ALE 2006 nr 3

36 Pages·2013·3.95 MB·Swedish

2006
NR 3
Ale
Historisk tidskrift
FÖR SKÅNE
HALLAND
OCH
BLEKINGE
F
Ale
HistorisktidskriftförSkåne,HallandochBlekinge
utges av De skånska landskapens historiska och arkeologiska föreningoch
LandsarkivetiLund.
Redaktionskommitté
DocentPeterCarelli,Lund
UniversitetslektorGertJeppsson,Lund,redaktör
MuseichefGöran Larsson,Lund
DocentStenSkansjö,Lund
ProfessorAnnaChristinaUlfsparre,Lund
Innehåll
Sid.
AnnetteFrölich:Forhistoriensskåningeheledefrænderssår.
Ny tolkningaf artefakterfraUppåkra 1
Jerry Rosengren:LäkekonstensUppåkra 10
JanDahlin:KancellietsBrevbøger
fråndetfornaÖstdanmarkshorisont 21
-
GertJeppsson:Skånelitteratur-ettaxplock 26
TRYCKTJÄNSTIESLÖVHB,2006
Forhistoriens skåninge helede frænders sår.
Ny tolkning af artefakter fra Uppåkra
Av Annette Frölich
Speciallægeigynekologiogobstetrik,magisteriforhistoriskarkæologifraKøbenhavnsUniversitet
Charlottenlund,Danmark
IanledningafLundsUniversitetsHistoriskaMuseets200-årsjubilæumsudstillingiår
blevendelafdetgenstandsmateriale,derigennemtidenerblevetudgravetfraUppåkra,
undersøgtog på ny analyseret. Kunne materialet uddybe vore informationerom for¬
historiens mennesker fra Uppåkra? Det viste sig hurtigt, at den nye undersøgelse af
genstandederfragavoverraskendenyogmegetspændendeviden.
Aktuelt udstillesnogleafdenyidentificeredegenstandepåjubilæumsudstillingen i
Lund.
Lægekyndigesydskandinaveri redskaber egnede til lægeligt brug. Men er
jernalderen? det overhovedet sandsynligt at der blandt
sydskandinaver allerede i jernalderen var
Ved udgravninger i Uppåkra blev der for
lægekyndige?Jadeter det. Men det er ikke
nogleårsidenfundetetvåbendepotpåetom¬
tidligerepåvistarkæologisk.
rådenordfordettidligereudgravedekulthus.
Udenlandsk forskning- har igennem niere
Idepotet varforuden våbenogsåen mængde
end 100år beskæftiget sig med forhistorisk,
små metalgenstande, som behøvede en
lægeligbehandlingafsygeogtilskadekomne
nøjere undersøgelse. I denne forbindelse
hovedsageligt i Romerriget. Behandling af
vidste man,at deri Danmark netopfortiden
såredeerdog alleredeomtalt i Iliaden,*hvor
foregår en meget stor videnskabelig under¬
detbeskriveshvordanenlægebehandledeen
søgelseaf moseotferfund fra jernalderenog,
såret kriger:
at der på særudstillingen »Sejrens Trumf«
Derlagdehanhamogsnitledmedknivenudaflaret
på Nationalmuseet i København, 2003, for
densviendepilog vaskeddetsorteblodafhanssår
første gang i Skandinavien blev udstillet med kuldslået vand: han knuste den bitre smerte¬
kirurgiskeinstrumenterfrajernalderen.1Alle stillende rod og drysed den pä, og den lindred al
de danske instrumenter, eller redskaber til hanspine.
kirurgisk anvendelse, der blev vist på sær¬
udstillingen. var identificeret blandt våben- Skandinaviskkontakttilromersklægelig viden
offerfund fra flere lokaliteter i Danmark. Allerede i 1880’erne belyser datidens tyske
Kunne man nu finde og identificeresådanne militærlæger4romerneskrigskirurgivedfund
genstandeblandtdeudgravedevåbenivåben¬ af kirurgiske instrumenter og af lazaretter
depotetfra Uppåkra? vedudgravningeraf romerskekastellerlangs
Uppåkra-genstandene blev undersøgt og romerrigets grænse til omverdenen, Limes.
