Biologiske interesseområder i Vest- og Sydøstgrønland. Kortlægning af vigtige biologiske områder.

212 Pages·2016·7.7 MB·Danish

BIOLOGISKE INTERESSEOMRÅDER
I VEST- OG SYDØSTGRØNLAND
Kortlægning af vigtige biologiske områder
Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 89 2016
AU AARHUS Grønlands Naturinstitut
UNIVERSITET
Pinngortitaleriffik • Greenland Institute of Natural Resources
DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
[Tom side]
BIOLOGISKE INTERESSEOMRÅDER
I VEST- OG SYDØSTGRØNLAND
Kortlægning af vigtige biologiske områder
Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 89 2016
Tom Christensen 1
Peter Aastrup 1
Tenna Boye 2
David Boertmann 1
Rasmus Hedeholm 2
Kasper Lambert Johansen 1
Flemming Merkel 1
Aqqalu Rosing-Asvid 2
Christian Bay 1
Martin Blicher 2
Daniel Spelling Clausen 1
Fernando Ugarte 2
Kristine Arendt 2
AnnDorthe Burmeister 2
Elmer Topp-Jørgensen 1
Anja Retzel 2
Nanette Hammeken 2
Knud Falk 1
Morten Frederiksen 1
Morten Bjerrum 1
Anders Mosbech 1
1 Aarhus Universitet, Institut for Bioscience
2 Grønlands Naturinstitut
AU
AARHUS
UNIVERSITET
DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI
Datablad
Serietitel og nummer: Teknisk rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 89
Titel: Biologiske interesseområder i Vest- og Sydøstgrønland
Undertitel: Kortlægning af vigtige biologiske områder
Forfattere: Tom Christensen1, Peter Aastrup1, Tenna Boye2, David Boertmann1, Rasmus
Hedeholm2, Kasper Lambert Johansen1, Flemming Merkel1,2, Aqqalu Rosing-Asvid2,
Christian Bay1, Martin Blicher2, Daniel Spelling Clausen1, Fernando Ugarte2, Kristine
Arendt2, AnnDorthe Burmeister2, Elmer Topp-Jørgensen1, Anja Retzel2, Nanette
Hammeken2, Knud Falk1, Morten Frederiksen1, Morten Bjerrum1 & Anders Mosbech1
Institutioner: 1Aarhus Universitet, Institut for Bioscience & 2Grønlands Naturinstitut
Udgiver: Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ©
URL: http://dce.au.dk
Udgivelsesår: 2016
Redaktion afsluttet: Januar 2016
Faglig kommentering: Se appendiks 5
Kvalitetssikring, DCE: Kirsten Bang
Finansiel støtte: Nærværende rapport er udarbejdet med støtte fra Naalakkersuisut – Departementet for
Selvstændighed, Natur, Miljø og Landbrug samt af Miljø- og Fødevareministeriet via
programmet for miljøstøtte til Arktis. Rapportens resultater og konklusioner er
forfatternes egne og afspejler ikke nødvendigvis Miljø- og Fødevareministeriets
henholdsvis Departementet for Selvstændighed, Natur, Miljø og Landbrugs holdninger.
Bedes citeret: Christensen, T., Aastrup, P., Boye, T., Boertmann, D., Hedeholm, R., Johansen, K.L.,
Merkel, F., Rosing-Asvid, A., Bay, C., Blicher, M., Clausen, D.S., Ugarte, F., Arendt, K.,
Burmeister, A., Topp-Jørgensen, E., Retzel, A, Hammeken, N., Falk, K., Frederiksen, M.,
Bjerrum, M. & Mosbech, A. 2016. Biologiske interesseområder i Vest- og
Sydøstgrønland. Kortlægning af vigtige biologiske områder. Aarhus Universitet, DCE –
Nationalt Center for Miljø og Energi, 210 s. - Teknisk rapport fra DCE - Nationalt
Center for Miljø og Energi nr. 89
http://dce2.au.dk/pub/TR89.pdf
Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse
Sammenfatning: Rapporten præsenterer økosystemer og nøglehabitater samt vigtige arters udbredelse,
populationsstørrelser og trækkorridorer i Vest- og Sydøstgrønland. Rapporten
identificerer tre typer af områder: 1) Artsspecifikke kerneområder, 2) Vigtige områder
for naturtyper og andre arealbaserede temaer/ økosystemkomponenter og 3)
Økologiske og biologiske interesseområder. Rapporten identificerer 23 økologiske og
biologiske interesseområder og anbefaler, at der i det videre strategiske arbejde med
beskyttelse af sårbar natur i Grønland er særlig opmærksomhed på disse områder. Alle
områder, som er nævnt ovenfor, foreligger som selvstændige datalag, der kan indgå i
en GIS (Geografisk Informations System)- analyse. I forbindelse med klimaændringer,
øget skibsfart, ændrede mønstre indenfor fangst og fiskeri, udvikling indenfor landbrug,
mulige fremtidige industrielle aktiviteter etc. vurderer rapporten, at der i fremtiden med
fordel kan anvendes økosystembaseret forvaltning (Ecosystem Based Management,
EBM) af land- og havområder i Grønland.
