6. klasse

30 Pages·2016·1.45 MB·Danish

CASES TIL
3.-6. KLASSE
INDHOLDSFORTEGNELSE
NY I KLUBBEN
DE USYNLIGE BØRN
NY PÅ DE SOCIALE MEDIER
ALENE I FRIKVARTERERNE
SOCIALE MEDIER
AT INTERESSERE SIG FOR NOGET ANDET
ØGENAVN
NÅR GRÆNSEN ER NÅET
VENSKABER
ORD DER GØR ONDT E SS
L K
L
A
KØBE VENNER
Æ
B
GRIN SOM FORSVAR
F
KLASSENS KLOVN
TÆSKEHOLDET
NY I KLUBBEN
Klassen er startet i klubben efter sommerferien. Der er næsten 2 km hen til den nye
klub, og derfor har jeres forældre aftalt, at I skal følges ad. Peter er meget lille af sin
alder og ikke så hurtig som jer andre. En dag er der nogle i gruppen, der stikker af
fra ham og gemmer sig. I er nogle, der ikke rigtig er med i det, men I løber alligevel
væk fra Peter, så han er helt alene. Da Peter endelig kommer i klubben, så er alle
aktiviteter optaget. Han ser trist ud.
HVAD VIL DU GØRE?
1. Jeg vil invitere Peter med ind i en aktivitet.
2. Jeg vil sige undskyld for, at jeg løb væk.
3. Jeg vil aftale med Peter, at vi følges i morgen.
4. ’Den opfindsomme’.
HVORDAN UNDGÅR VI, AT DET SAMME SKER I VORES KLASSE?
1. Vi aftaler, at ingen må gå alene til klubben. Det er ikke nok, at det er
forældrenes aftale – det skal være vores aftale.
2. Vi aftaler, at man ikke må vælge aktiviteter i klubben, før alle er kommet.
3. Vi tager mod til at sige stop til dem, der løber.
4. ’Den opfindsomme’.
E SS
L K
L
A
Æ
B
HUSK AT SPØRGE:
HVAD KAN LÆRERE, PÆDAGOGER OG FORÆLDRE HJÆLPE MED?
F
DropMob – en antimobbestrategi der virker
DIALOG OM ’NY I KLUBBEN’
Forslag til dialog:
• Hvordan vurderer man grænsen for, om noget er sjovt?
• Hvordan tror I, at Peter har det?
• Hvordan tror I, at dem, der løber væk fra Peter, har det?
• Hvad er det, der gør, at alle børnene løber væk fra Peter, selvom nogle af dem
ikke var med til at starte det?
• I kan vælge at aftale, at I følges ad i mindre grupper, som en lærer eller pædagog
deler jer ind i.
• Hvilke konsekvenser har det for Peter, at de andre løber væk?
• Og kan det have konsekvenser for hele klassens fællesskab?
Opmærksomhedspunkter:
• Når der ikke er voksne til stede, kan ekskluderende handlinger få plads.
• Man skal vente på hinanden.
• Alle skal have lov at være med.
• Det er nemmere at sige fra, hvis man er flere, der går sammen om det.
• Undgå at lave hold, uddele aktiviteter m.m., når Ealle ikSke erS til stede.
L K
L
A
Æ
B
F
DropMob – en antimobbestrategi der virker
DE USYNLIGE BØRN
Per er næsten helt usynlig nogle gange. Sådan føler han det i hvert fald. Specielt efter
at hans bedste ven, Ida, skiftede skole. Han savner hende så meget, og han har svært
ved at tro på, at han nogensinde kan få en ny bedste ven. Nu går han meget alene og
bliver nogle gange lidt glemt af de andre. Som her forleden, hvor hele klassen havde
aftalt, at de skulle spille bold på græsplænen ved siden af skolen. Da de skulle dele
hold, havde de glemt, han var i klassen.
Faktisk gik der næsten fem minutter, før nogle opdagede, de havde glemt ham.
HVAD VIL DU GØRE?
1. Jeg vil invitere Per med på et hold.
2. Jeg vil sige undskyld.
3. Jeg vil invitere Per med hjem efter skole en dag, så han ved, at han ikke er glemt.
4. ’Den opfindsomme’.
HVORDAN UNDGÅR VI, AT DET SAMME SKER I VORES KLASSE?
1. Vi aftaler, at vi altid siger hej og farvel, når vi kommer og går om morgenen
og eftermiddagen. På den måde er der ikke nogen, der bliver usynlige.
2. Vi aftaler at lave ting sammen i timerne og i frikvartererne på kryds og tværs
i klassen.
3. Vi aftaler, at hele klassen mødes i et fastsat friEkvartSer énS gang om ugen og
L K
spiller et spil/leger en leg, som vi har aftalt på forhånd.
L
A
4. ’Den opfindsomme’.
Æ
B
F
HUSK AT SPØRGE:
HVAD KAN LÆRERE, PÆDAGOGER OG FORÆLDRE HJÆLPE MED?
DropMob – en antimobbestrategi der virker
DIALOG OM ’DE USYNLIGE BØRN’
Forslag til dialog:
• Hvordan kan det være, at man glemmer nogen?
• Hvordan kan man undgå at glemme nogen?
Opmærksomhedspunkter:
• Find på lege, som hele klassen, eller en stor gruppe elever, kan være med
til. På den måde kan I undgå, at klassen bliver opdelt. Vær opmærksom
på, at hele klassen ikke altid behøver at være med til legene. Det er dog
en fordel, hvis de lege, eleverne leger i frikvartererne, er lege, som man
kan være mange med til.
Find evt. inspiration til lege i Red Barnets katalog LEGE SAMMEN, som I
kan downloade på www.redbarnet.dk/stærkesammen.
E SS
L K
L
A
Æ
B
F
DropMob – en antimobbestrategi der virker
NY PÅ DE SOCIALE MEDIER
De fleste børn i klassen er på nettet og spiller i deres fritid. Ret mange er faktisk
også på Instagram og Snapchat. Nogle få er ikke. Det må de ikke for deres forældre.
Derfor er de ikke altid med i dét, der bliver talt om i frikvartererne. Som fx her
forleden, hvor Naja hørte, at der var nogen, der havde lagt et billede af hende på
Instagram. Det blev hun ked af. Du kan se, at der i dag er kommet et nyt billede af
Naja på Instagram.
HVAD GØR DU?
1. Jeg fortæller Naja om billederne og viser hende dem.
2. Jeg hjælper Naja med at få slettet billederne af hende, hvis hun gerne vil have
det. Er det svært, får jeg hjælp fra en lærer, pædagog eller forælder.
3. Vi finder på andre ting, som vi kan lave i klassen, end at være på Instagram.
4. ’Den opfindsomme’.
HVORDAN UNDGÅR VI, AT DET SAMME SKER I VORES KLASSE?
1. Vi aftaler i klassen, at vi ikke må lægge billeder og film af andre på
internettet uden at have spurgt dem først.
2. Vi laver fælles regler i klassen om, hvad der er o.k. at gøre på mobil, tablet
og computer.
E SS
3. Vi snakker sammen i klassen om, hvornår Lman må have hemmKeligheder.
4. ’Den opfindsomme’. L A
Æ
B
F
HUSK AT SPØRGE:
HVAD KAN LÆRERE, PÆDAGOGER OG FORÆLDRE HJÆLPE MED?
DropMob – en antimobbestrategi der virker
DIALOG OM ’NY PÅ DE SOCIALE MEDIER
Forslag til dialog:
• Hvornår må man dele billeder?
• Hvem må man dele billeder med?
• Hvordan kan man håndtere, når der er nogle, der ikke må det samme som de
andre? Kan man invitere dem med til at kigge på de andres profiler, eller skal
klassen simpelthen snakke om noget andet?
• Hvordan respekterer man, når nogle har fået at vide, at de må, og andre, at de
ikke må? Hvordan respekterer man forældres grænser som klasse?
• Kan man godt snakke sammen, selvom man får lov til forskellige ting?
• Kan man invitere flere med til at se forskellige ting på mobil og tablet sammen,
så det skaber rammen for et positivt fællesskab?
Opmærksomhedspunkter:
• Hovedpointen med casen er, at det er uvisheden om billedet, der er utrygt.
• Man må ikke dele billeder eller film uden andres accept.
• Man skal være 13 år for at have en profil på Instagram, Facebook og Snapchat.
• Hvis børn under 13 år alligevel opretter en profil på Instagram, Facebook og
Snapchat, fralægger tjenesterne sig ansvaret, hvis barnet får brug for hjælp.
E SS
De vil med andre ord ikke hjælpe barnet. DeLt bør man vide, før Kman opretter
en profil på et barn under 13 år. L
A
• På www.sikkerchat.dk/sletdet kan man få hjælp til at slette uønskede billeder
Æ
på nettet. B
• Klassen kan prøve at lave et eksperiment, hvor I deler et billede på Facebook og
F
så ser, hvor mange mennesker der liker og deler det. På den måde kan klassen se,
hvor hurtigt et billede bliver delt, og hvor mange der ser det. Billedet, I bruger, skal
være et billede af et stykke papir, hvor I fx skriver: ”Hjælp os med at like og dele
dette billede. Vores klasse er i gang med at undersøge, hvor hurtigt billeder kan
blive delt på Facebook. Skriv gerne i en kommentar, hvor du er i verden.”
DropMob – en antimobbestrategi der virker
ALENE I FRIKVARTERERNE
Det er lidt underligt med Majbrit. Hun går tit rundt for sig selv i frikvartererne. Det
har hun sådan set altid gjort. Eller måske kun næsten altid. For i 0. og 1. klasse legede
alle med hinanden. Men siden 2. klasse er hun blevet holdt mere og mere udenfor.
Ingen ved helt hvorfor, men nu går Majbrit rundt for sig selv. Hun stopper op og
kigger på dem, der er i gang med noget i frikvartererne. Og efter et par minutter
går hun videre til nogle andre. Hvis nogen spørger hende, om hun vil være med, så
siger hun for det meste nej og går videre. Før i tiden kunne hun godt grine med på de
sjove ting i klassen, men det gør hun ikke længere.
HVAD VIL DU GØRE?
1. Jeg spørger hende flere gange, hen over flere dage, om hun vil være med.
2. Jeg spørger hende, hvad hun har lyst til at lave før et frikvarter, så hun kan
være med fra start.
3. Jeg laver en aftale med hende efter skoletid.
4. ’Den opfindsomme’.
HVORDAN UNDGÅR VI, AT DET SAMME SKER I VORES KLASSE?
1. Vi aftaler, at vi en gang om ugen laver noget fælles for hele klassen i et af
frikvartererne – fx et boldspil.
2. Vi snakker sammen i klassen om, hvad der er sjovt at lave i frikvartererne.
E SS
3. Vores lærer eller pædagog hjælper os medL at lave aktiviteter, Kder gør, at vi
opdager nye fælles interesser på krydLs og tværs i klassen.
A
4. ’Den opfindsomme’. Æ
B
F
HUSK AT SPØRGE:
HVAD KAN LÆRERE, PÆDAGOGER OG FORÆLDRE HJÆLPE MED?
DropMob – en antimobbestrategi der virker
DIALOG OM ’ALENE I FRIKVARTERERNE’
Forslag til dialog:
• Hvorfor tror I, at Majbrit ikke vil være med?
• Kan man godt sige nej til at være med, selvom man i virkeligheden har lyst til
at være med? (Vær opmærksom på, at hvis der er tale om seksuelle grænser
eller kropslige grænser, så skal man altid acceptere et nej).
• Er der nogle situationer, hvor man gerne vil være alene?
Opmærksomhedspunkter:
• Selvvalgt isolation er en udbredt konsekvens af mobning og utrygt klassemiljø.
For børn, der bliver mobbet, kan det være et forsvar mod mobningen. Men det
er også børn, der er tilskuere til mobning, der vælger at være alene. Her er den
selvvalgte isolation et forsvar mod en potentiel mobning i fremtiden.
• Metoden til at hjælpe et barn, der selv vælger isolationen, er at blive ved med at
invitere med, også selvom barnet gang på gang afviser. Hvis man inviterer barnet
med nok gange, kan det være, at det til sidst godt tør deltage.
• Find evt. inspiration til fællesskabende aktiviteter i Red Barnets katalog
LEGE SAMMEN, som I kan downloade på www.redbarnet.dk/stærkesammen.
E SS
L K
L
A
Æ
B
F
DropMob – en antimobbestrategi der virker