det vistesigsnart,at der både blandt de ud¬ Viveddesudenat ungemænd fragermanske
gravedevåbenogblandtsmåmetalgenstande stammer blev oplærte i romersk krigskunst
udgravetfra området i og ved kulthuset, var og al de fungerede bl.a. som auxilliærsolda-
genstandederkanidentificeres,somværende ter(hjælpesoldater)idenromerskehærsamt,
1
dennegenstandstypesamtentilbundsgående
viden om og kendskab til det kirurgiske
ål
håndværkogdetsudførelse.Mendeterdes¬
4
uden absolut nødvendigt at have indsigt i de
teorier for lægelige behandlinger, af syg¬
domme og sygelige tilstande, der dannede
P
baggrund for de behandlingsprincipper, der
r
, harværetanvendtogbenyttetideforskellige
i
4pJr
tiders lægelige behandlinger af syge og af
personer, der er kommet til skade efter ud¬
W ' ■;
■ > \ i sættelsefor vold. I denneforbindelseerdet
h r/>
uden betydning omen skadeeropstået som
Z'
følgeafen krigsskadeellererenskadeefter
vold moden person i fredstid.Behandlingen
Wé
afdentilskadekommendepersonogprincip¬
perneforbehandlingerne,ligeledesteorierne
herfor, er de samme. Dette betyder også, at
de anvendte instrumenter, til at udføre be¬
handlingerne med, er ens. Det er netop så¬
danne redskaber/instrumenter til kirurgiske
FigurI.IllustrationfraTrajansøjlen,tidligt2.årh.e.Chr.,
som viser hvordan auxilliærsoldater yder førstehjælp lægelige behandlinger, der er identificeret
bådetilandreauxlilliærsoldaterogtil legionærer,som ved den nye undersøgelse af genstande fra
bærerderesmetalbeklædteharnisk.
Uppåkra ogsom netopnu bliver udstillet på
museetiLund.
Vedgenstandsanalyseneridentificeret:
at auxilliærsoldater, som det netop vises på Sonde 1
Trajansøjlen,påFig.1,5ydedeførstehjælptil Pincet 1
såredefrontsoldater.
Nåle 6
Deterogså beskrevet6at romerske solda¬
Scalpeller 15
ter medbragte en »førstehjælpsæske« med
udstyr til at behandle sårede med. Men for¬ Af disse instrumenter er 3 blevet udgravet
uden militær kontakt mellem Skandinavien sammen medgenstande i våbendepotet,9er
og romerriget harderogså været udtaltcivil fra området ved kulthuset og 1 genstand er
kontaktmellem befolkningerneideromersk fundetsydforkulthuset.Deresterendekirur¬
beherskede områder og den sydskandina¬ giskegenstandesfundkonteksterarbejdesder
viske jemalderbefolkning, bl.a. livlige han¬ endnu påatfålokaliseret.
delsforbindelser.7 Genstandene kan på nuværendetidspunkt
ikkealledateresmedtilstrækkeligsikkerhed,
mende,deriøjeblikketkandateres,efterde¬
Genstande fra Uppåkra på
res fundkontekster, er tidligst fra yngre ro¬
jubilæumsudstillingen i Lund
mersk jernalderog ind til perioden omkring
Identifikation af forhistoriske lægelige red¬ overgangen til folkevandringstid/vendeltid.
skaber/instrumenter er kompliceret og for¬ Mendettearbejdeersåvelsomidentifikatio¬
drer bådeen grundig arkæologisk viden om nenendnu ikkeafsluttet.
2
CD
(O
_
Figur2.Optil:Knopsonde,hvordenolivenstenformedeknoperbrækketaf,ffaUppåkra(LUHM31251,ID206658,
Fnr.6472).Fotoforf.I Midten:Toknopsonder,medbevaretknop,fraRomerrigetdaterettil1.til2.årh.e.Chr.8
Nedtil:Nutidigknopsonde.FotoBengtAlmgren,LUHM.
Knopsonde Pincet
DenfundnesondevisespåFig.2ogtilsam¬ DenpincetderervistpåFig.3eretdetektor¬
menligning vises to romerske sonder og en fund fra Uppåkra. Det er ikke nogen almin¬
helt moderne. Knopsonden fra Uppåkra kan deligpincet.Denadskillersigfradepincetter,
daterestiltidenomkringovergangen mellem somijernalderenblevanvendtsomtoiletsæt,
yngre romersk jernalder og folkevandrings- ved at have en lille ring placeret omkring
tid. beggedens brancher.Denne ringerplaceret
En sonde af den type, som er udgravet således, at den kan holde pincetten lukket
blandt våben, har været anvendt til at føle udenatnogenskalholdepådenmedhånden,
efterfremmedlegemer med, ietsår.Det var, desuden betyderdenslængde,at det er mu¬
ogernaturligvisstadig,væsentligtforetsårs ligtatanvendedentilkirurgiskarbejde.
heling at lokalisereeventuelle urenheder og
fremmedlegemer inde i såret fordi et eller
noglesådannevil væreårsagtilinfektionog SSIIB
dermed manglende sårheling. Denne kirur¬
I
giske viden harvoreforfædreallerede haft i
jernalderen, hvilket bl.a. belyses af de langt
4
senere nedskrevne islandske sagaer, hvori Æ. ■S
dereksempelvisskildresen samtale mellem
-
*
tomænd,derriderbortfraen kamptummeli
hvilken,deneneerblevetsåretogharen pil r
UH
elleret stykke heraf siddende i sit sår.9 Den
beskrevneepisode kan meget vel værefore¬
Figur3.8cmlangpincetfraUppåkra(LUHM31000,ID
gåetårhundrederindenden blev nedskrevet. 38348,Fnr.10089).Fotoforf.
