Table Of Content

- . . !i- • ~1 • . · Vi~~n~ Selsk. Skr., 6te Række, historisk og philosopltisk Afd. lste Bd. 1• . " .. ........ . ,,,,_~ \ .. ". . . . .. ...,...,•. : Beroringer / mellem finske og de baltiske (litauisk-lettiske) ~e I . Sprog. - En sproghistorisk Undersøgelse :tf ' I Villl. Thom sen. Vidensk. Selsk. Skr, G. R<Pkke, .historisk og philo~ophi:;;k _\fd. I. L I~ K'b' ben h av n. Bianco L unos Kgl. Hnf-Ilo3try~kcri (F. D reye1~j. 1890. ' - I "i --- --~~~,_________----"--------'--=-~_..":.. .--~-·-------·---~-------------~---------------~-~-~-~-----;_-;;--..;;,--;;;;-;;;;;-~;;;;;-~ Pris: 9 Kr. 65 Øre. Det Kgl Danske Videnskabernes Selskabs Skrifter, Hi'stol'isk og philosophisk Afdeling. Kr. Øre I, H).j:! •....•... G. 1. Petersen, i', C. Om Epiteterne og deres Dikasterier i Athen. 1847 2. ·) Rosem·inge, J. L. A. Kolder~p-. Om Rig-e ns Het O!.. ! Dele. 1t sn ..... 1. 35. :L Scbarl~ng, ~· E. l\Iystikerc1 l\Iirhael l\Iolinos's Lære o!.! Skjæbne. 1852 4. 4. Ussing, J, L '()m Italienernes Deelagtiggjurelse i <len romerske Borgerret wd Bellum sociale. 18.)2 1. 65. II, 111etl 12 Tavler, 18;j7 ....•... : ..................... . 8. 50. 1. Ussing, J. L (~ræske 11g latinske Indskrifter i Kjolie11ltav11. 18.Ji ............ . 1. ·> Wt>stergaard, N. L. «~~1 ue1~ antle1,i el;er tlen sakiskc .\rt nf Akhæmenitlernes Kileskrift. 185-L .•....• 3. 35. :\. Ussing, J, L. Attiske Stndier. 1. jOm Sokrates's H1·n11es Propylæos og Chariterne. 2. Om Phrnen og Ind- rct11i11!.!c11 af Parthe11011. l\1e<l 3 TaYler. 1S .jlj . . . . . . . . • . . . . . . • . • • • • • . . • . • • • • 2 . .J . ~Paludan-Jliille~, C. Herreda!.!e11e i; Ocle11se 1; j:!ti o!.! Lj:?i. Et Bidrag til en kritisk Behandling af <len danske Refonnationsldslorie. 18.)t ·!. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2. ., . Jliiller, J, Den thraritikl' 1\011!.!C: Lysi111arhus's )fynter. )led \) TaYler. 1857 4 . . . I III, meil .-, 'fayJcr, 1S ti!J ..•• · .. · • · · l · · ;. · 8. 1. U~sing, J, L. 0111 de Kejser Trajan tillagte Bre\e til PilniuJ. 18li0 75. ·> ~liiller, L. (hf•rsi!.!t oYCr ile puniske l~utklJilleder. ~~cl Ti·æsnit. 18G1 ().). :L -- Reli!:dose ~yrnlrnler af Stjerne-, Kors- o; Cir~elform hos Oldtidens Kulturfolk. l\Ied 1 Tavle og Tra·snit. 18G·'t ................................ . 1. 75. -'t. -- C11derso!:!:else af et gam11wlt persisk S~ ml1ol. bestaaende i en Ring med forskjellige Tilsætninger. i\Ietl l TaYI('. 18(i.\ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ...... · · • · · • · • 50. ;J. -- Hernies-Stanns Oprindelse. i\lctl 1 TayJe. 18G.j ........•....... • • · • • • • · · G5. li. Ussing, J, L. To !.!r<-eske Vaser i Antik-Kabinettet i KjoLenharn. Med 2 Tavler. 1866 •....•.••.. • I) 70. 1. Allen, C. }', Om Christiern dt·n A11d~11s saakaldte ;eistlige LoY eller Lo~·en for Landet. 18G7 . · • • · · • 50. s. Wl•sterg.aard, N. ~·. De indiske Keis1·r~1ilse _fra d~t Ide _til de: !~)de Aarhundrede og nogle ældre Fyrsteslæ1er • '-- dter samt1d1!:!:e .\ktstykker. lksume e11 tran~·a1s. 1tit51-G9 .•.•.....•....•••••. • · :.· • 3. l5. (Fortsættes 1•aa Omslagets S. 3.) Beroringer mellem de finske og de baltiske (litauisk-lettiske) Sprog. En sproghistorisk Undersøgelse af Vilh. Tltomsen. Vi<lensk. Sels~. Skr" G. Række, historisk og philosophisk Af<l. I. t. Kobenhavn. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer). 