2006 NR 3 Ale Historisk tidskrift FÖR SKÅNE HALLAND OCH BLEKINGE F Ale HistorisktidskriftförSkåne,HallandochBlekinge utges av De skånska landskapens historiska och arkeologiska föreningoch LandsarkivetiLund. Redaktionskommitté DocentPeterCarelli,Lund UniversitetslektorGertJeppsson,Lund,redaktör MuseichefGöran Larsson,Lund DocentStenSkansjö,Lund ProfessorAnnaChristinaUlfsparre,Lund Innehåll Sid. AnnetteFrölich:Forhistoriensskåningeheledefrænderssår. Ny tolkningaf artefakterfraUppåkra 1 Jerry Rosengren:LäkekonstensUppåkra 10 JanDahlin:KancellietsBrevbøger fråndetfornaÖstdanmarkshorisont 21 - GertJeppsson:Skånelitteratur-ettaxplock 26 TRYCKTJÄNSTIESLÖVHB,2006 Forhistoriens skåninge helede frænders sår. Ny tolkning af artefakter fra Uppåkra Av Annette Frölich Speciallægeigynekologiogobstetrik,magisteriforhistoriskarkæologifraKøbenhavnsUniversitet Charlottenlund,Danmark IanledningafLundsUniversitetsHistoriskaMuseets200-årsjubilæumsudstillingiår blevendelafdetgenstandsmateriale,derigennemtidenerblevetudgravetfraUppåkra, undersøgtog på ny analyseret. Kunne materialet uddybe vore informationerom for¬ historiens mennesker fra Uppåkra? Det viste sig hurtigt, at den nye undersøgelse af genstandederfragavoverraskendenyogmegetspændendeviden. Aktuelt udstillesnogleafdenyidentificeredegenstandepåjubilæumsudstillingen i Lund. Lægekyndigesydskandinaveri redskaber egnede til lægeligt brug. Men er jernalderen? det overhovedet sandsynligt at der blandt sydskandinaver allerede i jernalderen var Ved udgravninger i Uppåkra blev der for lægekyndige?Jadeter det. Men det er ikke nogleårsidenfundetetvåbendepotpåetom¬ tidligerepåvistarkæologisk. rådenordfordettidligereudgravedekulthus. Udenlandsk forskning- har igennem niere Idepotet varforuden våbenogsåen mængde end 100år beskæftiget sig med forhistorisk, små metalgenstande, som behøvede en lægeligbehandlingafsygeogtilskadekomne nøjere undersøgelse. I denne forbindelse hovedsageligt i Romerriget. Behandling af vidste man,at deri Danmark netopfortiden såredeerdog alleredeomtalt i Iliaden,*hvor foregår en meget stor videnskabelig under¬ detbeskriveshvordanenlægebehandledeen søgelseaf moseotferfund fra jernalderenog, såret kriger: at der på særudstillingen »Sejrens Trumf« Derlagdehanhamogsnitledmedknivenudaflaret på Nationalmuseet i København, 2003, for densviendepilog vaskeddetsorteblodafhanssår første gang i Skandinavien blev udstillet med kuldslået vand: han knuste den bitre smerte¬ kirurgiskeinstrumenterfrajernalderen.1Alle stillende rod og drysed den pä, og den lindred al de danske instrumenter, eller redskaber til hanspine. kirurgisk anvendelse, der blev vist på sær¬ udstillingen. var identificeret blandt våben- Skandinaviskkontakttilromersklægelig viden offerfund fra flere lokaliteter i Danmark. Allerede i 1880’erne belyser datidens tyske Kunne man nu finde og identificeresådanne militærlæger4romerneskrigskirurgivedfund genstandeblandtdeudgravedevåbenivåben¬ af kirurgiske instrumenter og af lazaretter depotetfra Uppåkra? vedudgravningeraf romerskekastellerlangs Uppåkra-genstandene blev undersøgt og romerrigets grænse til omverdenen, Limes. det vistesigsnart,at der både blandt de ud¬ Viveddesudenat ungemænd fragermanske gravedevåbenogblandtsmåmetalgenstande stammer blev oplærte i romersk krigskunst udgravetfra området i og ved kulthuset, var og al de fungerede bl.a. som auxilliærsolda- genstandederkanidentificeres,somværende ter(hjælpesoldater)idenromerskehærsamt, 