3
Blandt knivsbladene er forskellige typer.
Men karakteristisk for dem alle er, at de er
små og specielt meget tynde og har korte
skafttunger. Knivsbladene har en gennem¬
snitlig bredde/tykkelse over knivryggen, på
dettykkestestedinklusivretudtaltkorrosion,
på 0,26 cm. På 10 knive er skafttungeme
S
bevaret og deres gennemsnitlige længde er
2,5cm.
Til sammenligning med de viste scalpel-
typerfra Uppåkra på Fig.4 viseseksempler
på romerske scalpeller på Fig. 5 og på
Fig.6.
Gennem tiden er kirurgiske instrumenter
kun ændret meget lidt. Det kan bl.a. ses af
Figur 4.Optil:Scalpelknivsblad fra Uppäkra (LUHM Fig.7,someren illustrationafenscalpelfra
.
31251 ID203837,Fnr.3690).Deretter:Toscalpellerfra en lærebog i kirurgi fra 1673.10Selv om in¬
Uppåkra (LUHM 31000. ID 29719, Fnr. 12040 og strumenter til kirurgisk lægeligt brug har
LUHM31251,ID201924,Fnr.1819).Fotoforf.
været stortset uforandrede i deres »design«
igennem århundreder til årtusinder, har der
samtidigt været mange forskellige special¬
designede instrumenttyper til specifikke
Scalpeller gøremål,hvilket illustrationen påFig.8vid¬
Blandt de udgravede mindre genstande er nerom.
identificeret 15 scalpelknivsblade. Scalpel- Descalpellerdererudgravetivåbendepo¬
leme har haft træskafter og de er desværre tet har sandsynligvis været brugt til at op¬
ikke bevaret i Uppåkra.Toscalpellererfun¬ rense sårefter traumer. Ved ydre vold, trau¬
det blandtgenstandene i våbendepotetog to mer, mod det menneskelige legene opstår
erudgravet ved kulthuset,deøvrigescalpel- vævsskader, hvor noget af vævet får dårlig
knivsbladesfundkonteksterendnuikkefast¬ blodforsyningogderfordør,detblivertilsort
lagt med sikkerhed. Knivenefra våbendepo¬ væviselvesåret.Dettesortevævskalskæres
tetkandatereshenholdsvislidt bredttiljern¬ bort for at skabeen god heling.Til dette ar¬
alderen og til tiden på overgangen mellem bejdehardesmåtyndeogskarpekniveværet
yngre romersk jernalder og folkevandrings¬ brugt. Det er en funktion som ikke behøver
tid. Kun én scalpel fra kulthusområdet kan
dateres,denerfraovergangen mellemfolke¬
vandringstid og vendeltid. Men en af de
identificerede scalpeller (Fig. 4), der des¬
værreikkeersågodtbevaret,giveranledning
til undren. Knivsbladet har nemlig eksakt
samme form som et scalpelknivsblad fra
IllerupÅdalMoseiJyllandogdenjyskekniv
kandaterestil yngrejernalderperiodeC 1 b
(år210/220-250/260e.Chr.). Figur5.Eksemplerpåromerskescalpeller."
4
Figur6. Illustration af romerske kirurgi¬
3
ske instrumenter, scalpeller er vist som S w
numrene1till.'1 m :
Ji
1
V
$
s
V
ir
T
P
bt A 1 i
ly
/t
i
i u
7
f 10 fi a
1+ a\\
'r ;
cðtm/e/i \16 15
i l
w
■
anvendelse af fysisk kraft men omhyggelig kan dateres til overgangen mellem folke¬
nøjagtighed og hertil har netop disse knive vandringstidogvendeltidogtilvendeltid.De
væretvelegnede. blevanvendtpåtoforskelligemåder,tilatsy
såretsammen med og tilat bindesåretsam¬
men.BeggemetoderervistpåFig.9.
