Alternativ behandling

206 Pages·2006·0.96 MB·Danish

Alternativ behandling – et terminologisk minefelt

Sociokognitiv terminologi anvendt på fagområdet massage

Handelshøjskolen i Århus, Engelsk Institut
CLM-speciale 2006, Anne-Kirsten Haahr Mortensen
Vejleder: Morten Pilegaard
1

INDHOLDSFORTEGNELSE
1 INTRODUKTION.......................................................................................................................................3
1.1 Baggrund og mål..........................................................................................................................3
1.2 Problemformulering.....................................................................................................................4
1.3 Specialets opbygning...................................................................................................................5
2 VIFAB, VIDENS- OG FORSKNINGSCENTER FOR ALTERNATIV BEHANDLING.................6
2.1 Baggrund, formål og involvering i specialet...............................................................................6
2.2 ViFABs onlineordbog..................................................................................................................7
3 PRÆSENTATION AF ALTERNATIV BEHANDLING OG MASSAGE..........................................9
3.1 Alternativ behandling – et sprogligt minefelt..............................................................................9
3.1.1 Definition af alternativ behandling..............................................................................................9
3.1.2 Struktur for alternativ behandling................................................................................................11
3.2 Massage – et dynamisk og komplekst fagområde.......................................................................13
3.2.1 Generel synsvinkel.......................................................................................................................13
3.2.2 Terminologisk synsvinkel............................................................................................................14
3.2.2.1 Termerne – de sproglige udtryk...................................................................................................14
3.2.2.2 Struktur for massage....................................................................................................................15
4 SOCIOKOGNITIV TERMINOLOGI......................................................................................................17
4.1 Kildekritik – Temmerman...........................................................................................................17
4.2 Den semantiske trekant................................................................................................................19
4.3 Kategorisering vha. prototypeteori..............................................................................................21
4.3.1 Prototypeteori – kommentarer og diskussion..............................................................................23
4.4 Den sociokognitive og prototypeteoriens konsekvenser for definitioner...................................26
4.4.1 Hovedformål og tilgang til definitioner.......................................................................................26
4.4.2 Definitionstyper...........................................................................................................................27
4.4.3 Indhold i definitioner af kategorier – informationsmoduler.......................................................28
4.4.3.1 Kort rids over sociokognitive definitionsprincipper...................................................................28
4.4.3.2 Diskussion af principper for sociokognitive definitioner...........................................................29
4.4.3.2.1 Intra- og interkategoriel struktur..................................................................................................29
4.4.3.2.2 Encyklopædiske oplysninger.......................................................................................................29
4.4.3.2.3 Perspektiv.....................................................................................................................................30
4.4.3.2.4 Intention.......................................................................................................................................32
4.4.3.2.5 Kernedefinition............................................................................................................................33
4.4.3.2.6 Historiske oplysninger.................................................................................................................35
4.4.4 Åbne spørgsmål mht. sociokognitive definitioner......................................................................35
4.5 Delkonklusion på sociokognitiv terminologi..............................................................................37
5 DEN SOCIALE DIMENSION...................................................................................................................38
5.1 Præsentation af den anvendte kommunikationsmodel................................................................38
2
5.1.1 Kommunikationsmodellen anvendt på massageterminologien..................................................40
5.1.1.1 Hvem er målgruppen....................................................................................................................40
5.1.1.2 Ekstra- og paralingvistiske signaler.............................................................................................40
5.1.1.3 Målgruppens faglige forudsætninger...........................................................................................41
5.1.1.4 Målgruppens forudsætninger mht. sproglig viden......................................................................41
5.1.1.5 Forventninger til ordbogen..........................................................................................................41
5.1.1.6 Intention.......................................................................................................................................41
5.1.1.7 Vidensniveau og sprogligt niveau...............................................................................................42
5.2 Beskrivelsessproget......................................................................................................................42
5.2.1 ViFABs retningslinjer..................................................................................................................42
5.2.2 Begrebet formidlingssprog og dets realisering............................................................................45
5.2.3 Forbehold.....................................................................................................................................49
5.3 Illustration af beskivelsessprogets rolle.......................................................................................49
6 SOCIOKOGNITIV TERMINOGRAFI ANVENDT PÅ MASSAGE..................................................54
6.1 Dokumentationsmateriale til massage.........................................................................................54
6.2 Terminologisk analyse.................................................................................................................55
6.2.1 Termudvælgelse og differentiering mellem typer af forståelsesenheder....................................55
6.2.2 Analyse af strukturtype................................................................................................................55
6.2.3 Informationsmoduler – udvælgelse og sortering med henblik på skabelon for definition.........58
6.2.3.1 Udvælgelse af informationsmoduler...........................................................................................58
6.2.3.2 Sortering af informationsmoduler...............................................................................................60
6.2.3.3 Skabeloner for definition af forståelsesenheder..........................................................................64
6.3 Strategier for særlige problemer i massageterminologien..........................................................66
6.3.1 Termerne massage og livsenergi.................................................................................................66
6.3.2 Strategi for korte forklaringer......................................................................................................67
6.3.2.1 ’Mosterstrategien’........................................................................................................................68
6.3.3 Strategi for klynger......................................................................................................................70
6.3.4 Massageterminologien – det færdige resultat..............................................................................74
6.4 ICM-struktur................................................................................................................................75
6.4.1 Kontinuum....................................................................................................................................75
6.4.2 Radial struktur..............................................................................................................................80
6.4.3 Andre struktureringsmuligheder..................................................................................................82
6.4.4 Strukturens overførsel til definitionerne......................................................................................84
6.5 Delkonklusion på sociokognitiv terminografi.............................................................................85
7 KONKLUSION...........................................................................................................................................86
8 SUMMARY..................................................................................................................................................90
9 OVERSIGT OVER FIGURER.................................................................................................................92
10 OVERSIGT OVER BILAG.......................................................................................................................93
11 LITTERATURLISTE.................................................................................................................................94
3
1 Introduktion
1.1 Baggrund og mål
I de senere år er flere og flere danskere begyndt at interessere sig for alternativ behandling, og
mange bruger regelmæssigt eller har prøvet en eller flere former. Behovet for viden og
information på området er steget i takt med forbrugernes interesse. Der findes ikke over-
vældende meget dansk litteratur i trykte medier om dette meget vidtspændende område, og
derfor er internettet en oplagt informationskilde for forbrugere. De resultater, man får ved at
søge efter en bestemt behandlingsform, kan være af meget svingende karakter, kvalitet,
omfang og antal. Det gælder specielt for danske hjemmesider, hvorimod der er et langt større
potentiale for at dele sin viden med andre på de amerikanske.

Det øgede behov for saglig viden og information på det danske marked har ført til oprettelsen
af Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling, ViFAB. Et af ViFABs tiltag er en
onlineordbog (se Vifab1), som løbende udvides med nye termer. Det er denne ordbog, jeg
tilbyder at bidrage til med en massageterminologi.

Klassisk massage er stadig netop den klassiske eller mest kendte massageform i Vesten, men
udbudet er dog langt større med mange flere og ofte eksotiske former fra både øst og vest.
Massage som alternativ behandling bygger på meget forskelligartede teorier og principper.
Nogle former ligner hinanden meget, andre opfatter man knap nok som massage, men
forbrugerne har øjensynlig appetit på at afprøve dem, også selv om størstedelen af den
alternative behandling er udokumenteret i videnskabelig forstand, fordi der først inden for de
senere år er kommet gang i forskning på området. Denne forskning giver mange alternative
behandlere i øvrigt ikke ret meget for, fordi deres resultater ofte ikke kan måles og vejes
(Langer 2003: 4-5, Johannessen 2002: 12-13). Disse aspekter medvirker til at gøre massage til
et minefelt i terminologisk forstand.

Målet med specialet er at udarbejde en dansk-engelsk terminologi til lægfolk over
massageformer anvendt i Danmark. Selv om ViFABs målgruppe primært er dansk, er
amerikansk-engelske termer relevante, alene fordi der findes langt mere amerikansk
information på internettet.

1 Ifølge aftale med specialevejleder angives kilder, som er hjemmesider uden navngivet forfatter, med et
hyperlink til startsiden. Præcise URL-adresser på alle kilder hentet på internettet fremgår af formularen ’form
kilder’ i vedlagte Access-database (Bilag 2).
4

Massageterminologiens definitioner2 skal have en form, formulering og struktur, der
repræsenterer fagområdet, opfylder målgruppens behov og respekterer ViFABs særlige krav
og position.
1.2 Problemformulering
Massage er ikke blot kontroversiel som behandlingsform. Også massageområdets termino-
logiske struktur falder lidt udenfor, idet den ikke synes at passe ind i et meningsfuldt,
hierarkisk begrebssystem med de deraf følgende klassiske intensionale definitioner, som er
grundlæggende i terminologi og leksikografi. Jeg vil derfor præsentere og anvende en
alternativ teori, nemlig sociokognitiv terminologi, som grundlag for at strukturere og definere
massage.

Denne teori betyder bl.a., at principper for at strukturere og definere er anderledes end i den
mere etablerede terminologi. I sociokognitiv terminologi er prototypestruktur central, og det
må nødvendigvis resultere i særlige måder at definere på og få overblik over et fagområde.
Jeg vil derfor finde frem til en strategi for at definere massagetermer med udgangspunkt i
sociokognitiv terminologi og komme med forslag til at repræsentere fagområdets struktur i
tekst og grafik.

Definition af termer til lægfolk synes at være en gråzone i terminologi. De forskellige teorier
konstaterer naturligvis, at definitioner skal afpasses efter målgruppen, og de giver måske også
visse retningslinjer for forskellige målgrupper, men ofte er det småt med detaljer om faktorer
som det faglige og sproglige niveau, når det gælder lægfolk. Jeg vil derfor i den grad, det er
nødvendigt, supplere med elementer fra andre tilgange hertil og på den måde skræddersy
definitionerne af massage til ViFABs målgruppe og på ViFABs præmisser. Disse præmisser
består i centrets retningslinjer for tekster på internettet og dets krav om forbehold for
kontroversielle oplysninger3.

Kildematerialet vil især, men ikke udelukkende, bestå af oplysninger fra et stort antal
behandleres og massageskolers hjemmesider. Det betyder, at deres synsvinkel vil præge

2 Definition anvendes generelt i specialet om enhver form for betydningsbeskrivelse og forklaring. Hvor der er
tale om specifikke definitionstyper, f.eks. af et begreb med logisk og/eller ontologisk struktur (traditionel
terminologi) eller en kategori med prototypestruktur (sociokognitiv terminologi) jf. senere, vil det fremgå af
konteksten.
3 Da jeg ikke er underlagt de samme præmisser, tager jeg generelt ikke disse forbehold i specialet.
5
massageterminologien på den måde, at definitionerne vil afspejle massage, som den formidles
og udføres i praksis i øjeblikket, snarere end massage som resultat af en teoretisk analyse.
1.3 Specialets opbygning
Specialet er bygget op på den måde, at jeg først præsenterer ViFAB og den eksisterende
onlineordbog. Dernæst karakteriseres alternativ behandling og massage som fagområder og i
et terminologisk perspektiv. Denne præsentation leder op til en gennemgang af sociokognitiv
terminologi med kommentarer og fortolkninger, som specielt går på definitioner og struktur.
Efter denne overvejende teoretiske del følger den praktiske, som indledes med en analyse af
den sociale dimension af massageterminologien, dvs. en mere præcis definition af målgruppen
og specificering af beskrivelsessprogets karakteristika. Dernæst følger terminografidelen, som
indeholder forarbejdet til den terminologiske beskrivelse på baggrund af sociokognitiv
terminologi, dvs. analyse af definitionernes opbygning, strategi for særlige problemer og
naturligvis alle definitionerne i trykt (Bilag 1) og elektronisk form (Bilag 2) samt mine forslag
til strukturering. Til slut er der blot tilbage at konkludere og perspektivere og at udarbejde et
resumé på engelsk.
6
2 ViFAB, Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling
2.1 Baggrund, formål og involvering i specialet
I 1998 vedtog Folketinget at oprette ViFAB med hjemsted i Århus som en selvejende
institution under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Centret ledes af en bestyrelse, som
beskikkes af Sundhedsministeren efter indstilling fra diverse myndigheder og organisationer.
Bestyrelsen ansætter en centerchef, som har ansvaret for den daglige administrative og
økonomiske ledelse. ViFAB finansieres fortrinsvis via en bevilling på finansloven, men kan
også modtage midler fra private, fonde og EU (Vifab).

Formålet med centret er ifølge vedtægternes § 2

at øge viden om og kendskabet til forskellige former for alternativ behandling og
deres virkning, at fremme og udvikle forskning på området samt fremme en dialog
mellem sundhedsfagligt personale, alternative behandlere og brugere. (Ibid.).

På sin hjemmeside tilbyder ViFAB ’saglig og neutral information om alternativ behandling og
naturmedicin’ (ibid.). Dette er også udtrykt som følger i visionen:

ViFAB vil skabe en rådgivning, hvor befolkningen og sundhedsfagligt personale
kan få uafhængig og saglig vejledning om alternativ behandling og naturmedicin.
(Ibid.)

ViFAB har været involveret i specialet på flere måder. For det første har centret foreslået
massage som et af de områder, det gerne vil have med i sin onlineordbog. For det andet har
det været med til at udpege målgruppen (Bilag 3) og udstikke rammerne for beskrivelses-
sproget i definitionerne både ved at opstille en standard for ordbogsforklaringer (Bilag 4) og i
kraft af dets status som statsinstitution, dets formål og vision, som betyder, at det ikke må tage
parti og ej heller give usaglig information. Det indebærer, at definitionerne skal tage
forbehold for begreber, oplysninger osv., som ikke er videnskabeligt dokumenteret, hvilket
gælder for en stor del af massage. Disse forbehold uddybes i afsnit 5.2.3. For det tredje har
ViFAB været sparringspartner og faglig tjekker på mine definitioner i massageterminologien.
For det fjerde har jeg naturligvis søgt mange oplysninger på hele ViFABs hjemmeside og
forudsætter i terminologien flere links til andre definitioner i ViFABs ordbog, artikler osv.
7
2.2 ViFABs onlineordbog
ViFABs ordbog indeholder hovedsagelig forklaringer på alternative behandlingsformer og
begreber, som er vigtige for at forstå disse behandlingsformer. Diverse begreber, der har at
gøre med sygdom, sundhed og behandling tillige med forskning, lovgivning osv. forbundet
dermed, forklares også.

Man kommer til ordbogen ved at klikke på en knap med teksten ’ORDBOG’. Siden med
ordbogen har en kolonne med alfabetet, og man kommer frem til det ord, man vil have
forklaret, ved at klikke på teksten ’Vis’ ud for dets begyndelsesbogstav i denne kolonne,
hvorved alle ord med det aktuelle bogstav vises, og derefter på selve ordet. Alle ord
begyndende med a vises som default. For at søge på et nyt ord må man enten klikke på
knappen ’ORDBOG’ eller på ’Back/Tilbage’ på værktøjsbjælken, hvorved man kommer
tilbage til ordbogen. Alle opslagsord har en kort forklaring, og en del har en uddybende
forklaring, der består af den korte plus yderligere oplysninger. Hjemmesiden har en funktion,
som slår ordforklaring hhv. til og fra. Slår man forklaringer til, bliver de ord, der optræder i
ordbogen, markeret med gult, og holder man markøren over ordet, bliver den korte forklaring
vist i ca. otte sekunder. For at få den uddybende forklaring i ordbogen klikker man på det
markerede ord.

Personlig mener jeg, den gule markering springer for meget i øjnene, eller rettere ens øjne
springer fra gult til gult, som derved tager magten fra teksten. Det virker måske især
unødvendigt, at ord også markeres, når de indgår i forklaringen af sig selv (se f.eks.
ayurveda), især når det eller et andet ord forekommer flere gange i samme forklaring (se
f.eks. ayurveda, healing og meridianer). Allerhelst skulle markeringen helt væk, idet det
burde være tilstrækkeligt blot at gøre opmærksom på, at man kan få en kort forklaring på
visse ord ved at holde markøren over dem. De fleste sidder sandsynligvis alligevel med
hånden på musen, mens de læser, og de, der godt vil se nærmere på ledbånd, men ikke
muskel, bliver ikke forstyrret af en gul markering også på muskel. Alternativt ville en mere
diskret markering end gult (f.eks. mørkegrå skrift) være mindre forstyrrende for læsningen.

En anden forbedring af slå ordforklaring til-funktionen ville være at fjerne tidsbegrænsningen
på de ca. otte sekunder, som ikke er nok til de længste af de eksisterende korte forklaringer.
Der er nemlig stor forskel på længden af både de korte og de uddybende forklaringer i den
eksisterende ordbog, ligesom der naturligvis er stor forskel på brugernes læsehastighed. Mht.
8
længden af de korte forklaringer beder ViFAB om en eller højst to sætninger (Bilag 4).
Sætningslængden bør ikke være over 25 ord, og et gennemsnit på ca. 15 ord er fint (Ranneries
2004). Selv to sætninger a 15 ord er i overkanten på ca. otte sekunder. Endelig kan der spares
plads ved at erstatte ’Klik på ordet for yderligere oplysninger’ med tre punktummer ligesom
ved søgning på et ord i f.eks. Encyclopædia Britannica Online.

Efter hvad ViFAB har oplyst, er forklaringerne ikke opbygget på en bestemt måde, og der er
da også ganske store variationer både mht. omfang og indhold. ViFABs retningslinjer handler
mere om stil og tone for tekster på internettet generelt og er baseret på en bestemt kilde,
nemlig Ulf J. Jensen et al. 2001.
9
3 Præsentation af alternativ behandling og massage
I dette afsnit karakteriserer jeg først alternativ behandling, som er den sammenhæng, ViFAB
ser massage i, og derefter massage. Formålet er at sætte massage ind i et bredt perspektiv og
at begrunde mit valg af terminologisk teori. Disse karakteristikker vil indeholde lovgivnings-
mæssige, historiske, politiske, kulturelle og holdningsmæssige, sproglige og terminologiske
vinkler.
3.1 Alternativ behandling – et sprogligt minefelt
Et sprogligt minefelt er ’Complementary and Alternative Medicine’, CAM4, blevet kaldt
(Kaptchuk og Eisenberg 2001a). Denne metafor understøttes af Jesper Madsen (u.å.).
Minefeltet viser sig ved, at alternativ behandling er vanskelig at definere og strukturere
præcist, som det fremgår af de følgende afsnit.
3.1.1 Definition af alternativ behandling
De danske definitioner på alternativ behandling, som Langer oplister, bryder alle en grund-
læggende regel i terminologi ved at sige, hvad alternativ behandling ikke er, nemlig f.eks. ’de
behandlingsformer, der ikke anvendes i det etablerede sundhedssystem’ (Langer 2003: 13,
Sager 1990: 44, Bodil N. Madsen 1999: 95). ViFABs forståelse af alternativ behandling i et
lovgivningsmæssigt perspektiv er

de terapier, der rækker ud over de behandlingstilbud, der tilbydes i det statsligt
finansierede sundhedssystem og som sådan ikke er omfattet af Sundhedsstyrelsens
tilsynskontrol. (ViFAB 2001).

Denne forståelse er dog ikke vandtæt, idet alternativ behandling udført af autoriseret sund-
hedsfagligt personale faktisk er underlagt tilsyn fra offentlig side, som ViFAB også selv gør
opmærksom på. Ifølge samme forståelse er kiropraktik ikke en alternativ behandlingsform i
Danmark, da der både føres tilsyn med og ydes tilskud fra den offentlige sygesikring dertil jf.
gældende lov om kiropraktorer m.v. (Lov nr. 415 1991: § 12 og § 18). Således afspejler denne
lov måske nok, at befolkningen generelt har ændret holdning, men det alternative bliver ikke
konventionelt fra dag til dag, og derfor nævnes kiropraktik af og til stadig på lige fod med
behandlingsformer, der ifølge ViFABs definition er ’helt’ alternative (f.eks. hos Langer 2003:
109-113, Alternativebehandlere og BioNordic). Der er ikke nogen lov om alternativ

4 CAM er den officielle amerikanske term for alternativ behandling (White House Commission 2002:12).