1 dennegenstandstypesamtentilbundsgående viden om og kendskab til det kirurgiske ål håndværkogdetsudførelse.Mendeterdes¬ 4 uden absolut nødvendigt at have indsigt i de teorier for lægelige behandlinger, af syg¬ domme og sygelige tilstande, der dannede P baggrund for de behandlingsprincipper, der r , harværetanvendtogbenyttetideforskellige i 4pJr tiders lægelige behandlinger af syge og af personer, der er kommet til skade efter ud¬ W ' ■; ■ > \ i sættelsefor vold. I denneforbindelseerdet h r/> uden betydning omen skadeeropstået som Z' følgeafen krigsskadeellererenskadeefter vold moden person i fredstid.Behandlingen Wé afdentilskadekommendepersonogprincip¬ perneforbehandlingerne,ligeledesteorierne herfor, er de samme. Dette betyder også, at de anvendte instrumenter, til at udføre be¬ handlingerne med, er ens. Det er netop så¬ danne redskaber/instrumenter til kirurgiske FigurI.IllustrationfraTrajansøjlen,tidligt2.årh.e.Chr., som viser hvordan auxilliærsoldater yder førstehjælp lægelige behandlinger, der er identificeret bådetilandreauxlilliærsoldaterogtil legionærer,som ved den nye undersøgelse af genstande fra bærerderesmetalbeklædteharnisk. Uppåkra ogsom netopnu bliver udstillet på museetiLund. Vedgenstandsanalyseneridentificeret: at auxilliærsoldater, som det netop vises på Sonde 1 Trajansøjlen,påFig.1,5ydedeførstehjælptil Pincet 1 såredefrontsoldater. Nåle 6 Deterogså beskrevet6at romerske solda¬ Scalpeller 15 ter medbragte en »førstehjælpsæske« med udstyr til at behandle sårede med. Men for¬ Af disse instrumenter er 3 blevet udgravet uden militær kontakt mellem Skandinavien sammen medgenstande i våbendepotet,9er og romerriget harderogså været udtaltcivil fra området ved kulthuset og 1 genstand er kontaktmellem befolkningerneideromersk fundetsydforkulthuset.Deresterendekirur¬ beherskede områder og den sydskandina¬ giskegenstandesfundkonteksterarbejdesder viske jemalderbefolkning, bl.a. livlige han¬ endnu påatfålokaliseret. delsforbindelser.7 Genstandene kan på nuværendetidspunkt ikkealledateresmedtilstrækkeligsikkerhed, mende,deriøjeblikketkandateres,efterde¬ Genstande fra Uppåkra på res fundkontekster, er tidligst fra yngre ro¬ jubilæumsudstillingen i Lund mersk jernalderog ind til perioden omkring Identifikation af forhistoriske lægelige red¬ overgangen til folkevandringstid/vendeltid. skaber/instrumenter er kompliceret og for¬ Mendettearbejdeersåvelsomidentifikatio¬ drer bådeen grundig arkæologisk viden om nenendnu ikkeafsluttet. 2 CD (O _ Figur2.Optil:Knopsonde,hvordenolivenstenformedeknoperbrækketaf,ffaUppåkra(LUHM31251,ID206658, Fnr.6472).Fotoforf.I Midten:Toknopsonder,medbevaretknop,fraRomerrigetdaterettil1.til2.årh.e.Chr.8 Nedtil:Nutidigknopsonde.FotoBengtAlmgren,LUHM. Knopsonde Pincet DenfundnesondevisespåFig.2ogtilsam¬ DenpincetderervistpåFig.3eretdetektor¬ menligning vises to romerske sonder og en fund fra Uppåkra. Det er ikke nogen almin¬ helt moderne. Knopsonden fra Uppåkra kan deligpincet.Denadskillersigfradepincetter, daterestiltidenomkringovergangen mellem somijernalderenblevanvendtsomtoiletsæt, yngre romersk jernalder og folkevandrings- ved at have en lille ring placeret omkring tid. beggedens brancher.Denne ringerplaceret En sonde af den type, som er udgravet således, at den kan holde pincetten lukket blandt våben, har været anvendt til at føle udenatnogenskalholdepådenmedhånden, efterfremmedlegemer med, ietsår.Det var, desuden betyderdenslængde,at det er mu¬ ogernaturligvisstadig,væsentligtforetsårs ligtatanvendedentilkirurgiskarbejde. heling at lokalisereeventuelle urenheder og fremmedlegemer inde i såret fordi et eller noglesådannevil væreårsagtilinfektionog SSIIB dermed manglende sårheling. Denne kirur¬ I giske viden harvoreforfædreallerede haft i jernalderen, hvilket bl.a. belyses af de langt 4 senere nedskrevne islandske sagaer, hvori Æ. ■S dereksempelvisskildresen samtale mellem - * tomænd,derriderbortfraen kamptummeli hvilken,deneneerblevetsåretogharen pil r UH elleret stykke heraf siddende i sit sår.9 Den beskrevneepisode kan meget vel værefore¬ Figur3.8cmlangpincetfraUppåkra(LUHM31000,ID gåetårhundrederindenden blev nedskrevet. 38348,Fnr.10089).Fotoforf. 3 Blandt knivsbladene er forskellige typer. Men karakteristisk for dem alle er, at de er små og specielt meget tynde og har korte skafttunger. Knivsbladene har en gennem¬ snitlig bredde/tykkelse over knivryggen, på dettykkestestedinklusivretudtaltkorrosion, på 0,26 cm. På 10 knive er skafttungeme S bevaret og deres gennemsnitlige længde er 2,5cm. Til sammenligning med de viste scalpel- typerfra Uppåkra på Fig.4 viseseksempler på romerske scalpeller på Fig. 5 og på Fig.6. Gennem tiden er kirurgiske instrumenter kun ændret meget lidt. Det kan bl.a. ses af Figur 4.Optil:Scalpelknivsblad fra Uppäkra (LUHM Fig.7,someren illustrationafenscalpelfra . 31251 ID203837,Fnr.3690).Deretter:Toscalpellerfra en lærebog i kirurgi fra 1673.10Selv om in¬ Uppåkra (LUHM 31000. ID 29719, Fnr. 12040 og strumenter til kirurgisk lægeligt brug har LUHM31251,ID201924,Fnr.1819).Fotoforf. været stortset uforandrede i deres »design« igennem århundreder til årtusinder, har der samtidigt været mange forskellige special¬ designede instrumenttyper til specifikke Scalpeller gøremål,hvilket illustrationen påFig.8vid¬ Blandt de udgravede mindre genstande er nerom. identificeret 15 scalpelknivsblade. Scalpel- Descalpellerdererudgravetivåbendepo¬ leme har haft træskafter og de er desværre tet har sandsynligvis været brugt til at op¬ ikke bevaret i Uppåkra.Toscalpellererfun¬ rense sårefter traumer. Ved ydre vold, trau¬ det blandtgenstandene i våbendepotetog to mer, mod det menneskelige legene opstår erudgravet ved kulthuset,deøvrigescalpel- vævsskader, hvor noget af vævet får dårlig knivsbladesfundkonteksterendnuikkefast¬ blodforsyningogderfordør,detblivertilsort lagt med sikkerhed. Knivenefra våbendepo¬ væviselvesåret.Dettesortevævskalskæres tetkandatereshenholdsvislidt bredttiljern¬ bort for at skabeen god heling.Til dette ar¬ alderen og til tiden på overgangen mellem bejdehardesmåtyndeogskarpekniveværet yngre romersk jernalder og folkevandrings¬ brugt. Det er en funktion som ikke behøver tid. Kun én scalpel fra kulthusområdet kan dateres,denerfraovergangen mellemfolke¬ vandringstid og vendeltid. Men en af de identificerede scalpeller (Fig. 4), der des¬ værreikkeersågodtbevaret,giveranledning til undren. Knivsbladet har nemlig eksakt samme form som et scalpelknivsblad fra IllerupÅdalMoseiJyllandogdenjyskekniv kandaterestil yngrejernalderperiodeC 1 b (år210/220-250/260e.Chr.). Figur5.Eksemplerpåromerskescalpeller." 