Emneord: Biologiske interesseområder i Grønland, Økologisk vigtige områder, vigtige områder
for biodiversitet, artsspecifikke kerneområder, grønlandske nøglehabitater, vigtige
arters udbredelse, Vestgrønland og Sydøstgrønland, Identificering af vigtige
grønlandske biodiversitetsområder.
Layout: Grafisk Værksted, AU-Silkeborg
Illustrationer: Daniel Spelling Clausen, Kasper Lambert Johansen, Morten Bjerrum
Foto forside: Carsten Egevang Photography
ISBN: 978-87-7156-223-1
ISSN (elektronisk): 2244-999X
Sideantal: 210
Internetversion: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) som
http://dce2.au.dk/pub/TR89.pdf
Indhold
1 Imaqarniliaq 5
2 Resume 8
3 Summary 10
4 Introduktion 12
4.1 Geografisk afgrænsning 12
4.2 Rapportens opbygning 13
5 National lovgivning og internationale retningslinjer og aftaler 14
5.1 National naturlovgivning 14
5.2 Internationale udpegninger af grønlandske områder 19
5.3 Internationale aftaler af betydning for national areal-
baseret naturbeskyttelse 20
6 Menneskelige aktiviteter i Vest- og Sydøstgrønland 32
6.1 Påvirkninger relateret til forskellige erhverv 32
6.2 Fritidsaktiviteter 38
6.3 Byudvikling 39
6.4 Andre aktiviteter 39
6.5 Kumulerede påvirkninger 39
7 Kriterier og metode for identifikation af vigtige områder for
biodiversitet og øko-systemer 41
7.1 Identifikation af artsspecifikke kerneområder 43
7.2 Identifikation af vigtige naturtyper og andre areal-
baserede temaer 43
7.3 Kriterier for identifikation af biologisk interesseområder 44
8 Artsspecifikke kerneområder for fauna 46
8.1 Pattedyr – terrestriske 47
8.2 Pattedyr – marine 52
8.3 Fugle – terrestriske 81
8.4 Havfugle 92
8.5 Fisk, krabber og rejer 113
9 Naturtyper og andre arealbaserede temaer 128
9.1 Planter 128
9.2 Højproduktive terrestriske områder 133
9.3 Pilekrat, ellekrat og birkeskov 133
9.4 Ensvarme kilder 135
9.5 Saltsøer 136
9.6 Marine områder med høj produktivitet 137
9.7 Vigtige områder for bentiske invertebrater 141
9.8 Særlige forskningsområder 143
10 Identifikation af økologiske og biologiske interesseområder 145
10.1 Oversigt over identificerede områder 145
10.2 Oversigt over temalag relateret til
identificeringskriterierne 145
10.3 Områderne 148
11 Manglende viden 165
12 Konklusion / Anbefalinger 166
13 Litteraturliste 167
Appendiks 1. Oversigt over plantesamfundene og deres
forekomst i de forskellige plantebælter 202
Appendiks 2. Oversigt over Grønlands endemiske plantearter 203
Appendiks 3. Oversigt over sjældne, ikke endemiske plantearter 205
Appendiks 4. De biologiske temaers numeriske bidrag til kortet
over biologisk vigtige områder 206
Appendiks 5. Oversigt over forfatter- og kvalitetssikringsbidrag 208
1 Imaqarniliaq
Namminiilivinnermut, Pinngortitamut, Avatangiisinut Nunalerinermullu
Naalakkersuisoqarfik Aarhus Universitetimi Avatangiisinut
Nukissiuuteqarnermullu Ilisimatusarfik (DCE) qinnuigaa, nalunaarusiaq
manna, Kalaallit Nunaata Kitaani aamma Tunup Kujataani sumiiffinnik
avatangiisinik uumassusilinnillu mianerinniffiusunik pingaarnernik (matuma
kingorna ”misissuiffiusut”) sumiissusersiniarfiusoq suliareqqullugu.
Pinngortitap sunnertiasup (pinngortitap ataqatigiinnerata uumassusillillu
assigiinngissitaarnerisa) innarlitsaaliorneqarnissaanut atatillugu
suliniuteqarnerup sakkortusineqarnissaa siunertaralugu uumassusilinnik
ilisimasaqarnermi tunngavissat pitsaanerulersinneqarnissaat nalunaarusiami
siunertarineqarpoq.
Nalunaarusiami paasissutissat pissarsiarineqarsinnaasut, Kalaallit Nunaanni
sakkussiassanik uuliamillu ujaalernissaq sioqqullugu sumiiffinni
pingaarutilinni sunnertiasunilu suliniuteqarnikkut avatangiisinut
sunniutissanik nalilersuinermut nalunaarsuinermullu atatillugu DCE-mit
aamma Kalaallit Nunaanni Pinngortitaleriffimmit (GN) suliarineqartut
tunngavigineqarput. Kiisalu Pinngortitaleriffiup isumalluutinik
uumassusilinnik atuineq pillugu siunnersuinermut atatillugu paasissutissat
ilaatinneqarput. Paasissutissat taakku sulianut nalunaarusianik kiisalu
ilisimatusarnermi allaatigisanik tapertaqartinneqarput.
Nalunaarusiami misissuiffiusuni pinngortitap uumassusillit
ornittagarisartagaallu ataqatigiinneri , kiisalu uumasut pingaarutillit
siammarsimaneri, amerlassusaat ingerlaarfiilu ilisaritinneqarput.
Nalunaarusiami sumiiffiit assigiinngitsut pingasunngorlugit
sumiissusersiniarneqarput:
1) Sumiiffiit pingaarnerit uumasunik immikkoorfiusut, sumiiffinnut
uumasoqatigiit ataasiakkaat toqqissisimanerinut ulorianartorsiorfiusunut
taaguutaavoq. Sumiiffiit taakku naliginnaasumik tassaapput uumasut
pigineqartut katersuuffii, kisiannili aamma sumiiffiit taakku allanik
uumasoqarsinnaapput, soorlu ingerlaarfiusinnaallutik. Nalunaarusiami
Kalaallit Nunaanni uumasut assigiinngitsut 65-it sinnerlugit
amerlassusillit saqqummiunneqarput, sumiiffiillu uumasunut taak-
kununnga pingaarutillit assigiinngitsut ilisaritinneqarlutik.
2) Pinngortitami sumiiffiit pingaarutillit aammalu nunaminertanik
tunngaveqartut/pinngortitami ataqatigiiffiusut allat, sumiiffinnik
uumassusillit annertuumik kinguaassiorfiusunik, naasoqarluartunik
imaluunniit immikkut ittunik naasulinnik, sumiiffinnik
uumassuseqarnikkut immikkoorutilinnik, uumassuteqassutsimut
assigiinngissitaarnerata sumiiffiinik allanik il.il. uumassusilinnik
annertuumik peqartunik ilaqartinneqartut. Nalunaarusiami sumiiffiit
taamaattut assigiinngitsut 15-it missaanniittut ilisaritinneqarput.
3) Sumiiffiit avatangiisinik uumassusilinnillu soqutigisaqarfiusut tassaapput
sumiiffiit, uumasut aalajangersimasut pingaarnertut najugaat aammalu
pinngortitami immikkoortut akulikinnerusumik uumaffiusut.
Nalunaarusiami misissuiffiusut iluanni avatangiisinik uumassusilinnillu
mianerinninnissamut soqutigisaqarfiusut 23-t sumiissusersineqarput.
5
Sumiiffiit matuma siuliani taaneqartut tamarmik immikkut
paasissutissartaqarput, GIS-imut (Geografisk Informations System)
misissueqqissaarnermut ilaatinneqarsinnaasunik.
Sumiissusersiniarnermut ingerlanneqartumut aallaaviusut pingaartumik
tassaapput Uumassusillit assigiinngissitaarnerinut isumaqatigiissummi
piumasaqaatit (CBD) EBSA (Ecological and Biological Significant Marine Areas),
Ramsar-imut isumaqatigiissummi masarsoqarfinnik pingaarutilinnik
sumiissusersiniarnermut piumasaqaatit, Nunani Tamalaani Pinngortitamik
Illersuiniaqatigiiffimmi (IUNC) KBA-nik (Key Biodiversity Areas)
sumiissusersiniarnermut piumasaqaatit aamma IMO-mi (International
Maritime Organization) PSSA-nik (Particular Sensitive Sea Areas)
sumiissusersiniarnermut piumasaqaatit. Kiisalu nunap iluani tulleriiaarinerit/
piumasaqaatit ilaat ilaatinneqarput.
Sumiiffiit avatangiisinik uumassusilinnillu soqutigisaqarfiusut 23-t immikkut
ilisimasalinnit attuumassutilinnit, piumasaqaatinik matuma siuliani
taaneqartunik aallaaveqartunit toqqartorneqarput. Toqqartuinermi tassani
immami sumiiffinnut tunngatillugu GIS tunngavigalugu immikkoortut
tamarmik initussutsimut agguagaanerannik misissueqqissaarnerit
ikiortigalugit misilerarneqarput.
GIS tunngavigalugu misissueqqissaarnerup inernerini sumiiffiillu immikkut
ilisimasallit naliliinerat tunngavigalugu sumiiffissineqartut 23-t ilusiliaq
49-mut ilaatinneqarput takutinneqarlutillu.
Nalunaarusiami inerniliissutigineqarpoq, sumiiffiit 23-t taakku pinngortitami
immikkoortunut uumassusilinullu (naasut uumasullu) pingaarutilinnut
qulakkeerisinnaasunut ataqatigiiffittut, Kalaallit Nunaata Kitaani Tunullu
Kujataani tamarmiusumi nassaassaasutut isigineqarsinnaasut. Kiisalu
nalunaarusiami inerniliissutigineqarpoq, sumiiffiit 23-iusut taakku iluini
uumasunik pinngortitamilu ataqatigiinnik naleqquttumik illersuinermi
Uumasut Assigiinngissitaarnerinut Isumaqatigiissummi Aichi 2020-mut
anguniakkat naammassineqarsinnaasut, tassungalu nunap 17%-ianik aamma
imartap 10%-iani innarlitsaaliuinissaq ilaatinneqarpoq. Sumiiffiup
misissuiffiusup iluani sumiiffiit 23-t taakku katillugit nunap 44%-ianik
(sermersuaq ilaatinneqanngilaq – ilaatinneqassappat 7%-imik naleqassaaq)
aamma immap 13%-ianik annertussuseqarput. Sumiiffiit 23-iusuni nunallu
allanngutsaaliukkap (Nationalparken) avannaani kangianilu katillugit nunap
66%-ianik annertussuseqarpoq (Sermersuaq ilaatinneqassappat 44%-ianik
naleqassaaq) taamatuttaaq Kalaallit Nunaata imartaa tamakkerlugu 12%-ia.
Nalunaarusiami innersuussivigineqarpoq, Kalaallit Nunaanni pinngortitamik
innarlitsaaliuinermi suliniutit ingerlateqqinneqarnerini sumiiffiit 23-t
aalajangerneqartut taakku immikkut eqqumaffigineqassasut.
Taamaakkaluartoq sumiiffiit 23-iusut taakku avataanni uumasunit
aalajangersimasunit najorneqartartunik, siunissami
innarlitsaaliorneqarnissamik pisariaqartitsiviusussanik peqartoqarsinnaavoq.
Silap pissusiata allannguutaannut, siunissami suliffissuarnik
ingerlatsilersinnaanermut, umiarsuit angallannerulernerannut, piniariaatsit
aalisariaatsillu allanngornerinut, nunalerinerup ineriarortorneranut il.il.
atatillugu nalunaarusiami naliliisoqarpoq, Kalaallit Nunaanni nunami
immamilu pinngortitami ataqatigiinnik tunngaveqarluni aqutsissut
(Ecosystem Based Management, EBM) iluaqutaasumik atorneqarsinnaasoq.
6
Aqutsissummi taamaattumi tamakkiisumik isiginniffiusumi immikkoortut
assigiinngitsut tamaasa immikkoortillugit sunniutit, sunnertiassuseq
innarlitsaaliuiniarlunilu suliniutit, aammalu innuttaasunik sulialinnillu
attuumassutilinnik akuutitsilluni naliliiffigineqarsinnaapput.