1890. \,",'Tj>-.IL"·:c ."r. • Indhold.- Indledning. Side I. Tidligere Behandlinger af Æmnet ........................ . 5. 11. De baltiske (litauisk-lettiske) og de finsk-ugriske Folk og Sprog ...... . . . . . . . . . . • . . 14. Exkurs. Nogle Punkter af Lydudviklingen (Vokalismen) i Livisk . . . . . • . . . . . . . . . . . • . . . 40. Efterskrift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58. Beroringer mellem de finske og de baltiske (litauisk-lettiske) Sprog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64. I. De enkelte Lyd. A. Konsonanter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . 72. B. Vokaler .... 84. II. Endelserne. A. Non1iner . • . . . . . . . . . . . . . . . ............. . 107. 1, a. Hankons-stammer paa -a- ................•..... 112. 1, b. Hankons-stammer paa -ja-, -ia- ................. . 114. 1, c. Hunkons-stammer paa -a- og -ja-, -ia- ....... ~ ..... . 121. -e- . . . . . . . . . ......... . 1, d. Hunkons-stammer paa 124. 2. Stammer paa -i·-. . . . . . . . . . ................... . 126. 3. Stammer paa -u- . . . . . . . . . 4. Konsonantiske Stammer . . . . . 127. B. Verber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . • . • . . . . 128. Tilbageblik. Slutning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 134. Ordfortegnelse I. Baltiske (litauisk-lettiske) Ord i de finske Sprog •...................•.. 156. Ordfortegnelse Il. Lettiske (og litauiske) Ord af finsk Oprindelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ... 252. Register .......................................................... 289. Rettelser og Tilfojelser . . . . . . . . . • . . . . • . . . . . . ·. . • . . . . . . . . . . . . . . . . . . ....... 307. Afkortning er. = AbJ. = Leskien , Ablaut der Wurzelsilben im Litaui 'LS. Geitler, Litauiscbe studien. Prag 187å. schen, AbhandJ. d. Kgl. Sachs. Ges. d. Wis magy. = magyarisk. senscb. IX, 1884. mnt. == middelnedertysk. " ags. = angelsaksisk. mord.= mordvinsk (e. = Ersa; m. = lloksa; 'S. 23}. Anderson, ·se S. 8. ndl. = nederlandsk. = BB. = Beitråge zur kunde der indogerm. sprachen, nt. nedertysk. hrsg. · v. Bezzenberger. obt. = oldhOjtysk. BGLS., se S. 17 Note 3. oldn" on. = oldnordisk. = Bielenstein, se S. t 6 Note 1. olon. olonetsisk (S. 20). = Brtickner =dennes Litu-slavische studien. I. Die slav. osl., oslav. oldslavisk {oldbulgarisk). " " fremdworter im litauischen. Weimar 1877. ostj. = ostjakkisk (S. 19). = cer. ceremissisk•(s. 24). perm. = permisk (S. t 9). "c uv. = c"u va"s isk (S. 153). pr" preuss. = preussisk (S. 18). Eintl., s. S. 7 Note t. Qvigstad, =se S. 25 Note 2. est. = estisk (S. 21). r., ru=ss . russisk. = skr. sanskrit. f. finsk (S. 19}. slov. = slovensk. gl. = gammel. = St. = Stamme. got. gotisk. sv. = svensk; estl.-sv. = Svensk i Estland. gr. =græsk. syrj. = syrjænsk (S. 19). GSI., se S. 7 Note 1. tat. ·= tatarisk. ht. = hOjtysk. Techmer =Internationale Zeitschr. fllr allgem. Sprach- kar. = karelsk (S. 191. wissensch. hrsg. v. Techmer. KB. = Beitråge zur vergleich. sprachforschung hrsg. Thunmann, se S. 5. v. A. Kohn &c. Ulm., Ulmann, se S. 16 Note 1. kreev. = kreevinsk (S. 21). = veps. vepsisk (S. 20). KWFS., se S. 8 Note 1. KZ. = -Zeitschr. fiir vergleich. sprachforschung, hrsg. VFSK" se S. 8 Note 1. vog. = vogulsk (S. 19). v. Kuh11 &c. lap. - lappisk (en. = Enare-; n. = norsk-; r. = vot. == votisk (S. 21). votj. votjakkisk (S. 19). russisk-; sv. = svensk-). = lett. == lettisk (S. 15 f.). ~OeSmz.. = B;eumdeanitzi,s k M(Sa.g 1y6a)r.