4 Figur6. Illustration af romerske kirurgi¬ 3 ske instrumenter, scalpeller er vist som S w numrene1till.'1 m : Ji 1 V $ s V ir T P bt A 1 i ly /t i i u 7 f 10 fi a 1+ a\\ 'r ; cðtm/e/i \16 15 i l w ■ anvendelse af fysisk kraft men omhyggelig kan dateres til overgangen mellem folke¬ nøjagtighed og hertil har netop disse knive vandringstidogvendeltidogtilvendeltid.De væretvelegnede. blevanvendtpåtoforskelligemåder,tilatsy såretsammen med og tilat bindesåretsam¬ men.BeggemetoderervistpåFig.9. Nåle I Uppåkra kan begge metoder have været Efter først at have sikret sig, at der ikke er fremmedlegemerien skadet personssår ved at føleefter med en sonde,derefter at rense såreneopved hjælpaf en pincetogenscal¬ pel,kansåretlukkes.Tilatlukkeetsåreren .71 pincetlangtbedretilatgribefastomensår¬ jHÿura-eP/- rand medendenlægesfingre,somglideraf. X Tilsårlukningblevalleredeijernalderen be¬ Figur7.Scalpelfraillustrationientyskkirurgisklære¬ nyttetnåle.DenåledererudgravetiUppåkra bogfra1673.11 5 Figur 8. Forskellige scal- '7ÄIX1V O _L peltyper.Illustrationfraen tyskbogom kirurgiskein¬ 11 ® strumenterudgivetiFrank¬ III furti1666.14 VI vti . VI» \ rt . i.x ♦V 'c . L.- £V 1 y. k [XIV ( L-ÿ-— *7V.tvPT N. .'CVIII. .tvII , irn,.'i 7etui: i‘ i' 1 I. anvendt. Dererudgravetbådenåle medøjer f.eks.stadig.Atredskaberne/instrumenterne og nåle med hoveder, eksempler vises på var velkendte fremgåraf Fig. 11, som viser Fig. 10. Disse sårlukningsmetoder var vel¬ og—beskriverbåde nåleogforskelligeformer kendte langt op i tiden, syning anvendes fortrådfra 1673. Ött mm# !!::ÿ:! !WBi '"-ri ’A»-' f r\ Figur10.Optil:NålfraUppåkramedøje,somerbræk¬ Figur9.Sårlukningsmetodersomformentligtvarbenyt¬ ket(LUHM31251,ID206232,Fnr.6054).Nedtil:Nål tetijernalderen.Lukningafsårvedatsydemsammen fraUppåkramedhoved(LUHM31251,ID203241,Fnr. oglukningafsårvedatbindeomnåle.Tegningforf. 3120).Fotoforf. 6 X io6 ' So 5føwFritg>utrfa9i?gaiW. ttn fiiqura, ■jfiS'- S»«“;:X : .«ÿ3> iws§ini>fjcm Støur /tm 2*ig»r«. -i87’- . muffen. AV gura esssr"ÿ*“- (cid:127)(cid:127)/»* Figura igg. (cid:127): fttøurDcrøfÿirJniim P'iÿuva. Gÿ3«wilnw»«&«ÿbirt&iin£xr»«-ÿ j&y- ttlbanaromirtcngórjxr ' 1 ÄÄtÄSrS:' ■ L: ”ÄÄ5KÄfe: ¥f- cij<n Figur11.JosephSchmid,15InstrumentaChirurgica,Augsburg1673,sompåFigura186visernåle ogpåFigura187tråd.Beskrivelsernesespåtekstsiden,s.206. Genstandenes informationom læger,blandtdevåbenførehvisvåben komi Uppåkraogdets befolkning depotet. Ved undersøgelse af danske mose- Identifikationaf redskabertilkirurgiskbrug, offerfunderforetaget beregningersom viser kirurgiske instrumenter, uddyber vor viden atdehære,derdeltog islageneidanskjern¬ om Uppåkra. Vi ved at ikke alle instrumen¬ alderomfattedetalrigekrigere.16Detsamme terneer fra samme tidsperiode. De har ikke harværettilfældetiSkåne.Det måidatiden været samlet som ét »kit« på ét tidspunkt. have haft betydning at bevare krigerne med Men fund af kirurgiske instrumenter er den deres uddannelse i og erfaring med krigs¬ eneste genstandstype, som kan vise nutiden kunst,men naturligvisogsåhavehaft betyd¬ at befolkningen i forhistorisk tid havde om¬ ning menneskeligtogsamfundsmæssigt. De sorgforhinandenogatdeforsøgteathjælpe mangekrigerne må have udgjort en stordel sygeogtilskadekomnefrænder.IUppåkraer afdetdaværendesamfundsmandligebefolk¬ udgravetinstrumentersærligtfratoområder, ning. Det må derfor have været betydnings¬ blandtvåbenivåbendepotetsamtvedogom¬ fuldt at reducere tabet samt at få de sårede kringkulthuset. med hjemefterslagene.Ijernalderen varder Identifikationafscalpellerogen knopson¬ ligesom nu behovforet militært lægekorps. deblandtdeudgravedevåbenviser,atderhar Feltlægerne kunne dels behandle skader på været sårkyndige, hvad vi nu vil kalde felt¬ stedet men også forberede og muliggøre en 7 transport af