Stege Bys Bog 1418-1607 med oplysning om byens - navnlig borgerskabets historie i middelalderen

199 Pages·2017·12.86 MB·Danish

by  F. Bojsen

STEGE BYS BOG
1418 — 1607.
Stege .18 o g
1418-1607
med oplosninger om bpens — navnlig
borgerskabets historie i middelalderen
veö
JT. Jßojscn
Ikobenbavn
akademisk Boghandel
Snton Suders en
1904
Billederne — tildels efter private fotografier — er udførte i Holms
reproduktionsanstalt i København.
Steges og Møns segl er hentede fra Schwerin.
TKVKT HOS NIELSEN A LYDFCIIE.
FORORD.
En undskyldning må jeg göre læserne, fordi de forskellige afsnit
af Mønshistorien ikke udkommer i den rette tidsfølge; forskellige om­
stændigheder har forhindret det. Først når alle de enkelte dele engang
måtte foreligge, vil man forhåbenlig finde sammenhængen. Læsningen
af nærværende hefte vil således lide under, at hovedtræk i Møns hi­
storie må forudsættes som bekendte, skönt fortællingen herom først vil
findes i et senere udkommende afsnit.
Med hensyn til indholdet af nærværende bind vil mange måske
synes, at den store mængde småting ikke har tilstrækkelig interesse, og
man vil måske give Paludan (I. 13) ret, når han for 100 år siden siger,
at Stege bys bog kun indeholder »ubetydeligheder«. Bruger man imid­
lertid et forklarende öjeglas at se igennem, håber jeg, at man vil finde,
at der udaf de mange enkeltheder former sig billedet af en stad i sin
tid i kraftigt opsving, blandt et lille øfolk, der mere end én gang har
indskrevet sit navn i Danmarks historie. Jeg ønsker kun, at det måtte
lykkes mig at vinde læsernes interesse for disse småbilleder fra middel­
alderens slutning, der herved fremlægges trods erkendelsen af, at jeg
ikke er fagmand på noget område.
Endnu må jeg tilföje en tak for den imødekommen, jeg har fundet
fra flere sider, og navnlig til hr. mag. art. Erik Arup for hans kyndige
bistand ved udgivelsen, særlig af de gamle texter.
Rødkilde, 2. Februar 1904.
F. Bojsen.
[9
[fol. Iv]10)
x) Sciendurø quot sub anno døw/ni millesimo quadringentesimo
xviij° prepnratus est liber p/wns \n die brøti Georgij martiris
glønøsi, quem fecerat \o\iannes Verkentyn2), qui erat proconsul3)
tune tf/npøris sub consilio onzninm consulum4) et villanornm5),
qui erant in Stegæ tune tenzpøris. Orate pro eis.
Xfjetfe6) ære tfje breff, pnuilegia, ftabfefteffe, friibjebf) ocf) nabfj^r,
forø forfæbratæ, fonwgfje i 2)a«marf, ©tege bt, rtabelige wntfy7) ocf)
giffuitf, fjafue, ocf) fjuatt, fom f,tm?rt fjer efftfj^r ftjbl^r ocf) qbermere
tobtøtéfer ic.
er tfje pmtifegtæ, font foningf) ©rtf fjaffuer ront§ oc giff=
uit of£.
Stem tyet emnetf, breff er om grefSgattgf,8), fom fottrrej/ite foningf,
©rif oc giffuit f)afiur9).
»Det tilkendegives, at i det Herrens år 1418 på St. Jorgens, den berømme­
lige martyrs dag (23 April), blev denne bog indrettet. Det gjorde Johannes
Verkentin, som på den tid var borgmester, med samtykke af alle rådmænd og
indbyggere, som da var i Stege. Beder for dem!«
2) Øjensynlig et Tysk navn, formodenlig fra Stralsund.
3) Proconsul er tidens betegnelse for borgmester. Måske har Stege i be­
gyndelsen kun havt én borgmester; mulig har Ferkentin dog været første­
borgmester.
4) Ved udtrykket »consul« forstås medlem af rådet, hvilket dog ikke ganske
svarer til det senere »rådmand«.
5) Betydningen af betegnelsen »villani« er forklaret nærmere i byens historie.
6) Om privilegierne se byens historie; de er afskrevne her.
7) wnth o: undt.
8) græsgang = det følgende »fægang« i elvte brev.
9) I det følgende fremhæves forkortelserne ikke.
10) Disse vedføjede tal angive siderne i håndskriftet.
2
[fol. I v—2 r]
3tem tribiæ breff er om ©fanørå mardit, ja atf, mij ffutte mare
tolfrij, od) er od, giffmet aff fremffarin foningf) ©rif.
