-
bliver introduceret til program- undervises i problemløsning. dokumenteret. Således har op til
met samt til angstens natur og • I session 7 diskuteres sociale 80 % af de børn, der gennemfører
årsager. Mål med forløbet bliver kompetencer og assertiv ad- programmet været diagnosefri eller
diskuteret og fastlagt. færd. mærkbart bedret, og bedringen har
• I session 2 bliver børn og for- • I session 8 diskuteres vanskelig- set ud til at vedblive i op til 6 år. Det
ældre introduceret til kognitiv heder, der kan forhindre frem- er planen at afprøve programmet på
omstrukturering – at tænke skridt, og børn og forældre lærer Psykologisk Institut, Århus Universi-
realistisk. Begrebet ”detektivisk måder at forholde sig til mob- tet, i løbet af foråret 2009.
tænkning” introduceres. ning og drilleri.
• I session 3 arbejder børnene vi- • I session 9 gennemgås de op- Professor Ron Rapee, der leder
dere med detektivisk tænkning rindelige mål for behandlingen angstklinikken i Sydney, er medfor-
og ideen om at belønne sig selv samt fremskridt indtil nu. fatter til bogen Helping Your Anxious
introduceres. Forældrene ar- • I session 10 diskuteres hvordan Child. Bogen er skrevet bl.a. som
bejder med forældreskab, bl.a. fremskridt kan vedligeholdes, støtte til de forældre, der deltager i
hvordan beroligelse og forsikrin- hvordan tilbagefald tackles, og behandlingsprogrammet. Den inde-
ger om, at det nok skal gå, kan der holdes en lille afslutnings- holder en systematisk gennemgang
forstærke barnets angst, samt fest. af de sessioner, som er beskrevet
betydningen af ros, opmærk- ovenfor. På side 20 her i bladet kan
somhed og overbeskyttelse. Et væsentligt element i program- du læse en anmeldelse af bogen,
• I session 4 introduceres princip- met er de opgaver, børnene med som desværre endnu ikke er oversat
C)
C perne for eksponering og angst- forældrenes støtte laver imellem til dansk. (Red.)
h (fl ickr/ hierarkier. sessionerne, og som primært består
disc
n
Wi
K
Nils 9
o:
ot
F
t
s
g
n
a
Teenager med angst?

s
e
g
n
u
Af Marie Särs Andersen

g
o

n Hvis du er teenager og har en angst- pga. af den kemiske proces, som al- så mange behandlingstilbud til unge
r lidelse, er det ekstra svært, fordi der i koholen eller stoffet forårsager i krop- med angst, som der er behov for).
ø
b forvejen sker så meget nyt både med pen. Det er den ene side af sagen. Nogle har brug for medicin sam-
din krop og i dine omgivelser. Du vil Den anden side af sagen er, at du men med terapien, men det er tit
–
som alle andre gerne passe ind og ved at dulme angsten med alkohol en god idé at se, om man kan løse
A
begå dig blandt kammeraterne, men eller stoffer i virkeligheden laver det, problemet uden medicin i første om-
m
bliver hæmmet af de begrænsninger man kalder undvigeadfærd, hvilket gang.
e
angstlidelsen medfører. forstærker angsten. Ved at undvige
T
Mange ender med at lukke sig angsten – hvad enten du dulmer den Hvis du synes, det hele er rigtig svært,
inde på deres værelse alene med eller helt undgår forskellige situatio- og du har brug for at få læsset af, er
deres tv eller deres PC. De undgår ner – bekræfter du nemlig dig selv i du også meget velkommen til at rin-
sociale sammenkomster af frygt for at situationen ER farlig. På den måde ge til vores samtalelinie AngstTelefo-
at rødme, ryste, stamme eller sige fastholder du dig selv i angsten. nen (70 27 92 94). Dér sidder men-
noget, som de tror, andre synes er nesker, som selv har prøvet at have
dumt. I stedet for ”selvmedicinering” skal angst, og som er parate til at lytte og
Nogle finder ud af, at alkohol kan du have professionel hjælp, så du måske give dig modet tilbage.
dulme angsten og gøre det muligt at med de rigtige redskaber og i små Du kan også prøve at læse nogle
slappe af og være med i kammera- bidder kan lære at møde og tackle af de bøger, der står i litteraturlisten
ternes fællesskab og til fester. Andre angsten. Henvend dig til en voksen, på side 6-7 her i bladet.
prøver måske forskellige former for som du er fortrolig med, og som
narkotika, i et forsøg på at medicinere du ved vil tage dit problem alvorligt. Men allervigtigst: Selv om du måske
sig selv. Bed vedkommende hjælpe dig med ikke kan se nogen udvej lige nu, og
Men både alkohol og narkotika er at komme i kognitiv adfærdsterapi. selv om det hele virker skræmmen-
en rigtig dårlig idé. Ud over at være I kan evt. ringe ind til Angstforenin- de og uoverskueligt, så skal du vide,
vanedannende i længden og i visse gens rådgivning (70 27 13 20) for at du med den rette behandling kan
tilfælde dødeligt, så er det med til at at høre, hvilke muligheder der findes, lære at tackle din angst så meget, at
forstærke angsten på flere måder. I og hvad du ellers kan gøre, hvis der den ikke mere skræmmer dig og ikke
kølvandet på den akutte og (ofte) ikke lige er et tilbud i nærheden af, styrer dit liv.
behagelige effekt opstår der nemlig hvor du bor, eller der er meget lang
tit indre uro og endnu mere angst ventetid. (Der er desværre langt fra
10