Nåle
I Uppåkra kan begge metoder have været
Efter først at have sikret sig, at der ikke er
fremmedlegemerien skadet personssår ved
at føleefter med en sonde,derefter at rense
såreneopved hjælpaf en pincetogenscal¬
pel,kansåretlukkes.Tilatlukkeetsåreren .71
pincetlangtbedretilatgribefastomensår¬
jHÿura-eP/-
rand medendenlægesfingre,somglideraf. X
Tilsårlukningblevalleredeijernalderen be¬
Figur7.Scalpelfraillustrationientyskkirurgisklære¬
nyttetnåle.DenåledererudgravetiUppåkra bogfra1673.11
5
Figur 8. Forskellige scal-
'7ÄIX1V
O _L peltyper.Illustrationfraen
tyskbogom kirurgiskein¬
11 ®
strumenterudgivetiFrank¬
III furti1666.14
VI
vti .
VI» \
rt
.
i.x
♦V
'c .
L.- £V 1
y. k [XIV
(
L-ÿ-— *7V.tvPT N.
.'CVIII.
.tvII ,
irn,.'i
7etui:
i‘ i'
1 I.
anvendt. Dererudgravetbådenåle medøjer f.eks.stadig.Atredskaberne/instrumenterne
og nåle med hoveder, eksempler vises på var velkendte fremgåraf Fig. 11, som viser
Fig. 10. Disse sårlukningsmetoder var vel¬ og—beskriverbåde nåleogforskelligeformer
kendte langt op i tiden, syning anvendes fortrådfra 1673.
Ött mm# !!::ÿ:!
!WBi
'"-ri
’A»-'
f
r\
Figur10.Optil:NålfraUppåkramedøje,somerbræk¬
Figur9.Sårlukningsmetodersomformentligtvarbenyt¬ ket(LUHM31251,ID206232,Fnr.6054).Nedtil:Nål
tetijernalderen.Lukningafsårvedatsydemsammen fraUppåkramedhoved(LUHM31251,ID203241,Fnr.
oglukningafsårvedatbindeomnåle.Tegningforf. 3120).Fotoforf.
6
X
io6 '
So
5føwFritg>utrfa9i?gaiW. ttn fiiqura, ■jfiS'-
S»«“;:X
:
.«ÿ3>
iws§ini>fjcm
Støur /tm
2*ig»r«. -i87’-
.
muffen.
AV
gura
esssr"ÿ*“- (cid:127)(cid:127)/»*
Figura igg. (cid:127):
fttøurDcrøfÿirJniim
P'iÿuva.
Gÿ3«wilnw»«&«ÿbirt&iin£xr»«-ÿ j&y-
ttlbanaromirtcngórjxr ' 1
ÄÄtÄSrS:'
■
L:
”ÄÄ5KÄfe: ¥f-
cij<n
Figur11.JosephSchmid,15InstrumentaChirurgica,Augsburg1673,sompåFigura186visernåle
ogpåFigura187tråd.Beskrivelsernesespåtekstsiden,s.206.
Genstandenes informationom
læger,blandtdevåbenførehvisvåben komi
Uppåkraogdets befolkning
depotet. Ved undersøgelse af danske mose-
Identifikationaf redskabertilkirurgiskbrug, offerfunderforetaget beregningersom viser
kirurgiske instrumenter, uddyber vor viden atdehære,derdeltog islageneidanskjern¬
om Uppåkra. Vi ved at ikke alle instrumen¬ alderomfattedetalrigekrigere.16Detsamme
terneer fra samme tidsperiode. De har ikke harværettilfældetiSkåne.Det måidatiden
været samlet som ét »kit« på ét tidspunkt. have haft betydning at bevare krigerne med
Men fund af kirurgiske instrumenter er den deres uddannelse i og erfaring med krigs¬
eneste genstandstype, som kan vise nutiden kunst,men naturligvisogsåhavehaft betyd¬
at befolkningen i forhistorisk tid havde om¬ ning menneskeligtogsamfundsmæssigt. De
sorgforhinandenogatdeforsøgteathjælpe mangekrigerne må have udgjort en stordel
sygeogtilskadekomnefrænder.IUppåkraer afdetdaværendesamfundsmandligebefolk¬
udgravetinstrumentersærligtfratoområder, ning. Det må derfor have været betydnings¬
blandtvåbenivåbendepotetsamtvedogom¬ fuldt at reducere tabet samt at få de sårede
kringkulthuset. med hjemefterslagene.Ijernalderen varder
Identifikationafscalpellerogen knopson¬ ligesom nu behovforet militært lægekorps.