sårede krigere således, at de alderbefolkningen i Uppåkra har ikke blot kunne bringes med til deres hjem til yder¬ haft kirurgiske instrumenter, men har også ligere omsorg og pleje. De såredeblev såle¬ kunnet bruge dem og har haft den nødven¬ desikke nødvendigvisefterslageneefterladt dige lægeligeindsigt hertil. døendepåslagmarkernetilOdinsravneogtil Sammenfattende må vi nu kunne konklu¬ ræve.Instrumenternestilstedeværelse blandt dere at befolkningen i Uppåkra havde red¬ det militære udstyr viser os. at jernalderbe¬ skabertilatydehinandenlægehjælpogmed¬ folkningen trods krigenes barskhed også menneskelig omsorg samt, at de må have havde overskud til at tænke medmenneske¬ gjort det. ligt og til at yde medmenneskelig omsorg. Deharheletderesfrænderssår! Hvilketpådenandensideogsåindebarbedre overlevelse af krigerne, som ved kampene Noter havde fået endnu mere erfaring og derfor 1 A.Frölich2003,s.342f. somyderligereværdifuldekrigerekunnedel¬ 2 Isærhardr.E.Kiinzl,dr.R.Jackson,L.J.Bliquezog tage i endnu liereslagogoplæreendnuflere V. Nutton alle skrevet adskillige høgerog artiklerom godekrigere.En muligogevt.bedretoverle¬ emnet. velseafdenmandligebefolkningmåforuden ' Homér1967s.201. 4 H.Frölich1880,1887;Haberling1909. at styrke »moralen« blandt krigerne også H.Kiinzl.2002as.28. havebetydetbevaretarbejdskraftidetlokale ' C.L.Dana1919s.18. samfund. ■' U.LundHansen1987s.255ff. Dererogsåidentificeretscalpellerognåle “ Kiin/.l2002,s.35ogTafel34. * EpisodenergengivetalHelgadóttir1985s.21f. blandtdegenstande,dererudgravet iog ved 111 Schmid1673.s.84Figura81. kulthuset. Disse redskaber kunne vel også i " Matthäus1989s.64. jernalderen anvendes til flere formål. En Kiinzl 1983s.82Fig.56instrumenterfraBingen. scalpel bruges i vore dage både af læger, 13 Schmid1673,s.84Eigura81. 14 Schultclus1666,Tab.14. håndværkere og af hobbyfolk til at udføre 14 Schmid1673. forskelligtarbejdemed.Tilsvarendekannåle Ifi S.E.Albrelhsen1997s.216. også benyttes til forskelligt. Men udgravet frasamme lokalitet kan genstandene ledeos Litteratur henimod,atdervedkulthusetkan værefore¬ Albrelhsen.SvendE.1997.LogisticalproblemsinIron gået specielle handlinger. Om disse hand¬ Age warfare. I: Red.: Anne Nørgård Jørgensen og linger er foregået i specielt regi eller om Birthe Clausen.MilitaryAspectsofScandinaviain lægehjælpen har været begrænsettil udeluk¬ a European Perspective. AD 1-1300. P. 210-218. Copenhagen. kendeat omfatte behandling af del nutidens Dana, Charles L. 1919. Military and Civil Surgery lægerbetegner for bløddelssårerendnu uaf¬ Among the Ancient Romans. The Proceedings Of klaret og besvarelse af disse spørgsmål TheCharakaClub,VolumeV,p.16-24.NewYork. fordreryderligereforskning.Vore nyeforsk¬ Frölich, Annette. 2003. Feltskærens instrumentarium. Sejrens Triumf, Norden i skyggen af del romerske ningsresultater er lovende skønt endnu ikke Imperium, Ked.: Lars Jørgensen. Birger Storguard afsluttede, derfor er der fortsat håb om ud¬ og IsmeGebauerThomsen,p.342-343.København. dybendetolkninger. Frölich, H. 1880. Ueber die Kriegschirurgie der alten Identifikation af lægelige instrumenter Römer. Archiv Für Klinische Chirurgie, Fünfund¬ blandt de udgravede genstande i Uppåkraer zwanzigsterBand,p.285-321.Berlin. Frölich,H. 1880a.Paulusv.AeginaalsKriegschirurg, helt nyog øgervorviden omstedetsbefolk¬ Wiener Medizinische Wochenschrift Nr. 45, 1241- ning og om deres viden og kunnen. Jern¬ 1243;Nr.46,1266-1267.Wien. 8
Description: