asterisk

36 Pages·2016·4.4 MB·Danish

NR. 80 DECEMBER 2016
ASTE R ISK
DPU
AARHUS UNIVERSITET
TE
MA
RADIKALISERING
PÆDAGOGIK
SOM VÅBEN
POKÉMON GO NY UNDERSØGELSE DIAGNOSER
Børn og voksne samles igen Robotter laver ikke Pædagogisk forskning
foran skærmen nok i skolen skal på banen
LEDER
MÅSKE ER MORS
MAGT VORES
MODSTANDSKRAFT
Hidtil har politiet været tilkaldt for at bekæmpe radikalisering og terror.
Nu tilkaldes forældrene, pædagogerne og opdragerne også.
Af Claus Holm, hadefulde tabere uden værdimæssigt og kol- lokalmiljøer i Gellerupparken, Vollsmose
institutleder, DPU, Aarhus Universitet lektivt tilhørsforhold. Og hvad der er værre, og Mjølnerparken. Disse studier pegede på
er, at dette had, med islam som ideologisk familien og forældrene som den vigtigste
F
orskning fører til forudsigelser. tændsats, slår over i terrorisme. Og det har vi modstandskraft mod radikalisering.
Med større eller mindre sik- ingen modtræk mod. Vi må derfor leve med Men hvad er det mere præcist, der gør for-
kerhed fører forskning til viden disse usikkerheds- og utryghedsskabende ældre til ’effektive modstandsfolk’. Ja, det ved
om lineære og kausale forløb, aktioner, der uden varsel bryder ind og for- vi som sagt ikke helt endnu. Alligevel vover
sandsynlige og meningsgivende bryder sig mod vores livsform. jeg at udtrykke en forsigtig forudsigelse af,
sammenhænge. En sådan viden er ofte meget Men Enzensberger overså formentlig noget, hvad yderligere forskning og indsatsen mod
praktisk. For eksempel bruger man den til at nemlig pædagogikken og opdragelsens ekstremisme kan give os af svar nemlig for-
komme ulykker og forbrydelser i forkøbet. opgave med at etablere tilhørsforhold fra en håbentlig følgende: Forældre er i al alminde-
Det gør både politiet og pædagogikken. Men generation til den næste ved overførsel af lighed virkelighedsbekræftere, der udstråler,
ikke alt lader sig forudsige, forebygge og ikke-ekstremistiske ideologiske værdier for- at verden er værd at leve (videre) i. Også når
kontrollere. Det gælder ikke mindst kampen stås. Hvordan en sådan indsats mere konkret det bliver deres børns tur til at tage ansvaret
mod radikalisering og terror. Her har afmagt kan foregå, og hvor effektiv den overhovedet for den. Er verden ikke god nok, så er det en
hidtil kendetegnet indsatsen. Af samme kan blive, ja, det er der endnu ikke helt klare del af et voksenansvar at engagere sig selv og
grund efterlyser vi andre og mere magtfulde svar på, men heldigvis er indsatsen for at give sine børn i løsning af verdens problemer. Og
midler. dem gået i gang. er problemet en ekstremt farlig kombination
Overraskende nok har det ført til, at vi Et af de foreløbige svar fra forskningen af ensomhed og isolation blandt børn og
ikke kun tilkalder mere politi. Pædagogik og er dog, at familien og forældrene udgør en unge kombineret med en virkelighedsfjern
opdragelse skal også mobiliseres. Det fremgår lokal modstandskraft mod radikal og/eller og fjendtlig ideologisk tankegang, så er der
af regeringens handleplan fra oktober 2016 militant islamisme. Det budskab blev fremsat noget, der tyder på, at det er et problem, som
til bekæmpelse af ekstremisme og radikali- i februar i år i en af Danmarks Radios 21 forældre kan bidrage stærkt til at løse. Om de
sering. Planen omfatter også anbefalinger til Søndag-udsendelser. Udsendelsen illustrere- – med mødrene i spidsen − så også gør det,
pædagogisk forskning, uddannelsesinstitu- de særligt mødrenes magt ved at vise kvinder, og måske kan gøre det endnu bedre? Ja, det
tioner og forældre (coaches) om at deltage der holdt møde sammen, gik tur på Nørre- er svært at sige med sikkerhed. Men forhå-
i kampen mod ekstremisme. Men er der bro og tilsyneladende fik talt om, hvordan de bentlig.
overhovedet gode grunde til at tro på, at pæ- fik deres sønner på andre tanker end radikalt
dagogik og opdragelse gør en større forskel, islamistiske.
når det gælder om at skabe modstandskraft Baggrunden for nyhedshistorien var rap-
mod radikalisering og terrorisme? porten ”Modstandskraft mod radikalisering
Forfatteren Hans Magnus Enzensberger og voldelig ekstremisme” (udarbejdet af
troede ikke et øjeblik på det. I sit essay CERTA Intelligence and Security for Tryg-
om den radikale taber, kaldet ”Skræk- Fonden), der består af en gennemgang af ek-
kens mænd”, fra 2006 forklarede han os, at sisterende forskning og eksplorative studier
gerningsmændene er isolerede personer, af lokal modstandskraft i udvalgte danske
2 ASTERISK DECEMBER 2016
ASTERISK
nr. 80
December 2016 TEMA: RADIKALISERING
Tema
RADIKALISERING S. 4-8 S.18-21
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
VILLE DU GØRE SOM PÆDAGOGIK
Redaktører
Claus Holm
OMAR? KAN FOREBYGGE
(ansvarshavende redaktør)
Mathilde Weirsøe (orlov)
Maj Juni Radikalisering er både et meget brugt og et meget
RADIKALISERING
misbrugt begreb. Måske skygger truslen om terror
Redaktionskomité
Anne Maj Nielsen for den sociale og politiske afmagt i samfundet? Bandeinvolvering og radikalisering kan forebygges med
Carsten Henriksen
pædagogiske redskaber. Det handler om at skabe tillid,
Charlotte Ringsmose
Hanne Knudsen anerkendelse og fællesskaber på kanten.
Henrik Nitschke
Søren Christensen
Theresa Schilhab
S. 24-26
Skribenter
Carsten Henriksen
DERFOR HITTER
Marie Louise Tüxen
X
Camilla Mehlsen XX
X
Knud Holt Nielsen XX POKÉMON GO
Maj Juni
Korrektur Et spil til smartphones har gjort skærmen til et fælles
Kirsten Kovacs anliggende igen. Få spilforskerens forklaring på,

Redaktionens adr. hvorfor små farverige væsener har befolket både børn
DPU – Danmarks institut for og voksnes verden.
Pædagogik og Uddannelse,
Aarhus Universitet
Tuborgvej 164
2400 København NV
S. 28-31
Kontakt redaktionen
E-mail: [email protected] ROBOTTER ER HÅRDT
Telefon: [phone]
Abonnement ARBEJDE
Abonnementet er gratis
og kan bestilles på En ny undersøgelse af robotter i folkeskolen viser, at
edu.au.dk/asterisk
investeringer i robotteknologi ikke gør det alene – der
Design: Hiske Jessen skal også investeres i de fagprofessionelles møde med
Layout: Toke Bjørneboe
teknologien.
Forside: Morten Voigt
Tryk: Scanprint A/S
ISSN nr.: 1601-5754 S. 10-14
Oplag: 11.500
S. 34-35
NÅR MODKULTUR FÅR
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Asterisk er et magasin for KIG PÅ BØRN FREM FOR
aktuel uddannelsesforsk- GROBUND I SKOLEN
ning. Asterisk udkommer
fire gange årligt og er DIAGNOSER
udgivet af DPU - Danmarks Velkendte problemer med social marginalisering
institut for Pædagogik adresseres alt for ofte som et spørgsmål om kultur og Pædagogisk forskning kan forhindre, at de pædagogiske
og Uddannelse, Aarhus
Universitet. Artikler eller etnicitet. handlemuligheder stivner i diagnoser.
illustrationer må ikke
eftertrykkes uden tilladelse.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
S.16-17
”DET ER IKKE RELEVANT
AT VÆRE KRIMINEL
OG SØGE JOB I EN
S.2 LEDER
BLOMSTERBUTIK”
S.15 KALENDER
Nyt projekt undersøger, hvad der er på spil, når S. 22-23 KORT NYT
mennesker bevæger sig på kryds og tværs af ekstreme S. 32-33 NYE BØGER
grupperinger og bande- og rockermiljøet.
DECEMBER 2016 ASTERISK 3
4 ASTERISK DECEMBER 2016
VILLE DU
GØRE SOM
OMAR?
I dag taler alle rask væk om radikalisering som et onde, vi må til livs. Men det er
et ord, vi bør være varsomme med. Terrortruslen gør os blinde for den sociale og
politiske afmagt i samfundet, og vi glemmer, at den radikale tanke er gavnlig for et
demokrati. Asterisk ser på brug og misbrug af begrebet radikalisering.
Tekst af Carsten Henriksen på, hvad det drejede sig om, før man kaldte Terror eller frihedskamp
Illustration af Morten Voigt det terror. Man ville helst undgå at bruge For terrorisme kan ifølge Lars Erslev Ander-
begrebet, og det tror jeg var klogt. Man ville sen ikke defineres entydigt.
H
verken politikere, medier undgå den enorme overreaktion, som vi til ”Det, vi kan sige, er, at terrorisme primært er
eller befolkningen var et gengæld ser i dag, hvor Omar El-Husseins en teknik, som består i at bruge illegitim vold
sekund i tvivl, da Omar angreb straks bliver udråbt som terror,” for at fremme en politisk sag,” siger han.
El-Hussein i februar 2015 forklarer Lars Erslev Andersen, seniorforsker Indtil 11. september 2001 var terrorisme et
angreb Krudttønden og ved DIIS – Dansk Institut for Internationale problematisk begreb, uløseligt knyttet til de
Synagogen i København og dræbte to civile: Studier. politiske diskussioner, det altid er en del af.
Det var terror. Noget var da også sket i mellemtiden. Den voldelige palæstinensiske modstand mod
Synagogen var sammen med et amerikansk Med angrebet mod World Trade Center 11. Israel blev af nogen opfattet som terrorisme,
luftfartsselskab ved Vesterport også målet, da september 2001 blev terrorisme med ét et af andre som en frihedskamp, hvor volden er
to bomber i 1985 dræbte én person og kvæ- alment begreb. det eneste mulige middel. Men modsætningen
stede 32. Men dengang var statsminister Poul ”I dag taler vi alle om ’terrorisme’ uden at mellem terrorisme og frihedskamp er kunstig,
Schlüter mere tøvende med at kalde det terror. vi afkræver hinanden nogen forklaring på, mener Lars Erslev Andersen. Historien har
”Gerningsmændene blev senere dømt, og i hvad vi mener med det, selvom vi formentlig mange eksempler på, hvordan terrorisme er
dag ville vi ikke tøve med at kalde dem ter- mener meget forskellige ting med det,” siger blevet brugt i frihedskampe, vi i dag opfatter
rorister. Men dengang ville man være sikker Lars Erslev Andersen. som legitime og endda retfærdige. ›
DECEMBER 2016 ASTERISK 5
”Nelson Mandelas ANC-bevægelse, der be- være. Hvad der er terror, er altid en politisk
kæmpede apartheid i Sydafrika, blev opfattet definition,” siger Lars Erslev Andersen.
som terrorister af den britiske regering under »Meget tyder på, at
Margaret Thatcher, men i dag er han jo Glem snakken om radikalisering
mange af de mennesker,
vores helt. Zionisterne brugte terror for at få Han advarer mod den udbredte, men for-
briterne ud af Palæstina, hvilket skabte gro- vi kalder radikaliserede, simplede forståelse af radikalisering som en
bund for, at man kunne udråbe en israelsk proces, hvor mennesker med en adfærd, der
af forskellige grunde er
stat i 1948. FLN’s voldelige oprør mod den ligger inden for samfundsnormalen, bliver
voldelige i forvejen og i
franske statsmagt førte til Algeriets selvstæn- indoktrineret med en ekstremistisk ideologi,
dighed i 1962. I alle tilfælde var der terror på konflikt med sig selv og hvorefter de potentielt griber til vold og
spil, fordi der blev brugt illegitim vold til at begår terror.
det samfund, de lever i«
fremme en konkret politisk sag. Volden var ”Meget tyder på, at mange af de menne-
illegitim, fordi det i vores samfund altid er sker, vi kalder radikaliserede, af forskellige
Lars Erslev Andersen
staten, der har monopol på at bruge vold,” grunde er voldelige i forvejen og i konflikt
siger Lars Erslev Andersen. med sig selv og det samfund, de lever i. De
begynder så at legitimere deres situation
Har terroristen tænkt det igennem? med, hvad de nu kan finde af ideologier
Men terror kan også være et middel til at rea- rundtomkring,” siger han.
lisere en mere diffus vision om et bedre sam- Radikalisering er nemlig ikke først og
fund eller en mere retfærdig verdensorden. fremmest en ideologisk, men en social
”Den utopi, Osama bin Laden opstiller i HVAD problematik. Mange af de socialpolitiske
sit forfatterskab er meget abstrakt. Det er en initiativer, der bliver taget til f.eks. at sikre
BETYDER
forestilling om, at det islamiske samfund, bedre integration, er udmærkede, men hvis
som han forstår det, kan skabe en mere TERROR? man sætter antiradikalisering på som over-
retfærdig verden, og grundargumentet er, skrift, kan det virke stik modsat, mener Lars
at vi med den nuværende verdensorden Erslev Andersen.
er ofre for en lang række uretfærdigheder. ”Nå man kalder det antiradikalisering, si-
Derfor mente han, at der må gøres oprør. ORDET ’TERROR’ STAMMER FRA LATIN ger man indirekte til de mennesker, som de
Det ligger jo også i den kristne doktrin om OG BETYDER FRYGT. gode initiativer er rettet imod: ”Ved I hvad,
den retfærdige krig, at vi kan legitimere vold, - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - I er potentielle terrorister, men nu laver vi
fordi vi med krigen skaber en verden, der er Fra det tredje århundrede betegner det en nogle tiltag, så I kan blive glade for at bo
bedre end den nuværende. Men dette er jo teknik, hvor magten benytter frygt for at få her.” Men man kan næsten høre dem sige:
informationer ud af f.eks. fængslede eller
tanker hos ideologen Osama bin Laden. Det ”Fuck jer, det gider vi da ikke, I skal ikke
slaver. Terror er et middel, som myndighederne,
er højst tvivlsomt, om den enkelte terrorist komme og sige vi er terrorister.” I virkelig-
regimet eller herskeren bruger til at kontrollere
i 11. september-angrebet havde tænkt det heden bør vi glemme al den snak om radi-
undersåtterne.
igennem på den måde,” siger Lars Erslev - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - kalisering og i stedet tale mere om, hvordan
Andersen. Den betydning holder op gennem århundre- folk her i landet kan få samme muligheder
Og sådan forholder det sig formentlig for de derne, og vi kender den fra ældre leksika, der for at udnytte de fælles samfundsgoder,”
fleste terroristers vedkommende, mener han. omtaler Hitlers Tysklad og Stalins Sovjet som siger Lars Erslev Andersen.
terrorregimer, fordi de brugte frygt for at kontrol-
”Hvis man ser på Baader-Meinhof- Og faktisk gør radikaliseringsbegrebet
lere undersåtterne.
gruppen, var det i virkeligheden kun Ulrike mere skade ende gavn, mener han.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Meinhof og Gudrun Ensslin, der for alvor ”Dels virker det stigmatiserende, dels vir-
Det er også den betydning vi finder hos Robbe-
havde tænkt det ideologisk igennem. An- ker det depolitiserende. Det vil sige, vi op-
spierre under Den franske revolution i slutningen
dreas Baader havde det knap nok, og mange af 1700-tallet, hvor vi får ordet ’terrorisme’. Han fatter radikalisering som en art sygdom, der
af de andre var mest med på grund af sex og ville bruge terror mod de kontrarevolutionære. rammer enkeltindivider eller visse grupper i
spænding,” siger Lars Erslev Andersen. Det stemte dog ikke godt overens med, at det samfundet, og som vi må forsøge at forebyg-
Han har også svært ved at se, at Omar El- var en borgerlig revolution, der ville skaffe suve- ge eller kurere. Men det er ikke en sygdom.
rænitet til folket.
Husseins angreb skulle have et større politisk Alle de problemstillinger, der knytter sig til
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
formål. radikalisering, er først og fremmest sociale
Fra 1800-tallet ændrer terror betydning og
”At han de sidste dage op til sin handling og politiske,” siger Lars Erslev Andersen.
betegner nu en aktionsform hos undersåtterne,
begyndte at uploade Islamisk Stat-propa- f.eks. organiserede ikke-statslige grupper, vendt
ganda, var nok mere et udtryk for, at han mod staten, regimet eller herskeren. Radikal kritik er en gave
var voldelig i forvejen og så efterfølgende - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Ifølge Asger Sørensen, lektor i pædagogisk
legitimerer sin voldelighed med en sag. Det Det sker første gang i forbindelse med den rus- filosofi ved DPU, Aarhus Universitet, er det
siske anarkismes bekæmpelse af zar-regimet.
var en amokhandling, der mere ligner et et problem, at radikalisering i dag er blevet
Den nye betydning spreder sig til USA og
amerikansk skoleskyderi end organiseret ter- uløseligt knyttet til terror. For mens terror
Europa op gennem 1800-tallet, og det er i den
ror. Men at han angriber vores forsamlings-, selvfølgelig er et negativt begreb, er det
betydning af ordet, vi i dag taler om terrorisme.
ytrings- og religionsfrihed giver belæg for at bestemt ikke er en selvfølge, at radikalisering
kalde det terror. Men man kunne også lade KILDE: LARS ERSLEV ANDERSEN er det.
6 ASTERISK DECEMBER 2016
Mindehøjtidelighed ved
synagogen i København i
forbindelse med årsdagen
for drabet på Dan Uzan,
der blev dræbt af Omar
El-Hussein i 2015.
X
NPI
A
C
S
”Det er ærgerligt, når det at tænke radikalt ifølge Asger Sørensen også nødt til at forstå
på den måde bliver uacceptabelt. Det betyder substansen i f.eks. Osama bin Ladens radikale
nemlig, at den politiske radikale kritik, der kritik af den eksisterende verdensorden. Hvor
forholder sig til sagen selv og forsøger at »Radikal kritik svært det end kan være, må vi anerkende både
komme til bunds i den, bliver umulig. Radi- de fakta og den logik, der ligger bag. Logik-
består altså i at være
kal kommer af det latinske ord ’radix’ , der ken kan nemlig ikke nødvendigvis forkastes,
betyder ’rod’, og at være radikal betød ifølge kompromisløs i sin selvom terrorangrebet er forkasteligt.