deblandtdeudgravedevåbenviser,atderhar Feltlægerne kunne dels behandle skader på
været sårkyndige, hvad vi nu vil kalde felt¬ stedet men også forberede og muliggøre en
7
transport af sårede krigere således, at de alderbefolkningen i Uppåkra har ikke blot
kunne bringes med til deres hjem til yder¬ haft kirurgiske instrumenter, men har også
ligere omsorg og pleje. De såredeblev såle¬ kunnet bruge dem og har haft den nødven¬
desikke nødvendigvisefterslageneefterladt dige lægeligeindsigt hertil.
døendepåslagmarkernetilOdinsravneogtil Sammenfattende må vi nu kunne konklu¬
ræve.Instrumenternestilstedeværelse blandt dere at befolkningen i Uppåkra havde red¬
det militære udstyr viser os. at jernalderbe¬ skabertilatydehinandenlægehjælpogmed¬
folkningen trods krigenes barskhed også menneskelig omsorg samt, at de må have
havde overskud til at tænke medmenneske¬ gjort det.
ligt og til at yde medmenneskelig omsorg. Deharheletderesfrænderssår!
Hvilketpådenandensideogsåindebarbedre
overlevelse af krigerne, som ved kampene
Noter
havde fået endnu mere erfaring og derfor
1 A.Frölich2003,s.342f.
somyderligereværdifuldekrigerekunnedel¬
2 Isærhardr.E.Kiinzl,dr.R.Jackson,L.J.Bliquezog
tage i endnu liereslagogoplæreendnuflere V. Nutton alle skrevet adskillige høgerog artiklerom
godekrigere.En muligogevt.bedretoverle¬ emnet.
velseafdenmandligebefolkningmåforuden ' Homér1967s.201.
4 H.Frölich1880,1887;Haberling1909.
at styrke »moralen« blandt krigerne også
H.Kiinzl.2002as.28.
havebetydetbevaretarbejdskraftidetlokale ' C.L.Dana1919s.18.
samfund. ■' U.LundHansen1987s.255ff.
Dererogsåidentificeretscalpellerognåle “ Kiin/.l2002,s.35ogTafel34.
* EpisodenergengivetalHelgadóttir1985s.21f.
blandtdegenstande,dererudgravet iog ved
111 Schmid1673.s.84Figura81.
kulthuset. Disse redskaber kunne vel også i " Matthäus1989s.64.
jernalderen anvendes til flere formål. En Kiinzl 1983s.82Fig.56instrumenterfraBingen.
scalpel bruges i vore dage både af læger, 13 Schmid1673,s.84Eigura81.
14 Schultclus1666,Tab.14.
håndværkere og af hobbyfolk til at udføre
14 Schmid1673.
forskelligtarbejdemed.Tilsvarendekannåle Ifi S.E.Albrelhsen1997s.216.
også benyttes til forskelligt. Men udgravet
frasamme lokalitet kan genstandene ledeos
Litteratur
henimod,atdervedkulthusetkan værefore¬
Albrelhsen.SvendE.1997.LogisticalproblemsinIron
gået specielle handlinger. Om disse hand¬
Age warfare. I: Red.: Anne Nørgård Jørgensen og
linger er foregået i specielt regi eller om Birthe Clausen.MilitaryAspectsofScandinaviain
lægehjælpen har været begrænsettil udeluk¬ a European Perspective. AD 1-1300. P. 210-218.
Copenhagen.
kendeat omfatte behandling af del nutidens
Dana, Charles L. 1919. Military and Civil Surgery
lægerbetegner for bløddelssårerendnu uaf¬
Among the Ancient Romans. The Proceedings Of
klaret og besvarelse af disse spørgsmål TheCharakaClub,VolumeV,p.16-24.NewYork.
fordreryderligereforskning.Vore nyeforsk¬ Frölich, Annette. 2003. Feltskærens instrumentarium.
Sejrens Triumf, Norden i skyggen af del romerske
ningsresultater er lovende skønt endnu ikke
Imperium, Ked.: Lars Jørgensen. Birger Storguard
afsluttede, derfor er der fortsat håb om ud¬
og IsmeGebauerThomsen,p.342-343.København.
dybendetolkninger. Frölich, H. 1880. Ueber die Kriegschirurgie der alten
Identifikation af lægelige instrumenter Römer. Archiv Für Klinische Chirurgie, Fünfund¬
blandt de udgravede genstande i Uppåkraer zwanzigsterBand,p.285-321.Berlin.
Frölich,H. 1880a.Paulusv.AeginaalsKriegschirurg,
helt nyog øgervorviden omstedetsbefolk¬
Wiener Medizinische Wochenschrift Nr. 45, 1241-
ning og om deres viden og kunnen. Jern¬ 1243;Nr.46,1266-1267.Wien.
8