Stem fierbe breff er en ftabfefteffe aff foningf) ©riftoffer.
Stem femtfje breff er atf, fiøbæ forn, öjen od) æbenbe mare, od,
foningf) ©riåftoffer ofå famme breff giffuit fjaffuer.
Stem fietfjæ en ftabfeftelfæ aff foningf) ©rif, fom f)engf,er meb
©riftofferå breff.
Stem jpmenbe en ftabfeftelfæ aff ©riåftoffer, fom fjengfjer meb ©rifå
od) ©riftofferå breff.
Stem ottenæ en ftabfeftelfæ aff foningf) ©riftiern.
Stem nienbe breff er, atf, et, tott ffaff giffueå aff ©tege borgere
pa 9ftøn om fifferij, od, foningf, ©riftiern ofå nabefige giffmetf,
fjafuer.
Stem tienbe, atf, bønberne rnmæJ) et, fegfæ tiil Xpåfanb, oc ©riftiern
ofå nabetige mntf, od, giffmet fjaffuer.
Stem eUefftf,æ er en ftabfefteffe, fom mebfjengfjer forne ©rifå breff
om ffom, marf od) fægangf).
Stem toftfje er, atf, fiøpmen, fjoffmen2) etter bønber od, bønber=
føner rnmæ et, fiøbæ pa lantjbpgbfjen, od) ©riftiern ofå mntf) od, giffuit
fjaffuer.
Stem jiij breff er om møUer, od) ©riftiern ofå famme breff giffuit
fjaffuer.
Stem jiiij en ftabfeåfteffe offuer affe priuifegia aff foningf) §anå
©riftiernåføn, font ofå famme breff od, ftabffefteffe giffuit od) mntf,
fjaffuer.
SRorræfpærbpngf, *).
^rirno (Jerfentpn, fjanå jørb3) of fjanå gøør ær fommcen met fpgf,æ4)
of met ffæf jnnæn fjanå mæræ5) obfjæn mærå man tijf taaf6).
Stem Dgf,e Sønfønå gartf), tf,en pan føpte aff Sønå 2lnberjøn ii
§ebbinge7), er ffæfligfje fommen ii f,anå mære, od, fjauer f,an bpeå
mwæ = må.
2) hofmænd = kongens mænd.
3) -jord« og »goort jord og gård; betegnelsen o for langt o og å findes
kun på de første blade, der er skrevne på én gang i 1418.
4) »lyghæ« □: lige; »med lige og skel« er et oftere brugt udtryk, skellyghæ,
jfr. »at holde vedlige«.
5) wæræ o: værge, varetægt.
G) tiltale.
7) Heddinge = Storeheddinge.
*) Her begynder håndskriftets 2den side, der er skreven med én hånd.
[fol. 2r—2v]
breff panen1) od) er fjanum fføøt pane1) tfying od) gootfje nten^ urin1>
neébprtf) odi engen wetfyerff orning2) tnetf)er.
3) STfjætæ fjcer ære tfje, fom jortfjce got) f)atøæ tj ©tegfjæ oc ær
fommet obj tfjerre^ mære met ffel oc ræt oc ænggen metfjerffornpng
metrer fjamer mæret, oc ær fcremet æfter aU atmurnené raabf), fom
bpggæ oc bo tj ©tegfje, førft Seppe ®eel etf> portfjæ got), f^milfet
Oleff4) Srambere5) ottæ6).
33rotfjer7) $omppæ8).
SDtøquarb §entfe§føn.
Sfttefé $8romer3føn6).
Dfeff $o§føn.
^er Saurenåføn9), aff ©pæfanb fom, fjmilfet f)an§ fatfjer ottæ.
©men QenSføn etf, porttjæ go£, fjmiffet fim^æ SRieffæ10) ottæ.
3tem ©men QenSføn en tf>oft, fjmiffet 3e3fæ 9Ramen3føn ottæ.
3en§ §emmt)ng3(øn etf) tjortfjæ go£, fjmiffet fanctæ ^htceS11) beel
obj fjaftfje.
borten 9ftatteåføn etf) portfjæ got), fjmiffet 3en§ 3acob ottæ.
borten fRafn etf) portfjæ got), fjmiffet SLrmefé 3enåføn ottæ.
5ftieU Sang etf) tjortfjæ go£, fjmilfet Ofeff fgenæ ottæ.
Seåfæ 9£teUføn etf) portfjæ got), fjmiffet (Sfameé Hftøffer ottæ.
33o Dfretéføn etf) portfjæ got), fjmiffet f£er Sang fjanum gaff met
fpn bater.
x) »panen« □: på den, og »pane« = på; »pån« for »på« svarer til »från« for
»fra«, hvilket endnu bruges på Møn.
2) »Wetherskorning« forekommer ofte i denne bog, men mest i det 15de år­
hundrede; i det I6de årh. forekommer det sjeldnere, og er som oftest afløst af
»gensigelse«. Ordet synes ellers ikke at forekomme i gammel Dansk, men være
særlig Mønsk. Betydningen »modstand« eller »indsigelse« er utvivlsom. Ordet
må udledes af »veder«, imod og »skora«, optælle, afgore, hvoraf »skursmænd«
(voldgiftsnævn) i de gamle Danske love (at skure i fald).
3) Her begynder tredie side, skreven med en ny samtidig hånd.
4) Olef, stadig brugt form for Olaf eller Oluf.
5) Crambere □: kræmmer.
6) »ottæ« □: havde, ejede; denne form, velkendt i gammel Dansk, forekommer
her kun indtil slutningen af 15de årh., siden udtrykkes besiddelsen ved »iboede«,
havde »i værge«, »i leje« og lign.
7) Brother, Browerson □: Brodersen, ligesom Mawenson for Mogensen.
8) Da o vexler med a er det formodenlig det nu brugte navn Kamp.
9) Laurenson vexler med Lavridson, Lorenson m. fl. former, alle af Laurentius.
10) Skal formodenlig være Lucie Nielses enke.
n) Sanctæ Luces St. Lucius, nemlig Roskilde domkirke, der var indviet til
pavehelgenen Lucius. Hvitfeldt kalder oftere Roskilde domkirke »St. Lutz«.
4
[fol. 2 V—3 r]
Stem $So SRtetéjøn en ttoft, f)iui(fen Sriftinæ Slrelbs1) oc fjcennæ2)
børn ottæ.
Stem $o SRietéføn ett Qortfjce go£, fjmilfet fjan ærfbæ efter fßer
£ang.
SRiefé ^ætt)eréføn ett) t)ortf)æ go£, Smittet3) fjer §agten4) oc
firfen otte.
Dtawer5) ett) t)ortt)æ go£, tjmitfet Dteff 5Inber§føn ottæ.
3e£fæ6) £)tef§føn ett) t)ortt)æ got, fritte 2a§fæ 3ftamen3føn ottæ.
3e§fæ 23oobt) ett torttjæ got, t)Wiffet Seéfe gtmonSføn oc SeSfæ
SRieféjøn ottæ.
Sftiet^ $ßcetf)er3f0n etb, tyorttæ golj, 9fteté $8o§føn ottæ.
Sftteté $lnber3føn etf) gortf>e got, t)lD^et $er $oræ ottæ.
£)gf)e 3en3føn to tofter, fpoilfe Dteff ©int)b7) ottæ.
Steni Dteff 9ttelføn§ fonæ børn8) tten ftynbræ beel aff ttet tyorttæ
got, trillet Staroeå @øbefe»føn ottæ.
fætter £emmtyng3føn ett tyorttæ got,, t1™^ Sen£ Stabe oc Styræ
§emmtyng§9) ottæ.
Stem 3e£fæ hofter10) ett tyorttæ 9o£, 3eåfce cXtome^=
føn ottæ.
(Sriftiern Stræber, ett tyorttyegoiå, tywilfet §anne£u) Sa3jæ beel
jnnen tyafttye.
Stem Cleff §mib ett tyorttegoty, trillet $er ©mtyb ottæ.
Stem Sfemenb ($ot$føn ett tyorttyego^, tywilfet $er fftooå ottæ.
Stem 9ftamen£ ßety ett tyorttyegoty, tywilfet føertmuinæ12) ottæ.
Stem $lnber§ ^ættyer^føn ett tyorttyegoty, tywilfet £F2ieI§ fortene-
føn ottæ.
*) Cristine Arelds □: Arilds enke, en form, som endnu bruges på landet, men
er ved at forsvinde.
2) hænnæ, en flertals ejeform, som endnu undertiden kan høres.
3) »hvillet« skrivefejl for »hvilket«.
4) om tittelen »Herre« se byens historie.
5) »Olawer« o: Olaf med det oldnordiske endebogstav -r (»Henneker«).
6) »Jesse« af Jens, ligesom Lasse af Lars.
7) = Smid, Smed; deraf Smidt.
8) »Sonæ born« o: sonneborn.
9) »Tyræ Hemmyngs« o: Tyra Hemmings (enke).
10) »Jesse Koster< efter landsbyen Koster.
n) Hannes« viser hvorledes navnet Hans udvikles af Johannes.
12) Lwzæ (Lucie) Hertwinnæ. Blandt de mange snurrige tilnavne synes også
at forekomme »hertuginde«.