Karl Marx at gå til roden. Radikal kritik ”Vi må rekonstruere, hvilken radikal kritik,
sandhedsfordring –
består altså i at være kompromisløs i sin der ligger i, at Osama bin Laden valgte netop
men ikke nødvendigvis
sandhedsfordring – men ikke nødvendigvis i de angrebsmål han gjorde. Han så Pentagon,
sin handling,” forklarer Asger Sørensen. i sin handling« Det hvide hus og World Trade Center som tre
Når den radikale kritik ikke bliver aner- markante symboler på en skæv verdensor-
kendt som del af den politiske samtale, risi- Asger Sørensen den. Terrorangrebet var en radikal handling
kerer de radikale tanker at slå om i radikale med rod i et hjemløst retfærdighedsideal, der
handlinger. går imod denne verdensorden,” siger Asger
”Det kan ske, hvis man ingen steder har at Sørensen.
gå hen med sin kritik, hvor den både bliver ”Når en medarbejder forholder sig kritisk Han mener det er et udtryk for radikalise-
hørt og taget alvorligt. Radikal kritik er en til en ledelsesbeslutning, og lederen siger: ‘jeg ring af staternes kriminalitetsbekæmpelse,
gave, fordi den prøver at komme til bunds hører, hvad du siger’, er det ikke nødvendig- når de sender snigmordere eller droner ud ef-
i den politiske sag selv, men hvis magten er vis et udtryk for, at lederen faktisk forholder ter terroristerne. Dermed afskærer de os fra at
tavs, ikke svarer på kritikken og derved næg- sig til kritikken. Det kan blot være en social få at vide, hvad der egentlig lå dem på sinde.
ter at legitimere sig selv, risikerer den at gøre anerkendelse af, at medarbejderen har ret ”Vi ved ikke, hvordan Osama bin Laden
sine borgerne mere radikale, end godt er. Og til at sige sig mening. Men anerkendelsen er ville argumentere, og vi har ikke adgang til
når kritikken ender i terrorisme, er det klart, først reel, når man tager selve sagen alvorligt Omar El-Husseins motiver, for de er døde,
at der er noget helt galt i samfundet,” siger og forsøger at se, hvordan der kan være en aflivet af staten. Men ligesom vi siger til vores
Asger Sørensen. pointe eller et problem, også selvom man børn: ’du er den store, nu har du ansvaret’, så
ikke uden videre kan løse det,” siger Asger må staterne også som de store tage ansvaret
Grænser for anerkendelse? Sørensen. på sig: Magten forpligter til at agere myndigt
Men hvad vil det sige at anerkende en radikal Selvom der er langt fra hverdagen på kon- og ikke misbruge voldsmonopolet,” siger
kritisk tanke? toret til den internationale terrorisme, er vi Asger Sørensen. ›
DECEMBER 2016 ASTERISK 7
»...når eleverne begynder at kende til det, terroristerne
RADIKALISERING
reagerer på, kan man spørge dem: Kunne I forestille jer at
UDEN TERROR
gøre det samme som Osama bin Laden eller Omar?«
Asger Sørensen
TRE EKSEMPLER PÅ CIVIL ULYDIGHED,
DER ER LEGITIME, FORDI STATEN HAR
MISTET LEGITIMITET.
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Der kan være tilfælde, hvor gerningsmæn- moralen er utrolig stærk. I betragtning af,
1
dene er utilregnelige og derfor ikke kan tages hvor mange afskyeligheder vi kan opregne
1930:
alvorligt som agerende. Stadig har vi dog en i verdenshistorien, er det fantastisk, at den
GANDHIS SALT-MARCH
forpligtelse til at prøve at forstå logikken bag menneskelige moral bliver ved med at
I Indien havde England indført skat på salt og
handlingen, mener han. reproducere sig selv. Vi er alle, også dem der
forbudt folk at lave deres eget salt. Gandhi
”I tilfældet Anders Breivik diskuterede man, kunne være potentielle terrorister, udstyret
annoncerede derfor, at han ville gå til havet
og lave salt. Det blev en kæmpe march, og om han var tilregnelig eller skulle opfattes med en vis form for retfærdighedssans. Med
England indså, at de havde mistet legitimitet og som syg, selvom han gav en fyldig begrun- udgangspunkt i den retfærdighedssans kan
undlod at bruge magt til at håndhæve loven. delse for sine handlinger. Der kan imidlertid man sagtens undervise i terrorsagerne og se
være sager, hvor sammenhængen mellem mål på, hvad årsager, motiver og begrundelser
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
og midler er så skæv, at man som ansvar- kan være. Og når eleverne begynder at kende
2 lig myndighed må sige, at der foreligger et til det, terroristerne reagerer på, kan man
psykiatrisk tilfælde, hvor personen er ude af spørge dem: Kunne I forestille jer at gøre det
2007-08:
DEMONSTRATIONER FOR NYT UNGDOMSHUS stand til at tage vare på sig selv og derfor også samme som Osama bin Laden eller Omar?”
Københavns Kommune havde givet de unge et kan komme til at skade andre”, siger Asger siger Asger Sørensen.
ungdomshus, men solgte efter nogle år bygnin- Sørensen. Men naturligvis ikke uden at kæde det sam-
gen, og de unge kunne derfor kræve et andet Omar El-Hussein var ikke et psykiatrisk men med, hvad det vil sige, at staten opfører
hus til erstatning. Efter ugentlige demonstratio-
tilfælde, men ifølge Asger Sørensen først og sig myndigt over for sine borgere.
ner annoncerede de unge, at de i en ikke-vol-
fremmest en socialt udsat ung mand, der ”At undervise i terror er også at undervise
delig aktion ville besætte et offentligt ejet tomt
havde store vanskeligheder, og som forgæves i de grundlæggende principper, som staten
hus. På dagen forsøgte politiet at blokere for
besættelsen, men erkendte, at de ikke havde havde bedt myndighederne om hjælp. Men bør styre efter, og som alle børn og voksne
legitimitet og afstod fra at bruge vold mod de uanset om den radikale, voldelige handling kender: At det forpligter at være den store,”
unge. Dagen efter fik de unge lovning på et har sit udspring i noget politisk, som i tilfæl- slutter Asger Sørensen.
erstatningshus. det Osama bin Laden, eller i noget socialt,
som i tilfældet Omar El-Hussein, eller virker
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
helt ude på overdrevet som i tilfældet Breivik,
3 er den et udtryk for klar afmagt.
”Når man føler, man ikke magter at trænge
2013:
EDWARD SNOWDENS AFSLØRING AF igennem med den indlysende sandhed, man
OVERVÅGNING prøver at bringe til torvs – hvad enten det er ASGER SØRENSEN
Ph.d. og lektor i pædagogisk
Snowdens afsløringer af den amerikanske en politisk sag eller et personligt eller socialt
filosofi ved DPU, Aarhus Universitet.
efterretningstjenestes omfattende overvågning problem – kan desperationen blive så stor, Forsker bl.a. i politisk filosofi
af borgernes elektroniske adfærd er en ikke- at man griber til radikale handlinger. Det er og moralfilosofi. Underviser
voldelig radikal handling. Han mente, offent- på kandidatuddannelsen
ligheden har krav på at vide, hvordan staten et elementært menneskeligt fænomen,” siger i pædagogisk filosofi og
Asger Sørensen. er koordinator på DPU’s
krænker den individuelle frihed, men sandhe-
masteruddannelse i
den kunne ikke lægges frem i den almindelige ’Medborgerskab og myndighed’.
politiske samtale, og civil ulydighed var eneste Terror på skoleskemaet?
udvej. Endnu har den amerikanske stat ikke Han mener, at det både didaktisk og pædago-
anerkendt afsløringernes legitimitet. gisk vil give god mening at undervise i terror LARS ERSLEV ANDERSEN
Seniorforsker ved DIIS – Dansk
og radikalisering i skolen. Begge dele peger Institut for Internationale
på en større sag: spørgsmålet om hvad den Studie. Forsker i International
sikkerhedspolitik, herunder
menneskelige moral og erkendelse er i stand
terrorismens idehistorie og
til at rumme. terrorisme aktuelt og har i en
årrække været benyttet som
”Man hører tit folk sige, at moralen er i
ekspert i mediernes dækning af
KILDE: ASGER SØRENSEN
krise. Men jeg vil vende det om og sige, at terrorisme.