- ugor osszehasonlito sz6tår. lit. litauisk (S. 16 f.} liv .. = Hvisk (K., Kolk. = Kolkensk Dialekt; P., Pis. Budapest 1873-81. = Pisensk Dialekt; S. 22}. Indledning. I. Tidligere Behandlinger af Æmnet. Man har aii~re.,de længe været opmærksom paa, at Finsk og de hermed nærmest beslægtede Sprog indeholde et ikke ganske ringe Antal Ord, som genfindes i de fuldstændig ubeslægtede, til den indoeuropæiske Æt hørende ubaltiskeii Sprog, Litauisk og Lettisk (samt det uddøde Oldpreussiske). Den fOrste Forfatter, der kommer ind paa en udførligere Omtale ·af dette Forhold, er J. T hun m ann i sine « Untersuclnmgen fiber die alte Geschichte einiger Nordischen Volkern (Berlin 1772). I den fOrste af de i dette Arbejde optagne Afhandlinger, « Ueber den Ursprung der alten Preussen und der ftbrigen Lettischen Volkern, søger han at vise, at de lettiske Folk ere Slaver, men at deres ejendommelige Cdvikling skyldes en efter deres .Ankomst til Østersøen-·fo~egaaet Blanding med Goter og Finner \S. 8); Finnerne betragter han som de oprindelige Beboere af disse Egne. Til Støtte for denne Antagelse geunem gaar han !ll. a. ogsaa en Hække af Ord, som han genfinder baade i de lettiske og i de finske Sprog (S. 7 5 ff., særlig 88 ff.). Hans Opfattelse af Forholdet er den, at -alle disse Ord - blandt hvilke han navnlig fremhæver en Del, der angaa Søvæsen, til Dels ogsqa saa <lanne, der vedrure Husvæsen, Agerdyrkning, Slægtskabsforhold m. m. - fra Finsk ere gaaede over til Lettisk-litauisk igennem den af ham antagne Folkeblanding. Denne Thun manns Opfattelse er allerede kort og klart imødegaaet af Rask, der - uden for øvrigt at komme ind paa Enkelthederne med Hensyn til <le omtalte Ordligheder - bemærker herom (Undersøgelse om det gamle Nordiske eller Islandske Sprogs Oprindelse, 1818, S. 153 f.1 )) : uD enne [den lettiske] Sprogklasses Indretning er saaledes for det meste ligesom modsat 1) Jf. det i Norcl. Tidskr. for Filologi, N. R., I (1874), S. 301 meddelte St~kkc af Rask, ligesom ogsaa Vater, Die Sprache der alten Preussen, 1821, S. XXVI ff. og XXXI; samme, Analekten der Sprach kunde 2. Hft., S. 85 f.; Pott, De Borusso-Lithwm .... principatu, 1837, S. 5 ff.; samme, De linguarum lettic. sum vicinis nexu, 1841, S. 2 ff, G!) ff. 6 ·1 ,·11 ''c)~ de~im~d ~~c~;:rensstemmende rr~~~v..Sprogbygning, den finniske 1), med den at jeg ikke begriber hvo1~des en saa granskende, ,,..{~~fri og sprogkyndig Historiker, som Thunmann, ,kun~e -,i a~ i;' it' aI g' e' . ° )~ ~ den for en Blanding af Finsk , Slavisk og Gotisk, og derimod l ~: .. ·t ~-.)~.'I~,'· f-" 1''°' (S. 7) haanlig forkaste- den Mening, at den nedstammede fra Græsken 2). Det er klart, at Lighederne imellem Finnisk og Lettisk d.~he' ·, maa . tUskri~~~,. Blanding, elle~ i det mindste et . : ,··.•·.i.I ' yderst fjernt Slægtskab, og de finniske Folk kan ligesaåvel have blandet sig med de lettiske '< ( " ! I . ' . . . ! : • , ~ .•f w-f.