Tassanilu innersuutigineqarpoq marloqiusamik misissueqqissaarnissaq.
Siullermik uumassusillit akornusersorneqarnerminni sunnertiassusiat
naliliiffigineqartariaqarpoq. Tamatuma kingorna sumiiffinni ataasiakkaani
suliaqartoqarneranik paasisat, tassa sumiiffiit ataasiakkaat
illersuisoqarnissamik pisariaqartitsissusiat pillugu paasisat
misissueqqissaarnermut ilanngunneqartariaqarput, kiisalu sumiiffik ima
nalitutigippat allaat siunissami illersorneqartariaqarnissaanik
kissaateqartoqarsinnaanera ilanngullugu misissoqqissaarneqartariaqarpoq.
GIS naapertorlugu misissueqqissaartariaaseq atorneqartoq nalilersuinerni
tunngavissiueqataasinnaavoq illersuinermilu suliniutinik
ineriartortitsinermut tapertarineqarsinnaalluni.
.

7
2 Resume

Departementet for Selvstændighed, Natur, Miljø og Landbrug under
Naalakkersuisut (Grønlands regering) har anmodet DCE - Nationalt Center
for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet om at udarbejde nærværende
rapport, som identificerer økologiske og biologiske interesseområder i Vest-
og Sydøstgrønland (herefter ”undersøgelsesområdet”). Formålet med rap-
porten er at skabe overblik over det biologiske vidensgrundlag med henblik
på en forstærket strategisk indsats i relation til beskyttelse af sårbar natur
(økosystemer, levesteder og biodiversitet).
Rapporten er baseret på den viden, som DCE og Grønlands Naturinstitut
(GN) har samlet i forbindelse med strategiske miljøvurderinger og kortlæg-
ninger af vigtige og følsomme områder forud for mineral- og olieefterforsk-
ning i Grønland. Endvidere er Grønlands Naturinstituts data i forbindelse
med den biologiske rådgivning om udnyttelsen af levende ressourcer inklu-
deret. Disse oplysninger er suppleret med faglige rapporter samt videnska-
belige artikler.
Rapporten præsenterer undersøgelsesområdets økosystemer og nøglehabita-
ter samt vigtige arters udbredelse, populationsstørrelser og trækkorridorer.
Rapporten identificerer tre typer af områder:
1) Artsspecifikke kerneområder betegnes som områder, der er kritiske for de
enkelte bestandes trivsel. Typisk vil der være tale om områder, hvor der
forekommer koncentrationer af de pågældende arter, men det kan også
være andre typer af områder, som f.eks. trækkorridorer. Rapporten gen-
nemgår mere end 65 arters forekomst i Grønland og præsenterer forskel-
lige typer af vigtige områder for disse arter.
2) Vigtige naturtyper og andre arealbaserede økosystemkomponenter, der inklude-
rer områder med høj biologisk produktion, rig eller særlig flora, områder
der er biologisk særprægede, områder med høj biodiversitet m.v. Rap-
porten præsenterer 15 af denne type områder.
3) Biologiske interesseområder defineres som områder, hvor de artsspecifikke
kerneområder og økosystemkomponenter ligger særlig tæt. Rapporten
identificerer 23 biologiske interesseområder indenfor undersøgelsesom-
rådet.
For alle tre områdetyper foreligger der datalag for hvert element, der indgår
i en GIS (Geografisk Informations System) -analyse.
Udgangspunktet for den identificering, der er foretaget, er primært Biodi-
versitetskonventionens (CBD) EBSA (Ecological and Biological Significant Ma-
rine Areas) kriterier, Ramsar-konventionens kriterier til identifikation af vig-
tige vådområder, Den Internationale Naturbeskyttelsesunions (IUCN) krite-
rier til identifikation af nøglebiotoper KBA (Key Biodiversity Areas) og IMO´s
(International Maritime Organization) kriterier til identifikation af økologisk
vigtige og følsomme havområder PSSA (Particular Sensitive Sea Areas). En-
delig indgår nationale prioriteringer/kriterier til en vis grad.
Identifikationen af de 23 biologiske interesseområder er foretaget af relevante
eksperter, som har taget udgangspunkt i de ovenfor nævnte kriterier. En
GIS-baseret analyse af den rumlige fordeling af alle komponenterne er an-
8