8 ASTERISK DECEMBER 2016
KOM TIL MESSE OM
UDDANNELSESVIDENSKAB
PÅ DPU
En messe hvor aftagere, alumner, studerende og potentielle
studerende har mulighed for at mødes og blive klogere på
hinanden og på uddannelsesvidenskab.
23 februar 2017 - Tuborgvej 164, Kbh. NV.
Program og tilmelding: edu.au.dk/uddannelsesvidenskab
Uddannelsesvidenskab udbydes af DPU, Aarhus Universitet,
og kan læses både i Aarhus og København.

AU
AARHUS
DPUUNIVERSITET
AARHUS UNIVERSITET
DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE
DECEMBER 2016 ASTERISK 9
Messe for uddannelsesvidenskab - annonce Asteriskdec 16.indd 1 16-11-2016 10:21:48
NÅR
MODKULTUR
FÅR GROBUND
I SKOLEN
Når etniske minoritetsunge understreger en fælles identitet som muslimer eller samler
sig omkring en modkultur til skolen, skaber det bekymring og frygt for radikalisering.
Fokus rettes ofte mod elevernes kultur og etnicitet, men der er tale om gamle
problemer med social marginalisering, som har fået en ny dimension, der også handler
om at være ’brun’ i en hvid middelklasseskole.
Af Knud Holt Nielsen og lærerne, som i disse år ofte forklares med børnenes etnicitet el-
ler religion, når det er blandt etniske minoritetsdrenge, er nemlig
D
rengene laver ballede i skolen. De er urolige i ikke noget nyt. Sådan lyder det fra Laura Gilliam og Laila Colding
timerne og er i konstant opposition. Når de er Lagermann fra DPU, Aarhus Universitet. De forsker begge to i
i klassen, er der en stadig skraben med stole, minoritetsbørn og -unge i folkeskolen.
utilfredse øv-råb ved den mindste anledning og
en konstant rastløshed, der afprøver alle måder Jo lavere social klasse – jo mere ’brun’
at sidde eller ligge på en stol på. Når de skal arbejde individuelt, Laila Colding Lagermann peger på, at den danske enhedsskole er
viser nogle af dem åbenlys foragt ved tilsyneladende at forsøge på båret af nogle grundlæggende idealer om lighed i skolen ud fra en
at falde i søvn ved bordet. Når lærerne giver instruktioner, bliver idé om lighed for alle uafhængigt af etniske, religiøse eller sociale
de kontrasteret af en mimet, imaginær dialog: ’Nej det forstår baggrunde.
jeg ikke din mær’; ’Hvad fanden snakker du om din idiot’; ’Kan ”Men i praksis er skolen præget af nogle hvide middelklasseidea-
jeg gå hjem nu’. Drengene har en oplevelse af at være ekskluderet ler om, hvad der er det ’rigtige’ danske liv, hvad der er de ’rigtige’
af skolens middelklassenormer, og det bliver modstand mod familienormer, og hvordan man er elev på ’den rigtige måde’.
lærerne, som giver respekt fra kammeraterne. Mange af de sammenstød, vi kan iagttage i skolerne, minder om
Sådan lyder beskrivelsen af en gruppe engelske arbejderklasse- ting, vi tidligere kunne finde blandt hvide arbejderklassebørn,
drenge, lømlerne, i Paul Willis’ klassiske studie Learning to Labour men der er en ekstra dimension, som handler om at have sort hår
fra 1977. Men det kunne have været drenge i en dårligt funge- og brun hud i en dansk skolekontekst,” siger Laila Colding Lager-
rende skoleklasse i et udsat boligområde i Danmark, og det kunne mann, der vurderer, at social klasse og etnicitet væver sig sammen
måske lige så godt være i 2016 som i 1977. Modstand mod skolen i folkeskolen.
1100 AASSTTEERRIISSKK DDEECCEEMMBBEERR 22001166