~·. og laant af dem, som omvendt; rimeligvis have begge laant noget gjensidig, dog sikkerlig de finniske langt mere end de lettiske; af disse er de egentlige Letters Sprog mest blandet med Finnisk, af hines er Lappernes mest blandet med Lettisk)) (denne sid~te Bemærkning er, som det senere vil vise sig, afgjort urigtig). Af Thunmanns c. 110 Sammenstillinger maa for øvrigt efter vor Tids strængere Methode omtrent de 70 betegnes som ganske vil kaarlige og uholdbare, i c. 30 Tilfælde maa antages Laan til de finske Sprog fra Litauisk lettisk, og i de øvrige dels omvendt Laan fra Finsk (Estisk eller Livisk) til Lettisk, dels parallele Laan i begge Sproggrupper fra Gotisk, Nordisk eller Tysk. En b1~rlije1rt hørende Afhandling af C. F. Watson uUeber die Abstammung der lettischen Sprachen von der slavisch -russischen und fiber den Einfluss des Gothischen und Finnischen auf' s Lettische)) (trykt i Jahresverhandlungen der kurland.- Gesellschaft fiir Literatur und Kunst, II, 1822, S. 269-281, i l'.orbindelse med en Afhandling uUeber den lettischen Volkerstammn smst. S. 254-268) er mig ikke tilgængelig; jeg kender kun Resultaterne fra den temmelig udførlige Gengivelse af disse hos I{ oppe n, uU eber den Ursprung, die Sprache u. Literatur der lithauischen [oder lettischen] Volkerschaften11 (i Magazin herausgeg. von der Lettisch-literar. Gesellschaft, I, 3. Stftck, 1829) S. 13 ff. Herefter synes der imidlertid ikke nu til Dags at kunne være noget af Betydning at hente fra dette Arbejde. Watsons Anskuelse om de lettiske Folks Oprindelse staar i det væsentlige temmelig nær ved Thunmanns. Ogsaa han antager Letterne (og l..1itauerne) for at være et Folk af slavisk Oprindelse, men blandet mecl Goter, som allerede fOr hines Indvandring havde staaet i Forbindelse med Finner. Da de lettiske Folk trængte frem til Østersøegnene, trak Finnerne sig tilbage for dem, nden at nogen fuldstændig Blanding af de to Folkeslag fandt Sted; kun til Betegnelse af nye Genst~nde optoge Letterne finske Ord i deres Sprog, 1) Man erindre, at Rask bruger Formen fin ni s k som en bredere Fællesbenævnelse (jf. anf. Skr. S. 93; Saml. Afh. I, S. 13 ff., 27, 40), hvorimod han med finsk kun betegner Sproget i Finland. 2) Det turde ikke være overflødigt at minde om, at Rask strængt taget opfatter Forholdet saaledes (jf. anf. Skr. S. 301), at Lettisk-litauisk (ligesom længere ude Nordisk og Germansk) er en Gren af den Stamme, som han efter det geografiske Midtpunkt kalder den "thrakiskeu, og hvortil han umiddel bart hemegner Græsk og Latin; l\ilden til alle disse Sprog er "det gamle Thrakiskcu, lnormed han egentlig hlot mener, hvacl vi vil<le kalde "Grundsproget for de indoeuropæiske Sprog i Europa". Græsk er imidlertid det ældste og oprindeligste af disse Sprog og kan derfor træde i Stedet for det tal1tc "Thrakiske". 7 dels . umiddelbart fra. Finnerne, dels middelbart gennem Goterne. Ogsaa han . fremhæver -:i~ ~ d-ui.41. • .-••~ , ·;.-_, io..'V) ·. ~-- • • blandt drsse navnlig en Række Ord, der angaa Skibsfart, Agerbrug og Livsbekvemmehg- heder, hvori han ser en Antydning af, at Finnerne ikke blot bedre kendte de lokale For nødenheder, men ogsaa stode paa et hojere Kulturtrin end Letterne. Omtrent 1/6 af Ord forraadet baade i Lettisk og Litauisk er efter Watsons Mening af finsk Oprindelse. Hvor urigtigt alt dette er, vil forhaabentlig fremgaa af det følgende. I et i 1869 udkommet Arbejde 11Den gotiske sprogklasses indflydelse på den finsken 1) har jeg ved Siden af det egentlige Æmne ogsaa paa forskellige Steder omtalt Beroringerne mellem de finske og baltiske Sprog og anført en Række Exempler paa Ord, som de finske Sprog bevislig have optaget fra de baltiske , idet jeg den Gang maatte forbeholde mig senere at komme udførligere tilbage til dette Sporgsmaal. S. 1J)8 gjorde jeg opmærksom paa, at denne Indflydelse (ved Siden af hvilken der staar en yngre og mere begrænset Indflydelse af Lettisk paa dets nærmeste Nabosprog af finsk Stamme, Livisk og til Dels Estisk) forudsætter en Forandring i de to Stammers Beboelsesforhold, og at den, at domme efter den ensartede Maade , hvorpaa vedkommende Ord ere udbredte i alle de vestfinske Sprog, maa være af en lignende Alder som den ældste Indflydelse fra Gotisk. Hvad Tiden for denne sidste angaar, har jeg vist, at den maa tilhøre de fOrste Aarhundreder af vor Tidsregning, og at Folkene af den finske Stamme paa den Tid enten endnu ikke havde forgrenet sig eller i al Fald levede i langt nærmere Forbindelse med hverandre, end det i deres nuværende Boliger vilde være tænkeligt. Derimod har jeg tillige gjort opmærksom paa, at Finnerne først noget senere kunne være komne i umiddelbar Beroring med Slaverne, idet de i de vestfinske Sprog forekommende slaviske Laaneord i det væsentlige maa tilhøre et noget yQ.gre Trin, for største Delen endog- en temmelig ny Tid 2 ). 1 .. ". Omtrent samtidigt hermed er det i sit Anlæg betydeligt mere omfattende Arbejde 1) Citeres i ilet følgende med GSI. - Ogsaa OYersat paa Tysk af E. Sievers: uUeber den einfluss der germanischen sprachen auf die finnisch-lappischen", Halle 1870 (citeres uEinfl.,, ). 2) Jeg bemærker paa dette Sted - hya1l jeg haaber engang senere at kunne komme tilbage til -, at der ved det GSI. S. 2 f. berorte, aabenbart meget gamle Lag af Laan fra indoeuropæiske Sprog (Ord som f. Ex. f. sata hundrede) ikke mere kan tænkes paa Muligheden af Indflydelse fra Slavisk eller Litauisk, hvormed Lydforholdene, efter hvad Yi nu vide, ikke vilde stemme, men at Oprindelsen til disse Ord (ligesom til en Række forholdsyis yngre Laaneord i de østlige finsk-ugriske Sprog og i Magyarisk) i det væsentlige er at søge i Eranisk \Skythisk, Sarmatisk o. I.). Et ikke ringe Antal Sammenstillinger af finsk-ugriske Ord med eraniske findes bl. a. i Tomascheks interessante Arbejde om Pamirdialekterne (= Centralasiatisehe Studien II, i Sitz.-ber. d. Wien. Akad. 96, 1880, S. 735 tr.). Adskillige af dem turde imidlertid være temmelig tvivlsomme, en Del aabenhart falske, som naar han S. 796 under 11 Gelage , Hochzeilfest 11 01iforer et f. syli o. s. v. "Festschmaus" , der skal være laant fra Skolotisk; men f. syli og de anførte ]Jeslægtede Ord !Jetycle "Farn n; hele Sammenstil lingen maa altsaa hvile paa en Misf orstaaelse, som jeg kun kan forklare mig Yed at T. i en eller flere Ordfortegnelser har fundet den latinske Oversættelse 11orgyia11 og har opfattet dette som "orgia". 8 af A. Ah l q vist : 11 De vestfinska språkens kulturord 11 (Helsingfors 1871) 1 ), hvori han søger at give et almindeligt Rillede af de vestfinske Folks Kulturhistorie, saaledes som den af spejler sig i Benævnelserne paa de forskellige Kulturgenstande. Af hans Undersøgelser fremgaar det tydeligt, hvilke overordentlig stærke Sprog- og Kulturpaavirkninger de finske Folk have modtaget udefra, i Sammenligning med hvilke de fra dem selv udgaaede -Ind flydelser paa fmdre Folk og Sprog næsten ere for intet at regne. Imidlertid kan jeg ikke nægte, at saa aandfuldt og lærerigt dette Arbejde i mange Henseender er, saa skorter det dog jærnligt i hoj Grad paa Skarphed i den sprogsammenlignende Methode, hvorfor ogsaa Forfatterens Resultater ofte ere temmelig løse og tvivlsomme. Paa hvad Tid og ad hvilken ·ai Yej Ahlqvist antager de lit.-lett. Ord ere gaaed~ over i de finske Sprog, derom udtaler lian sig ikke bestemt eller .udførligt, og dette Punkt staar dertor lidt uklart; hvorledes han imidlertid i Almindelighed tænker sig Forholdet, turde fremgaa af Steder som disse : I 'llessa [de lit.-lett. Sprog] heter arten litth. zirnis pl. zirnei,, lett. sirni. Haraf hafva u Letternas narmaste finska grannar Liverna fått sitt jernas, hvaraf de ofriga finska namnen s. fOr t\rten aro modifikationer: f. herne o. v. S. 33), eller: Originalet fOr detta ord u ( u "' [f. kypara· Hue ~-] ar litth. kepurre hatt .... Ordet ar inkommet Ofver Liviskan och Estni- skan till Fins kan och sedan till Lappskan S. 137). At Ahlqvist nødvendigvis maa tænke •> ( sig denne Paavirkning fra Lit.-Lett. - ad den antydede Vej gennem Livisk og Estisk til Finsk ~ fortsat meget langt ned i Tiden, synes at fremgaa af, at han f. Ex. lader Ord som f. pakana Hedning eller apostoli Apostel være indkomne fra henholdsvis lat. paganus og gr. dm'unoJ..or; med Lit.-lett. som Mellemled (S. 221 ). Men herom mere i det følgende. Af herhen hørende Arbejder 2 maa dernæst nævnes Nik. Anderson 's {(Studien zur ) vergleil'hnng der ngrofiqnischen und indogermanischen sprachen (Dorpat 1879), skont n dette Arbejde indtager en noget ejendommelig Stilling til vort Sporgsmaal. Anderson vil vel ikke nægte l\Iuligheden af, at et eller andet Ord kan være gaaet over fra Litauisk i de vestfinske Sprog og selv i l\Iorchinsk (S. 102), ligesom det er mig en Glæde at fremhæ\·e den imødekommende )Jaade, hrnrpaa han i det hele stiller sig til mine [ndersøgelser over den gotisk-nordiske Indflydelse; men for ø\Tigt synes han dog forholdsYis sjældent at ville indri_imme denne Ldwj. For saa Yidt han ikke f. E\.. antyder Muligheden af Laan fra Finsk til Litauisk (henholdsvis SYensk eller andre Sprog) eller af gammelt fælles Laan fra en 1) Citeres i det folgentle •med YFSI\. De forste to Kapitler, srnrende til S. 1-,rn, hayde tidligere Yæret tr~kte i Titlskriftet Suomi, 2. jakso, YI, S. fii ff., 18GG. Senere er kommet en noget omarbejdet t~sk rtl!.:::ne: "Die l\ulturwi»rter 1kr westl111nis1·hrn Sprarhen", Helsingfors 1875 (citeres KWFS.). ~) En Ha'kke Sammenstillingrr af finske Ord med litauisk-lettiske findes ogsaa i L. DiefenLachs Volker k1111de Osteuropas, sa'rlig li 11880), S. 21!) ff., men uden at Sporgsmaalets Behandling egentlig kan siges at Yære væsentlig fremmrll hen-ed, da der ikke gores noget Forsog paa nærmere at klare Forltold1•t i 1k enkelte l~T;l'ltle. 9 ·anden Kilde (som de gamle Skylhers Sprog), betragter han i en Række af Tilfælde , selv hyor Laan synes u&hl:tvlst~1i'gi, Overensstemmelsen som Vidnesbyrd om et ældgammelt Grundsl~!-~~!l~. _!Ilellem de indoeurop~iske og de finsk-_pgriske Sprog 1 ). Paavisningen af et saadant Slægtskab er overhovedet det Maal, Anderson her har sat sig. Vistnok maa det indrommes, at han i dette alvorlige og skarpsindige Arbejde i ikke faa Tilfælde har rettet tidligere Forskninger og fremdraget Synspunkter, der fortjene al Opmærksomhed. Men selv om man ikke i og for sig vil bestride Muligheden af det . af Anderson hævdede Grundslægtskab mellem de indoeuropæiske og de finsk-ugriske Sprog (jf. GSI. S. 1 f.), lader det sig paa den anden Side ikke nægte, at han i det hele aldeles ikke naar det Maal, han har sat sig, idet han skyder altfor langt ud over det. En væsentlig medvirkende Grund hertil er - ved Siden af de mange tvivlsomme Sammenstillinger dels indenfor selve de finsk-ugriske Sprog, dels indenfor de .indoeuropæiske - ikke mindst netop hans Stilling i Sporgsmaalet om de sproglige Laan mellem de finske og de indoeuropæiske Sprog; med Hensyn til dette Punkt synes han paa en besynderlig Maade at være forudindtagen, og den kritiske Methode, som han andensteds med saa stort Held ·anvender, lader ham her kun altfor ofte i Stikken 2 ). 1) Jeg kan ikke undlade at anføre nogle tilfældig valgte Exempler paa Forfatterens Betragtningsmaade og Methode. S. 248 og 250 f. afleder han (tildels i 0Yerensstemmelse med Donner, Vergl. Worterbuch der Finn.-Ugr. Sprachen, Nr. 141) f. karvari Ganer og karvata at garve, af f. kærva Haar, lwilket han atter anser for rodbeslægtet med oldnord. har Haar, horr Hør o. 1., lit. gauras Haar, russ. kover Tæppe, uanset at disse sidstnærnte Ord aldeles ikke kunne være beslægtede indbyrdes. Han finder det derhos sandsynligt, at svensk garfva, gai"fvære er laant fra Finsk. Her er det. dog saa klart som noget, at Forholdet er omvendt, at de nævnte finske Ord ere laante fra de tilsvarende svenske (GSI. 121), hvilke atter ligesom dansk garve, -r ere indkomne fra Tysk (mnt. gerwen, gerwer o. s. v" etymologisk samme Ord som vort go1·e, oldn. gera, gøra, "'garwia-). Lige saa besynderligt er det, naar A. S. 297, 310 f., om end med Tvivl, sammenstiller lapp. gierddo Tøndebaand, med de østlige finsk-ugriske Sprogs Benævnelse paa Jærn, s~1rj. kort o. s. v. (som sikkert ikke er ægte, men maa være af eranisk Oprindelse: zend kareta, nypers. kiird o. s. v. Kniv) og med f. karta, Jærnblik, i Stedet for at det er Laan, med regelmæssig Lydud,'ikling, fra oldnord. gjori'J, Gjord, Tøndebaand (GSI. 124), eller naar han S. 317 f. lader lapp. garre ms, gærra, gierra calix, Yære oprindeligt og oldn. ke1·, norsk kje1· atter laant derfra, i Stedet for at disse sidste Former ere den regelmæssige Fortsættelse af ældre "'kaza-, got. kas (GSI. 121); saalecles m. a. I ingen Henseende bedre er f. Ex. Forsøget paa (S. 122 ff., 132 ff.) at hævde f. kirves, Øxe, som ægte, beslægtet med Yotjak. tir, syrjæn. ce1· id., og lade lit. kirt'is være laant fra Finsk i Stedet for 01mernlt. 2) .Jf. den ganske lignende Bed' mmelse af dette Skrift i J. Bude n z's udførlige Anmeldelse i HunfalYy's Literar. Berichte aus Ungarn IV (Budapest 1880), S. Hi0-171. S. 173 f. siger Budenz: 11Uehrigens mag der Grund davon, dass Anderson mit allem Ernst und Eifer den Nachweis einer ugrisch-indo germ. Verwandtschaft zu fiihren unternornmen, einigermassen auch darin liegen, dass er das Ent lehnungsverhiiltniss insheso1l"dere des siid-ugrische11 Zweiges, namentlich der finnischen Sprache zu indogermanischen, und zwar nicht bios germanischen, sonllern auch letto-slaYischen Sprachen nicht mit gehOriger Unbefangenheit hetrachtet hat. Er stråuht sich sehr stark gegen die Annahme der Entlehnung und nimmt die hetreffende Wortiihereinslimmung liehcr for .ein Merkmal der Verwandt schaft oder acceptirt hochslr11s eine ge\\isse umgestaltende Ei1rnirku11g der henaehharlen Sprachen. Vidensk. Selsk. Skr., G. Række, historisk og philosophisk Afd. I. I. 2